En kort gåtur til at nulstille tankerne | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. デザインのどちらの案がよりうまく機能するのか決められません。

   Jeg kan ikke beslutte, hvilken version af designet der fungerer bedst.

   デザイン

   design

   どちら

   hvilken af to

   案

   forslag eller version

   よりうまく

   bedre eller mere effektivt

   機能する

   fungere

   決められません

   kan ikke beslutte

   Uddybende forklaring

   デザイン er et låneord og et substantiv: “design”. I デザインの案 markerer の forholdet “designets forslag/version”, så 案 beskriver en mulighed eller plan inden for designet. どちら betyder her “hvilken af to”. Det er et spørgende stedord, der passer til et valg mellem to muligheder; den mere uformelle form どっち bruges ofte i talesprog. I どちらの案 står det foran の案, altså “hvilken af de to versioner/forslag”. 案 betyder et forslag, en plan eller en mulig løsning. I denne sætning er den relevante betydning en designversion. Et nyttigt mønster er Aの案 = “A’s forslag/version”. よりうまく betyder “bedre” eller “mere effektivt”. より markerer sammenligning, mens うまく er adverbiet “godt/vellykket” og beskriver, hvordan noget fungerer. Sammenligningen gælder her måden, de to muligheder fungerer på. For eksempel betyder 前の案よりうまく機能する “fungere bedre end det tidligere forslag”. 機能する er verbet “fungere” eller “have den ønskede funktion”. Formen 機能する er grundformen, som også bruges i den almindelige, ikke-høflige nutidsform. I denne sætning står den efter 案が: 案が機能する = “forslaget fungerer”. 決められません betyder her “kan ikke beslutte”. Grundverbet er 決める “beslutte”; dets potentialform 決められる betyder “kunne beslutte”, og 決められません er den høfligt nægtede form: “kan ikke beslutte”. ません er altså ikke en del af grundverbet, men markerer høflig negation. Hele den indlejrede del どちらの案がよりうまく機能するのか spørger, hvilken af de to designversioner der fungerer bedre. が markerer den version, der fungerer, og のか gør spørgsmålet til det indhold, som beslutningen gælder. Til sidst siger 決められません, at taleren ikke kan træffe beslutningen. Derfor bliver hele betydningen: “Jeg kan ikke beslutte, hvilken version af designet der fungerer bedst.”

2. 数分外に出て、話しながら考えましょう。

   Lad os gå udenfor i et par minutter og tale det igennem.

   数分

   et par minutter

   外に出て

   gå udenfor

   話しながら

   mens vi taler

   考えましょう

   lad os tænke

   Uddybende forklaring

   数分 betyder her »et par« eller »nogle få minutter«. 分 er tælleordet for minutter, og 数 angiver et upræcist antal; udtrykket angiver altså ikke et bestemt antal. Eksempel: 数日待ちます。 betyder »Jeg venter nogle dage.« 外に出て bygger på verbet 出る, »gå ud« eller »komme ud«. 出て er te-formen af 出る. Her forbinder te-formen det at gå udenfor med det, der følger; i denne ytring forstås det som den indledende handling. Te-formen markerer ikke i sig selv fortid og kan også bruges til at forbinde handlinger på andre måder. 話しながら betyder »mens vi taler«. 話す betyder »tale«, og 話し er den form, der står foran ながら. Mønstret verbets masu-stamme + ながら udtrykker samtidighed: handlingen med ながら fungerer typisk som baggrund for hovedhandlingen. Eksempel: 音楽を聞きながら勉強します。 betyder »Jeg studerer, mens jeg lytter til musik.« 考えましょう kommer fra 考える, »tænke« eller »overveje«. Endelsen ましょう er den høflige volitivform. Her bruges den som en fælles opfordring, »lad os tænke«; den inkluderer taleren og den eller de tiltale, uden at angive, hvor mange andre der er. Eksempel: 一緒に考えましょう。 betyder »Lad os tænke over det sammen.« Samlet angiver 数分 tidsrummet, og 外に出て den indledende handling at gå udenfor. 話しながら viser, at talen foregår samtidig med tænkningen, og 考えましょう gør tænkningen til en høflig fælles opfordring. Hele ytringen kan derfor naturligt gengives som: »Lad os gå udenfor i et par minutter og tale det igennem.«

3. 新鮮な空気が役に立つかもしれませんが、あまり時間を無駄にしたくありません。

   Frisk luft kan måske hjælpe, men jeg vil ikke spilde for meget tid.

