Reservering af et studierum | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. グループプロジェクトのために、学習室を予約したいです。

   Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppearbejde.

   グループプロジェクト

   gruppearbejde

   のために

   til; for at

   学習室

   studierum

   予約したいです

   vil gerne reservere

   Uddybende forklaring

   グループプロジェクト betyder her et gruppearbejde. Det er et sammensat låneord: グループ betyder “gruppe”, og プロジェクト betyder “projekt”. Som eksempel kan グループ活動 betyde “gruppeaktivitet”; det er et nyt eksempel, ikke noget der står i den faste sætning. のために angiver formål eller den person/sag, som noget er til. Her betyder det “til et gruppearbejde”. Mønstret Xのために kan bruges om “til fordel for X” eller “med X som formål”. の forbinder グループプロジェクト med ため, mens に markerer formålet. Eksempel: 試験のために勉強します。 betyder “Jeg studerer til en eksamen.” 学習室 betyder “studierum”. Det er et sammensat substantiv, hvor 学習 betyder “studium/læring”, og 室 betyder “rum”. 室 bruges også i andre rumnavne, for eksempel 教室, “klasselokale”. I denne sætning er 学習室 det sted, der ønskes reserveret. 予約したいです udtrykker høfligt “vil gerne reservere”. Den selvstændige ordbogsform er 予約する, “at reservere”. I den observerede form bruges verbets stamme 予約し- foran たい; たい udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen. です gør ytringen høflig. Det er altså ikke 予約した i betydningen “reserverede” plus い; hele mønstret er 予約する → 予約したい → 予約したいです. Eksempel: 本を読みたいです。 betyder “Jeg vil gerne læse en bog.” Samlet angiver グループプロジェクトのために formålet, 学習室 det ønskede lokale, og 予約したいです talerens høflige ønske om at reservere det. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil gerne reservere et studierum til et gruppearbejde.”

2. どのくらいの大きさの部屋が必要ですか？

   Hvor stort et rum har du brug for?

   どのくらい

   hvor meget; hvor stor

   大きさ

   størrelse

   部屋

   værelse

   必要ですか

   er nødvendig?

   Uddybende forklaring

   どのくらい spørger her om graden eller omfanget: “hvor meget/hvor stor”. Det står foran の og knyttes dermed til det følgende navneord eller mål. Eksempel: どのくらい時間が必要ですか？ betyder “Hvor meget tid har du brug for?” 大きさ betyder “størrelse”. Det er et navneord dannet af 大きい (“stor”) med endelsen -さ, som gør en egenskab til et mål eller en størrelse: 大きい → 大きさ. I den faste sætning spørges der ikke blot, om rummet er stort, men hvilken størrelse det skal have. 部屋 betyder “værelse” eller “rum”. Konstruktionen どのくらいの大きさの部屋 betyder bogstaveligt “et rum med en størrelse på hvor meget”, altså “et rum af hvilken størrelse”. の forbinder først spørgsmålet om omfang med 大きさ og forbinder derefter størrelsen med 部屋. 必要ですか udtrykker et høfligt spørgsmål om behov eller nødvendighed. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, です er den høflige præsentationsform, og か markerer spørgsmålet. Det japanske subjekt er udeladt; sammen med den faste danske oversættelse forstås spørgsmålet som rettet til den anden person: hvilken størrelse rum har vedkommende brug for. Samlet bliver どのくらいの大きさの部屋が必要ですか？ derfor: “Hvor stort et rum har du brug for?” Mønstret どのくらいの大きさの + navneord kan genbruges, når man spørger, hvilken størrelse noget skal have.

3. いつ使いたいですか？

   Hvornår vil du gerne bruge det?

