Høflig samtale om en overskredet afleveringsfrist og en mislykket onlinefornyelse | Lær j…

Sætningsforklaringer

1. この本の返却期限が過ぎていることに、今気づきました。

   Jeg opdagede lige, at afleveringsfristen for denne bog er overskredet.

   この

   denne

   本

   bog

   返却期限

   afleveringsfrist

   過ぎている

   er overskredet

   ことに

   at det forholder sig sådan

   今

   lige nu

   気づきました

   opdagede

   Uddybende forklaring

   この står foran 本 og peger på en bestemt bog, som i den faste oversættelse er “denne bog”. Formen この bruges attributivt foran et substantiv; den står ikke alene som et selvstændigt pronomen. Eksempel: この映画 betyder “denne film”. 本 betyder her “bog”. Det er et substantiv, og この本 bliver derfor “denne bog”. Eksempel: 本を読みます。 betyder “Jeg læser en bog.” 返却期限 betyder “afleveringsfrist”, her specifikt fristen for at aflevere bogen. Det er et sammensat substantiv: 返却 handler om aflevering/returnering, og 期限 om en frist. Eksempel: 返却期限を確認します。 betyder “Jeg tjekker afleveringsfristen.” 過ぎている betyder her, at fristen er overskredet eller allerede er udløbet. Grundformen er 過ぎる, “at passere/overskride”; 過ぎている bruger -ている til at beskrive den nuværende tilstand, der følger af, at fristen er passeret. Eksempel: 期限が過ぎています。 betyder “Fristen er udløbet.” ことに er den del af mønstret ...ことに気づく, “at opdage/blive opmærksom på, at ...”. こと gør situationen i den foregående ledsætning til det, man opdager, og に markerer dette mål for 気づく. Eksempel: 彼が来たことに気づきました。 betyder “Jeg opdagede, at han var kommet.” 今 betyder her “lige nu” eller, i forbindelse med den fortidige opdagelse, “lige”. Det angiver tidspunktet for opdagelsen, ikke tidspunktet hvor fristen udløb. Eksempel: 今気づきました。 betyder “Jeg opdagede det lige nu.” 気づきました betyder “opdagede” i denne sætning. Grundformen er 気づく, “at opdage/blive opmærksom på”; 気づきました er den høflige fortidsform. Mønstret Xに気づく bruges, når man bliver opmærksom på X. Eksempel: 間違いに気づきました。 betyder “Jeg opdagede fejlen.” Samlet bygges sætningen sådan op: この本の betyder “for denne bog”, hvor の forbinder bogen med den efterfølgende frist. 返却期限が過ぎている er ledsætningen “at afleveringsfristen er overskredet”, med が som markør for det, der har denne tilstand. ことに気づきました betyder “opdagede, at det forholdt sig sådan”, og 今 placerer opdagelsen lige nu. Hele betydningen er derfor: “Jeg opdagede lige, at afleveringsfristen for denne bog er overskredet.”

2. 今日返して、それからカウンターの職員に更新履歴を確認してもらってください。

   Aflever den i dag, og bed så personalet ved skranken om at gennemgå fornyelseshistorikken.

