At afgrænse lokalhistorisk forskning | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 地域史を調べていて、もっと確かな資料が必要です。

   Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.

   地域史

   lokalhistorie

   調べていて

   undersøger og …

   もっと

   mere

   確かな

   pålidelig

   資料

   kilder

   必要です

   har brug for

   Uddybende forklaring

   地域史 betyder her lokalhistorie. Det er et sammensat substantiv: 地域 betyder et område eller en region, og 史 angiver historie. Det er derfor en nyttig model for fagområder, hvor et område kombineres med et historisk emne. 調べていて kommer fra verbet 調べる, “at undersøge”. Formen 調べて er te-formen, og いて er te-formen af いる; sammen forbinder 調べていて en igangværende eller samtidig aktivitet med det, der følger. Her giver den betydningen “mens jeg undersøger” eller “jeg undersøger og …”. Et eksempel er 資料を調べていて、面白い記録を見つけました。 — “Mens jeg undersøgte kilder, fandt jeg en interessant optegnelse.” もっと betyder “mere” i betydningen en højere grad. Her forstærker det 確かな: graden af pålidelighed ønskes øget. Det er ikke selv et substantiv eller et tælleudtryk. 確かな betyder her “pålidelig” eller “sikker” og står foran substantivet 資料. Grundformen er det na-adjektiviske ord 確かだ; foran et substantiv bruges attributivformen 確かな. Sammenlign 確かな資料 — “pålidelige kilder” — med 確かな情報 — “pålidelig information”. 資料 betyder her kildemateriale eller kilder, altså materiale man kan bruge til at undersøge et emne. Det er et substantiv og kan i andre sammenhænge også oversættes som “materiale” eller “dokumentation”; den konkrete betydning her støttes af oversættelsen “kilder”. 必要です udtrykker, at noget er nødvendigt eller behøves. 必要 er et na-adjektivisk ord, og です giver en høflig udsagnsform: 必要です — “er nødvendigt” eller “behøves”. I denne sætning er det もっと確かな資料, der beskrives som nødvendigt; derfor bliver den samlede danske gengivelse naturligt “har brug for bedre kilder”. Samlet forbinder 地域史を調べていて den igangværende undersøgelse af lokalhistorie med behovet, mens もっと確かな資料が必要です siger, at mere pålideligt kildemateriale er nødvendigt. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg undersøger lokalhistorie og har brug for bedre kilder.”

2. まずテーマを絞って、データベース検索で役立つ記録が出るようにしましょう。

   Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige optegnelser.

