Et privat opkald i pausen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 休憩中に私用の電話をかける必要があります。

   Jeg er nødt til at foretage et privat opkald i pausen.

   休憩中に

   i pausen

   私用

   privat ærinde

   電話

   telefonopkald

   かける

   foretage (et opkald)

   必要があります

   være nødvendigt

   Uddybende forklaring

   休憩中に betyder her “i pausen”. 休憩 betyder “pause”, og 中 læses her ちゅう og angiver, at noget foregår, mens en periode varer: 休憩中 = “under pausen”. に markerer det tidspunkt eller den periode, hvor handlingen finder sted. Eksempel: 授業中に話しません。 — “Jeg taler ikke i undervisningen.” 私用 betyder “privat ærinde” eller “personligt formål”. Her beskriver det 電話: 私用の電話 er “et privat telefonopkald”. の forbinder her et navneord, der beskriver typen eller formålet, med det følgende navneord. Eksempel: 私用で休みます。 — “Jeg holder fri af private grunde.” 電話 betyder “telefon” og betyder i kombinationen 電話をかける “telefonopkald”. Det kan også betegne selve telefonen i en anden sammenhæng. を markerer det, som handlingen retter sig mod. かける betyder her “at foretage” et telefonopkald. Den nyttige faste kombination er 電話をかける = “at ringe” eller “at foretage et telefonopkald”. Formen かける er den ikke-fortidige form; den kan bruges både om vaner og om en handling, der skal udføres. Eksempel: 友だちに電話をかけます。 — “Jeg ringer til en ven.” Her viser に, hvem opkaldet er rettet til. 必要があります udtrykker nødvendighed: “det er nødvendigt” eller, når det gælder en handling, “være nødt til at”. 必要 betyder “nødvendighed” og fungerer her som et navneord, mens あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “findes” eller “er til stede”. Efter en handling står normalt verbets ordbogsform før 必要があります: 行く必要があります betyder “det er nødvendigt at tage af sted” eller “jeg er nødt til at tage af sted”. I den givne sætning er handlingen 電話をかける, så 電話をかける必要があります betyder “det er nødvendigt at foretage et telefonopkald”. Samlet angiver 休憩中に tidspunktet “i pausen”; 私用の電話 angiver “et privat telefonopkald”; をかける betyder “at foretage opkaldet”; og 必要があります gør hele handlingen nødvendig. Derfor betyder 休憩中に私用の電話をかける必要があります。 “Jeg er nødt til at foretage et privat opkald i pausen.”

2. 話題がデリケートなら、静かな廊下を使ってください。

   Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.

   話題

   emne

   デリケート

   følsom

   静かな

   stille

   廊下

   gang

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   話題 betyder her “emne” eller “samtaleemne”. Det er et navneord; den nyttige form er den samme i ental og flertal, da japansk normalt ikke markerer tal på denne måde. I 話題が markerer が, at emnet er det, der beskrives i betingelsen. Eksempel: 話題が重要なら、説明します。 — “Hvis emnet er vigtigt, forklarer jeg det.” デリケート betyder her “følsom” eller “sart”. Det er et låneord, der fungerer som et såkaldt な-adjektiv. Som beskrivelse foran et navneord bruges デリケートな, mens den betingede form i denne sætning er デリケートなら: “hvis emnet er følsomt”. なら angiver her en betingelse, omtrent “hvis” eller “når”. Eksempel: 問題がデリケートなら、慎重に話します。 — “Hvis problemet er følsomt, taler jeg forsigtigt.” 静かな betyder “stille”. Det er den attributive form af な-adjektivet 静かだ; 静かな står foran et navneord og beskriver det. Her beskriver det 廊下, altså “en stille gang”. Sammenlign 静かな部屋 — “et stille værelse” — med 部屋が静かなら — “hvis værelset er stille”. 廊下 betyder “gang” eller “korridor”. I 廊下を markerer を, at gangen er det, man bruger. Kombinationen 静かな廊下 betyder derfor “den stille gang” i den faste oversættelse. Eksempel: この廊下を使います。 — “Jeg bruger denne gang.” 使ってください er en høflig anmodning: “brug venligst”. Grundformen er 使う (“at bruge”). 使って er dens te-form, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning. Mønstret V-てください kan bruges med andre verber, for eksempel 見てください。 — “Se venligst.” Sætningen samles sådan: 話題がデリケートなら betyder “hvis emnet er følsomt”. Derefter beskriver 静かな gangen i 静かな廊下, og 廊下を使ってください betyder “brug gangen venligst”. Hele betydningen er derfor: “Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.”

