Fleksible pauser på arbejdet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. このチームが休憩をどう扱っているのか、よく分かりません。

   Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team håndterer pauser.

   この

   dette

   チーム

   team

   休憩

   pause

   どう

   hvordan

   扱っている

   håndterer

   分かりません

   forstår ikke

   Uddybende forklaring

   この står foran チーム og betyder “dette” i betydningen “dette team”. Det er et demonstrativt ord, som kan pege på noget, der identificeres af situationen eller samtalen; her gør den faste oversættelse det klart, at teamet omtales som “dette team”. Et eksempel: この本 betyder “denne bog”. チーム er et låneord skrevet med katakana og betyder “team”. Det fungerer som et substantiv og kan få partikler som andre japanske substantiver. Eksempel: チームが来ます。 — “Teamet kommer.” 休憩 betyder “pause” eller “hvilepause”. Det er et substantiv; i denne sætning er det det, teamet håndterer. Eksempel: 休憩を取ります。 — “Jeg holder en pause.” Her er 休憩を objektet for 取ります, mens 休憩 alene er selve substantivet. どう betyder “hvordan” og spørger til måde eller fremgangsmåde. I 休憩をどう扱っている spørges der altså til, hvordan pauser bliver håndteret, ikke til antallet af pauser. Eksempel: これはどう使いますか。 — “Hvordan bruger man dette?” 扱っている er den høflighedsuafhængige verbform 扱う (“håndtere, behandle”) med -ている. 扱う er grundformen; 扱っている viser her en igangværende eller gældende måde at håndtere noget på. 扱う bøjes ikke efter subjektets person eller tal på samme måde som danske verber. Eksempel: 会社は個人情報を慎重に扱っています。 — “Virksomheden håndterer personoplysninger forsigtigt.” 分かりません betyder “forstår ikke” eller, som her, “er ikke sikker på”. Grundformen er 分かる (“forstå, vide/kunne se”). 分かりません er den høflige negative form: 分かり-stammen plus ません, som benægter den høflige form. Det er dette verbum, der udtrykker manglende forståelse eller sikkerhed; よく foran det betyder “godt” eller “klart” og giver sammen med negationen betydningen “ikke rigtig/ikke klart”. Eksempel: 説明がよく分かりません。 — “Jeg forstår ikke forklaringen særlig godt.” I den samlede struktur er このチームが subjektet for den indlejrede del, og 休憩を er dens objekt. どう扱っているのか gør spørgsmålet “hvordan håndterer [teamet] det?” til en indlejret indholdsenhed: のか markerer den indlejrede spørgende betydning. Til sidst siger よく分かりません, at taleren ikke forstår eller ikke er sikker på denne fremgangsmåde. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team håndterer pauser.”

2. 規則は柔軟ですが、サービス対応時間中も、対応できる人を確保することは大切です。

   Reglerne er fleksible, men det er stadig vigtigt, at der er nogen til at dække arbejdet i servicetiden.