   まず

   først

   テーマ

   emne

   絞って

   afgræns og

   データベース検索

   databasesøgning

   役立つ

   nyttig

   記録

   optegnelse

   出る

   komme frem

   ようにしましょう

   lad os sørge for, at

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og placerer denne handling før det næste trin. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke selve handlingens form. テーマ betyder “emne” eller “tema”. Det er et lånord skrevet med katakana og fungerer her som objekt for 絞る. 絞って er te-formen af verbet 絞る (“at indsnævre”, bogstaveligt også “at presse/klemme”). Her betyder det at afgrænse emnet, ikke fysisk at klemme noget. Te-formen forbinder denne handling med den følgende del: Aて、B kan her forstås som “gør A, og lad os så gøre B”. Eksempel: 条件を絞って、検索します。 — “Jeg indsnævrer betingelserne og søger.” データベース検索 er en sammensat nominalforbindelse: “databasesøgning”. データベース er “database”, og 検索 er “søgning” eller “at søge”. Sammen betegner de søgning i en database; de skal ikke forstås som to separate handlinger i denne sætning. 役立つ er verbet 役立つ (“at være nyttig” eller “at være til hjælp”). Her står det foran 記録 og beskriver de optegnelser, der er nyttige. Formen 役立つ er den samme, som bruges som grundform og foran et navneord; den ændres altså ikke blot på grund af denne placering. Eksempel: この情報は役立つ。 — “Denne information er nyttig.” Det nært beslægtede 役に立つ betyder også “at være nyttig”, men den observerede form her er 役立つ. 記録 betyder “optegnelse”, “registrering” eller “record”. Her er det det, der skal komme frem i databasesøgningen. Eksempel: 古い記録を調べます。 — “Jeg undersøger gamle optegnelser.” 出る betyder grundlæggende “at komme ud” eller “at vise sig”. Med søgeresultater eller optegnelser betyder det, at de kommer frem eller vises som resultat. Det er ikke her et udsagn om, at nogen fysisk bringer dem ud. Eksempel: 検索結果が出ました。 — “Søgeresultaterne kom frem.” ようにしましょう bygger på ようにする og den høflige volitionsform ましょう. ようにする udtrykker, at man sørger for eller arbejder hen imod, at noget sker; ましょう gør det til en fælles opfordring: “lad os ...”. Her er målet, at 役立つ記録が出る — “nyttige optegnelser kommer frem”. Konstruktionen Vるようにしましょう kan genbruges som “lad os sørge for, at V”. Eksempel: 忘れないようにしましょう。 — “Lad os sørge for ikke at glemme det.” Samlet bliver strukturen: まずテーマを絞って — “lad os først afgrænse emnet” — efterfulgt af データベース検索で役立つ記録が出るようにしましょう — “lad os sørge for, at nyttige optegnelser kommer frem i databasesøgningen”. Hele ytringen foreslår altså først at gøre emnet mere afgrænset og derefter sørge for, at databasesøgningen giver nyttige optegnelser.

3. 幅広いキーワードを試しましたが、結果がばらばらでした。

   Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var meget spredte.

   幅広い

   bred

   キーワード

   søgeord

   試しました

   prøvede

   結果

   resultater

   ばらばらでした

   var spredte

   Uddybende forklaring

   幅広い beskriver her キーワード som brede eller omfattende. Det er et i-adjektiv; 幅広い står foran et substantiv. En nyttig sammenligning er より幅広い検索 — “en bredere søgning”. Et muligt modstykke er 狭い — “snæver”. キーワード er et låneord for “søgeord”. Formen kan i denne sammenhæng dække ét eller flere søgeord, fordi japansk ikke automatisk markerer flertal i ordet. I キーワードを er det objektet for handlingen. 試しました betyder her “prøvede” eller “afprøvede”. Grundformen er 試す — “at prøve” eller “at teste”. 試しました er den høflige datidsform: stammen 試し plus ました. Et genbrugeligt mønster er Nを試しました — “jeg prøvede/testede N”. が forbinder den første del med den næste. I denne sammenhæng kan forbindelsen forstås kontrastivt som “men”, mens den faste oversættelse gengiver forbindelsen med “og”. I 結果が er den senere が derimod partiklen, som markerer 結果 som det, der beskrives. 結果 betyder “resultat” eller “resultater”. Ordet har samme form ved ental og flertal; tallet fremgår af sammenhængen. Her er 結果 det, der beskrives i den følgende del. ばらばらでした beskriver resultaterne som spredte eller uden et samlet mønster. ばらばら kan bruges attributivt som ばらばらな結果 — “spredte/usammenhængende resultater”. でした er den høflige datidsform af です, den høflige kopula; den tilsvarende almindelige kopula er だ. I andre sammenhænge kan ばらばら også beskrive ting, der ligger hver for sig, men her er betydningen den, der passer til resultaterne. Samlet er 幅広いキーワードを試しました “jeg prøvede brede søgeord”. Derefter forbinder が denne del med 結果がばらばらでした, “resultaterne var spredte”. Hele ytringen betyder: “Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var meget spredte.”

4. 地域名、日付の範囲、資料の種類をフィルターとして使ってください。

   Brug navnet på kvarteret, en datoperiode og kildetypen som filtre.