3. まだ仕事をしている人たちの邪魔をしたくありません。

   Jeg vil ikke forstyrre dem, der stadig arbejder.

   まだ

   stadig

   仕事

   arbejde

   している

   arbejder; er i gang med

   人たち

   mennesker; personer

   邪魔をしたくありません

   vil ikke forstyrre

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig” og viser, at arbejdet fortsætter på det relevante tidspunkt. Det kan også betyde “endnu” i nægtede eller andre tidslige sammenhænge, men her passer fortsættelsen bedst. 仕事 er substantivet “arbejde” eller “arbejdsopgave”. I denne sætning indgår det i 仕事をする, bogstaveligt “at gøre arbejde”, som er en almindelig måde at sige “at arbejde” på. を markerer det, som handlingen retter sig mod. している kommer fra する “at gøre” og er formen して plus いる. Her viser している, at handlingen er i gang: 仕事をしている betyder “arbejder” eller “er i gang med at arbejde”. Den samme form kan i andre sammenhænge beskrive en fortsat tilstand, så den bør forstås ud fra verbet og konteksten. 人たち betyder “mennesker” eller “personer”. 人 er “person/menneske”, og たち gør udtrykket flertal eller betegner en gruppe. Det er ikke nødvendigt at gengive たち med et særskilt dansk flertalsord hver gang, fordi mennesker allerede er flertal her. 仕事をしている人たち er en beskrivende konstruktion: hele verbgruppen 仕事をしている står foran 人たち og betyder “de personer, der arbejder”. Japansk placerer altså den beskrivende del før det substantiv, den beskriver. 邪魔をしたくありません betyder her “vil ikke forstyrre”. Grundformen er 邪魔をする, “at forstyrre” eller “at være til gene”. I したくありません er したい ønsket “ville gøre”, ændret til したくない “ville ikke gøre” og gjort høflig med ありません. Det er den talendes høflige måde at udtrykke, at vedkommende ikke ønsker at udføre handlingen. 邪魔 er substantivet i udtrykket; した kommer fra verbet する. Hele sætningen bygges således: まだ angiver, at arbejdet stadig foregår; 仕事をしている人たち betyder “de personer, der arbejder”; og 邪魔をしたくありません siger, at den talende ikke ønsker at forstyrre dem. Samlet: “Jeg vil ikke forstyrre dem, der stadig arbejder.”

4. 会議がすぐに再開するので、できれば手短にしてください。

   Mødet starter snart igen, så hold samtalen kort, hvis du kan.