   規則

   regler

   柔軟

   fleksibel

   ですが

   men

   サービス対応時間中

   i servicetiden

   対応できる

   kan dække arbejdet

   人

   person; nogen

   確保する

   sikre at have

   大切

   vigtigt

   Uddybende forklaring

   規則 betyder her regler. Det er et substantiv; med は som emnemarkør bliver 規則は “hvad reglerne angår”. Et genbrugeligt mønster er XはYです: “X er Y” eller “hvad X angår, er det Y”. 柔軟 betyder fleksibel. Det er et na-adjektiv. Foran et substantiv bruges formen 柔軟な, som i 柔軟な規則 (“fleksible regler”), mens den prædikative form her står som 柔軟です eller, med forbindelse til næste led, 柔軟ですが. ですが forbinder den første påstand med en kontrast: “men” eller “selv om”. Her er です den høflige form, og が markerer kontrasten. Mønstret Aですが、Bです kan derfor bruges som “A, men B”. サービス対応時間中 angiver tidsrummet “i servicetiden”. 中 betyder her “i løbet af” eller “mens ... står på” og står efter tidsudtrykket. Den indre sammensætning handler om den tid, hvor servicehenvendelser håndteres; hele det observerede udtryk fungerer som et tidsled. 対応できる betyder her “kan håndtere det” eller “kan dække arbejdet”. Det er potentialformen af verbet 対応する (“håndtere, reagere på eller tage sig af noget”): 対応する → 対応できる, altså at være i stand til at håndtere det. I denne sætning er det ikke selve evnen, der står alene; formen beskriver en person, som kan varetage opgaven. 人 betyder “person” og kan i denne sammenhæng gengives som “nogen”. I forbindelsen 対応できる人 står det efter en beskrivende form og betyder “en person, der kan håndtere det”. Eksempel: 分かる人 betyder “en person, der ved det” eller “nogen, der forstår det”. 確保する betyder “sikre” eller “sørge for at have til rådighed”. Det er et transitivt verb i ordbogsformen 確保する; 人を確保する betyder at sikre en person eller bemanding. Her nominaliseres handlingen med こと: 対応できる人を確保すること er “det at sikre, at der er nogen, som kan håndtere det”. 大切 betyder “vigtigt” eller “værdifuldt”. Det er et na-adjektiv, og den høflige prædikative form er 大切です. Foran et substantiv bruges 大切な, for eksempel 大切な仕事 (“vigtigt arbejde”). I den faste sætning vurderes handlingen som vigtig, ikke en bestemt persons personlige egenskab. Samlet er strukturen 規則は柔軟ですが、サービス対応時間中も、対応できる人を確保することは大切です: “Reglerne er fleksible, men selv i servicetiden er det vigtigt at sikre, at der er nogen til at dække arbejdet.” も efter tidsleddet føjer servicetiden til den situation, hvor kravet stadig gælder, og ことは大切です gør hele handlingen “at sikre nogen, der kan håndtere det” til emnet for vurderingen. Sætningen er høflig og sagligt formuleret.

3. では、誰かが対応できるなら、必要なときに席を外してもいいのですね。

   Så jeg kan gå væk, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.

   では

   så

   誰か

   nogen

   対応できる

   kan håndtere det

   なら

   hvis / så længe

   必要なとき

   når det er nødvendigt

   席を外してもいい

   må gerne gå væk fra sin plads

   のですね

   sådan er det altså?

   Uddybende forklaring

   では står her som en samtalemarkør: “så” eller “i så fald”. Den knytter udsagnet til det, der allerede er sagt, snarere end at beskrive en handling. Eksempel: では、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden person”. 誰 betyder “hvem”, mens 誰か med か bruges om en ubestemt person. Eksempel: 誰か来ました。 — “Der kom nogen.” 対応できる betyder her, at nogen kan håndtere eller dække den relevante opgave. 対応する er grundformen “håndtere/reagere på”, og できる føjes til for at udtrykke mulighed eller evne: 対応できる = “kan håndtere det”. I denne sammenhæng understøtter den foregående sætning læsningen “kan være til rådighed til at dække arbejdet”. Eksempel: 彼はこの問題に対応できます。 — “Han kan håndtere dette problem.” なら gør den foregående betingelse til udgangspunkt: “hvis det er sådan” eller, i denne sætning, “så længe der er nogen, der kan håndtere det”. Det er ikke selve ordet for “nogen”, men en betingelsesform, der følger efter betingelsen 誰かが対応できる. Eksempel: 必要なら、手伝います。 — “Hvis det er nødvendigt, hjælper jeg.” 必要なとき betyder “når det er nødvendigt”. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, og な forbinder dette navneordsagtige beskrivende ord med とき, “tidspunkt/når”. Eksempel: 必要なときに使ってください。 — “Brug det, når det er nødvendigt.” 席を外してもいい betyder “må gerne gå væk fra sin plads”. Grundformen i udtrykket er 席を外す, bogstaveligt “forlade sin plads”; 席 er “plads/sæde”, og 外す er verbet “tage væk/forlade” i dette faste udtryk. 〜てもいい udtrykker tilladelse: “det er i orden at …” eller “må gerne …”. Det japanske subjekt står ikke udtrykt; den faste danske oversættelse gør taleren til den, der må gå væk. Eksempel: ここを離れてもいいです。 — “Du må gerne forlade dette sted.” のですね afslutter med en bekræftelse af en forståelse, omtrent “sådan er det altså?” eller “så det er altså sådan”. の gør udsagnet til noget, man forholder sig til, です giver høflig form, og ね søger fælles bekræftelse. Her gør endelsen hele udsagnet til en høflig kontrol af, om den forståede tilladelse er korrekt. Samlet er strukturen: では (“så”) + 誰かが対応できるなら (“hvis/så længe der er nogen, der kan håndtere det”) + 必要なときに (“når det er nødvendigt”) + 席を外してもいい (“må [jeg] gå væk fra min plads”) + のですね (“sådan er det altså?”). Derfor bliver den samlede betydning: “Så jeg kan gå væk, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.”