   新鮮な

   frisk

   空気

   luft

   役に立つ

   hjælpe; være nyttig

   かもしれません

   kan måske

   あまり

   for meget

   時間

   tid

   無駄にしたくありません

   vil ikke spilde

   Uddybende forklaring

   新鮮な betyder her “frisk” og står foran substantivet 空気. Det er den attributive form af な-adjektivet 新鮮だ: 新鮮な空気 = “frisk luft”. En lignende brug er 静かな部屋 = “et stille værelse”; 静か får な foran et substantiv. 空気 betyder “luft”. Sammen med 新鮮な danner det subjektleddet 新鮮な空気が. Partiklen が markerer det, der har den egenskab eller udfører den relevante funktion i sætningen. 役に立つ betyder “at hjælpe” eller mere bogstaveligt “at være nyttig”. Det er et fast udtryk, hvor 役 betyder “nytte/rolle”, og 立つ er verbet “stå”; udtrykket skal dog læres samlet. Et eksempel er この情報は役に立ちます。 = “Denne information er nyttig.” かもしれません føjer betydningen “måske” eller “kan muligvis” til det foregående. Det udtrykker usikker mulighed, ikke en sikker påstand. Den høflige form かもしれません kan bruges efter en almindelig udsagnsform, som i 役に立つかもしれません = “kan måske hjælpe”. あまり betyder i denne sætning “for meget” i kombination med en negativ formulering. Det står før 時間を無駄にしたくありません, så betydningen bliver, at taleren ikke ønsker at spilde for meget tid. Med en negativ formulering kan あまり også ofte gengives som “ikke særlig meget”. 時間 betyder “tid”. Her står det med partiklen を i 時間を無駄にする, fordi tiden er det, der bliver spildt. Et eksempel er 時間を使います。 = “Jeg bruger tid.” 無駄にしたくありません betyder “vil ikke spilde”. Det bygger på udtrykket 無駄にする, “at spilde/gøre nytteløst”, og したい, “ville gøre”, som er ønskedannelsen af verbet する. Den negative høflige form したくありません betyder “vil ikke gøre”; derfor bliver 無駄にしたくありません = “vil ikke spilde”. Mønstret verbets たい-form + くありません kan bruges til høfligt at udtrykke, at man ikke ønsker at gøre noget; for eksempel 食べたくありません。 = “Jeg vil ikke spise.” Samlet bliver 新鮮な空気が役に立つかもしれませんが til “frisk luft kan måske hjælpe, men”. Her markerer が efter den første del en kontrast. あまり時間を無駄にしたくありません betyder “jeg vil ikke spilde for meget tid”. Hele utterancen betyder derfor: “Frisk luft kan måske hjælpe, men jeg vil ikke spilde for meget tid.”

4. 建物の周りを一周して、主な決定に集中すればよいと思います。

   Vi kan bare gå en tur rundt om blokken og fokusere på den vigtigste beslutning.