   いつ

   hvornår

   使いたい

   gerne vil bruge

   ですか

   høflig spørgeform

   Uddybende forklaring

   いつ spørger om tidspunkt: “hvornår”. Det står her først og gør hele spørgsmålet til et spørgsmål om det tidspunkt, hvor handlingen ønskes udført. Et nyttigt mønster er いつ + udsagn + ですか = “Hvornår ...?” 使いたい betyder her “vil gerne bruge”. Grundformen er 使う, “at bruge”. Dens stamme 使い- får endelsen -たい, som udtrykker et ønske om at udføre handlingen: 使いたい = “vil gerne bruge”. I dette spørgsmål gælder ønsket den person, der tiltales. Det ønskede objekt er ikke sagt på japansk; den danske oversættelse gengiver det som “det”, og den nærmeste kontekst gør et rum til den relevante ting, der kan bruges. ですか gør spørgsmålet høfligt. Efter 使いたい fungerer です som en høflig afslutning, og か markerer spørgsmålsformen. Det er derfor ikke selve ですか, der betyder “bruge”; handlingen ligger i 使いたい. Et genanvendeligt mønster er verbets -たい-form + ですか = “vil du gerne ...?” Samlet betyder いつ + 使いたい + ですか: “Hvornår vil du gerne bruge det?” Japansk udelader her både den person, der tiltales, og objektet, fordi de kan forstås af situationen; verbformen og den høflige spørgsmålsslutning gør spørgsmålet til en forespørgsel om den andens ønskede tidspunkt.

4. 私たちは、今日の午後、4人で使える静かな部屋が必要です。

   Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.

   私たちは

   vi

   今日の午後

   i eftermiddag

   4人で

   til fire personer

   使える

   kan bruges

   静かな

   stille

   部屋

   rum

   が必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi”. 私たち er pronomenet “vi/os”, og は markerer dette som sætningens emne. Formen angiver en gruppe, men ikke et bestemt antal personer. Eksempel: 私たちは学生です。 — “Vi er studerende.” 今日の午後 betyder “i eftermiddag”. 今日 er “i dag”, og 午後 er “eftermiddag”; の forbinder dem, så tidsudtrykket bliver “denne dags eftermiddag”. Det fungerer her som et tidspunkt for behovet. Eksempel: 今日の午後に会います。 — “Vi mødes i eftermiddag.” 4人で betyder her “til fire personer” eller mere bogstaveligt “med fire personer”. 4人 er tallet fire med tælleordet 人 for mennesker. で markerer den gruppe eller omstændighed, som brugen foregår med; sammen med 使える bliver betydningen, at noget kan bruges af fire personer. Eksempel: 3人で使います。 — “Vi bruger det tre personer sammen.” 使える er formen af 使う (“bruge”), der udtrykker mulighed eller anvendelighed: “kan bruge” eller, når den beskriver en ting, “kan bruges”. Her står den før 部屋 og beskriver et rum, der kan bruges af fire personer. Formen er ikke en fortidsform; den er en potentialform og kan også bruges attributivt foran et substantiv. Eksempel: この机は使えます。 — “Dette skrivebord kan bruges.” 静かな betyder “stille”. 静か er et såkaldt na-adjektiv; foran et substantiv får det formen 静かな, som i 静かな部屋 — “et stille rum”. I prædikativ position kan man sige 部屋は静かです — “Rummet er stille.” 部屋 betyder “rum” eller “værelse”. Det er det substantiv, som både 使える og 静かな beskriver: et rum, der kan bruges af fire personer, og som er stille. Eksempel: 部屋を探しています。 — “Jeg leder efter et rum.” が必要です betyder “er nødvendig”. 必要 udtrykker nødvendighed, og が markerer det, der er nødvendigt; です gør udsagnet høfligt. I den faste sætning er det altså et stille rum, der er nødvendigt. Mønstret N が必要です kan genbruges som “der er brug for N”. Eksempel: 予約が必要です。 — “Der er brug for en reservation.” Sætningen bygges sammen sådan: 私たちは sætter “vi” som emne, 今日の午後 angiver tidspunktet, og 4人で使える静かな部屋 betyder “et stille rum, der kan bruges af fire personer”. Til sidst siger が必要です, at dette rum er nødvendigt. Hele betydningen er derfor: “Vi har brug for et stille rum i eftermiddag til fire personer.”

5. 今日の午後、2時間使える部屋が一つ空いています。

   Der er et rum, der er ledigt i to timer i eftermiddag.