   地域名

   områdenavn

   日付の範囲

   datoperiode

   資料の種類

   kildetype

   フィルターとして

   som filter

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   地域名 betyder her “områdenavn” eller navnet på et geografisk område. 地域 er “område/region”, og 名 betyder “navn” i sammensætninger. Mønstret [sted eller kategori] + 名 kan bruges om et navn, f.eks. 会社名 (“firmanavn”). 日付の範囲 betyder “en datoperiode”. 日付 er “dato”, mens 範囲 er “område/interval”; の forbinder dem, så det første led beskriver, hvilken slags interval der menes. Et eksempel er 時間の範囲 — “et tidsinterval”. 資料の種類 betyder “kildetype” i denne sætning. 資料 er materiale eller kildemateriale, og 種類 betyder “type/kategori”. Her viser の, at der er tale om typen af materiale. Et eksempel er 文書の種類 — “dokumenttype”. フィルターとして betyder “som filter”. フィルター er et låneord for “filter”, og として markerer den rolle eller funktion, noget bruges i: [substantiv] として = “som [substantiv]”. Det er anderledes end blot フィルターを, som ville markere filteret som direkte genstand uden at udtrykke rollen “som”. 使ってください betyder “brug venligst”. Grundformen er 使う (“bruge”). Formen 使って er て-formen, og ください efter en て-form danner en høflig anmodning: [て-form] + ください = “vær venlig at …”. Den samme anmodning kan f.eks. være 読んでください — “læs venligst”. Samlet er strukturen 地域名、日付の範囲、資料の種類を efterfulgt af フィルターとして og 使ってください: “Brug navnet på området, en datoperiode og kildetypen som filtre.” を markerer de tre nævnte ting samlet som det, der skal bruges, mens として angiver deres funktion som filtre. Sætningen er en høflig, direkte instruktion.

5. 新聞アーカイブにアクセスする方法を教えていただけますか。

   Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

   新聞アーカイブ

   avisarkiv

   アクセスする

   få adgang til

   方法

   måde

   教えていただけますか

   kan du fortælle mig

   Uddybende forklaring

   新聞アーカイブ betyder her «avisarkiv». 新聞 er «avis», mens アーカイブ er et låneord for et arkiv eller en samling, der kan tilgås. Sammensætningen kan genbruges med andre typer arkiver, for eksempel 写真アーカイブ («fotoarkiv»). I den faste sætning står に bagefter; her markerer det det mål eller den ressource, som adgangen rettes mod. アクセスする betyder «at få adgang til» eller «at tilgå». する gør et substantiv eller et låneord til et verbum: アクセス er selve adgangen, og アクセスする er «at tilgå». Formen er ikke fortid; する er den ikke-fortidige form, som passer ind i denne metodebeskrivelse. Et tilsvarende mønster er 利用する («at benytte»). 方法 betyder «måde» eller «metode». I kombination med en handling bruges det til at spørge efter, hvordan handlingen udføres. Mønstret V-る方法 betyder «en måde at V på»; derfor er アクセスする方法 «en måde at få adgang på» eller mere naturligt «hvordan man får adgang». Et kort eksempel er 予約する方法 — «hvordan man reserverer». 教えていただけますか er en høflig anmodning om at få nogen til at forklare eller vise noget. 教える betyder «at undervise, forklare eller fortælle», og 教えて er te-formen, som her forbindes med いただく. いただけますか er den høflige potentialisform af いただく («kan jeg modtage/få den tjeneste?»). Samlet bliver konstruktionen V-ていただけますか en høflig måde at sige «kan De/Du være så venlig at V?» på. I denne sætning er den ikke en påstand om, at forklaringen allerede er givet. Hele sætningen bygges således: 新聞アーカイブに angiver det arkiv, som adgangen gælder; アクセスする方法 gør handlingen til det, der ønskes forklaret; og 教えていただけますか fremsætter ønsket høfligt. Den samlede betydning er: «Kan du vise/forklare mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?» Formen er passende i en høflig forespørgsel, for eksempel når man beder en ansvarlig eller en medarbejder om vejledning.

