Et printerproblem på biblioteket | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私の文書がプリンターの印刷待ちに引っかかっていて、何も出てきません。

   Mit dokument sidder fast i printerkøen, og der kommer ikke noget ud.

   私

   jeg

   文書

   dokument

   プリンター

   printer

   印刷待ち

   printerkø

   引っかかっていて

   sidder fast og …

   何も

   ikke noget

   出てきません

   kommer ikke ud

   Uddybende forklaring

   私 betyder her “jeg”. Formen bruges også i andre sammenhænge om taleren; den angiver ikke i sig selv ejerskab. Ejerskabet kommer fra の i den samlede sekvens 私の文書, “mit dokument”. 文書 betyder “dokument”. Det er et selvstændigt navneord og kan forbindes med の for at vise relation eller ejerskab, som i 私の文書. Eksempel: これは文書です。 — “Dette er et dokument.” プリンター er låneordet for “printer”. Det står her som et navneord i forbindelsen プリンターの印刷待ち, hvor の forbinder printeren med den efterfølgende printkø eller ventestatus. 印刷待ち betyder “ventekø til udskrivning” eller “printkø”. 印刷 betyder udskrivning, og 待ち er et navneord dannet af 待つ, “vente”; sammen betegner de noget, der venter på at blive skrevet ud. Her er det den kø, dokumentet sidder fast i. 引っかかっていて kommer fra 引っかかる, “at hænge fast” eller “at blive fanget”. Den observerede form er 引っかかっている i en sammenbundet ていて-form: 引っかかって beskriver tilstanden, og いて fører videre til den næste del af sætningen. Den høflige slutning kommer ikke fra denne form, men fra sætningens senere 出てきません. Eksempel: 紙が機械に引っかかっています。 — “Papiret sidder fast i maskinen.” 何も betyder “ikke noget” i denne sætning, fordi 何も står sammen med den negative form 出てきません. 何 alene betyder “hvad”, men 何も med en negativ prædikation giver betydningen “intet/ikke noget”. 出てきません er den høflige negative form af 出てくる, “komme ud” eller “komme frem”. 出る betyder “gå/komme ud”, mens 出てくる fremhæver, at noget kommer ud mod taleren eller bliver synligt. ません gør formen høfligt negativ: der kommer ikke noget ud. Eksempel: 水が出てきません。 — “Der kommer ikke vand ud.” Samlet er 私の文書 “mit dokument”, プリンターの印刷待ちに angiver, at dokumentet sidder fast i printerens printkø, og 引っかかっていて beskriver den fortsatte fastsiddende tilstand. 何も出てきません siger, at der ikke kommer noget ud. Hele ytringen betyder derfor: “Mit dokument sidder fast i printerkøen, og der kommer ikke noget ud.”

2. もう一度印刷ジョブを送る前に、画面を確認しましょう。

   Lad os tjekke skærmen, før vi sender jobbet igen.

   もう一度

   igen; en gang til

   印刷ジョブ

   udskriftsjob

   送る

   sende

   前に

   før

   画面

   skærm

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   もう一度 betyder her “igen” eller “en gang til”. 一度 betyder bogstaveligt “én gang”, mens もう一度 er det faste udtryk for at gøre noget igen. Eksempel: もう一度言ってください。 — “Sig det igen, tak.” 印刷ジョブ er et sammensat navneord: 印刷 betyder “udskrivning”, og ジョブ er et låneord for “job”. Sammen betyder det “udskriftsjob”. I denne sætning er det det job, der skal sendes til printeren. 送る betyder her “sende”. Formen er grundformen og har også betydningen “sender/sende” i en ikke-fortidig ledsætning. Verbet bøjes blandt andet sådan: 送る (sende), 送ります (sender/sende, høfligt), 送りました (sendte/har sendt). Eksempel: ファイルを送ります。 — “Jeg sender filen.” 前に betyder “før”. Efter et verbum står grundformen foran 前に: 送る前に betyder “før vi sender”. Mønstret er verbum i grundform + 前に, for eksempel 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” Her markerer に tidspunktet for den efterfølgende handling. 画面 betyder “skærm” eller “display”. Det er et navneord og kan bruges om den skærm, hvor printerens indstillinger eller fejl vises. Eksempel: 画面を見てください。 — “Se på skærmen, tak.” 確認しましょう betyder “lad os tjekke”. Grundformen er 確認する, “at kontrollere/tjekke”. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og foreslår en fælles handling: 確認しましょう = “lad os tjekke”. Den er ikke det samme som 確認します, som blot betyder “jeg/vi tjekker” eller “jeg/vi vil tjekke” i høflig form. Hele strukturen er もう一度 印刷ジョブを 送る前に、画面を 確認しましょう: “Lad os tjekke skærmen, før vi sender udskriftsjobbet igen.” を markerer både 印刷ジョブ som objekt for 送る og 画面 som objekt for 確認する; subjektet for den fælles handling er underforstået i den japanske sætning og gengives naturligt som “vi” i oversættelsen.