4. しばらくいなくなるなら、みんなに知らせてください。

   Du skal bare give folk besked, hvis du er væk et stykke tid.

   しばらく

   et stykke tid

   いなくなる

   blive væk

   なら

   hvis

   みんな

   alle; folk

   知らせてください

   giv besked, tak

   Uddybende forklaring

   しばらく angiver en begrænset, men ikke nærmere bestemt tidsperiode: “et stykke tid”. Det kan bruges med både tilstande og handlinger, f.eks. しばらく待ってください — “Vent et stykke tid, tak.” いなくなる betyder her “blive væk” eller “ikke længere være til stede”. Det er bygget af いる (“være til stede”, især om personer og dyr) og なる (“blive”); いなく er den negative form af いる, som her indgår i forandringen til en tilstand, hvor personen ikke er til stede. なる står i den almindelige nutids-/fremtidsform. Et nyttigt mønster er 〜なくなる, “holde op med at være …” eller “blive ikke-…”. なら gør den foregående situation til en betingelse: いなくなるなら betyder her “hvis du bliver væk” eller “hvis du skal være væk”. なら sættes efter en almindelig form og bruges til at tage udgangspunkt i en antaget eller relevant situation. I denne sætning er betingelsen netop, at fraværet varer しばらく; den udtrykker ikke, at personen allerede er forsvundet. みんな betyder “alle” eller mere løst “folk” i den relevante gruppe. Ordet kan bruges som et selvstændigt navneord, som i みんなに話します — “Jeg fortæller det til alle.” Partiklen に efter denne del står i kildeteksten som del af den næste konstruktion og markerer dem, der skal have beskeden. 知らせてください er en høflig anmodning: “giv besked, tak”. Grundformen er det transitive verbum 知らせる, “underrette” eller “give besked til nogen”. 知らせて er dets て-form, og 〜てください er mønsteret “gør venligst …”. Det er ikke selve verbet 知らせる, der betyder “tak”; høfligheden kommer fra ください. Et andet eksempel er 教えてください — “Fortæl mig det, tak.” Samlet består sætningen af tidsudtrykket しばらく, situationen いなくなるなら (“hvis du bliver væk et stykke tid”), modtageren みんなに (“til folk/alle”) og anmodningen 知らせてください (“giv besked, tak”). Den samlede betydning er derfor: “Hvis du er væk et stykke tid, så giv folk besked, tak.”

5. それは公平だと思います。いなくなったように見えるかもしれないと心配していました。

   Det virker rimeligt. Jeg var bekymret for, at det måske kunne se ud, som om jeg bare forsvandt.