   建物

   bygning

   周り

   omkring; omgivelser

   一周して

   tage én omgang rundt

   主な

   vigtigste; primære

   決定

   beslutning

   集中すればよい

   det er nok at fokusere

   思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   建物 betyder her «bygning». Det er et selvstændigt navneord. Eksempel: 大きな建物 — «en stor bygning». 周り betyder «omkring» eller «omgivelserne». Det er et navneord, som i 建物の周り forbindes med の: «omkring bygningen» eller «bygningens omgivelser». Eksempel: 駅の周り — «omkring stationen». 一周して kommer fra 一周する, «at tage én omgang rundt». して er te-formen af する; den forbinder denne handling med det følgende. Formen siger ikke i sig selv, at handlingen foregår til fods. Eksempel: 公園を一周して帰ります。 — «Jeg tager én omgang rundt om parken og går hjem.» Her markerer を den rute eller det område, man bevæger sig rundt om. 主な betyder «vigtigste» eller «primære» her og står foran 決定. Det er en fast attributiv form, der bruges til at beskrive et navneord; man behøver derfor ikke analysere den som en almindelig bøjet form af 主だ. Den adverbielle form 主に betyder «primært». Eksempel: 主な理由 — «den vigtigste grund». 決定 betyder «beslutning». Det kan også indgå i verbet 決定する, «at beslutte» eller «at fastsætte», men i denne sætning er det et navneord. Eksempel: 決定を変更します。 — «Jeg ændrer beslutningen.» 集中すればよい bygger på 集中する, «at fokusere eller koncentrere sig». すれば er betingelsesformen af する, og よい betyder her, at noget er tilstrækkeligt eller en passende fremgangsmåde: «det er nok/godt at fokusere». Den almindelige mere uformelle variant af よい er いい. Eksempel: ここに集中すればよいです。 — «Det er nok at fokusere her.» 思います er den høflige form af 思う, «at synes» eller «at mene». I slutningen gør den udsagnet til talerens vurdering: «jeg tror» eller «jeg synes». Japansk udelader ofte subjektet; den faste oversættelse gengiver her den forståede aktør som «vi», selv om et eksplicit «vi» ikke står i den japanske sætning. Eksempel: それでよいと思います。 — «Jeg synes, det er fint sådan.» Samlet forbindes 一周して med det efterfølgende forslag: først at tage én omgang rundt om bygningen, derefter at fokusere på 主な決定, «den vigtigste beslutning». 集中すればよい siger, at det er tilstrækkeligt eller passende at fokusere på den, og と思います markerer dette som talerens vurdering. Med den faste oversættelses tilsigtede aktør bliver helheden: «Jeg synes, vi bare kan tage en omgang rundt om bygningen og fokusere på den vigtigste beslutning.»

5. それなら問題を完全に放置せずに、少し休めます。

   Det vil give mig en pause uden at lægge problemet helt fra mig.

   それなら

   hvis det er sådan / så

   問題

   problem

   完全に

   helt

   放置せずに

   uden at lade det ligge

   少し

   lidt

   休めます

   kan holde pause

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “hvis det er sådan” eller “så” og knytter ytringen til den foregående situation. Det er et genbrugeligt mønster: それなら、… — “så, hvis det er sådan, …”. Selve formen angiver ikke, hvem der handler eller hvilken modalitet der følger; det fremgår af resten af sætningen og konteksten. 問題 er et navneord, “problem” eller “sag”. I 問題を markerer を problemet som det, der behandles af 放置する. Eksempel: 問題を解決します。 — “Jeg løser problemet.” 完全に er et biord, “helt” eller “fuldstændigt”. Her beskriver det graden af at lade problemet ligge: problemet skal ikke lades helt ubehandlet. 完全 er grundformen som na-adjektiv eller navneordsagtigt ord, mens 完全に er den adverbielle form. 放置せずに bygger på verbet 放置する, “at lade noget ligge uden opsyn” eller “at lade noget være ubehandlet”. せずに er den negative ずに-konstruktion af する, med betydningen “uden at gøre”. Derfor betyder 放置せずに “uden at lade det ligge”. Formen せずに er en mere skriftlig eller formel variant af しないで; begge kan bruges i mønsteret “uden at …”. Eksempel: 何も言わずに帰りました。 — “Jeg gik hjem uden at sige noget.” 少し betyder “lidt”. Her angiver det et lille omfang af hvilen eller pausen, ikke en bestemt optællelig mængde. Eksempel: 少し休みます。 — “Jeg hviler mig lidt.” 休めます kommer i denne betydning fra 休む, “at hvile” eller “at holde pause”. 休める er potentialisformen og betyder “kunne hvile/holde pause”; 休めます er den høflige form af den. ます markerer høflig stil, mens muligheden kommer fra 休める. Subjektet er udeladt på japansk; den faste danske oversættelse angiver, at taleren kan holde pausen. Samlet er opbygningen: それなら (“hvis det er sådan / så”) + 問題を完全に放置せずに (“uden helt at lade problemet ligge”) + 少し休めます (“kan holde en kort pause”). Hele ytringen betyder derfor: “Det vil give mig en pause uden at lægge problemet helt fra mig.”

6. 時々、動きながら考えると決めやすく感じます。

   Nogle gange føles beslutningen lettere, når man bevæger sig.

