Genfind fokus efter frokosten | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 昼食の後は、作業にまったく気持ちがついていきません。

   Efter frokosten føler jeg mig helt afkoblet fra opgaven.

   昼食の後は

   efter frokosten

   作業

   arbejde; opgave

   まったく

   slet ikke

   気持ちがついていきません

   føler mig ikke mentalt med

   Uddybende forklaring

   昼食の後は betyder "efter frokosten". 昼食 er "frokost" eller et frokostmåltid, 後 betyder "efter"/"bagefter", og の forbinder de to led: "frokostens eftertid" → "efter frokosten". は markerer dette tidsled som emnet eller rammen: "hvad angår tiden efter frokosten ...". Et genbrugeligt mønster er Xの後(で), "efter X". Eksempel: 授業の後で話しましょう。 — "Lad os tale efter timen." 作業 betyder her "arbejdet" eller "opgaven", altså det arbejde man skal udføre. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 作業をする, "udføre arbejde/arbejde på en opgave". I den faste sætning er 作業 forbundet med partiklen に, som angiver det, som den mentale indstilling skal følge eller være rettet mod. まったく forstærker den negative formulering og betyder her "slet ikke" eller "overhovedet ikke". Sammen med ...ません gør det benægtelsen meget stærk. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men denne negative brug er den relevante her. Eksempel: まったく分かりません。 — "Jeg forstår det slet ikke." 気持ちがついていきません udtrykker, at ens mentale indstilling eller følelse ikke følger med arbejdet; den faste danske oversættelse gengiver det naturligt som, at man føler sig helt afkoblet fra opgaven. 気持ち er et navneord for følelse, sindstilstand eller mental indstilling. が markerer det som grammatisk subjekt i denne konstruktion. ついていきません er den høflige negative form af ついていく: ついていく → ついていきます → ついていきません. Grundbetydningen er "følge med" eller "gå med", men med 気持ち betyder det her, at den mentale indstilling ikke følger arbejdet. Formen ません er høflig benægtelse; i denne sammenhæng beskriver den den aktuelle tilstand efter frokosten, ikke en særskilt fremtidig tid. Et genbrugeligt eksempel er 気持ちが授業についていきません。 — "Jeg kan ikke mentalt følge med i undervisningen." Samlet bygges sætningen sådan op: 昼食の後は sætter tiden — efter frokosten — og 作業に angiver arbejdet som det, den mentale indstilling skulle følge. まったく forstærker benægtelsen, mens 気持ちがついていきません siger, at følelsen eller den mentale indstilling ikke følger med. Derfor betyder hele udsagnet: "Efter frokosten føler jeg mig helt afkoblet fra opgaven."

2. いちばん難しい部分にいきなり取りかかるのではなく、まず少し見直しましょう。

   Begynd med en kort gennemgang i stedet for at gå direkte i gang med den sværeste del.