   それは

   det

   公平だ

   er rimeligt

   と思います

   jeg synes / jeg tror

   いなくなった

   blev væk / forsvandt

   ように

   som om

   見える

   ser ud

   かもしれない

   måske

   心配していました

   var bekymret

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” og peger på den situation eller vurdering, som taleren omtaler; selve formen angiver ikke mere præcist, hvad referencen er. それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer det som samtalens emne. Et nærtstående alternativ er これは “dette”, typisk om noget mere nærværende i situationen. 公平だ betyder her “er rimeligt” eller “er fair”. 公平 er et na-adjektiv: 公平だ er den almindelige udsagnsform i en uformel stil, mens 公平です er høflig. だ knytter beskrivelsen til emnet; det er ikke en del af selve ordet 公平. と思います gør vurderingen høflig og mindre kategorisk: “jeg synes/tror”. Grundformen er 思う, “at tænke, synes eller tro”; 思います er den høflige nutidsform. Mønstret 〜と思います bruges efter en hel vurdering eller sætning, som i それは公平だと思います. Sammen betyder første del derfor: “Jeg synes, at det er rimeligt.” Den japanske formulering har それは som emne, 公平だ som vurderingen og と思います som talerens vurdering af denne påstand. いなくなった beskriver, at nogen eller noget er blevet fraværende eller er forsvundet. Det bygger på いる, “at være til stede/at befinde sig”, med なくなる, “blive ikke-til-stede”, og た markerer, at ændringen allerede er sket. I den faste oversættelse er den underforståede aktør taleren: “jeg bare forsvandt”. Formen selv viser ikke person; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. ように er her den del af mønstret 〜ように見える, “se ud som om ...”. よう betyder i denne brug omtrent “måde” eller “udseende”, og に gør det muligt at bruge dette som måden, noget fremtræder på. Efter いなくなった får man いなくなったように, altså “som om [nogen] var blevet væk”. 見える betyder “se ud” eller “fremtræde”, ikke aktivt “kigge”. Grundformen er 見える; den bruges om det indtryk, som noget giver en iagttager. Eksempel: 元気に見える。 — “Du ser ud til at have det godt.” I det faste mønster er 〜ように見える en samlet måde at sige, at noget ser ud, som om en bestemt situation er tilfældet. かもしれない betyder “måske” og udtrykker mulighed, ikke sikkerhed. Det står efter den del, som muligheden gælder: いなくなったように見えるかもしれない betyder “måske kan det se ud, som om [jeg] er forsvundet”. Den høflige form er かもしれません; her står den almindelige form inde i den efterfølgende konstruktion. 心配していました betyder “var bekymret”. Grundverbet er 心配する, “at bekymre sig”; していました er den høflige datidsform af する med ている, som her fremstiller bekymringen som en tilstand, der var gældende på det pågældende tidspunkt. Eksempel: 結果を心配していました。 — “Jeg var bekymret for resultatet.” Efter den mulige situation står と før 心配していました i den fulde sætning: 〜かもしれないと心配していました. Her markerer と indholdet af bekymringen, omtrent “bekymret for, at ...”. Hele anden sætning samler derfor delene til: “Jeg var bekymret for, at det måske kunne se ud, som om jeg bare forsvandt.”

6. チームチャットに短いメッセージを送れば、それを防げるはずです。

   En kort besked i teamchatten burde forhindre det.