   今日

   i dag

   返して

   aflever; returnér

   それから

   derefter

   カウンター

   skranke

   職員

   medarbejder; personale

   更新履歴

   fornyelseshistorik

   確認してもらってください

   bed om at få det kontrolleret

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det er et tidsudtryk, som normalt står uden en partikel, når tidspunktet blot angives direkte. Eksempel: 今日は休みです。 betyder “I dag har jeg fri.” 返して er te-formen af verbet 返す “at aflevere eller give tilbage”. Te-formen er ikke datid her; i denne placering fungerer den som en anmodning eller instruktion og forbinder den første handling med den næste. Objektet er udeladt på japansk, men forstås i denne sammenhæng som bogen, der skal afleveres. Eksempel: 本を返してください。 betyder “Aflever bogen.” それから betyder “derefter” eller “så”. Det markerer rækkefølgen: først sker afleveringen, og bagefter den næste handling. カウンター er et lånord for en “skranke” eller “disk”. Som selvstændigt substantiv kan det bruges om stedet eller disken ved en servicefunktion. 職員 betyder “medarbejder” eller “personale”, især en ansat i en institution. I カウンターの職員 forbinder の de to substantiver: medarbejderen eller personalet ved skranken. 職員 er derfor ikke en del af verbet, men det navneord, der betegner den person, som skal udføre den næste handling. 更新履歴 er et sammensat substantiv: 更新 betyder “fornyelse” eller “opdatering”, og 履歴 betyder “historik” eller “registrering af tidligere handlinger”. Sammen betyder det “fornyelseshistorik” i denne sammenhæng, altså historikken over fornyelser. 更新 bruges også i オンラインで貸出を更新した i den følgende kontekst, hvor det handler om at forny et lån. 確認してもらってください bygger på mønstret verbets te-form + もらう + ください. 確認する betyder “at kontrollere” eller “at gennemgå”, og 確認して er dets te-form. てもらう udtrykker, at taleren får en anden til at gøre noget for sig; med ください bliver det en høflig anmodning: “bed om at få det kontrolleret” eller mere naturligt “bed personalet om at gennemgå det”. Den, der skal udføre kontrollen, markeres her med に i den omgivende formulering: 職員に確認してもらう. Eksempel: 係員に確認してもらってください。 betyder “Bed medarbejderen om at kontrollere det.” Samlet betyder 今日返して、それからカウンターの職員に更新履歴を確認してもらってください。: “Aflever den i dag, og bed så personalet ved skranken om at gennemgå fornyelseshistorikken.” Rækkefølgen er først aflevering og derefter en anmodning til skrankepersonalet om at kontrollere historikken.

3. オンラインで貸出を更新したと思っていましたが、アカウントは一度も更新されませんでした。

   Jeg troede, at jeg havde fornyet lånet online, men min konto blev aldrig opdateret.

   オンラインで

   online

   貸出

   lån

   更新した

   fornyede; opdaterede

   と思っていました

   troede

   が

   men

   アカウント

   konto

   一度も

   én eneste gang

   更新されませんでした

   blev ikke opdateret

   Uddybende forklaring

   オンラインで betyder her, at handlingen foregår online. で markerer ofte stedet eller mediet, hvor en handling udføres: オンラインで更新する = “forny/opdatere online”. Det er ikke selve fornyelsen, men måden den udføres på. 貸出 betyder “lån”, her et biblioteksudlån. Ordet kan bruges som et navneord, for eksempel i 貸出期間 (“låneperiode”). I den faste sætning er det det lån, som taleren mente at have fornyet. 更新した er fortidsformen af 更新する, “at forny” eller “at opdatere”. する bliver til した i fortid. Den samme form kan derfor beskrive fornyelse af et lån eller opdatering af en konto; betydningen afgøres af det, der opdateres. Her forbindes 更新した med 貸出, så den relevante betydning er “fornyede lånet”. と思っていました består af と, som markerer det, man tænker, og 思っていました, den fortidige fortsatte form af 思う (“at tænke, mene”). Mønstret 〜と思っていました betyder “jeg troede, at …” og fremstiller en tidligere opfattelse, som ikke nødvendigvis passer med resultatet. Eksempel: 明日は休みだと思っていました。 — “Jeg troede, at i morgen var en fridag.” が står her mellem to udsagn og markerer en kontrast, som på dansk ofte gengives med “men”. Før が kommer den tidligere opfattelse; efter が kommer det faktiske resultat. Denne brug skal ikke forveksles med が som subjektmarkør i andre japanske sætninger. アカウント er et låneord, “konto”. Det er et navneord og kan kombineres med の, for eksempel アカウントの情報 (“kontoens oplysninger”), som også forekommer i den næste kontekst. 一度も betyder “ikke én eneste gang”, når det står sammen med en nægtelse. 一度 betyder “én gang”, mens も her fremhæver hele omfanget. Det er derfor ikke en selvstændig påstand om, at noget skete én gang; i 一度も更新されませんでした betyder kombinationen, at opdateringen aldrig fandt sted. 更新されませんでした er den høflige fortidsnægtelse af 更新される, “at blive opdateret”. 更新される er passivformen af 更新する: fokus ligger på kontoen som det, der skulle modtage opdateringen, uden at sætningen angiver, hvem der skulle udføre den. ませんでした gør udsagnet nægtet i fortid. Sammen med 一度も bliver betydningen “blev aldrig opdateret”. Hele sætningen bygges sådan: オンラインで貸出を更新した = “fornyede lånet online”; と思っていました gør det til “jeg troede, at jeg havde fornyet lånet”. Efter kontrasten が kommer アカウントは, hvor は gør “kontoen” til sætningens emne, og 一度も更新されませんでした siger, at kontoen aldrig blev opdateret. Den samlede betydning er derfor: “Jeg troede, at jeg havde fornyet lånet online, men min konto blev aldrig opdateret.”