6. 一部のアーカイブは、図書館のネットワークでしか開けません。

   Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

   一部

   en del; nogle

   アーカイブ

   arkiv

   図書館

   bibliotek

   ネットワーク

   netværk

   でしか開けません

   kan kun åbnes via/på

   Uddybende forklaring

   一部 betyder her “en del” eller “nogle” og står sammen med の i 一部のアーカイブ: “nogle arkiver” / “en del af arkiverne”. 一部 angiver altså, at udsagnet ikke gælder alle arkiver. Eksempel: 一部の資料 — “nogle materialer”. アーカイブ er et låneord for “arkiv”. Flertalsbetydningen kommer her af sammenhængen; japansk markerer normalt ikke flertal med en obligatorisk endelse. I 一部のアーカイブ er det arkiverne, som 一部の afgrænser. 図書館 betyder “bibliotek”. の forbinder det med det følgende navneord i 図書館のネットワーク, så betydningen er “bibliotekets netværk” eller “biblioteksnetværket”. Denne konstruktion kan generelt udtrykke en tilknytning eller relation mellem to navneord, ikke kun ejerskab. ネットワーク betyder “netværk”. Sammen med 図書館の betegner det det netværk, der er knyttet til biblioteket. I den faste sætning er dette den adgangsvej eller det sted, som begrænser, hvor arkiverne kan åbnes. でしか開けません kombinerer で, しか og den høflige negative form 開けません. 開ける er grundformen og betyder “åbne”; 開けません er den høflige benægtelse, “åbner ikke / kan ikke åbne”. しか betyder “kun” i en konstruktion med benægtelse. で markerer her det middel eller den adgangsvej, der bruges. Derfor giver Xでしか開けません mønsteret “kan kun åbnes via/på X” i denne sammenhæng. Eksempel: このページは学内ネットワークでしか開けません。 — “Denne side kan kun åbnes på institutionens netværk.” Her er でしか igen den begrænsende konstruktion, mens 開けません er den høflige negative form af 開ける. Samlet betyder 一部のアーカイブは、図書館のネットワークでしか開けません。: “Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.” 一部のアーカイブは angiver, hvilke arkiver udsagnet gælder, og 図書館のネットワークでしか angiver den eneste adgangsvej. Kommaet efter は markerer en pause mellem emnet og resten af udsagnet.

7. では、このカタログページから始めてください。

   Så begynd på denne katalogside.

   では

   så

   この

   denne

   カタログページ

   katalogside

   始めてください

   begynd venligst

   Uddybende forklaring

   では markerer her et skift til næste trin: "så" eller "nå, så". Det er ikke selve begyndelseshandlingen, men rammesætter det, der følger. I andre sammenhænge kan では også indgå i mere formelle formuleringer, men her passer den som overgang. この betyder "denne" og står foran et navneord. Det er et prænominalt demonstrativ; det bøjes ikke efter navneordets tal eller køn. Her peger det, ifølge den faste oversættelse, på den katalogside, der nævnes bagefter. Et nyttigt mønster er この + navneord, for eksempel この本 — "denne bog". カタログページ er et sammensat navneord: カタログ betyder "katalog", og ページ betyder "side". Sammen betyder det "katalogside". Det er dette navneord, der angiver det sted eller materiale, som handlingen tager udgangspunkt i. 始めてください udtrykker en høflig anmodning: "begynd venligst". Den leksikalske verbform er 始める (はじめる), "at begynde" eller "at starte". I den viste form står verbet som 始めて efterfulgt af ください; mønsteret verbets te-form + ください bruges til høfligt at bede nogen om at udføre handlingen. 始める er transitivt, så det kan tage det, man begynder på, som objekt; i denne sætning er udgangspunktet angivet som このカタログページから. Sætningen samles således: では sætter et nyt trin i gang, このカタログページ betyder "denne katalogside", og から betyder "fra" eller "med ... som udgangspunkt". Til sidst beder 始めてください høfligt modtageren om at begynde. Den samlede betydning er derfor: "Så begynd på denne katalogside."