   今日

   i dag

   午後

   eftermiddag

   2時間

   to timer

   使える

   kan bruges

   部屋

   værelse

   一つ

   én

   空いています

   er ledigt

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det er et tidsord og bøjes ikke. I mønstret 今日の午後 forbinder の “i dag” med det følgende tidsafsnit: “i eftermiddag”. Eksempel: 今日、働きます。 = “Jeg arbejder i dag.” 午後 betyder “eftermiddag” og står efter 今日の som tidsangivelse. 午前 er den tilsvarende betegnelse for “formiddag” eller “før middag”. Her angiver 今日の午後 altså tidspunktet, ikke en egenskab ved rummet. 2時間 angiver en varighed på to timer. 時間 er tælleordet for timer som tidsrum; det er ikke klokkeslættet “klokken to”. I 2時間使える beskriver tidsrummet, hvor længe rummet kan bruges. Eksempel: 3時間勉強します。 = “Jeg studerer i tre timer.” 使える er den mulige/brugbаre form af verbet 使う “at bruge”. Den betyder her, at noget kan bruges, ikke blot at nogen faktisk bruger det. Formen er dannet med -える i denne verbtype: 使う → 使える. Eksempel: この部屋は使えます。 = “Dette rum kan bruges.” 部屋 betyder “værelse” eller “rum”. Det er det navneord, som 2時間使える beskriver: et rum, der kan bruges i to timer. I japansk står en beskrivende del normalt før navneordet, så mønstret er beskrivelse + 部屋. 一つ er tælleordet つ med tallet “én” og bruges til at tælle ting eller enheder på en generel måde. Her angiver det, at der er ét tilgængeligt rum; den danske oversættelse kan naturligt bruge “et rum”. Det er ikke 部屋, der bærer denne tælling: 一つ gør antallet tydeligt. Eksempel: りんごが一つあります。 = “Der er ét æble.” 空いています kommer fra det intransitive verbum 空く “at blive ledig” eller “at blive tom”. Formen -ています viser den fortsatte tilstand, så 空いています betyder “er ledigt” her. Den beskriver rummets tilstand og siger ikke, at nogen gør rummet ledigt lige nu. Eksempel: 席が空いています。 = “Der er en ledig plads.” Hele strukturen er: 今日の午後 “i eftermiddag” + 2時間使える部屋 “et rum, der kan bruges i to timer” + が一つ空いています “der er ét [sådant rum], som er ledigt”. Derfor betyder hele sætningen: “Der er et rum, der er ledigt i to timer i eftermiddag.”

6. それなら、スライドを見直して、誰がそれぞれの部分を発表するか決めるのに十分な時間があります。

   Det giver os tid nok til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.