   いちばん難しい

   den sværeste

   部分

   del

   いきなり

   direkte; uden forberedelse

   取りかかる

   gå i gang

   のではなく

   i stedet for at

   まず

   først

   少し

   lidt

   見直しましょう

   lad os gennemgå igen

   Uddybende forklaring

   いちばん難しい betyder her «den sværeste». 難しい er grundformen af adjektivet «svær» og ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. いちばん gør betydningen superlativ: «mest». Til sammenligning kan もっと難しい betyde «sværere», mens いちばん難しい betyder «sværest». Eksempel: これはいちばん難しい問題です。 — «Dette er det sværeste spørgsmål.» 部分 er et substantiv, «del» eller «afsnit». Kombinationen いちばん難しい部分 peger derfor på det afsnit, der er sværest; den danske oversættelse identificerer det som den sværeste del. いきなり er et adverbium, der beskriver noget, som sker pludseligt eller uden en indledende overgang. Det er ikke selve verbet «begynde»; det angiver måden eller tidspunktet, hvorpå handlingen sættes i gang. 取りかかる er grundformen af verbet «gå i gang med» eller «begynde at tage fat på» noget. Det bruges typisk om at begynde et arbejde eller en opgave, ikke blot om at begynde en hvilken som helst begivenhed. Eksempel: 仕事に取りかかります。 — «Jeg går i gang med arbejdet.» のではなく følger her efter den almindelige verbform 取りかかる og danner mønstret V-のではなく、…: «i stedet for at V, …». の gør verbhandlingen til det, der sammenlignes, og ではなく afviser den som den valgte fremgangsmåde. Den første del siger altså «i stedet for pludselig at gå i gang med …»; den næste del angiver, hvad man bør gøre i stedet. まず betyder «først» og markerer det første trin i en rækkefølge. Det siger ikke i sig selv, hvor lang tid trinnet varer. Her placerer det den korte gennemgang før arbejdet med den sværeste del. 少し betyder «lidt» eller «en smule». Her begrænser det omfanget af 見直す: der foreslås en kort eller begrænset gennemgang, ikke nødvendigvis en fuldstændig gennemarbejdning. 見直しましょう er den høflige forslagform af 見直す, «gennemgå igen» eller «revurdere». 見直す er grundformen, og ましょう viser et forslag om at gøre noget sammen: «lad os …». Formen kan derfor opdeles som 見直す → 見直しましょう; den er ikke en fortidsform. Eksempel: この計画を見直しましょう。 — «Lad os gennemgå denne plan igen.» Hele strukturen er いちばん難しい部分にいきなり取りかかるのではなく、まず少し見直しましょう: «Lad os først lave en kort gennemgang i stedet for straks at gå i gang med den sværeste del.» に markerer det, man går i gang med, mens kontrasten のではなく forbinder den fravalgte fremgangsmåde med det foreslåede første trin. Den høflige ましょう gør udsagnet til en fælles opfordring.

3. 私たちは分析の途中で中断したので、勢いがなくなりました。

   Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.

   私たちは

   vi (som emne)

   分析

   analyse

   途中

   midtvejs; undervejs

   中断した

   holdt pause; afbrød

   ので

   fordi; eftersom

   勢い

   fremdrift; momentum

   なくなりました

   forsvandt; blev væk

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” som emne. 私たち er et pronomen for en gruppe, der omfatter taleren, og は markerer emnet eller kontrasten. Det siger ikke i sig selv, hvem der er grammatisk subjekt i alle de følgende dele; japansk kan udelade et senere subjekt, når det kan forstås af sammenhængen. 分析 betyder “analyse”. Det er et navneord og kan sættes sammen med andre ord, for eksempel 分析を始める (“begynde en analyse”). I denne sætning står det i 分析の途中, hvor の forbinder navneordene: “midt i analysen” eller mere bogstaveligt “analysens midte/forløb”. 途中 bruges om et punkt, hvor noget endnu ikke er afsluttet. I 分析の途中で betyder det “midt i analysen”, og で markerer den situation eller det tidspunkt, hvor handlingen finder sted. Et genanvendeligt mønster er 仕事の途中で (“midt i arbejdet”). 中断した betyder her “afbrød” eller “holdt pause”. Grundformen er 中断する (“afbryde; afbryde en proces”), og 中断した er fortidsformen i den almindelige, ikke-høflige form. Den kan bruges om en aktivitet, der stoppes, før den er færdig. Eksempel: 会議を中断した。 — “Vi afbrød mødet.” ので forbinder en grund med dens følge og kan oversættes med “fordi” eller “eftersom”. Her kommer årsagen først: 中断したので betyder “fordi vi afbrød det”. ので virker ofte lidt mere forklarende eller neutralt end から, men begge kan markere en grund; valget afhænger af sammenhæng og stil. 勢い betyder her “fremdrift” eller “momentum”: den kraft eller fart, som en aktivitet har fået. Det er et navneord, så det kan bruges i forbindelser som 勢いがある (“have fremdrift”) og 勢いを失う (“miste fremdriften”). I denne sætning er 勢い markeret med が som det, der ændrer tilstand. なくなりました betyder “forsvandt” eller “blev væk” i høflig fortid. Grundformen er なくなる, “blive væk; ophøre med at være der”. なくなり er forbindelsesformen før ました, som markerer høflig fortid. Sammen med 勢いが bliver betydningen, at fremdriften ikke længere var til stede; det er ikke nødvendigvis en direkte aktiv handling svarende til “jeg fjernede den”. Eksempel: 時間がなくなりました。 — “Tiden slap op.” Samlet er strukturen 私たちは [分析の途中で] [中断した] ので、[勢いが] なくなりました: “Fordi vi afbrød midt i analysen, forsvandt fremdriften.” Den faste danske oversættelse gengiver samme årsagssammenhæng naturligt som “Jeg mistede fremdriften, fordi vi holdt pause midt i analysen.”