8. それで、アーカイブが自宅から読み込めなかった理由が分かりました。

   Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

   それで

   det forklarer det; derfor

   アーカイブ

   arkiverne

   自宅

   eget hjem; hjemmet

   読み込めなかった

   ikke kunne indlæses

   理由

   grund; årsag

   分かりました

   blev klar; fandt ud af

   Uddybende forklaring

   それで står først og forbinder udsagnet med det foregående. Her betyder det “det forklarer det” eller “derfor”. Mønstret それで、… kan bruges til at knytte en forklaring eller følge til den foregående sammenhæng. アーカイブ er et katakana-låneord for “arkiv”. Japansk markerer normalt ikke flertal på denne form; i den faste danske oversættelse svarer den her til “arkiverne”. Katakana bruges ofte til låneord og udenlandske betegnelser. 自宅 betyder “ens eget hjem” eller “hjemmet”. I 自宅から markerer から udgangspunktet, så betydningen her er “hjemmefra” eller “fra hjemmet”. から kan have andre funktioner i andre sætninger, blandt andet at markere tidspunkt eller årsag. 読み込めなかった betyder her “ikke kunne indlæses”. Grundformen er 読み込む, “at indlæse”. Dens potentialisform 読み込める udtrykker, at noget kan indlæses, og 読み込めない betyder “kan ikke indlæses”. 読み込めなかった er den negative datidsform: “kunne ikke indlæses”. Formen er ikke i sig selv en passivform; med et arkiv som tema gengives den naturligt passivt på dansk. Eksempel: このファイルを開けなかった。 — “Jeg kunne ikke åbne denne fil.” 理由 betyder “grund” eller “årsag”. I 理由が分かる er årsagen det, som bliver klart eller forstået: “forstå årsagen” eller “finde ud af grunden”. Partiklen が markerer her det, der bliver klart. 分かりました betyder her “blev klar” eller “fandt ud af”. Grundformen er 分かる, “at blive klar over” eller “at forstå”, og 分かりました er den høflige datidsform. 分かる beskriver typisk, at noget bliver klart, snarere end en aktiv handling med et direkte objekt. Eksempel: 理由が分かりました。 — “Jeg fandt ud af årsagen.” Samlet består sætningen af それで (“det forklarer det”) + アーカイブが (“arkiverne”) + 自宅から (“hjemmefra”) + 読み込めなかった (“ikke kunne indlæses”) + 理由が分かりました (“årsagen blev klar / jeg fandt ud af årsagen”). Den faste samlede betydning er: “Det forklarer, hvorfor arkiverne ikke kunne indlæses hjemmefra.”

9. 今はこのコンピューターを使ってください。

   Brug denne computer nu.