   会議

   møde

   すぐに

   snart

   再開する

   genoptage; starte igen

   ので

   så; fordi

   できれば

   hvis det er muligt

   手短に

   kort og koncist

   してください

   vær venlig at gøre det

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her “mødet”. Det er et substantiv; 会議が markerer mødet som det, der genoptager. Et nyttigt eksempel er 会議があります。 — “Der er et møde.” すぐに betyder her “snart” og angiver, at noget sker efter kort tid. Det kan også betyde “med det samme” i en anden sammenhæng; her passer “snart”, fordi mødet skal begynde igen. 再開する betyder “genoptage” eller “starte igen” efter en pause. 再開 er navneordet/handlingen “genoptagelse”, og する gør det til et verbum: 再開する. I sætningen står formen 再開する, fordi verbet bruges i en ので-konstruktion. Eksempel: 会議を再開します。 — “Jeg genoptager mødet.” ので forbinder en grund med det, der følger: “fordi” eller, som her, “så”. Konstruktionen 会議がすぐに再開するので betyder derfor “fordi mødet snart starter igen” og giver grunden til anmodningen bagefter. ので står efter den almindelige verbform 再開する. できれば betyder “hvis det er muligt” eller “hvis du kan”. Det er en betinget form af できる, “kunne; være mulig”: できる → できれば. Her gør den anmodningen mere betinget: taleren beder om korthed, hvis det kan lade sig gøre. 手短に betyder “kort og koncist”. 手短 beskriver noget som kortfattet, og 手短に er den form, der bruges til at beskrive, hvordan en handling udføres. Eksempel: 手短に説明してください。 — “Forklar det kort og koncist.” してください er en høflig anmodning: して er te-formen af する, og ください føjer betydningen “vær venlig at gøre”. Sammen med 手短に bliver 手短にしてください “hold det kort” eller “vær venlig at gøre det kort”. Her er det ikke ください alene, der angiver, hvad der skal være kort; det er hele konstruktionen med 手短に. Samlet består sætningen af grunden 会議がすぐに再開するので — “fordi mødet snart starter igen” — og anmodningen できれば手短にしてください — “så hold det kort, hvis du kan”. Den samlede betydning er: “Mødet starter snart igen, så hold samtalen kort, hvis du kan.”

5. もし私が時間どおりに戻れなかったら、聞き逃したことを記録しておいてもらえますか。

   Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, vil du så holde styr på alt det, jeg går glip af?

   もし

   hvis

   私

   jeg

   時間どおりに

   præcis til tiden

   戻れなかったら

   hvis jeg ikke kan nå tilbage

   聞き逃した

   gik glip af at høre

   記録しておいて

   notere og gemme

   もらえますか

   vil du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   もし indleder her en betingelse: “hvis …”. Det står før betingelsesleddet og gør den efterfølgende situation til en forudsætning for anmodningen. Mønstret もし A たら、B kan genbruges som “hvis A, så B”; もし kan udelades, når betingelsen allerede er tydelig. 私 betyder “jeg” i denne ytring. Det er et almindeligt førstepersonspronomen, men japansk udelader ofte pronomen, når personen kan forstås af sammenhængen. Her identificerer den faste oversættelse taleren som den person, der muligvis ikke er tilbage. 時間どおりに betyder, at noget sker efter tidsplanen eller på det aftalte tidspunkt. 時間どおり er “til tiden/efter planen”, og に gør udtrykket til en måde- eller tidsangivelse for verbet. Eksempel: 時間どおりに始まります。 — “Det begynder til tiden.” 戻れなかったら bygger på 戻る, “at vende tilbage”. Formen 戻れる er den mulige form, “kan vende tilbage”; 戻れない er dens negative form, “kan ikke vende tilbage”; 戻れなかった er den negative fortidsform, “kunne ikke vende tilbage”. Med たら bliver den til en betingelse: “hvis det ikke lykkes mig at vende tilbage” eller, som i oversættelsen, “hvis jeg ikke er tilbage”. Det er altså ikke 私, der bærer denne ændring; den ligger i verbformen 戻れなかった. 聞き逃した kommer fra 聞き逃す, “at gå glip af at høre noget” eller “at overhøre noget ved en fejl”. 聞き逃した er fortidsformen og står foran こと, så den beskriver det indhold, som taleren gik glip af at høre. Det adskiller sig fra det almindelige 聞いた, “hørte”: 聞き逃した fremhæver, at noget ikke blev opfanget. Eksempel: 大事な説明を聞き逃しました。 — “Jeg gik glip af en vigtig forklaring.” 記録しておいて består af 記録する, “at registrere eller notere”, og おく i mønstret ておく. 記録する er et substantiv plus する, mens 記録して er forbindelsesformen. ておく viser normalt, at noget gøres på forhånd eller gemmes i den relevante tilstand; her bliver betydningen naturligt “notere det og sørge for, at notatet bliver gemt”. Eksempel: 住所を記録しておいてください。 — “Skriv adressen ned og gem den.” もらえますか er en høflig anmodning bygget på もらう, “at modtage”, i den mulige form もらえる og den høflige spørgeform もらえますか. Med en handling foran, som i 記録しておいてもらえますか, spørger taleren, om den anden vil udføre handlingen som en tjeneste for taleren. Den faste oversættelse støtter derfor “vil du gøre det for mig?” snarere end en bogstavelig betydning om at modtage noget. Eksempel: 確認してもらえますか。 — “Kan du tjekke det for mig?” Samlet er strukturen もし [betingelse] たら、[handling] てもらえますか: “Hvis [betingelsen], vil du så [gøre handlingen] for mig?” Her er betingelsen 私が時間どおりに戻れなかったら — “hvis jeg ikke er tilbage til tiden”. Handlingen er 聞き逃したことを記録しておいてもらえますか: “vil du notere og gemme det, jeg gik glip af at høre?” Hele ytringen betyder derfor: “Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, vil du så holde styr på alt det, jeg går glip af?”