   時々

   nogle gange

   動きながら

   mens man bevæger sig

   考えると

   når man tænker

   決めやすく

   let at beslutte

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   時々 betyder her “nogle gange”. Det er et tidsadverbium og kan genbruges foran en hel handling: 時々、休みます。 = “Jeg hviler mig nogle gange.” 動きながら kommer fra verbet 動く (“bevæge sig”). Endelsen -ながら sættes her på verbets masu-stamme (動き) og betyder, at handlingen foregår samtidig med en anden handling. Mønstret er AながらB = “B, mens man gør A”; i denne sætning er bevægelsen den samtidige baggrund for tænkningen. Eksempel: 音楽を聞きながら歩きます。 = “Jeg går, mens jeg lytter til musik.” 考えると kommer fra 考える (“tænke, overveje”). Her markerer -と en betingelse eller situation, der fører til resultatet: “når/hvis man tænker …”. Det er ikke selve verbet, der betyder “når”; と tilføjer denne forbindelse. Eksempel: よく考えると、分かります。 = “Når man tænker grundigt over det, forstår man det.” 決めやすく bygger på 決める (“beslutte, vælge”) og やすい (“let at …”). 決めやすい betyder “let at beslutte”; やすい sættes efter verbets masu-stamme (決め) for at danne en vurdering af, hvor let handlingen er. Formen 決めやすく er く-formen af 決めやすい, fordi den forbinder denne vurdering med det følgende 感じます. Sammenlign 決めにくい = “svær at beslutte”. Eksempel: この方法は使いやすいです。 = “Denne metode er let at bruge.” 感じます kommer fra 感じる (“føle, opleve, have indtrykket”). 感じます er den høflige nutidsform; 感じる er grundformen. Her beskriver taleren en oplevelse eller vurdering: det opleves som lettere at beslutte, ikke som en direkte påstand om, at en beslutning objektivt altid er let. Eksempel: 今日は少し寒く感じます。 = “I dag føles det lidt koldt.” Sætningen bygges således: 時々 angiver hyppigheden; 動きながら angiver den samtidige handling; 考えると gør tænkning til den situation, der udløser vurderingen; 決めやすく betyder “lettere at beslutte”; og 感じます angiver oplevelsen. Den samlede betydning er: “Nogle gange føles det lettere at beslutte, når man tænker, mens man bevæger sig.”

7. モックアップを確認する必要があるかもしれないので、携帯電話を持っていきます。

   Jeg tager min telefon med, hvis vi får brug for at tjekke mockuppen.

   モックアップ

   mockup

   確認する

   tjekke; bekræfte

   必要があるかもしれない

   måske være nødvendigt

   携帯電話

   mobiltelefon

   持っていきます

   tager med

   Uddybende forklaring

   モックアップ betyder her “mockup”, altså en model eller visuel prøve. Det er et låneord skrevet med katakana. Som genanvendeligt mønster kan man sætte et andet projektnavn foran を, når noget er genstanden for en handling. 確認する betyder her “at tjekke” eller “at bekræfte”. Grundformen er 確認する; する gør navneordet 確認 til et udsagnsord. I høflig nutidsform bliver det 確認します, mens 確認した er fortid i almindelig stil. Eksempel: 予定を確認します。 — “Jeg tjekker planen.” 必要があるかもしれない udtrykker “det kan være nødvendigt”. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, og 必要がある siger bogstaveligt, at der er et behov. かもしれない føjes til en hel påstand og markerer mulighed eller usikkerhed; det betyder ikke, at nødvendigheden er sikker. Her gælder muligheden det at tjekke mockuppen: “det kan være nødvendigt at tjekke mockuppen”. I høflig stil kan slutningen være かもしれません. 携帯電話 betyder “mobiltelefon”. Det er et sammensat navneord: 携帯 henviser til noget bærbart eller mobilt, og 電話 betyder telefon. Den faste danske oversættelse identificerer den som talerens telefon, men japanskformen indeholder ikke et særskilt possessivt ord; ejerskabet forstås af situationen eller oversættelsen. 持っていきます betyder her “tager med”. Formen kommer fra 持っていく, “tage noget med/gå med noget”, i høflig form. 持つ betyder “holde” eller “have med”, og いく betyder “gå”; sammen angiver konstruktionen, at noget føres væk fra talerens nuværende udgangspunkt. Eksempel: 傘を持っていきます。 — “Jeg tager en paraply med.” ので forbinder den foregående grund med det, der følger, omtrent “fordi” eller “så”. Hele delen モックアップを確認する必要があるかもしれないので betyder derfor “fordi det måske er nødvendigt at tjekke mockuppen” eller naturligt “hvis vi får brug for at tjekke mockuppen”. Subjektet er udeladt på japansk; den faste oversættelse gør den relevante aktør til “vi” i behovsdelen og “jeg” i den efterfølgende handling. Samlet er strukturen: [mulig grund] ので、[høflig handling]. Her er den mulige grund, at der måske bliver behov for at tjekke mockuppen, og handlingen er, at taleren tager sin mobiltelefon med. Hele udsagnet betyder: “Jeg tager min telefon med, hvis vi får brug for at tjekke mockuppen.”