4. 最後のメモを見て、次の優先事項を選びましょう。

   Se på den sidste note, og vælg den næste prioritet.

   最後の

   den sidste

   メモ

   note

   見て

   se på

   次の

   den næste

   優先事項

   prioritet

   選びましょう

   lad os vælge

   Uddybende forklaring

   最後の betyder her “sidste” eller “afsluttende”. 最後 er et navneord, der betyder slutningen eller det sidste, og の forbinder det med det navneord, det beskriver: 最後のメモ = “den sidste note”. Mønstret AのB bruges bredt til at lade A beskrive eller specificere B. メモ er et navneord for en note eller et kort notat. Det er et lånord, skrevet med katakana. I denne sætning er det det, man skal se på. 見て er te-formen af verbet 見る (“at se”, “at kigge på”). Te-formen kan forbinde handlinger i rækkefølge: Aて、B kan ofte gengives som “gør A, og gør derefter B”. Her betyder 見て derfor “se på”, mens den efterfølgende handling er at vælge. Eksempel: 本を見て、答えてください。 = “Se på bogen, og svar.” 次の betyder “næste” og beskriver det følgende navneord: 次の優先事項 = “den næste prioritet”. 次 betyder “det næste” eller “det, der kommer efter”, og の forbinder det med 優先事項. I konteksten peger det på den prioritet, der skal vælges som næste. 優先事項 er et navneord, der betyder “prioritet” eller “prioriteret punkt”. 優先 betyder at give noget forrang, mens 事項 betyder et punkt eller en sag; i den faste form 優先事項 fungerer de sammen som ét almindeligt navneordsudtryk. Eksempel: 安全は重要な優先事項です。 = “Sikkerhed er en vigtig prioritet.” 選びましょう er en høflig opfordringsform af 選ぶ (“at vælge”). Formen -ましょう bruges til at foreslå en fælles handling og svarer her til “lad os vælge”. Den er ikke en fortidsform; den fremstiller valget som en handling, taleren foreslår nu eller straks efter. Eksempel: 次の項目を選びましょう。 = “Lad os vælge det næste punkt.” Samlet er strukturen 最後のメモを見て、次の優先事項を選びましょう: 最後のメモ er objektet for 見て, markeret med を; først ser man på den sidste note, og derefter foreslår taleren, at man vælger den næste prioritet. Derfor betyder hele ytringen: “Se på den sidste note, og lad os vælge den næste prioritet.”

5. 次のステップは、数字が元のファイルと一致しているか確認することです。

   Det næste skridt er at tjekke, om tallene stemmer med kildefilen.