   今は

   nu

   この

   denne

   コンピューター

   computer

   使ってください

   brug venligst

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu”. 今 er substantivet “nu”, og は markerer det som tidspunktets tema; mønsteret Xは kan derfor sætte “hvad angår X” i fokus. Eksempel: 今日は休みです。 — “I dag er en fridag.” この betyder “denne” og står foran et substantiv: この + substantiv. Det er et prænominalt demonstrativ, som peger på noget, der opfattes som nærværende for taleren eller samtalen. Det bøjes ikke efter substantivets tal eller køn. Sammenlign その “den dér” og あの “den dér ovre”; den konkrete afstandsnuance afhænger af situationen. コンピューター er et låneord for “computer”. Det fungerer som et substantiv, så このコンピューター er “denne computer”. Eksempel: コンピューターを使います。 — “Jeg bruger en computer.” Partiklen を markerer her det, der bliver brugt. 使ってください er en høflig anmodning: “brug venligst”. Den bygger på verbet 使う (“at bruge”). Formen 使って er te-formen, og ください efter en te-form danner en høflig anmodning: verbets te-form + ください. Det er ikke den neutrale konstatering 使います (“bruger”) og heller ikke en rå imperativ. Eksempel: ここに名前を書いてください。 — “Skriv venligst dit navn her.” Samlet bliver 今は + このコンピューターを + 使ってください: “Brug denne computer nu.” この bestemmer, hvilken computer der menes, を markerer computeren som det, der bruges, og 使ってください beder høfligt modtageren om at udføre handlingen. Udsagnet er en direkte, høflig instruktion i en praktisk situation.

10. または、アーカイブのリンクから図書館カードでログインしてください。

    Eller log ind med dit lånerkort via arkivlinket.

    または

    eller

    アーカイブ

    arkiv

    リンク

    link

    から

    via; fra

    図書館カード

    lånerkort

    で

    med; ved hjælp af

    ログインしてください

    log venligst ind

    Uddybende forklaring

    または betyder her „eller” og bruges til at vælge et alternativ. Det er en lidt mere formel forbindelsesform; i spørgsmål bruges それとも ofte til „eller”, men formerne er ikke fuldstændige synonymer i alle sammenhænge. アーカイブ er et låneord, der betyder „arkiv”. Det er et navneord og står her foran の, som forbinder „arkiv” med det følgende navneord. Mønstret AのB kan typisk betyde „B, der hører til eller er knyttet til A”. リンク betyder „link” og er også et navneord. Sammen med アーカイブの danner det アーカイブのリンク, „arkivets link” eller mere naturligt „arkivlinket”. の viser her en relation mellem to navneord, ikke nødvendigvis ejerskab i snæver forstand. から betyder her „via” og markerer den kanal eller det udgangspunkt, man bruger. I アーカイブのリンクから bliver betydningen derfor „via arkivlinket”. Partiklen kan også markere et fysisk udgangspunkt, for eksempel 駅から („fra stationen”); den konkrete funktion afhænger af sammenhængen. 図書館カード betyder „lånerkort” eller mere bogstaveligt „bibliotekskort”. Det er et sammensat navneord, hvor 図書館 betyder „bibliotek”, og カード betyder „kort”. Den faste tekst siger ikke noget om et bestemt antal kort. で markerer her det middel eller redskab, der bruges til handlingen. 図書館カードで betyder derfor „med lånerkortet” eller „ved hjælp af lånerkortet”. Her angiver から kanalen („via arkivlinket”), mens で angiver midlet („med lånerkortet”). ログインしてください er en høflig anmodning: „log venligst ind”. ログイン bruges som verbal base sammen med する: ログインする betyder „at logge ind”. I den observerede form står verbet i て-formen, ログインして, foran ください. Mønstret verbets て-form + ください bruges til en høflig opfordring. Samlet er strukturen または、[kanal]から [middel]で [handling]-てください: „Eller, via arkivlinket, log venligst ind med lånerkortet.” または forbinder instruktionen med et alternativ, アーカイブのリンクから angiver kanalen, 図書館カードで angiver midlet, og ログインしてください giver den høflige opfordring.

11. それなら、私はかなり時間を節約できそうです。

    Det burde spare mig for meget tid.