8. 別の作業にならないように、ゆったりしたペースで歩きましょう。

   Lad os holde et roligt tempo, så det ikke bliver endnu en opgave.

   別の

   en anden; anderledes

   作業

   opgave; arbejde

   ならないように

   for at det ikke bliver

   ゆったりした

   roligt; afslappet

   ペース

   tempo

   歩きましょう

   lad os gå

   Uddybende forklaring

   別の betyder her “en anden/et andet” i betydningen noget, der er adskilt fra det allerede omtalte. Det står foran 作業 og beskriver dette substantiv. Mønstret 別の + substantiv kan bruges om et andet valg eller en anden aktivitet. 作業 betyder her en opgave eller arbejdsaktivitet. Det kan bruges om praktisk eller struktureret arbejde, ikke kun om en formel jobfunktion. I denne sætning er det den aktivitet, som man ikke ønsker, at gåturen skal udvikle sig til. ならないように bygger på なる “blive; blive til”. Formen ならない er den negative form: “ikke blive”. ように gør hele delen til et formål eller en forebyggende hensigt: A ならないように = “for at det ikke skal blive A” eller “så det ikke bliver A”. Her er 別の作業にならないように derfor “så det ikke bliver en anden opgave”. ゆったりした beskriver et roligt, afslappet eller rummeligt tempo. Det hænger sammen med ゆったりする, “være rolig/afslappet”, og した er den attributive fortidsform af する, som her står foran ペース og beskriver det. Eksempel: ゆったりした時間 — “en afslappet stund”. ペース er et låneord, der betyder tempo eller rytme. Sammen med ゆったりした bliver ゆったりしたペース “et roligt tempo”. 歩きましょう kommer fra 歩く, “gå”. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og foreslår fælles handling: “lad os gå”. Den udtrykker her et forslag til taleren og mindst én anden person, uden at der angives et bestemt antal andre deltagere. Sætningen samles sådan: 別の作業にならないように angiver hensigten, ゆったりしたペースで angiver måden eller tempoet, og 歩きましょう er forslaget “lad os gå”. Den samlede betydning er: “Lad os holde et roligt tempo, så det ikke bliver endnu en opgave.”

9. 短い散歩の後で戻ってきて、一つの方向性を選べます。

   Efter en kort gåtur kan vi komme tilbage og vælge én retning.