   次のステップ

   det næste skridt

   数字

   tal

   元の

   oprindelig

   ファイル

   fil

   一致している

   stemme overens

   か確認する

   tjekke, om

   ことです

   er at gøre

   Uddybende forklaring

   次のステップ betyder her »det næste skridt«. 次の står foran et navneord og betyder »den næste« eller »det følgende«; 次 alene betyder »næste« eller »det næste«. ステップ er et låneord for »skridt« eller »trin«. Eksempel: 次のページを見てください。 — »Se på den næste side.« 数字 betyder »tal« eller »cifre« i denne sætning. Det er et navneord og kan bruges om de numeriske oplysninger, der skal kontrolleres. Eksempel: 数字を入力します。 — »Jeg indtaster tallene.« 元の betyder »oprindelig« eller »kilde-«. 元 betyder her »oprindelse« eller »udgangspunkt«, og の forbinder det med det følgende navneord: 元のファイル betyder derfor »den oprindelige fil« eller »kildefilen«. Eksempel: 元の文章を保存しました。 — »Jeg gemte den oprindelige tekst.« ファイル betyder »fil«. Det er et navneord, skrevet med katakana, som er almindeligt for mange låneord. I 元のファイル er det den fil, som tallene sammenholdes med. 一致している betyder her »stemmer overens« eller »matcher«. Grundformen er 一致する, »at stemme overens«. Formen 一致している beskriver den eksisterende tilstand, at to ting passer sammen. I dette ord er 一致 den del, der bærer betydningen, mens する er verbet; いる gør formen til en tilstandsbeskrivelse. Eksempel: 二つの番号が一致しています。 — »De to numre stemmer overens.« か確認する betyder »tjekke, om ...«. か markerer, at den foregående ja/nej-sætning er indlejret som det, der skal undersøges, og 確認する betyder »at kontrollere« eller »at bekræfte«. Grundformen 確認する kan bruges efter andre indlejrede spørgsmål: 正しいか確認します。 — »Jeg tjekker, om det er korrekt.« Her er か確認する ikke hele den undersøgte påstand alene; den kombineres med 数字が元のファイルと一致している. ことです afslutter konstruktionen verbets grundform + ことです. こと gør handlingen til et navneordsagtigt indhold, og です gør udsagnet høfligt og identificerende: »det er at ...« eller mere naturligt på dansk »opgaven er at ...«. Eksempel: ここで待つことです。 — »Det er at vente her.« Samlet er strukturen 次のステップは [数字が元のファイルと一致しているか確認すること] です: emnet »det næste skridt« identificeres som handlingen »at kontrollere, om tallene stemmer overens med den oprindelige fil«. が markerer 数字 som det, der matcher, og と markerer det, som tallene matcher med.

6. そうすれば、どこから再開すればよいかがはっきりします。

   Det giver dig et klart sted at genoptage arbejdet fra.

   そうすれば

   hvis du gør sådan

   どこから

   fra hvor

   再開

   genoptagelse

   すればよいか

   hvad man bør gøre

   はっきりします

   bliver tydeligt

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis du gør sådan”. Det er betingelsesformen af そうする (“gøre sådan”): そうすれ + ば. そう henviser her til den fremgangsmåde, der allerede er nævnt i situationen. どこから betyder “fra hvor” eller “fra hvilket sted”. から markerer udgangspunktet. Eksempel: どこから始めますか。 — “Fra hvor begynder vi?” 再開 betyder her “genoptagelse”. Det er et verbalnavn, som kan kombineres med する: 再開する betyder “genoptage”. I den faste tekst står 再開 sammen med den efterfølgende すれば, så verbet får betingelsesformen 再開すれば. Eksempel: 作業を再開する。 — “Jeg genoptager arbejdet.” すればよいか er en indlejret spørgekonstruktion. すれば er betingelsesformen af する, og よい angiver i dette mønster, hvad der er passende eller bør gøres. か markerer det indlejrede spørgsmål. Sammen med det foregående bliver どこから再開すればよいか til “hvor du bør genoptage fra” eller mere naturligt “hvor du skal genoptage arbejdet fra”. はっきりします betyder “bliver tydeligt”. Det er den høflige ikke-fortidsform af はっきりする (“blive tydelig / stå klart”): はっきりし + ます. はっきり beskriver klarhed, mens する danner verbet. Eksempel: 理由がはっきりしました。 — “Årsagen blev tydelig.” Hele strukturen er そうすれば、[indlejret spørgsmål] が はっきりします: “Hvis du gør sådan, bliver det tydeligt, hvor du bør genoptage arbejdet fra.” Den faste oversættelse gengiver dette naturligt som: “Det giver dig et klart sted at genoptage arbejdet fra.”