4. システムがそれを記録できなかった場合、職員がアカウントの情報を修正できるかもしれません。

   Hvis systemet ikke fik registreret det, kan personalet måske rette oplysningerne på din konto.

   システム

   system

   それを

   det

   記録できなかった

   ikke kunne registrere

   場合

   tilfælde

   職員

   personale

   アカウント

   konto

   情報

   oplysninger

   修正できるかもしれません

   måske kunne rette

   Uddybende forklaring

   システムが betyder her "systemet" som den, der udfører handlingen. Partiklen が markerer typisk subjektet i en sådan sætning. Et nyttigt mønster er XがV: "X gør V". それを betyder "det" som handlingens objekt. それ er et demonstrativt pronomen, og を markerer objektet. Her angiver oversættelsen, at systemet ikke fik registreret "det", men den identificerer ikke entydigt, hvad それ henviser til. Eksempel: それを確認します。 — "Jeg tjekker det." 記録できなかった betyder "ikke kunne registrere" i denne sammenhæng. Grundformen er 記録する ("registrere, føre optegnelse over"). Mulighedsformen 記録できる betyder "kunne registrere"; den fortidige nægtelse 記録できなかった betyder "kunne ikke registrere". Her er det できなかった, ikke 記録, der bærer muligheden, fortiden og nægtelsen. Sammenlign 記録できた — "kunne registrere" — og 記録できなかった — "kunne ikke registrere". 場合 betyder "tilfælde". I mønstret ...場合 fungerer det som "hvis/når ..." eller "i tilfælde af ..."; i denne sætning er 記録できなかった場合 hele betingelsen: "hvis systemet ikke kunne registrere det". Eksempel: 雨の場合、試合は中止です。 — "Hvis det regner, er kampen aflyst." 職員が betyder "personalet" som subjektet for den næste handling. 職員 er et substantiv for ansatte eller personale; formen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. が markerer her, hvem der kan udføre handlingen. アカウント betyder "konto". Det er et lånord skrevet med katakana. I アカウントの情報 forbinder の to substantiver og viser her relationen "kontoens" eller "på kontoen". 情報 betyder "oplysninger" eller "information". アカウントの情報 betyder derfor "oplysningerne på kontoen" eller mere bogstaveligt "kontoens oplysninger". Mønstret AのB kan ofte gengives som "B om/for/til A", afhængigt af relationen. Eksempel: 学校の情報 — "oplysninger om skolen". 修正できるかもしれません betyder "måske kan rette". Grundformen er 修正する ("rette, korrigere"); 修正できる er mulighedsformen "kunne rette". かもしれません føjes til en form og udtrykker usikker mulighed, altså "måske". ません gør udtrykket høfligt her, men betyder ikke, at selve rettelsen nægtes. Eksempel: 職員が情報を修正できるかもしれません。 — "Personalet kan måske rette oplysningerne." Hele strukturen er システムがそれを記録できなかった場合、職員がアカウントの情報を修正できるかもしれません。 Først kommer betingelsen: systemet kunne ikke registrere det. Derefter kommer resultatet med 職員が som subjekt: personalet kan måske rette kontoens oplysninger. 場合 forbinder betingelsen med denne mulige handling, og かもしれません viser, at taleren ikke fremstiller rettelsen som sikker.