6. できますが、電話が長引いたらメッセージを送ってください。

   Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet varer længere.

   できます

   det kan jeg

   電話

   opkald

   長引いたら

   hvis det varer længere

   メッセージ

   besked

   送ってください

   send venligst

   Uddybende forklaring

   できます betyder her, at taleren kan gøre det, der er blevet foreslået eller bedt om. Det er den høflige form af できる “kunne/ være i stand til”; formen できます kan bruges om nutidig eller fremtidig mulighed, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 明日できます。 — “Det kan jeg i morgen.” 電話 betyder “opkald” her. Det er et navneord; 電話が markerer opkaldet som det, der beskrives i den betingede del. Eksempel: 電話があります。 — “Der er et opkald.” 長引いたら bygger på 長引く, “vare længere end forventet” eller “trække ud”. Endelsen -たら laver en betingelse: “hvis/når det trækker ud”. Selvom formen indeholder た, betyder den her ikke alene, at opkaldet allerede er afsluttet; hele konstruktionen angiver den mulige betingelse. Eksempel: 会議が長引いたら、連絡してください。 — “Hvis mødet trækker ud, så giv besked.” メッセージ er et lånord, der betyder “besked”. Det fungerer som navneordet for den besked, der skal sendes. Eksempel: メッセージを読みます。 — “Jeg læser beskeden.” 送ってください er en høflig anmodning. Den består af 送る, “sende”, i て-formen 送って plus ください, som gør anmodningen høflig: “send venligst”. Eksempel: 写真を送ってください。 — “Send venligst et foto.” Samlet betyder できますが “det kan jeg godt, men”. が forbinder dette svar med den efterfølgende betingelse og giver en kontrast eller overgang. 電話が長引いたら betyder “hvis opkaldet varer længere”, og メッセージを送ってください betyder “send mig en besked, tak”. Hele ytringen er derfor: “Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet varer længere.”

7. そうします。次の議題に入る前には戻れるはずです。

   Det gør jeg. Jeg bør være tilbage før det næste punkt på dagsordenen.

   そうします

   Det gør jeg.