7. それに、いつも気が散ってしまうので、チャットアプリも閉じる必要があります。

   Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.

   それに

   desuden; også

   いつも

   altid; hele tiden

   気が散ってしまう

   bliver distraheret

   ので

   fordi

   チャットアプリ

   chatapp

   も

   også

   閉じる

   lukke

   必要があります

   være nødt til

   Uddybende forklaring

   それに betyder her «desuden» eller «også» og føjer denne begrundelse eller handling til det foregående. Det er en forbindende formulering, ikke en del af verbet. いつも betyder «altid» eller «hele tiden» og angiver, at situationen gentager sig. Det står her sammen med 気が散ってしまう, så betydningen bliver, at talerens koncentration hele tiden ender med at blive forstyrret. 気が散ってしまう betyder her «blive distraheret». 気が散る er grundformen for, at ens opmærksomhed spreder sig eller bliver forstyrret. 散って er forbindelsesformen af 散る, og しまう tilføjer, at noget sker færdigt eller ender sådan, ofte med en uønsket eller beklagelig nuance. Her er det den uønskede betydning «komme til at blive distraheret»; しまう er ikke selve ordet for «distrahere». Eksempel: 気が散ってしまった。 — «Jeg endte med at blive distraheret.» ので betyder «fordi» og knytter årsagen til det, der følger. Her forklarer det, hvorfor det er nødvendigt at lukke chatapps. Konstruktionen Aので、B kan genbruges som «fordi A, så B» og har ofte en rolig, forklarende tone. チャットアプリ er et sammensat navneord, «chatapp». Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal på denne form, så den kan i denne sammenhæng gengives som «chatappen» eller «chatapps» efter betydningen. も betyder «også» og markerer, at chatapps føjes til noget andet, der allerede er omfattet. Det er altså ikke selve navneordet, der betyder «også». 閉じる betyder «lukke» og er grundformen af verbet. Det er et transitivt verbum: det kan tage det, der lukkes, som objekt, som i アプリを閉じる — «lukke appen». Den høflige nutidsform er 閉じます; her står grundformen efter 必要が i en fast nødvendighedskonstruktion. 必要があります udtrykker «være nødt til» eller mere bogstaveligt «der er behov for». 必要 er navneordet «behov/nødvendighed», が markerer det, der eksisterer, og あります er den høflige form af ある, «findes/er» for ikke-levende ting. Efter et verbum bruges mønstret V-grundform + 必要があります: 閉じる必要があります — «det er nødvendigt at lukke» eller «jeg er nødt til at lukke». Det er ikke 閉じる, der er bøjet til en nødvendighedsform; nødvendigheden udtrykkes af hele konstruktionen. Samlet bygges sætningen sådan op: それに tilføjer et punkt, いつも気が散ってしまうので giver årsagen «fordi jeg hele tiden ender med at blive distraheret», og チャットアプリも閉じる必要があります siger, at det også er nødvendigt at lukke chatapps. Den faste oversættelse er derfor: «Jeg er også nødt til at lukke chatapps, fordi jeg hele tiden bliver distraheret.»

8. 気を散らさずに作業している間は閉じたままにして、そのあとでメッセージを確認しましょう。

   Lad dem være lukket, mens du arbejder uden forstyrrelser, og tjek så dine beskeder.