5. 言い争いたくはありません。

   Jeg vil ikke diskutere.

   言い争いたく

   have lyst til at diskutere

   はありません

   er ikke

   Uddybende forklaring

   言い争いたく bygger på grundformen 言い争う (at skændes eller diskutere heftigt). Formen 言い争いたい betyder „vil gerne skændes/diskutere”; når ønsket nægtes, bliver たい til たく før den negative afslutning. Eksempel: 帰りたい betyder „jeg vil gerne hjem”, mens 帰りたくない betyder „jeg vil ikke hjem”. はありません gør ønsket høfligt negativt. は giver en kontrastiv eller fremhævende nuance, så ～たくはありません kan bruges som „jeg ønsker ikke at …” eller „jeg vil helst ikke …”. Uden denne fremhævelse er ～たくありません også en almindelig høflig form. ありません er den høflige negative form, der afslutter udtrykket; det skal her forstås sammen med たく, ikke som et selvstændigt „er ikke” om et navneord. Tilsammen er 言い争いたくはありません。 en høflig formulering af „Jeg vil ikke diskutere/skændes.” Den udtrykker manglende ønske om handlingen, ikke nødvendigvis en påstand om, at handlingen er umulig.

6. でも、何が起きたのかを説明したいです。

   Men jeg vil gerne forklare, hvad der skete.

   でも

   men

   何が

   hvad

   起きた

   skete

   のか

   om ...?

   説明したいです

   vil gerne forklare

   Uddybende forklaring

   でも betyder her "men" og markerer en kontrast til det foregående udsagn. Det står først i ytringen og kan bruges på samme måde til at skifte til et modsatrettet eller nyt, men sammenhængende punkt. 何が består af 何が. 何 betyder "hvad", og が markerer 何 som det, der udfører eller gennemgår handlingen. Her spørges der altså, hvad der skete; 何 er ikke et bestemt navneord, der er udeladt. 起きた er datidsformen af 起きる, "ske" eller "opstå" i denne brug. Den almindelige kæde er 起きる → 起きた: nutid/ikke-fortid → fortid. Eksempel: 何が起きた？ betyder "Hvad skete der?" のか følger den lille spørgende indlejrede del 何が起きた. の gør indholdet til noget, man kan forklare, vide eller undersøge, og か markerer spørgsmålsindholdet. Derfor betyder 何が起きたのか samlet "hvad der skete" i stedet for et selvstændigt direkte spørgsmål. Mønstret kan genbruges som [spørgeord + ... + のか] i en sætning som 彼が来るのか分かりません。 — "Jeg ved ikke, om han kommer." 説明したいです betyder "vil gerne forklare". 説明する er grundformen "forklare"; 説明したい dannes med stammen 説明し- og たい, som udtrykker talerens ønske om at udføre handlingen. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: これを説明したいです。 — "Jeg vil gerne forklare dette." Samlet bygges ytringen således op: でも (men) + 何が起きたのか (hvad der skete, som indlejret spørgsmål) + 説明したいです (jeg vil gerne forklare). Den naturlige samlede betydning er: "Men jeg vil gerne forklare, hvad der skete."

7. その本の貸出を更新しようとしたことが分かるスクリーンショットかメールを持ってきてください。

   Tag et skærmbillede eller en e-mail med, som viser, at du prøvede at forny lånet.