   それなら

   i så fald

   スライド

   slides

   見直して

   gennemgå igen

   誰が

   hvem

   それぞれ

   hver især

   部分

   del

   発表する

   præsentere

   決める

   beslutte

   十分な

   tilstrækkelig, nok

   時間

   tid

   あります

   er til rådighed

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til noget, der allerede er sagt. Det peger på den foregående situation som betingelse eller grund; det er ikke selve tidsudtrykket. スライド er et låneord for slides eller præsentationsdias. Katakana viser her et lånt ord, men ordet fungerer grammatisk som et japansk substantiv. Med を bliver det det, man gennemgår: スライドを. 見直して er te-formen af 見直す “at gennemgå igen, genoverveje eller revidere”. Te-formen forbinder her denne handling med den næste handling: “gennemgå slidesene og …”. 見て fra 見る betyder blot “se på”, mens 見直して fremhæver en ny eller kritisk gennemgang. 誰が betyder “hvem” som den, der udfører en handling. が markerer subjektet i den indlejrede spørgeenhed 誰が…発表するか: spørgsmålet er altså, hvem der præsenterer, ikke hvem der modtager præsentationen. I en direkte formulering kan 誰が発表しますか betyde “Hvem præsenterer?” それぞれ betyder “hver især” eller “hver for sig”. Sammen med の i それぞれの部分 modificerer det substantivet 部分: delene forstås enkeltvis, så betydningen bliver “hver del” eller “de respektive dele”. 部分 betyder “del” eller “afsnit”. Her er det de enkelte dele af det materiale, der skal præsenteres; den konkrete inddeling er ikke nærmere angivet i sætningen. Et nyttigt mønster er Xの部分 = “delen af X”. 発表する betyder “at præsentere” eller “at fremlægge”. Det er et する-verb, hvor 発表 betyder præsentation/fremlæggelse, og する gør det til en handling. I den indlejrede enhed står det i den ikke-fortidige form, som ikke i sig selv angiver dansk nutid eller fremtid. 決める betyder “at beslutte” eller “at fastlægge”. Grundformen er 決める; den bruges her efter 誰が…か til at udtrykke, at man beslutter, hvem der skal præsentere de forskellige dele. Den skal ikke forveksles med 決まる, “at blive besluttet” eller “at være fastlagt”, hvor beslutningen ikke fremstilles som noget, en person aktivt træffer. Kombinationen 誰がそれぞれの部分を発表するか er en indlejret spørgeenhed: か markerer det ukendte punkt, som beslutningen gælder. Hele enheden betyder derfor “hvem der skal præsentere hver del”. 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok” og står foran et substantiv. Den observerede form er den attributive form af na-adjektivet 十分だ; な forbinder det med 時間. Et eksempel er 十分な準備 — “tilstrækkelig forberedelse”. 時間 betyder “tid”. I 十分な時間 er det den mængde tid, der er til rådighed til de handlinger, der beskrives. 時間が十分です betyder derimod “tiden er tilstrækkelig”, hvor 十分 står som prædikat i stedet for foran et substantiv. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed for ikke-levende ting og abstrakte forhold. Her betyder 時間があります naturligt “der er tid” eller “vi har tid til rådighed”; det angiver ikke i sig selv, hvem der ejer tiden. Formen er høflig; den kortere form er ある. Mønstret V-るのに十分な時間があります betyder “der er tilstrækkelig tid til at V”. Her er 決めるのに den nominaliserede handling 決める plus に, som angiver formålet eller den handling, tiden er tilstrækkelig til. Det er ikke den samme のに-konstruktion som i betydningen “selv om”. Samlet bliver strukturen: それなら (“så/i så fald”) + スライドを見直して (“gennemgå slidesene igen”) + 誰がそれぞれの部分を発表するか決めるのに (“til at beslutte, hvem der skal præsentere hver del”) + 十分な時間があります (“er der tilstrækkelig tid”). Hele ytringen betyder derfor: “Så har vi tid nok til at gennemgå slidesene og beslutte, hvem der skal præsentere hver del.”

7. あなたの図書館アカウントで予約します。

   Jeg reserverer det på din bibliotekkonto.

   あなたの

   din

   図書館

   bibliotek

   アカウント

   konto

   予約します

   reserverer

   Uddybende forklaring

   あなたの betyder her “din”. の forbinder ejeren med det, der ejes eller knyttes til ejeren: あなたのアカウント betyder “din konto”. あなた betyder “du”, men japansk udelader ofte et personligt pronomen, når personen kan forstås af sammenhængen; direkte brug af あなた er ikke i sig selv en generel høflighedsmarkør. 図書館 betyder “bibliotek”. Foran et andet navneord fungerer det som bestemmende led: 図書館アカウント betyder “bibliotekskonto”. アカウント betyder “konto”. Det er et låneord skrevet med katakana. Sammen med 図書館 betegner det her en konto, der er knyttet til biblioteket. 予約します betyder her “reserverer”. Grundformen er 予約する, “at reservere”; 予約します er den høflige ikke-fortidsform af sammensætningen 予約する, hvor する bliver til します. Ikke-fortid kan efter sammenhængen handle om en handling nu eller senere. Eksempel: 席を予約します。 — “Jeg reserverer en plads.” I あなたの図書館アカウントで markerer で det middel eller den konto, som handlingen udføres ved hjælp af: “på/ved hjælp af din bibliotekkonto”. Det japanske subjekt står ikke udtrykt; den faste oversættelse angiver den handlende som “jeg”. Sætningen udtrykker heller ikke et særskilt objekt efter 予約します; den faste oversættelse gengiver dette som “det”. Samlet er strukturen あなたの + 図書館アカウント + で + 予約します: “Jeg reserverer det på din bibliotekkonto.” Den høflige verbalslutning gør formuleringen egnet i en høflig samtale.