   気を散らさずに

   uden at blive distraheret

   作業している

   arbejder

   間は

   mens

   閉じたままにして

   lad dem være lukkede

   そのあとで

   derefter

   メッセージ

   beskeder

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   気を散らさずに betyder her, at arbejdet foregår uden at blive distraheret. 気を散らす er grundformen for “at distrahere” eller sprede sin opmærksomhed; 散らさずに er den negative ずに-form og betyder “uden at gøre det”. Mønstret V-ずに kan genbruges som “uden at V”. 作業している betyder “arbejder”. Grundformen er 作業する (“arbejde/udføre en opgave”), og している viser her en igangværende aktivitet. Eksempel: 今、作業しています。 — “Jeg arbejder lige nu.” 間は markerer det tidsrum, hvor noget gælder: “mens” eller “så længe”. 間 betyder et tidsrum, og は gør dette tidsrum til det fremhævede emne. Her knytter det tidsrummet til den igangværende handling i 作業している, altså “mens du arbejder”. 閉じたままにして betyder “lad dem være lukkede”. 閉じる er grundformen “at lukke”, mens 閉じた er fortidsformen, der her indgår i たまま: en tilstand, der fortsætter uændret. ままにする betyder at lade noget forblive i en bestemt tilstand; して er て-formen, som forbinder denne opfordring med det næste i sætningen. Med den foregående kontekst er det chatappsene, der skal forblive lukkede; den danske oversættelse gengiver dem som “dem”. そのあとで betyder “derefter” eller “bagefter”. Det peger på tidspunktet efter den handling eller periode, der netop er nævnt. Mønstret そのあとで、V kan bruges til at sætte næste trin i rækkefølge. メッセージ er et låneord for “besked” eller “beskeder”. Formen ændres ikke her for ental eller flertal; det er sammenhængen, der afgør antallet. Eksempel: メッセージを読みます。 — “Jeg læser beskeder.” 確認しましょう betyder her “lad os tjekke” eller som en høflig opfordring “lad os kontrollere”. Grundformen er 確認する (“at kontrollere/tjekke”), og しましょう er den høflige volitionalform af する. Den foreslår den næste handling; med メッセージ bliver det at tjekke beskederne. Samlet bygges betydningen op sådan: først beskrives perioden 気を散らさずに作業している間は — “mens du arbejder uden forstyrrelser”; derefter kommer opfordringen 閉じたままにして — “lad dem være lukkede”; そのあとで flytter handlingen til næste tidspunkt, og メッセージを確認しましょう angiver næste trin: “tjek så dine beskeder”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad dem være lukkede, mens du arbejder uden forstyrrelser, og tjek så dine beskeder.”

9. それなら何とかできそうです。少しずつ集中力を取り戻せます。

   Det føles overkommeligt. Jeg kan gradvist genfinde fokus.

   それなら

   Hvis det er sådan; så

   何とか

   på en eller anden måde

   できそうです

   ser ud til at kunne lade sig gøre

   少しずつ

   lidt efter lidt

   集中力

   koncentrationsevne; fokus

   取り戻せます

   kan genvinde

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “hvis det er sådan” eller “så i det tilfælde”. それ er et demonstrativt ord, og なら gør den nævnte situation til betingelsen; det er ikke i sig selv en angivelse af en bestemt person eller ting. 何とか betyder her, at noget kan klares på en eller anden måde, selv om metoden eller hvor let det bliver, ikke specificeres. Det kan bruges foran et udsagn om at få noget til at fungere: 何とかする betyder “få det ordnet på en eller anden måde”. できそうです bygger på できる, “kunne lade sig gøre” eller “kunne gøre”. I できそう står そう efter verbets stamme でき- og viser, at noget ser ud til at være muligt eller sandsynligt ud fra situationen. です gør udtrykket høfligt. Dette er den vurderende brug af そう, ikke den separate brug, hvor そうだ gengiver noget, man har hørt. Et genbrugeligt mønster er verbets stamme + そうです: 雨が降りそうです — “Det ser ud til, at det vil regne.” 少しずつ betyder “lidt efter lidt” og viser en gradvis ændring. ずつ fordeler den nævnte mængde eller ændring i små portioner; det er ikke selve gentagelsen af 少し, der skaber mønstret. Eksempel: 少しずつ慣れます — “Jeg vænner mig gradvist til det.” 集中力 betyder “koncentrationsevne” eller “evnen til at fokusere”. 集中 betyder “koncentration/fokus”, mens 力 her angiver en evne eller kapacitet. Ordet kan bruges som et substantiv, for eksempel 集中力が必要です — “Der er brug for koncentration.” 取り戻せます er den høflige form af potentialisformen 取り戻せる, “kan genvinde”. Grundverbet er det transitive 取り戻す, “genvinde” eller “få tilbage”; 取り戻せる udtrykker mulighed eller evne til at gøre det. I denne sætning er det den underforståede taler, der kan genvinde koncentrationsevnen, i overensstemmelse med oversættelsen. Eksempel: 自信を取り戻せます — “Jeg kan genvinde min selvtillid.” Samlet betyder sætningen: “Hvis det er sådan, ser det ud til, at det kan lade sig gøre på en eller anden måde. Jeg kan gradvist genvinde mit fokus.” Første sætning vurderer muligheden, og den næste beskriver den gradvise genvinding af 集中力; den høflige stil passer til en rolig, neutral formulering.