   その

   den/det dér

   本

   bog

   貸出

   udlån

   更新しようとした

   prøvede at forny

   スクリーンショット

   skærmbillede

   メール

   e-mail

   持ってきてください

   tag med, tak

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen: her その本, “den bog”. Det er ikke i sig selv en markør for, hvem der ejer bogen. 本 betyder “bog”. I その本 fungerer det som hovedordet, mens その bestemmer, hvilken bog der menes. 貸出 betyder “udlån” eller et biblioteks låneregistrering. I 貸出を markerer を, at udlånet er det, som handlingen retter sig mod. Sammen med 更新する får det betydningen “forny lånet”. 更新しようとした bygger på 更新する, “at forny”. 更新しよう er volitionsformen, og 〜ようとする bruges om at forsøge eller have til hensigt at gøre noget. I fortid, 〜ようとした, bliver betydningen her “prøvede at”. Det er derfor handlingen “prøvede at forny”, ikke en påstand om, at fornyelsen lykkedes. Eksempel: 電話しようとした。 — “Jeg prøvede at ringe.” Efter dette står ことが分かる: こと gør handlingen til et indhold eller en kendsgerning, og 分かる betyder her “kunne se/forstå”. Derfor betyder 更新しようとしたことが分かる “det fremgår, at [personen] prøvede at forny [lånet]”. Den japanske tekst angiver ikke her et navn på personen; den danske oversættelse retter udsagnet mod “du”. スクリーンショット betyder “skærmbillede”. Det er det ene mulige bevismateriale, som kan vise forsøget. メール betyder “e-mail”. Det er det andet mulige bevismateriale. Partiklen か mellem スクリーンショット og メール forbinder alternativer: “et skærmbillede eller en e-mail”. 持ってきてください er en høflig anmodning med 持ってくる, “at tage/bringe med”. 持ってきて er forbindelsesformen, og ください gør den til en høflig anmodning. Her er retningen relevant: materialet skal bringes med til det sted eller den person, som taleren henvender sig til. Eksempel: 書類を持ってきてください。 — “Tag dokumenterne med, tak.” Hele strukturen er: その本の貸出 (“lånet af den bog”) + を更新しようとしたことが分かる (“som viser, at [du] prøvede at forny”) + スクリーンショットかメール (“et skærmbillede eller en e-mail”) + を持ってきてください (“tag med, tak”). Samlet: “Tag et skærmbillede eller en e-mail med, som viser, at du prøvede at forny lånet.”

8. リマインドメールしか持っていなくて、確認メールはありません。

   Jeg har kun påmindelsesmailen, ikke en bekræftelse.

   リマインドメール

   påmindelsesmail

   しか

   kun

   持っていなくて

   ikke have og …

   確認メール

   bekræftelsesmail

   ありません

   har ikke / findes ikke

   Uddybende forklaring

   リマインドメール betyder her en påmindelsesmail. メール bruges i japansk som et låneord for en e-mail, og リマインド angiver dens funktion som påmindelse. しか begrænser det, der står foran, til "kun" og bruges normalt sammen med en negativ form. Mønstret Nしかない betyder "kun N". Her indgår den i リマインドメールしか持っていなくて: det er altså den negative verbform, der fuldender betydningen "kun have en påmindelsesmail". 持っていなくて er den forbindende negative form af 持っている, "have / være i besiddelse af". Kæden er 持つ → 持っている → 持っていない → 持っていなくて. Her beskriver 持っている en aktuel besiddelse, ikke en handling, der foregår lige nu. なくて forbinder den negative oplysning med den næste del. Eksempel: 私は鍵を持っていなくて、入れません。 — "Jeg har ikke nøglen, så jeg kan ikke komme ind." Her forbinder 持っていなくて den negative besiddelse med den følgende oplysning. 確認メール betyder en bekræftelsesmail. 確認 handler her om at bekræfte eller kontrollere noget, så sammensætningen betegner en mail med denne funktion. ありません er den høflige negative form af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting. I denne sammenhæng, hvor taleren opregner de mails, vedkommende har, betyder 確認メールはありません "jeg har ikke en bekræftelsesmail". は gør 確認メール til temaet og kan samtidig markere kontrast til påmindelsesmailen. Ved en mere direkte formulering af personlig besiddelse bruges ofte 持っていません, men japansk kan også udtrykke manglende tilstedeværelse eller besiddelse med ありません. Samlet består ytringen af リマインドメールしか持っていなくて — "jeg har kun påmindelsesmailen" — efterfulgt af 確認メールはありません — "jeg har ikke en bekræftelsesmail". Hele ytringen siger således, at taleren kun har påmindelsesmailen og ikke har en bekræftelsesmail.