3. 両面印刷を選びましたが、画面にはエラーが表示されています。

   Jeg valgte dobbeltsidet udskrivning, men displayet viser en fejl.

   両面印刷

   dobbeltsidet udskrivning

   選びました

   valgte

   画面

   skærm eller display

   エラー

   fejl

   表示されています

   vises i øjeblikket

   Uddybende forklaring

   両面印刷 betyder her «dobbeltsidet udskrivning». Det er en sammensætning af 両面 «begge sider» og 印刷 «udskrivning». Det kan bruges som navn på en udskriftsindstilling. Eksempel: 両面印刷を選びます。 — «Jeg vælger dobbeltsidet udskrivning.» 選びました betyder «valgte». Grundformen er 選ぶ «at vælge». Formen består af stammen 選び og den høflige datidsendelse ました; den viser her, at valget allerede er foretaget. Den høflige nutidsform er 選びます — «vælger» eller «vil vælge». 画面 betyder «skærm» eller «display». Det er et navneord for en overflade eller visning, hvor information kan fremgå. I denne sætning er skærmen den viste placering for fejlen, men 画面 identificerer ikke alene en bestemt fysisk skærm uden for sammenhængen. エラー betyder «fejl» i en teknisk eller digital sammenhæng. Her er det den fejl, der vises. Eksempel: エラーを確認します。 — «Jeg kontrollerer fejlen.» 表示されています betyder her «vises i øjeblikket». Grundverbet er 表示する «at vise» eller «at få vist». 表示される er den passive form, «blive vist», og 表示されています er 表示されて + います: passivformen med ている i høflig form. ている fremstiller her den aktuelle fortsatte tilstand, mens ます gør udsagnet høfligt. Det er 表示されて-formen, ikke エラー, der bærer denne grammatiske form. Eksempel: 名前が画面に表示されています。 — «Navnet vises på skærmen.» を markerer det, der vælges, og が efter den første del indleder her en kontrasterende fortsættelse, som kan oversættes med «men». 画面には består af 画面に, der angiver skærmen som stedet, og は, der gør dette til det fremhævede tema. Samlet betyder sætningen: «Jeg valgte dobbeltsidet udskrivning, men displayet viser en fejl.»

4. 紙詰まりかもしれないので、今は操作ボタンに触らないでください。

   Der kan være papirstop, så lad foreløbig betjeningen være.

   紙詰まり

   papirstop

   かもしれないので

   da det måske er …

   今は

   foreløbig; lige nu

   操作ボタン

   betjeningsknap

   触らないでください

   lad være med at røre

   Uddybende forklaring

   紙詰まり betyder her papirstop. Det er et sammensat navneord: 紙 er papir, og 詰まり er en blokering eller et stop. Verbet 詰まる betyder blandt andet “at blive blokeret”, mens 詰まり er navneordsformen. Eksempel: 紙が詰まっています。 — “Der sidder papir fast.” かもしれないので kombinerer usikkerhed og begrundelse. かもしれない betyder “det kan være” eller “måske er det”; det fastslår altså ikke, at der faktisk er papirstop. ので betyder “fordi” eller “så” og knytter denne mulige årsag til den følgende anmodning. Mønstret Xかもしれないので、Y kan bruges som “fordi X måske er tilfældet, så Y”. 今は betyder “for nu” eller “lige nu”. 今 er “nu”, og は markerer dette som det tidsmæssige fokus. Her afgrænser det anmodningen til den aktuelle situation; det siger ikke nødvendigvis noget om et senere tidspunkt. 操作ボタン betyder “betjeningsknap”. 操作 handler om betjening eller styring, og ボタン er knap. I japansk kan et sammensat navneord som dette beskrive en knap, der bruges til at betjene en maskine. Eksempel: 操作ボタンを確認します。 — “Jeg kontrollerer betjeningsknappen.” 触らないでください er en høflig anmodning om ikke at røre ved noget. 触る er grundformen “at røre ved”; 触らない er den negative form “ikke røre ved”, og でください føjes til for at bede nogen om at gøre eller undlade noget. Mønstret 動詞ないでください betyder “vær venlig ikke at …”. I sætningen markerer に i 操作ボタンに det, som berøringen retter sig mod. Samlet står først den mulige årsag: 紙詰まりかもしれないので — “fordi der måske er papirstop”. Derefter begrænses tidspunktet med 今は, målet angives med 操作ボタンに, og anmodningen afsluttes med 触らないでください. Hele betydningen er: “Der kan være papirstop, så lad foreløbig være med at røre ved betjeningsknappen.”