8. 予定が変わったら、オンラインでキャンセルできます。

   Du kan annullere reservationen online, hvis planerne ændrer sig.

   予定

   planer

   変わったら

   hvis ændrer sig

   オンラインで

   online

   キャンセル

   annullere

   できます

   kan

   Uddybende forklaring

   予定 betyder her planer eller den aftalte plan. Det er et navneord; i 予定が変わったら står が efter det, fordi planerne er det, der ændrer sig. Eksempel: 予定を確認します。 — Jeg tjekker planen. 変わったら kommer fra 変わる, «ændre sig» eller «blive anderledes». Formen 変わった er fortid/plain-formen af 変わる, og たら gør den til en betingelse: «hvis/når det ændrer sig». Her er det planerne, ikke en person, der er underforstået som den ændrede størrelse. Eksempel: 雨が降ったら、行きません。 — Hvis det regner, tager jeg ikke af sted. オンラインで betyder «online». Partiklen で angiver her det middel eller den kanal, som handlingen udføres gennem. Eksempel: オンラインで申し込みます。 — Jeg tilmelder mig online. キャンセル er et låneord, der bruges som en verbal nominalstamme i betydningen «annullering» eller «at annullere». I キャンセルできます forbindes det med できます for at danne «kan annullere». Det tilsvarende mønster kan bruges med andre handlinger, for eksempel 予約できます。 — Man kan reservere. できます er den høflige form af できる, «kunne» eller «være muligt». Her udtrykker den, at annulleringen er mulig; den siger ikke alene, hvem der udfører den. Eksempel: ここで支払えます。 — Man kan betale her. I denne sætning er det den tidligere nævnte reservation, som ifølge den faste oversættelse kan annulleres online. Samlet er strukturen 予定が変わったら、オンラインでキャンセルできます: først betingelsen «hvis planerne ændrer sig», derefter muligheden «kan [reservationen] annulleres online». Den naturlige samlede betydning er derfor: «Du kan annullere reservationen online, hvis planerne ændrer sig.»

9. 私たちはこのカウンターで鍵を受け取りますか？

   Henter vi nøglen ved denne skranke?

   私たちは

   vi

   この

   denne

   カウンター

   skranke

   で

   ved/på

   鍵

   nøgle

   受け取ります

   henter/modtager

   か

   gør spørgsmålet åbent

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” som samtalets tema: “hvad os angår”. 私たち er den personlige form for “vi”, og は markerer temaet. Et genanvendeligt mønster er Aは ... = “hvad A angår ...”. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” この betyder “denne” foran et substantiv og peger på noget, der opfattes som nærværende for taleren eller samtalen. Det står ikke alene som et almindeligt pronomen i denne brug; her beskriver det カウンター. Eksempel: この本 — “denne bog”. カウンター betyder “skranke” eller “disk”. Det er et låneord skrevet med katakana. I このカウンター er betydningen “denne skranke”. で markerer her stedet, hvor handlingen foregår: “ved/på denne skranke”. Det kan derfor bruges i mønsteret stedで handling, for eksempel 駅で待ちます。 — “Jeg venter på stationen.” Det er ikke selve ordet for skranke, men et grammatisk led, der knytter stedet til handlingen. 鍵 betyder “nøgle”. I denne sætning svarer det, med støtte fra den faste oversættelse, til “nøglen”. Japansk markerer ikke bestemthed med en særlig artikel på samme måde som dansk; den konkrete forståelse kommer her af situationen og oversættelsen. Eksempel: 鍵を探します。 — “Jeg leder efter nøglen.” 受け取ります betyder her “henter/modtager”. Den nyttige grundform er 受け取る, “at modtage, tage imod eller hente noget”. 受け取ります er den høflige ikke-fortidsform; den kan beskrive noget, der sker nu eller senere, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 荷物を受け取ります。 — “Jeg henter pakken.” I den faste sætning er 鍵 det, der modtages, og を markerer dette direkte objekt. か står til sidst og gør udsagnet til et åbent ja/nej-spørgsmål. 受け取りますか？ betyder derfor “henter/modtager vi?” snarere end en konstatering. Hele mønsteret ...ますか？ er en høflig måde at spørge på. Samlet bygges sætningen sådan op: 私たちは sætter “vi” som tema, このカウンターで angiver stedet “ved denne skranke”, og 鍵を受け取ります siger “modtager/henter nøglen”. Slutningen か gør det til spørgsmålet: “Henter vi nøglen ved denne skranke?”