9. それなら、そのことをはっきり説明してください。

   Så forklar det tydeligt.

   それなら

   så; i så fald

   そのこと

   det

   はっきり

   tydeligt

   説明して

   forklar

   ください

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   「それなら」 betyder her “så” eller “i så fald”. Det reagerer på det, der netop er blevet sagt, og opstiller den følgende handling på grundlag af det. Mønstret それなら、… kan genbruges som “Hvis det er sådan, så …”. 「そのこと」 betyder “det” eller “den sag”. 「その」 peger på noget, som samtalen allerede gør identificerbart, mens 「こと」 er et bredt substantiv for en sag, et forhold eller noget, der er sket. I denne sætning står 「そのこと」 foran objektmarkøren 「を」, så det er det, der skal forklares. 「その」 skal ikke forveksles med 「この」 (“denne”) og 「あの」 (“hin”). 「はっきり」 betyder “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver her måden, forklaringen skal gives på. Som adverbium står det foran verbet: はっきり説明する betyder “forklare tydeligt”. 「説明して」 kommer fra verbet 「説明する」, “at forklare”. 「説明して」 er te-formen af 「説明する; den kan forbinde handlinger, men her efterfølges den af 「ください」 og danner en høflig anmodning. Den almindelige formkæde er 説明する (forklare) → 説明して` (te-form). 「ください」 betyder i denne konstruktion “vær venlig at …” eller “gør venligst …”. Efter et verbs te-form, som i 説明してください, gør det anmodningen høflig. Det er ikke selve verbet “forklare”; den betydning ligger i 「説明して」. Samlet er strukturen それなら、そのことを はっきり 説明して ください: “Hvis det er sådan, så forklar det tydeligt.” 「そのことを」 angiver det, der forklares, 「はっきり」 angiver hvordan, og 説明してください er den høflige anmodning om at udføre handlingen. Situationen og oversættelsen fastlægger her den tilsigtede betydning “Så forklar det tydeligt.”

10. 次回は同じ問題を避けるにはどうすればよいか聞いてください。

    Spørg, hvordan du kan undgå det samme problem næste gang.

    次回

    næste gang

    同じ

    samme

    問題

    problem

    避ける

    undgå

    どうすればよいか

    hvordan man bør gøre

    聞いてください

    spørg venligst

    Uddybende forklaring

    次回 betyder her “næste gang”. 回 tæller gentagne begivenheder eller lejligheder, så 次回 er en nyttig fast betegnelse for den næste lejlighed; 次 alene betyder “næste” og kan bruges i andre sammensætninger. 同じ betyder “samme” og står foran 問題 for at beskrive, hvilket problem der menes. Det ændrer ikke form efter det ord, det beskriver. Eksempel: 同じ本 betyder “den samme bog”. 問題 betyder “problem” eller “spørgsmål”; her er det et problem, man kan undgå. Som substantiv har det ikke en særlig flertalsform i denne sætning, så antallet må forstås ud fra sammenhængen. 避ける er grundformen “at undgå”. Her indgår den i 問題を避ける, hvor を markerer det, som handlingen retter sig mod: “undgå problemet”. Formen 避ける er ikke fortid; japansk bruger denne ikke-fortidsform i flere konstruktioner, blandt andet foran には her. 次回は同じ問題を避けるには kan forstås som “for så vidt angår næste gang, for at undgå det samme problem”. は gør 次回 til emnet, mens には efter en verbal frase markerer det mål eller den situation, der skal tages op: “for at ...”. Det er ikke nødvendigt at oversætte hvert af disse funktionselementer med et særskilt dansk ord. どうすればよいか betyder “hvordan man bør gøre” eller, i den faste danske oversættelse, “hvordan du kan”. どう spørger om måde, すれば er する “at gøre” i en betingelsesform, og よい betyder “godt/passende”. Sammen udtrykker どうすればよい “hvad er den gode eller passende måde at gøre det på?”. か gør hele spørgsmålet til et indlejret spørgsmål, som kan være genstand for 聞く. Eksempel: どうすればよいか分かりません。 betyder “Jeg ved ikke, hvad jeg bør gøre.” 聞いてください betyder her “spørg venligst”. 聞く kan også betyde “høre” eller “lytte”, men den faste oversættelse og konstruktionen her viser betydningen “spørge”. 聞いて er て-formen, og ください efter en て-form giver en høflig anmodning: “gør venligst ...”. Eksempel: 先生に聞いてください。 betyder “Spørg læreren.” Det japanske subjekt er udeladt; i den faste oversættelse er den person, der skal spørge, “du”. Hele strukturen er: 次回は (“næste gang”) + 同じ問題を避けるには (“for at undgå det samme problem”) + どうすればよいか (“hvordan man bør gøre”) + 聞いてください (“spørg venligst”). Derfor bliver den samlede betydning: “Spørg, hvordan du kan undgå det samme problem næste gang.”