   次の

   næste

   議題

   punkt på dagsordenen

   入る

   gå ind i; begynde på

   前

   før; inden

   戻れる

   kan være tilbage

   はずです

   bør; forventes at

   Uddybende forklaring

   そうします betyder her “det gør jeg”. そう peger på den handling eller måde, der allerede er relevant i situationen, mens します er den høflige ikke-fortidsform af する (“gøre”). Mønstret そうします kan derfor genbruges, når man accepterer en foreslået handling. Eksempel: そうします。 — “Det gør jeg.” 次の betyder “næste” og står foran det navneord, det beskriver. 次 betyder “næste” eller “det næste”, og の forbinder det med et navneord: 次の議題 — “det næste punkt på dagsordenen”. Her er 次の ikke en selvstændig angivelse af, hvor mange punkter der findes. 議題 er et navneord for et punkt eller emne på en dagsorden. Det kan genbruges i kombinationer som 議題について話す — “tale om et punkt på dagsordenen”. I den faste sætning er betydningen specifikt et dagsordenspunkt. 入る betyder grundlæggende “gå ind” eller “komme ind”. Med に kan det angive det område eller den aktivitet, man går ind i: 議題に入る betyder her “gå videre til eller begynde på dagsordenspunktet”. Formen 入る er ordbogsformen og står her efter に, før konstruktionen 前に. 前 betyder “før” i tidsudtrykket 入る前に: bogstaveligt “før det at gå ind/begynde”. Mønstret udsagnsform + 前に bruges til “før man gør ...”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” I 前には gør は hele tidsleddet kontrastivt eller fremhævet; den tilføjer ikke selve betydningen “før”. 戻れる betyder her “kan være tilbage” eller “kan komme tilbage”. Det er potentialisformen af 戻る (“vende tilbage”): 戻る → 戻れる. Formen udtrykker mulighed eller evne, ikke høflighed; den høflige afslutning kommer senere i です. Eksempel: 六時までに戻れます。 — “Jeg kan være tilbage inden klokken seks.” はずです udtrykker en forventning eller en begrundet antagelse, omtrent “bør” eller “forventes at”. はず er den del, der markerer forventningen, og です gør afslutningen høflig. Det er ikke det samme som en direkte pligt; i denne sætning gælder forventningen muligheden i 戻れる: 戻れるはずです — “jeg bør kunne være tilbage”. Samlet er strukturen 次の議題に入る前には en tidsangivelse med betydningen “før det næste punkt på dagsordenen”. Den efterfølges af 戻れるはずです — “jeg bør kunne være tilbage”. Sammen med そうします bliver den samlede betydning: “Det gør jeg. Jeg bør være tilbage, før det næste punkt på dagsordenen.”

8. 休憩後の最初の部分は、簡単な報告だけです。

   Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.

   休憩後

   efter pausen

   最初

   første

   部分

   del

   簡単な

   kort

   報告

   opdatering

   だけです

   er bare

   Uddybende forklaring

   休憩後 betyder her “efter pausen”. 後 læses ご i dette sammensatte udtryk og kan bruges efter et tids- eller handlingsord for at angive det, der sker bagefter. Et nyttigt mønster er Nの後 = “efter N”; for eksempel betyder 授業の後 “efter undervisningen”. 最初 betyder “den første” eller “begyndelsen”. I 最初の部分 står の mellem 最初 og 部分 og forbinder dem, så betydningen bliver “den første del”. 最初 kan også stå alene, som i 最初に話します = “Jeg taler først”. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Det er et navneord, som kan bruges om en afgrænset del af noget større. I denne sætning er det den del, der kommer efter pausen; selve teksten identificerer ikke mere præcist, hvad delen består af. 簡単な betyder her “kort” eller “enkel” og beskriver 報告. 簡単 er et な-adjektiv: foran et navneord bruges formen 簡単な, mens den prædikative form er 簡単です, “er enkel/kort”. Betydningen her er den begrænsede, korte karakter af rapporten, ikke nødvendigvis at den er let at udføre. For eksempel betyder 簡単な説明 “en kort/enkel forklaring”. 報告 betyder “rapport” eller, i denne sammenhæng, “opdatering”. Det er et navneord, der også kan bruges som et verbalt substantiv i 報告する, “at rapportere”. Formen 報告 alene angiver ikke tid; i den faste sætning bliver den beskrevet som indholdet af den korte del. だけです markerer “kun” eller “bare” og afslutter udsagnet høfligt. だけ begrænser det, der står foran, og です giver en høflig nominal prædikation. Her begrænser だけ udsagnet til en 簡単な報告: den første del består blot af en kort opdatering. Et genbrugeligt mønster er Nだけです = “det er kun N”. Samlet er 休憩後の最初の部分 “den første del efter pausen”. Partiklen は gør dette til samtaleemnet, og 簡単な報告だけです siger, at denne del blot er en kort opdatering. Hele betydningen er derfor: “Den første del efter pausen er bare en kort opdatering.”

9. それは助かります。今、外に出ます。

   Det hjælper. Jeg går udenfor nu.