   チームチャット

   teamchat

   短い

   kort

   メッセージ

   besked

   送れば

   hvis man sender

   それを

   det

   防げる

   kan forhindre

   はずです

   burde

   Uddybende forklaring

   チームチャット betyder her “teamchat”. チーム og チャット er et sammensat navneord; den samme type sammensætning kan bruges i fx グループチャット (“gruppechat”). Partiklen に markerer her det sted eller medie, som beskeden sendes til: チームチャットに (“i/til teamchatten”). 短い betyder “kort” i betydningen med få ord eller lille længde. Formen står foran メッセージ og beskriver derfor beskeden: 短いメッセージ (“en kort besked”). Den modsatte beskrivelse er 長い (“lang”), fx 長いメッセージ (“en lang besked”). メッセージ betyder “besked”. Det er et låneord, der fungerer som et japansk navneord. I denne sætning er det genstanden for 送る, altså det, der bliver sendt. 送れば består af 送る (“sende”) med betingelsesformen -ば: 送れば (“hvis man sender” eller “hvis [nogen] sender”). -ば fremstiller handlingen som en betingelse for det, der følger. Eksempel: メッセージを送れば、確認できます。 — “Hvis du sender en besked, kan [man] bekræfte det.” I den faste sætning er subjektet ikke udtrykt; oversættelsen angiver ikke en bestemt afsender. それを betyder “det” som direkte genstandsled. を markerer det, som 防げる retter sig mod. Her støtter den faste oversættelse og den foregående bekymring læsningen af それ som den uønskede situation, hvor det kunne se ud, som om taleren bare forsvandt. Pronomenet selv angiver ikke person, køn eller tal. 防げる betyder “kan forhindre”. Det er potentialisformen af 防ぐ (“forhindre; afværge”): 防ぐ → 防げる. Formen beskriver altså mulighed eller evne, ikke selve en sikker gennemførelse. Et nyttigt mønster er 問題を防ぐ (“forhindre et problem”) og 問題を防げる (“kunne forhindre et problem”). はずです udtrykker en forventning eller slutning om, at noget burde være tilfældet. Sammen med 防げる bliver betydningen “burde kunne forhindre”. はずです er høflig i formen; den mere uformelle variant er はずだ. Det er ikke det samme som en ren ordre eller en sikker garanti. Samlet bygges sætningen sådan op: チームチャットに angiver mediet, 短いメッセージ er det, der sendes, og 送れば opstiller denne sending som betingelse. それを 防げる はずです siger, at resultatet efter talerens vurdering burde være, at den omtalte situation bliver forhindret. Hele betydningen er derfor: “Hvis man sender en kort besked i teamchatten, burde det kunne forhindre det.”

7. 忙しい時期には、共有のスケジュールを作りましょうか。

   Skal vi lave en fælles tidsplan i travle perioder?

   忙しい

   travl

   時期

   periode

   共有の

   fælles

   スケジュール

   tidsplan

   作りましょうか

   skal vi lave?

   Uddybende forklaring

   忙しい betyder her “travl” og er et såkaldt い-adjektiv. Foran et navneord står formen uændret: 忙しい時期 = “en travl periode”. Grundformen er også 忙しい; en nyttig modsætning er 暇な = “ledig”, hvor な bruges foran et navneord. 時期 er navneordet “periode” eller “tid”. I denne sætning indgår det i tidsudtrykket 時期には: に angiver den relevante tid, og は gør tidsudtrykket til sætningens ramme, omtrent “i travle perioder”. Eksempel: 夏には旅行します。 — “Om sommeren rejser jeg.” 共有の betyder “fælles” eller “delt”. 共有 er et navneord, og の forbinder det med det følgende navneord: 共有のスケジュール = “en fælles tidsplan”. Det er ikke selve スケジュール, der betyder “fælles”; 共有の beskriver det. スケジュール er et låneord, der her betyder “tidsplan” eller “skema”. Det kan bruges som navneord i kombinationer som 仕事のスケジュール — “arbejdsplan”. 作りましょうか kommer fra verbet 作る, “at lave” eller “at skabe”. Den høflige volitionalform 作りましょう foreslår, at taleren og samtalepartneren gør noget sammen; か gør det til et spørgsmål. Derfor betyder formen samlet “skal vi lave ...?”. Sammenlign 作ります = “laver/vil lave” i høflig form og 作りましょう = “lad os lave”. Eksempel: 一緒に計画を作りましょう。 — “Lad os lave en plan sammen.” Hele strukturen er 忙しい時期には + 共有のスケジュールを + 作りましょうか. Først sættes situationen “i travle perioder”, derefter kommer objektet “en fælles tidsplan”, markeret med を, og til sidst forslaget “skal vi lave?”. Den samlede betydning er: “Skal vi lave en fælles tidsplan i travle perioder?”