11. アカウントにまだその本が返却期限を過ぎていると表示されていても、更新の手続きを理解したいです。

    Selv om min konto stadig viser, at bogen står som forfalden, vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen.

    アカウント

    konto

    まだ

    stadig

    その

    den/det pågældende

    本

    bog

    返却期限

    afleveringsfrist

    過ぎている

    er overskredet

    表示されていても

    selv om det vises

    更新

    fornyelse

    手続き

    procedure

    理解したいです

    vil gerne forstå

    Uddybende forklaring

    アカウント betyder her “konto”. Det er et lån fra engelsk og bruges som et substantiv; i andre sammenhænge kan det også betegne en bruger- eller kundekonto. まだ betyder “stadig” og viser, at situationen fortsætter på det relevante tidspunkt. Det står her sammen med en tilstand, der fortsat vises. Et eksempel: まだ雨が降っています。 — “Det regner stadig.” その er et prænominalt demonstrativ, altså et ord der står foran et substantiv: “den/det pågældende”. Formen ændres ikke efter tal eller grammatisk køn, sådan som nogle andre sprog lader deres bestemmere gøre. Her knytter det sig til 本, og den faste oversættelse identificerer det som “bogen”. 本 betyder her “bog”. Som japansk tælleord udtales det anderledes i nogle taludtryk, men i denne sætning er det blot substantivet “bog”. Et eksempel: その本を読みます。 — “Jeg læser den bog.” 返却期限 er et sammensat substantiv, 返却 “tilbagelevering” + 期限 “frist”; samlet betyder det “afleveringsfrist” eller “frist for aflevering”. Japansk danner ofte sådanne sammensætninger ved at sætte det nærmere bestemmende led først. Her er fristen det, som bogen har overskredet. 過ぎている kommer fra 過ぎる, “at passere” eller i denne konstruktion “at overskride”. Formen 過ぎている kombinerer te-formen med いる og beskriver en vedvarende tilstand eller et resultat, der gælder nu: bogen står som forfalden, fordi afleveringsfristen er passeret. 本 er subjektet, mens 返却期限 er det, der passeres; formen betyder altså ikke, at fristen selv er subjektet. Den skal ikke forveksles med en ren fortidsform, fordi fokus er på den aktuelle tilstand. Et eksempel: 期限が過ぎています。 — “Fristen er overskredet.” 表示されていても betyder her “selv om det bliver vist” eller mere naturligt “selv om kontoen viser det”. 表示される er den passive form af 表示する, “at vise”; 表示されている beskriver den viste tilstand. ても efter den foregående te-form tilføjer indrømmelse: hovedsætningen gælder på trods af dette. Konstruktionen Aても、B kan genbruges som “selv om A, B”. I denne tekst er den samlede del その本が返却期限を過ぎている det indhold, der vises; その本が markerer bogen som subjekt for “har overskredet fristen”. 更新 betyder “fornyelse” eller “forlængelse”. Det er et substantiv, som ofte indgår i sammensætninger om at forny en tjeneste, registrering eller gyldighed. Her præciserer 手続き, hvilken slags fornyelse der menes. 手続き betyder “procedure” eller “fremgangsmåde”, især en formel proces, man følger. Sammen er 更新の手続き “proceduren for fornyelse”; partiklen の forbinder det bestemmende substantiv 更新 med hovedsubstantivet 手続き. 理解したいです betyder “vil gerne forstå”. 理解する er verbet “at forstå”, og 理解したい dannes ved at sætte ønskesuffikset たい efter verbets stamme 理解し-; det er ikke dannet af fortidsformen 理解した. たい udtrykker talerens ønske om selv at udføre handlingen, og です giver en høflig afslutning. Mønstret V-たいです kan genbruges, for eksempel 確認したいです。 — “Jeg vil gerne kontrollere det.” Samlet bygges sætningen sådan op: アカウントに angiver kontoen som stedet eller mediet, hvor noget vises. Kontoen viser stadig påstanden その本が返却期限を過ぎている, altså at bogen står som forfalden. 表示されていても gør hele denne situation til en indrømmende baggrund: “selv om kontoen stadig viser det”. Hovedsætningen 更新の手続きを理解したいです udtrykker derefter ønsket om at forstå fornyelsesproceduren. Hele betydningen er derfor: “Selv om min konto stadig viser, at bogen står som forfalden, vil jeg gerne forstå fornyelsesprocessen.”