5. もう一度送り直して、印刷待ちに別のジョブを追加したくありません。

   Jeg vil ikke sende det igen og føje et ekstra job til køen.

   もう一度

   igen

   送り直して

   sende igen

   印刷待ち

   udskriftskø

   別の

   en anden

   ジョブ

   job

   追加したくありません

   vil ikke føje til

   Uddybende forklaring

   もう一度 betyder her “igen” eller “en gang til”. Det er en fast tids-/gentagelsesangivelse, som kan bruges med mange handlinger: もう一度読んでください。 betyder “Læs det en gang til.” Det adskiller sig fra もう一度も, som sammen med en nægtelse kan betyde “ikke én gang til” eller “aldrig mere”, afhængigt af sammenhængen. 送り直して er te-formen af verbet 送り直す, “sende igen”. 送り直す er dannet af 送る “sende” og 直す “gøre om/korrigere”, og hele formen betyder derfor at sende på ny, ikke blot at sende. Te-formen forbinder her denne handling med den følgende del: “sende det igen og …”. Den kan også bruges før en anmodning, for eksempel もう一度送り直してください。 — “Send det igen, tak.” 印刷待ち er et sammensat navneord: 印刷 “udskrift/udskrivning” og 待ち “venten”. Her betegner det køen eller tilstanden for job, der venter på udskrivning. Som eksempel kan 印刷待ちの文書 betyde “et dokument, der venter på udskrivning”. 別の står foran et navneord og betyder “en anden” eller “et andet” i betydningen en anden end den allerede omtalte eller forventede. 別 er den del, der bærer betydningen “anderledes/adskilt”, mens の forbinder den med navneordet. I denne sætning beskriver 別の altså ジョブ, ikke 印刷待ち. ジョブ er et lånt navneord, “job”; i denne sammenhæng er det et udskriftsjob. Det kan bruges som et almindeligt japansk navneord, for eksempel ジョブをキャンセルする — “annullere jobbet”. 追加したくありません betyder her “vil ikke føje til” eller mere direkte “ønsker ikke at tilføje”. Det bygger på verbet 追加する, “tilføje”: 追加したい “vil gerne tilføje”, 追加したくない “vil ikke tilføje”, og den høflige negative form 追加したくありません. Det er denne form, der udtrykker talerens negative ønske; ありません er ikke selve verbet “tilføje”. Et eksempel er 新しい項目を追加したくありません。 — “Jeg vil ikke tilføje et nyt punkt.” Sammen danner 印刷待ちに別のジョブを追加する mønstret “føje et andet job til udskriftskøen”: に markerer det sted eller den kø, som jobbet føjes til, og を markerer jobbet, der føjes til. Hele ytringen forbinder først もう一度送り直して — “sende det igen” — med den efterfølgende handling og afslutter med 追加したくありません — “jeg vil ikke føje til”. Med den faste oversættelse bliver den samlede betydning: “Jeg vil ikke sende det igen og føje et ekstra job til køen.”

6. あなたがもう一度試す前に、私が失敗した印刷ジョブをキャンセルできます。

   Jeg kan annullere det mislykkede job, før du prøver igen.