    それなら

    i så fald

    私は

    hvad mig angår

    かなり

    ret meget

    時間

    tid

    節約

    besparelse

    できそうです

    ser ud til at kunne

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “i så fald” eller “så”. Det peger på den situation, der netop er nævnt, og gør den til betingelse for det følgende. Mønstret それなら、... kan genbruges som “Hvis det er sådan, så ...”. 私は består af pronomenet 私 (“jeg”) og partiklen は, som markerer emnet. 私 henviser her til den talende, i overensstemmelse med oversættelsens “mig”. は kan også markere kontrast i andre sammenhænge, men fungerer her som emnemarkør. かなり er et gradsadverbium: “ret meget” eller “betydeligt”. Det står før 時間 og angiver graden af den forventede tidsbesparelse. 時間 betyder “tid”. Det kan bruges både om tid som ressource og om et tidsrum. Eksempel: 時間がありません。 — “Jeg har ikke tid.” Her er 時間 det, der bliver sparet. 節約 betyder her “besparelse” og indgår som verbalnavn i 節約する, “at spare”. Sammen med できる dannes 節約できる, “kunne spare”. Det kan også bruges om andre ressourcer: 電気を節約する — “spare på elektriciteten”. I できそうです er できる grundformen med betydningen “kunne” eller “være i stand til”. Her står dens stamme でき foran そうです; mønstret verb-stamme + そうです betyder, at noget ser ud til at ske eller være muligt. です giver en høflig afslutning. Derfor betyder できそうです her “ser ud til at kunne”. Det udtrykker en vurdering eller forventning, ikke en sikker konstatering. Samlet betyder それなら、私はかなり時間を節約できそうです。: “Hvis det er sådan, ser det ud til, at jeg kan spare ret meget tid.” Den faste danske oversættelse “Det burde spare mig for meget tid” gengiver samme forsigtige forventning.

12. それなら、引用しやすい資料も手に入るはずです。

    Det bør også give dig kilder, der er lettere at citere.

    それなら

    i så fald; så

    引用しやすい

    let at citere

    資料

    materiale; kilde

    も

    også

    手に入る

    at få fat i; være tilgængelig

    はずです

    bør; forventes at

    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “i så fald” eller “så”. Det knytter denne sætning til den foregående situation: hvis det er sådan, følger den næste forventning. Mønstret それなら、… kan genbruges, når man reagerer på allerede nævnte oplysninger. 引用しやすい betyder “lettere at citere” eller “let at citere”. Det er dannet af 引用する “at citere” og しやすい “let at gøre”; 引用しやすい beskriver altså noget, som det er nemt at citere. Som kontrast betyder 引用しにくい “svær at citere”. Eksempel: 読みやすい本 betyder “en bog, der er let at læse”. 資料 betyder her “kilder” eller “materiale”, nærmere bestemt materiale, der kan citeres. Ordet kan bruges bredt om informations- eller referencemateriale; den konkrete oversættelse “kilder” passer til citatsammenhængen. Eksempel: 資料を集めます。 — “Jeg samler kilder/materiale.” も betyder “også”. Det føjer 資料 til noget, der allerede er relevant i sammenhængen; den foregående sætning nævner for eksempel tidsbesparelse. も står efter det led, som får betydningen “også”. 手に入る betyder “at få fat i” eller “at blive tilgængelig”. Det er den intransitive form: materialet er det, der kommer inden for rækkevidde eller kan skaffes, mens personen, der får det, kan være underforstået. Den transitive form 手に入れる betyder “at skaffe sig/få fat i noget” og har en person som den, der skaffer genstanden. Eksempel: 必要な情報が手に入ります。 — “De nødvendige oplysninger bliver tilgængelige.” はずです udtrykker en forventning eller slutning: “bør” eller “forventes at”. はず markerer, at taleren ser resultatet som forventeligt ud fra de givne omstændigheder; です gør udsagnet høfligt. Det er ikke blot en direkte nutidsbeskrivelse og hævder heller ikke en sikker garanti. Samlet er strukturen それなら、[beskrivelse]資料も手に入るはずです: “Hvis det er sådan, bør du også kunne få kilder, der er lettere at citere.” 引用しやすい beskriver 資料, も føjer disse kilder til den allerede nævnte fordel, og はずです fremstiller deres tilgængelighed som en begrundet forventning.