12. そうすれば、話し合いを問題の解決に集中させることができます。

    Den tilgang holder samtalen fokuseret på at løse problemet.

    そうすれば

    sådan; hvis det gøres sådan

    話し合い

    samtale; drøftelse

    問題

    problem

    解決

    løsning

    集中させる

    få noget til at fokusere

    ことができます

    kan gøre noget

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “med den tilgang” eller “hvis man gør sådan”. そう peger på en allerede nævnt måde eller fremgangsmåde, og すれば er betingelsesformen af する (“gøre”). Hele udtrykket danner betingelsen for det, der følger. 話し合い betyder her “samtale” eller “drøftelse”. Det er navneordsformen af verbet 話し合う (“tale sammen; drøfte”), som er dannet med 話す (“tale”) og 合う; i denne sammensætning giver 合う idéen om en gensidig handling. Et nyttigt eksempel er 問題について話し合う — “at drøfte problemet”. 問題 betyder “problem”. I 問題の解決 forbinder partiklen の dette navneord med det følgende navneord: 問題の解決 betyder “løsningen på problemet” eller mere bogstaveligt “problemets løsning”. 解決 betyder “løsning” eller “løsning af et problem”. I 問題の解決に angiver に det mål, som noget rettes mod: “mod at løse problemet”. Som verbalkonstruktion bruges ofte 問題を解決する — “at løse et problem”. Her er 解決 dog et navneord i forbindelsen 問題の解決. 集中させる betyder her “at få noget til at fokusere” eller “at holde noget fokuseret”. Det er kausativformen af 集中する (“fokusere; koncentrere sig”): 集中する beskriver selve fokuseringen, mens 集中させる beskriver, at nogen eller noget får noget andet til at fokusere. Derfor står 話し合い med を som det, der bringes til at fokusere. Mønstret er AをBに集中させる: “at få A til at fokusere på B”. ことができます er en høflig måde at sige “kan gøre”. できます er høflig form af できる (“kunne; være i stand til”), og ことができる sættes efter en verbal nominalisering for at udtrykke mulighed eller evne: 読むことができる — “kan læse”. Her markerer できます, at den beskrevne fremgangsmåde gør det muligt at fokusere samtalen; det siger ikke i sig selv, at handlingen allerede er udført. Samlet følger strukturen そうすれば、話し合いを問題の解決に集中させることができます: “Med den tilgang kan man få samtalen til at fokusere på at løse problemet.” 話し合いを er det, der gøres fokuseret, 問題の解決に er fokusmålet, og ことができます gør hele handlingen til noget, der er muligt.