10. そこから始めれば、残りはそれほど重く感じないはずです。

    Begynd der, så burde resten føles mindre tungt.

    そこから

    derfra

    始めれば

    hvis man begynder

    残り

    resten

    それほど

    så meget; i den grad

    重く

    tungt

    感じない

    føles ikke

    はずです

    burde være tilfældet

    Uddybende forklaring

    そこから betyder her “derfra” eller “fra det udgangspunkt”. そこ er et demonstrativt stedord for et sted eller udgangspunkt, der typisk forbindes med den anden part eller med noget, der allerede er nævnt; から markerer startpunkt eller oprindelse. Udtrykket kan også bruges om et abstrakt udgangspunkt, ikke kun et fysisk sted. 始めれば kommer af verbet 始める (“begynde, starte”). Endelsen -ば danner her en betingelse: “hvis/når man begynder”. Subjektet er ikke udtrykt, så formen angiver ikke i sig selv, hvem der begynder. Eksempel: ここから始めれば、簡単です。 — “Hvis man begynder herfra, er det nemt.” 残り betyder “det resterende” eller “resten”. Det er knyttet til 残る (“blive tilbage, være tilovers”) og bruges som et navneord for det, der endnu ikke er afsluttet eller brugt. Eksempel: 残りを使います。 — “Jeg bruger resten.” それほど betyder “i den grad” eller “så meget”. Sammen med en negation begrænser det graden: それほど重く感じない betyder “ikke føles så tungt” snarere end blot “føles ikke tungt”. 重く er く-formen af adjektivet 重い (“tung”). Denne form kan stå foran et verbum og beskrive, hvordan noget opleves eller sker. Her forbindes den med 感じる, så 重く感じる betyder “opleve som tungt” eller mere naturligt på dansk “føle, at noget er tungt”. Den bekræftende kombination er 重く感じる, og i sætningen står den i den negative kombination 重く感じない. 感じない er nægtelsen i ikke-fortid af verbet 感じる (“føle, opleve”). 感じる bliver til 感じない ved nægtelse; det er altså verbet 感じる, ikke 重い, der bærer negationen. Eksempel: 不安を感じない。 — “Jeg føler ikke uro.” I denne sætning nægtes oplevelsen af, at noget føles tungt. はずです udtrykker en forventning eller konklusion, som taleren anser for velbegrundet: “burde” eller “forventes at”. はず fungerer som et navneord i mønsteret, og です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 彼は来るはずです。 — “Han burde komme.” Hele strukturen er そこから始めれば + 残りは + それほど重く感じない + はずです: “Hvis man begynder derfra, burde resten ikke føles så tungt.” は markerer 残り som det, der står i fokus i den efterfølgende vurdering. Sætningen fremstiller altså begyndelse fra dette udgangspunkt som en betingelse, hvorefter den resterende del forventes at opleves mindre belastende.