   それは

   det

   助かります

   det hjælper

   今

   nu

   外に

   udenfor

   出ます

   går ud

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” som samtaleemne. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der ikke fremstilles som talerens umiddelbare nærhed; は markerer emnet. Den konkrete ting, som “det” henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning, så pronomenets form alene fastslår ikke et bestemt substantiv. 助かります kommer fra 助かる og står i den høflige ikke-fortidsform. I denne faste vending betyder det, at situationen bliver hjulpet eller lettet: “det hjælper”. 助かる kan også bruges om selv at blive reddet eller få hjælp, men her er den relevante betydning den taknemmelige vurdering af, at noget er nyttigt. Mønstret それは助かります kan genbruges som “Det hjælper” eller “Det ville være en stor hjælp”, afhængigt af situationen. 今 betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det står før den følgende handling og knytter “nu” til det at gå ud. 外に består af 外 “yderside/udenfor” og partiklen に. Med 出る markerer に det sted eller den retning, man kommer ud til. Derfor betyder kombinationen her “udenfor”, ikke blot “ydersiden” som et isoleret substantiv. En genanvendelig model er sted + に + 出る: “gå ud til/komme ud på et sted”. 出ます kommer fra 出る “gå ud; komme ud” og er den høflige ikke-fortidsform. Formen angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller flertal. Sammen med 今 beskriver den en handling, der sker nu eller straks: “jeg går udenfor nu”. Eksempel: 部屋を出ます。 — “Jeg går ud af værelset.” Her markerer を det sted, man forlader, mens 外に出ます markerer destinationen. Samlet står først emnet それは, derefter vurderingen 助かります: “Det hjælper.” Efter punktummet kommer tidspunktet 今, destinationen 外に og den høflige handling 出ます: “Jeg går udenfor nu.” Hele utterancen betyder derfor: “Det hjælper. Jeg går udenfor nu.”

10. 必要なだけ時間を使ってください。ただし、時計を確認してください。

    Tag den tid, du har brug for, men hold øje med uret.

    必要なだけ

    så meget, som er nødvendigt

    時間

    tid

    使ってください

    brug venligst

    ただし

    men; dog

    時計

    ur

    確認してください

    tjek venligst

    Uddybende forklaring

    必要なだけ betyder her “så meget, som er nødvendigt”. 必要 betyder “nødvendig” og kan også bruges i fx 必要な情報 (“de nødvendige oplysninger”). だけ afgrænser omfanget: 必要なだけ er “i det omfang, det er nødvendigt”, ikke en fast bestemt mængde. 時間 betyder “tid”. Det er et selvstændigt navneord, som her er det, man bruger. Et nyttigt eksempel er 時間があります — “Jeg har tid.” 使ってください er en høflig anmodning om at bruge noget. Grundformen er 使う (“bruge”); 使って er den form, der sættes foran ください for at danne denne anmodning. Derfor kan mønsteret Vてください genbruges som “vær venlig at V”. Her er verbet 使う, ikke ください: 時間を使ってください betyder “brug tiden, tak”. ただし markerer en begrænsning eller et forbehold til det foregående: “men” eller “dog”. Det fungerer her som et forbindende udtryk mellem de to anmodninger. Det er ikke selve nægtelsen af den første anmodning; det indfører den betingelse, der kommer bagefter. 時計 betyder “ur” — et ur, man ser på for at kende klokkeslættet. Det kan bruges om både et armbåndsur og et ur som genstand; den konkrete type er ikke angivet her. 確認してください betyder “tjek venligst” eller “kontrollér venligst”. Grundformen er 確認する (“kontrollere; tjekke”), og 確認して plus ください danner den samme høflige anmodningsform som i 使ってください. I 時計を確認してください er uret det, der skal kontrolleres. Samlet bygges sætningen sådan op: 必要なだけ時間を使ってください = “Brug så meget tid, som er nødvendigt.” ただし tilføjer et forbehold, og 時計を確認してください = “tjek uret.” Den faste danske betydning bliver derfor: “Tag den tid, du har brug for, men hold øje med uret.”