8. 何人かが同じ時間に昼食を取りたいときに、役立つかもしれません。

   Det kunne hjælpe, når flere personer gerne vil spise frokost på samme tid.

   何人か

   flere personer

   同じ時間

   samme tidspunkt

   昼食

   frokost

   取りたい

   ønsker at tage

   ときに

   når

   役立つ

   være nyttig

   かもしれません

   kan måske

   Uddybende forklaring

   何人か betyder her “flere personer” eller “nogle personer”. 人 er tælleordet for mennesker, og 何人か angiver et ubestemt antal; det fastslår ikke et bestemt antal. Partiklen が efter dette led markerer de personer, der ønsker at spise. 同じ時間 betyder “samme tidspunkt”. 同じ betyder “samme” og står foran substantivet 時間, “tidspunkt/tid”. に markerer her det tidspunkt, hvor noget foregår: 同じ時間に = “på samme tid”. Eksempel: 同じ日に会います。 — “Vi mødes samme dag.” 昼食 betyder “frokost”. Sammen med を取る danner det en almindelig måde at udtrykke “at spise frokost” på: 昼食を取る. を markerer 昼食 som det, handlingen vedrører. I denne faste forbindelse skal 取る ikke nødvendigvis forstås bogstaveligt som “tage”. 取りたい kommer fra verbet 取る og betyder her “vil gerne spise/tage”. Formen 取りたい dannes ved at sætte たい efter verbets stamme 取り; たい udtrykker ønske om at udføre handlingen. Fordi formen står i ledsætningen med 何人かが som subjekt, er det disse personer, der ønsker at spise frokost. Eksempel: 昼食を取りたいです。 — “Jeg vil gerne spise frokost.” ときに betyder “når” i denne sammenhæng. とき er et substantiv med betydningen “tidspunkt” eller “tid”, og に markerer den relevante situation. Mønstret ...たいときに kan genbruges som “når nogen gerne vil ...”. Her betyder 何人かが同じ時間に昼食を取りたいときに samlet “når flere personer gerne vil spise frokost på samme tid”. 役立つ betyder “være nyttig” eller “hjælpe”. Det er verbet 役立つ, ikke et bøjet adjektiv; formen ser sådan ud i denne sætning, fordi japanske verber ikke ændrer sig efter person eller antal på samme måde som mange europæiske verber. Eksempel: この情報は役立ちます。 — “Disse oplysninger er nyttige.” かもしれません er en høflig mulighedsform og betyder “kan måske” eller “måske”. Den samlede konstruktion 役立つかもしれません gør udsagnet forsigtigt: noget kan være nyttigt, men det fremstilles ikke som sikkert. ません skal her ikke læses som en almindelig selvstændig nægtelse; かもしれません er den høflige form af udtrykket for “måske”. Samlet bygges sætningen sådan op: 何人かが angiver personerne, 同じ時間に angiver samtidig tidspunkt, og 昼食を取りたいときに betyder “når de gerne vil spise frokost”. Derefter siger 役立つかもしれません, at noget kan være nyttigt. Den samlede betydning er derfor: “Det kunne hjælpe, når flere personer gerne vil spise frokost på samme tid.”

9. 次のチームの打ち合わせで提案します。

   Jeg vil foreslå det ved det næste møde med teamet.