10. ここで受け取って、次の予約が始まる前に返してください。

    Hent den her, og aflever den så, før den næste reservation begynder.

    ここで

    her

    受け取って

    tag imod

    次の

    næste

    予約

    reservation

    始まる

    begynde

    前に

    før

    返して

    aflevere

    ください

    venligst

    Uddybende forklaring

    ここで angiver stedet for handlingen: “herpå dette sted”. で markerer typisk stedet, hvor en handling foregår; det er ikke det samme som に, som blandt andet kan markere et mål eller et tidspunkt. 受け取って er te-formen af verbet 受け取る, “at modtage eller tage imod”. Te-formen forbinder her handlingen med den næste del og kan i en anmodning stå foran ください. I den givne sammenhæng er det den genstand, der omtales i oversættelsen, og konteksten peger på nøglen. Eksempel: 荷物を受け取ってください。 — “Tag imod pakken, tak.” 次の betyder “den næste” og står foran det navneord, det beskriver. 次 betyder “næste” eller “det næste”; の forbinder dette med det følgende navneord. Her beskriver 次の 予約, ikke selve handlingen. 予約 betyder “reservation” eller “booking”. Det kan bruges om selve reservationen eller en aftalt tid/booking, afhængigt af sammenhængen. Her er det den næste reservation, hvis begyndelse bruges som tidsreference. 始まる er den intransitive form “begynde, starte”: noget begynder. Den står i ikke-fortidsformen, som også kan bruges om fremtidige begivenheder. Den transitive form 始める betyder “begynde noget” eller “sætte noget i gang”. Eksempel: 会議が始まります。 — “Mødet begynder.” 前に betyder “før” i en tidsangivelse. 前 betyder “før/foran” eller “tidligere”, og に markerer her det tidspunkt eller den begivenhed, som en anden handling ligger før. Mønstret V-る前に betyder “før man gør V” eller “før V sker”; derfor betyder 始まる前に “før den begynder”. 返して er te-formen af 返す, “at give tilbage, returnere eller aflevere”. Her forbindes den med ください, så den bliver en høflig anmodning om at aflevere genstanden tilbage. Eksempel: 本を返してください。 — “Aflever bogen tilbage, tak.” ください bruges efter en te-form i mønstret V-てください for at bede nogen om at gøre noget på en høflig, direkte måde. Det betyder ikke alene “venligst” i alle sammenhænge; her fuldender det anmodningen 返してください. Samlet er opbygningen først en anmodning om at tage imod genstanden her: ここで受け取ってください — “Tag imod den her, tak.” I den faktiske sætning står ください til sidst efter den forbundne handling, så 受け取って、次の予約が始まる前に返してください bliver: “Tag imod den her, og aflever den tilbage, før den næste reservation begynder.” で placerer modtagelsen, 前に angiver tidsgrænsen, og te-formen forbinder handlingerne.

11. 私たちは部屋をきれいに保ち、時間どおりに出ます。

    Vi holder rummet rent og går derfra til tiden.