   あなた

   du

   もう一度

   igen; en gang til

   試す

   prøve

   前に

   før

   私

   jeg

   失敗した

   mislykkede; fejlede

   印刷ジョブ

   udskriftsjob

   キャンセルできます

   kan annullere

   Uddybende forklaring

   あなた betyder her “du”. が markerer, at あなた udfører handlingen i tidsleddet. Mønstret Xが…前に kan bruges om den, der udfører handlingen før 前に: her あなたがもう一度試す前に — “før du prøver igen”. もう一度 betyder “igen” eller “en gang til”. Det er et adverbialt udtryk, som kan sættes foran en handling, for eksempel もう一度読む — “læse igen”. 試す betyder “at prøve” eller “at forsøge”. Formen står foran 前に i mønstret V-る前に, “før man V’er”. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 前に betyder her “før”. Sammen med den foregående ledsætning danner det あなたがもう一度試す前に, “før du prøver igen”. Efter et substantiv kan samme ord stå i et andet mønster, for eksempel 出発の前に — “før afrejsen”. 私 betyder “jeg”. I den viste ordforbindelse står 私が foran 失敗した, så 私 er grammatisk subjekt for verbet 失敗した i den navneordsbeskrivende ledsætning; det er ikke selve objektet for annulleringen. Hvem der er subjekt for キャンセルできます, er ikke gentaget som et særskilt japansk pronomen; den faste danske oversættelse angiver “jeg”. 失敗した kommer fra 失敗する, “at mislykkes” eller “at fejle”. した er fortidsformen af する. Her står 私が失敗した foran substantivet 印刷ジョブ og beskriver derfor det job, som jeg mislykkedes med eller fejlede. Den japanske struktur er altså 私が失敗した印刷ジョブ; oversættelsen gengiver dette som “det mislykkede job”. 印刷ジョブ betyder “udskriftsjob”. Det består her af 印刷, “udskrift/print”, og ジョブ, “job”. I 私が失敗した印刷ジョブを er hele denne navneordsgruppe objektet, og を markerer det som det, der annulleres. Eksempel: 印刷ジョブを確認します。 — “Jeg kontrollerer udskriftsjobbet.” キャンセルできます betyder “kan annullere”. Det bygger på キャンセルする, “at annullere”, og できます udtrykker mulighed eller evne i høflig stil. Mønstret Xをキャンセルできます betyder “kan annullere X”; her er X 私が失敗した印刷ジョブ. Hele strukturen er あなたがもう一度試す前に、私が失敗した印刷ジョブをキャンセルできます: først tidsleddet “før du prøver igen”, derefter “kan annullere det mislykkede udskriftsjob”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan annullere det mislykkede job, før du prøver igen.”

7. 私がほかの印刷ジョブを送る前に、プリンターを確認してもらえますか。

   Kan du tjekke printeren, før jeg sender en anden udskriftsopgave?

   私が

   jeg

   ほかの

   en anden

   印刷ジョブ

   udskriftsopgave

   送る

   sende

   前に

   før

   プリンター

   printer

   確認してもらえますか

   kan du tjekke det for mig?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen i den underordnede del. 私 er et pronomen for “jeg”, og が markerer subjektet. I denne sætning er det altså jeg, der sender jobbet. ほかの betyder “en anden” eller “et andet” og står foran det navneord, det beskriver. Her modificerer det 印刷ジョブ; det angiver et andet udskriftsjob end det, der allerede er i fokus, uden at sætningen nærmere identificerer hvilket job. 印刷ジョブ er et sammensat navneord: 印刷 betyder “udskrift/printning”, og ジョブ betyder “job/opgave”. Sammen betyder det “udskriftsopgave” eller “printjob”. Det er selve objektet for 送る. 送る er grundformen og betyder “sende”. I den faste sætning står den i grundform foran 前に, fordi den beskriver den handling, der skal finde sted før et bestemt tidspunkt eller en anden handling. Et genanvendeligt mønster er verbets grundform + 前に = “før man gør ...”. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 前に betyder “før” i denne tidslige konstruktion. 前 betyder bogstaveligt “før/forside”, mens に her markerer det tidspunkt eller den handling, som noget sker før. Her kommer sendingen efter den nævnte kontrol i tidslig rækkefølge, selv om den japanske før-klausul står først i sætningen. プリンター betyder “printer” og er et låneord skrevet med katakana. Det er det, der skal kontrolleres. Ordet står uden en bestemthedsmarkør svarende til dansk -en; bestemthed fremgår her af situationen og den faste oversættelse. 確認してもらえますか er en høflig anmodning: “kan du tjekke det for mig?” 確認する betyder “kontrollere/tjekke”; 確認して er dens て-form. Efter て-formen viser もらう, at taleren modtager en tjeneste fra en anden. もらえますか er den høflige spørgende form, der spørger, om taleren kan få denne tjeneste udført. Den, der forventes at udføre kontrollen, er samtalepartneren, mens taleren er modtageren af tjenesten. Eksempel: 見てもらえますか。 — “Kan du se på det for mig?” Samlet består sætningen af 私がほかの印刷ジョブを送る前に — “før jeg sender en anden udskriftsopgave” — og プリンターを確認してもらえますか — “kan du tjekke printeren for mig?” Hele betydningen er derfor: “Kan du tjekke printeren, før jeg sender en anden udskriftsopgave?” Konstruktionen A前にB kan genbruges som “før A, B”, mens Vて もらえますか kan bruges til høfligt at bede en anden om at gøre noget for taleren.