   短い

   kort

   散歩

   gåtur

   の後で

   efter

   戻ってきて

   komme tilbage

   一つの

   én

   方向性

   retning

   選べます

   kan vælge

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og er den attributive form af い-adjektivet 短い (“at være kort”). Den står foran substantivet og beskriver 散歩. Et nyttigt modstykke er 長い (“lang”). Eksempel: 短い休憩 — “en kort pause”. 散歩 betyder “gåtur” og bruges som substantiv. Det kan også indgå i verbet 散歩する (“gå en tur”); i den faste sætning er det dog selve substantivet, ikke verbet, der står efter 短い. の後で betyder “efter”. Mønstret Aの後でB angiver, at B sker efter A; her er A 短い散歩, altså “en kort gåtur”. 後 betyder bogstaveligt “efter/den efterfølgende del”, og の forbinder udtrykket med det, der kommer før. Eksempel: 仕事の後で休みます。 — “Jeg hviler efter arbejdet.” 戻ってきて betyder her “komme tilbage” og forbinder denne handling med den følgende handling. Formen er te-formen af 戻ってくる: 戻る (“vende tilbage”) + くる (“komme”) → 戻ってくる (“komme tilbage”) → 戻ってきて. Te-formen kan forbinde handlinger i rækkefølge; den gør ikke i sig selv den næste handling til fortid. Eksempel: 家に戻ってきて、休みます。 — “Jeg kommer hjem igen og hviler.” 一つの betyder her “én” i betydningen ét valgt alternativ. 一つ er den generelle tælleform for én ting, og の gør den til en bestemmelse foran 方向性. Den danske oversættelse angiver denne ene-enhedsbetydning, men formen siger ikke noget om grammatisk køn. 方向性 betyder “retning” eller mere specifikt “retning/orientering” for en plan, tanke eller indsats. Det er et substantiv, dannet med 方向 (“retning”) og 性, som her bidrager med idéen om en egenskab eller orientering. I denne sætning er det det ene alternativ, der kan vælges. Eksempel: 新しい方向性を考えます。 — “Jeg overvejer en ny retning.” 選べます betyder “kan vælge”. Det er den høflige nutidsform af potentialisformen 選べる, “kunne vælge”, som kommer fra verbet 選ぶ (“vælge”). 選べます udtrykker her mulighed eller evne, ikke blot at valget faktisk gennemføres. Eksempel: ここから一つ選べます。 — “Herfra kan du vælge én.” Samlet er 短い散歩の後で “efter en kort gåtur”. Derefter forbinder 戻ってきて handlingen “komme tilbage” med 選べます, “kan vælge”. 一つの方向性を markerer det ene retning-alternativ som det, der vælges; を markerer det direkte objekt for 選ぶ. Hele utterancen betyder derfor: “Efter en kort gåtur kan vi komme tilbage og vælge én retning.”

10. 少し考えをリセットすれば、また一時間も考えすぎずに済むかもしれません。

    En kort nulstilling kan måske spare os for endnu en times overtænkning.

    少し

    lidt; en smule

    考え

    tanke; overvejelse

    リセットすれば

    hvis man nulstiller

    また

    igen; endnu en gang

    一時間

    én time

    考えすぎずに済む

    slippe for at overtænke

    かもしれません

    måske

    Uddybende forklaring

    少し betyder her “lidt” eller “en smule”. Det angiver en begrænset grad eller varighed af handlingen 考えをリセットする, ikke en bestemt mængde tanker. Et genbrugeligt mønster er 少し + handling, for eksempel 少し休む — “hvile lidt”. 考え er substantivet “tanke”, “overvejelse” eller “måde at tænke på”. Det er beslægtet med verbet 考える (“at tænke; overveje”), men formen her er et substantiv. Her er det objektet for nulstillingen. リセットすれば er betingelsesformen af リセットする (“at nulstille; reset’e”): リセットする → リセットすれば. Endelsen -ば angiver her betingelsen for det, der følger. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel 休めば — “hvis man hviler”. また betyder her “igen” eller “endnu en gang”. Sammen med tidsudtrykket peger det på endnu en time. 一時間 betyder “én time”. 一 er tallet “én”, og 時間 er tidsenheden “time”. I den fulde sekvens また一時間も fremhæver も den fulde varighed, omtrent “endnu en hel time” eller “så meget som endnu en time”. Det er 一時間, der angiver varigheden; も er partiklen, der fremhæver den. 考えすぎずに済む beskriver at kunne undgå eller blive skånet for at tænke for meget. 考えすぎる betyder “at overtænke” og består af verbstammen 考え- fra 考える plus すぎる, “at gøre for meget”. 考えすぎずに er den negative -ずに-form og betyder “uden at overtænke”. I V-ずに済む bidrager 済む med betydningen “slippe for at skulle V” eller “kunne klare sig uden V”. Et genbrugeligt eksempel er 待たずに済む — “slippe for at vente”. かもしれません betyder “måske” eller “det kan være, at”. Det gør hele udsagnet til en mulighed, ikke en sikker forudsigelse. Formen er en høflig afslutning efter den foregående verbale konstruktion. Samlet betyder 少し考えをリセットすれば “hvis vi nulstiller vores tanker lidt” i den læsning, der støttes af den faste oversættelse. また一時間も angiver endnu en fremhævet time, og 考えすぎずに済む siger, at vi kan slippe for at overtænke i den ekstra time. かもしれません gør resultatet usikkert: “En kort nulstilling kan måske spare os for endnu en times overtænkning.”