   次の

   næste

   チーム

   team

   打ち合わせ

   møde

   提案します

   vil foreslå

   Uddybende forklaring

   次の betyder her “næste” og står foran det, som specificeres: 次のチームの打ち合わせ er “det næste møde med teamet”. 次 betyder “næste/følgende” i denne brug, og の forbinder det med det følgende navneord. Eksempel: 次の日 betyder “den næste dag”. チーム er låneordet for “team”. Det er et navneord skrevet med katakana. I denne sætning forbindes det med 打ち合わせ gennem の, så チームの打ち合わせ betyder “teamets møde” eller mere naturligt “mødet med teamet”. 打ち合わせ betyder “møde” eller “drøftelse”, især et møde, hvor man taler ting igennem og koordinerer noget. Det er et navneord i den observerede form. Eksempel: 打ち合わせがあります。 betyder “Der er et møde.” 提案します betyder her “vil foreslå”. Den nyttige grundform er 提案する (“at foreslå”); 提案します er den høflige nutids-/ikke-fortidsform med ます. Japansk bruger denne form både om noget, der sker nu eller regelmæssigt, og om en fremtidig handling, når sammenhængen gør fremtiden klar. Her viser 次の og den danske oversættelse, at forslaget skal fremsættes ved det næste møde. Eksempel: 新しい案を提案します。 betyder “Jeg vil foreslå en ny idé.” Samlet er 次のチームの打ち合わせで “ved det næste møde med teamet”. Partiklen で markerer stedet eller situationen, hvor handlingen foregår. 提案します siger, at taleren vil foreslå det dér. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg vil foreslå det ved det næste møde med teamet.”

10. そうすれば、みんなが何を期待すればよいか分かります。

    Så ved alle, hvad de kan forvente.

    そうすれば

    hvis det sker sådan

    みんな

    alle

    何を

    hvad

    期待すればよい

    kan forvente

    分かります

    forstår

    Uddybende forklaring

    そうすれば henviser til en forudgående handling eller måde og betyder her omtrent »så« eller »hvis man gør det sådan«. Formen すれば er en betingelsesform af する; den gør forbindelsen mellem den forudgående handling og resultatet tydelig. I den givne sammenhæng knytter den sig til at foreslå noget på det næste teammøde. みんな betyder »alle« eller »alle sammen«. Her er det subjektet i hovedsætningen: det er alle, der får denne viden. Et almindeligt alternativ med samme betydning er 皆 i mere skriftlig eller formel stil. 何を består af spørgsmålsordet 何 »hvad« og objektmarkøren を. Det viser, hvad der forventes. I en indlejret sætning svarer 何を derfor til »hvad« i »hvad man skal forvente«. 期待すればよい bygger på grundformen 期待する, »at forvente«. すれば er betingelsesformen af する, og よい betyder »godt« eller »passende«. Sammen danner ～ばよい et genanvendeligt mønster for, hvad der er passende eller bør gøres: 何をすればよいですか。 betyder »Hvad skal jeg gøre?« I den faste sætning er det ikke 何 eller みんな, der bøjes; det er verbet i konstruktionen, der står i すれば-formen. Den indlejrede handling har ikke et udtrykt subjekt, så den kan gengives neutralt som »forvente«; den danske oversættelse gengiver den samlede betydning som »kan forvente«. 分かります er den høflige ikke-fortidsform af 分かる, »at forstå« eller »at vide/forstå«. Her betyder den, at informationen bliver klar for alle. Formen 分かります er høflig; i en mindre høflig stil kan man bruge 分かる. Eksempel: 説明を読めば分かります。 — »Hvis du læser forklaringen, forstår du det." Efter 何を期待すればよい står か, som markerer hele spørgsmålet »hvad man skal forvente« som en indlejret spørgeenhed. Sætningen samles således som そうすれば »så«, みんなが »alle«, 何を期待すればよいか »hvad de kan/skal forvente«, og 分かります »vil forstå/vide«. Den samlede betydning er: »Så ved alle, hvad de kan forvente.«