8. 私が確認しますが、自分で機械を開けないでください。

   Jeg kigger på den, men åbn venligst ikke maskinen selv.

   私が

   jeg (som subjekt)

   確認します

   tjekker

   自分で

   selv

   機械

   maskine

   開けないでください

   åbn venligst ikke

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der udfører handlingen. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og が markerer subjektet. Det er ikke i sig selv en stærk kontrast til en anden person. Eksempel: 私が行きます。 — “Jeg går.” 確認します er den høflige form af 確認する, “at kontrollere eller tjekke”. します er den høflige ikke-fortidsform af する; afhængigt af situationen kan den beskrive noget, der sker nu, eller noget taleren vil gøre. Her betyder hele formen, at taleren vil tjekke det, som samtalen handler om. Eksempel: あとで確認します。 — “Jeg tjekker det senere.” Det efterfølgende が forbinder denne del med den næste og betyder her “men”, ikke subjektmarkøren i 私が. Mønstret A が、B kan bruges til “A, men B”. 自分で betyder “selv” eller “på egen hånd”. 自分 henviser her til den person, der selv udfører handlingen, og で viser den måde eller det middel, handlingen udføres på. Det understreger altså, at personen ikke skal åbne maskinen på egen hånd. Eksempel: 自分で書きます。 — “Jeg skriver det selv.” 機械 er substantivet “maskine”. I den fulde del 機械を markerer を, at maskinen er det, der åbnes. 機械 har ikke her en særlig bøjningsform for tal eller køn. Eksempel: 機械を使います。 — “Jeg bruger maskinen.” 開けないでください er en høflig anmodning om ikke at åbne. Grundformen er 開ける, “at åbne”; 開けない er dens negative form, og ないでください bruges efter den negative form i mønstret “vær venlig ikke at …”. Eksempel: ここを開けないでください。 — “Vær venlig ikke at åbne dette.” Dette er en anmodning eller instruktion, ikke blot en beskrivelse af, at åbning ikke finder sted. Samlet bliver strukturen 私が確認しますが、自分で機械を開けないでください。: “Jeg tjekker den, men vær venlig ikke selv at åbne maskinen.” Først angiver taleren, at vedkommende vil foretage kontrollen; derefter følger en høflig begrænsning på, hvad den anden person skal gøre. 自分で knytter sig til den underforståede person, der skulle udføre åbningen, mens den konkrete genstand er 機械.

9. あなたが確認している間、私はここで待ちます。

   Jeg venter her, mens du tjekker den.