    私たちは

    vi (som emne)

    部屋

    rum

    きれいに

    rent

    保ち

    holde ved lige

    時間どおりに

    til tiden

    出ます

    går ud; tager af sted

    Uddybende forklaring

    私たちは betyder her “vi” som sætningens emne. 私たち er et pronomen for taleren sammen med andre; は markerer emnet og udtales normalt wa i denne funktion. Det er ikke selve pronomenet, der viser handlingens tid eller høflighed. 部屋 betyder “rum” og består af 部屋 som et almindeligt navneord. I denne sætning er det det rum, der holdes rent. Eksempel: 部屋が広いです。 — “Rummet er stort.” Her markerer が i stedet rummet som det, der har egenskaben. きれいに betyder her “rent”. きれい er et na-adjektiv, og に gør det til en måde-/resultatform, så det kan beskrive, hvordan man holder noget: きれいに保つ — “holde rent”. きれい kan også betyde “smuk” eller “pæn” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser rengøringsbetydningen her. 保ち kommer fra verbet 保つ, “at holde/bevare”. Formen 保ち er verbets forbindende continuative form og forbinder denne handling med den næste: 保ち、出ます — “holder … og tager af sted”. Den er ikke her en selvstændig høflig nutidsform; høfligheden og den bøjede slutning kommer i 出ます. 時間どおりに betyder “til tiden” eller mere bogstaveligt “på det aftalte tidspunkts måde”. 時間どおり bruges om at følge det planlagte tidspunkt, og に markerer den tidsmæssige måde eller ramme. Eksempel: 時間どおりに始めます。 — “Vi begynder til tiden.” 出ます kommer fra 出る, “at gå ud” eller “at tage af sted”. ます er den høflige ikke-fortidsform; den kan derfor bruges om nutid eller en planlagt fremtid afhængigt af sammenhængen. Her betyder formen “tager af sted/går derfra”, og sammen med 時間どおりに bliver betydningen “tager af sted til tiden”. Samlet bygges sætningen sådan op: 私たちは sætter “vi” som emne; 部屋をきれいに保ち betyder, at vi holder rummet rent; og 時間どおりに出ます betyder, at vi derefter tager af sted til tiden. を markerer 部屋 som det, der påvirkes af 保つ, mens 保ち forbinder de to handlinger. Hele betydningen er derfor: “Vi holder rummet rent og går derfra til tiden.”

12. そうすれば、次のグループは待たずに始められます。

    På den måde kan den næste gruppe begynde uden at vente.

    そうすれば

    på den måde

    次の

    næste

    グループ

    gruppe

    待たずに

    uden at vente

    始められます

    kan begynde

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her „på den måde”. そうする betyder „gøre sådan”, og すれば er betingelsesformen af する. Mønstret V-ば kan ofte udtrykke „hvis/når man V’er”; i denne sætning giver sammenhængen betydningen „hvis man gør sådan / på den måde”. 次の betyder „næste” og står foran et navneord for at beskrive det. 次 betyder „det næste” eller „det følgende”, og の forbinder dette ord med navneordet bagefter. Eksempel: 次の駅 = „den næste station”. グループ er navneordet „gruppe”. Det er et lånord skrevet med katakana. I denne sætning er det gruppen, der kan begynde; den danske oversættelse identificerer den som den næste gruppe. 待たずに betyder „uden at vente”. Grundformen er 待つ „vente”. Formen dannes af verbets irrealisform 待た og ずに, som udtrykker, at handlingen ikke udføres: 待たずに行く = „gå uden at vente”. En mere neutral moderne variant er 待たないで, men den observerede form er 待たずに. 始められます betyder her „kan begynde”. Grundformen er 始める „begynde/starte noget”, og den mulige form er 始められる; ます gør formen høflig: 始められます. Her viser られる mulighed eller evne, ikke passivitet. Eksempel: 今、始められます。 = „Vi/Man kan begynde nu.” Den, der kan begynde, er i denne sætning 次のグループ, altså „den næste gruppe”. Samlet bliver strukturen: そうすれば „på den måde” + 次のグループ „den næste gruppe” + 待たずに „uden at vente” + 始められます „kan begynde”. Hele ytringen betyder derfor: „På den måde kan den næste gruppe begynde uden at vente.”