   あなたが

   du

   確認している

   tjekker

   間

   mens; under tiden

   私は

   jeg

   ここで

   her

   待ちます

   venter

   Uddybende forklaring

   あなたが betyder her “du”. あなた er en andenpersonsform, og が markerer den, der udfører handlingen i den indlejrede del. Her er det altså du, der udfører kontrollen. Et genanvendeligt mønster er Xが V: “X udfører V”. 確認している betyder her, at du er i gang med at tjekke eller kontrollere noget. Grundformen er 確認する “at tjekke, bekræfte”; 確認している er formen med ている, som her fremstiller handlingen som igangværende. Eksempel: 彼は書類を確認している。 — “Han er i gang med at tjekke dokumentet.” Objektet er ikke udtrykt i den japanske sætning; den faste danske oversættelse angiver, at det er “den”, der tjekkes. 間 betyder “mens” eller “i det tidsrum, hvor”. Efter en igangværende handling danner 確認している間 mønstret “mens [nogen] er i gang med at tjekke”. 間 er et substantiv med tidsbetydning, og en beskrivende del kan stå foran det: Vている間 = “mens V er i gang”. Eksempel: 彼女が料理している間、私は本を読みます。 — “Mens hun laver mad, læser jeg en bog.” 私は betyder her “jeg” som samtalens tema. 私 er førstepersonsformen “jeg”, og は markerer temaet: “hvad angår mig”. I denne sætning står 私は i hoveddelen og adskiller sig dermed fra あなたが, som markerer den, der handler i tidsleddet. ここで betyder “her” i betydningen det sted, hvor handlingen foregår. ここ betyder “her”, og で markerer stedet for en aktivitet eller handling. Det er derfor ikke blot en placering af en genstand, men stedet hvor ventningen sker. Eksempel: ここで待ってください。 — “Vent her, tak.” 待ちます betyder “venter” i den faste sætning. Grundformen er 待つ “at vente”; 待ちます er den høflige ます-form. Formen kan afhængigt af sammenhængen udtrykke nutid eller en kommende handling; her passer “jeg venter” til oversættelsen og situationen. Eksempel: 駅で待ちます。 — “Jeg venter på stationen.” Samlet er strukturen あなたが確認している間、私はここで待ちます: あなたが確認している間 betyder “mens du er i gang med at tjekke”, og 私はここで待ちます betyder “jeg venter her”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg venter her, mens du tjekker den.”

10. そうすれば、私たちは印刷ジョブをこれ以上追加せずに問題を解決できます。

    Det vil hjælpe os med at få løst problemet uden at tilføje flere udskriftsjob.

    そうすれば

    så vil / hvis det sker

    私たちは

    vi

    印刷ジョブ

    udskriftsjob

    これ以上

    flere end dette / mere

    追加せずに

    uden at tilføje

    問題

    problem

    解決できます

    kan løse

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her omtrent «hvis det sker / så». Det er en betingelseskonstruktion: そう peger på en tidligere nævnt handling eller situation, og すれば er betingelsesformen af する. Mønstret Xすれば、Y kan genbruges som «hvis X, så Y». Eksempel: 早く出発すれば、間に合います。 — «Hvis vi tager tidligt af sted, når vi det.» 私たちは betyder «vi» som sætningens tema. 私たち er pronomenet «vi», og は markerer det, man taler om. Japansk udelader ofte et pronomen, når det allerede er tydeligt, men her er gruppen gjort eksplicit. 印刷ジョブ er et sammensat navneord: «udskriftsjob» eller «printjob». 印刷 handler om udskrivning, mens ジョブ er et låneord for et job eller en opgave i et system. Sammensætningen fungerer som ét navneord i denne sætning. これ以上 betyder sammen med den efterfølgende negation «flere / mere end dette» i betydningen «yderligere». Det er ikke i sig selv en bestemt talangivelse. I mønstret これ以上 + negativ form betyder det typisk «ikke mere» eller «ikke flere». Eksempel: これ以上待ちません。 — «Jeg venter ikke længere.» 追加せずに betyder «uden at tilføje». 追加する er grundformen «at tilføje»; 追加せずに er en skriftlig eller lidt formel negativ -ずに-konstruktion, som svarer til 追加しないで. Den beskriver en handling, der ikke udføres, mens den næste handling udføres. Eksempel: 新しい項目を追加せずに保存します。 — «Jeg gemmer uden at tilføje nye punkter.» Sammen med これ以上 bliver betydningen «uden at tilføje flere». 問題 er navneordet «problem». I den fulde sætning får det partikelmarkøren を, som viser, at problemet er det direkte objekt for den efterfølgende løsning. Navneordet selv ændrer ikke form for ental eller flertal her. 解決できます betyder «kan løse». Grundformen er 解決する «at løse», og den mulige form er 解決できる «kunne løse»; できます er den høflige nutidsform af den mulige form. できる udtrykker her mulighed eller evne, ikke blot at en handling faktisk foregår. Eksempel: この方法で問題を解決できます。 — «Vi kan løse problemet med denne metode.» Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば angiver betingelsen «hvis det sker», 私たちは angiver «vi» som tema, og 印刷ジョブをこれ以上追加せずに betyder «uden at tilføje flere udskriftsjob». Til sidst angiver 問題を解決できます «kan løse problemet». Den samlede betydning er derfor: «Hvis det sker, kan vi løse problemet uden at tilføje flere udskriftsjob.»