Høflige svar på støj i stilleområder | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私たちの後ろの人たちが静かなエリアで話しています。

   De mennesker bag os taler i stilleområdet.

   私たち

   vi/os

   後ろ

   bagved; bagside

   人たち

   mennesker; personer

   静かな

   stille; rolig

   エリア

   område

   話しています

   taler

   Uddybende forklaring

   私たち betyder her “os/vi” og er et pronomen for taleren sammen med andre. Formen ændres ikke efter køn. I 私たちの viser の, at det følgende led står i relation til “os”: 私たちの後ろ betyder “bag os”. 後ろ betyder “bagved” eller “bagsiden”. Som navneord kan det kombineres med の for at beskrive placering: 駅の後ろ betyder for eksempel “bag stationen”. Her er 後ろの人たち “menneskene bagved”; の forbinder placeringen med navneordet 人たち. 人たち betyder “mennesker/personer”. 人 betyder “person” eller “menneske”, mens たち markerer en gruppe med den nævnte person som medlem. Derfor er formen her flertalagtig i betydningen “menneskene/personerne”, men たち er ikke en almindelig flertalsendelse, der kan sættes på alle navneord. 静かな betyder “stille” eller “rolig” foran et navneord. Grundformen er 静か, og な-adjektiver bruger な i attributiv position: 静かなエリア = “et stille område”. Som prædikativ kan man sige エリアは静かです = “området er stille”. 静かな beskriver altså エリア, ikke 話しています. エリア er et låneord, der betyder “område”. Det er et navneord; derfor kan det efterfølges af で, når området er stedet, hvor en handling foregår. Mønstret 場所で話す betyder “at tale på/i et sted”. 話しています betyder her “taler” eller mere bogstaveligt “er i gang med at tale”. Grundformen er 話す “at tale”. Endelsen -ています kombinerer høflighed med en igangværende eller aktuel situation: 話しています er høflig nutidsform af “er i gang med at tale”. Den kan også i andre sammenhænge beskrive en vedvarende tilstand, så betydningen afhænger af verbet og situationen. Hele strukturen er: 私たちの (vores/os-relaterede) + 後ろの人たち (menneskene bagved) + が (subjektmarkering) + 静かなエリアで (i et stille område) + 話しています (taler/er i gang med at tale). Samlet betyder 私たちの後ろの人たちが静かなエリアで話しています。: “De mennesker, der er bag os, taler i det stille område.”

2. 気が散りますが、礼儀正しく対応できます。

   Det forstyrrer, men vi kan håndtere det på en høflig måde.

   気が散ります

   det forstyrrer

   礼儀正しく

   høfligt

   対応できます

   kan håndtere det

   Uddybende forklaring

   気が散ります bygger på udtrykket 気が散る, som betyder, at ens opmærksomhed bliver spredt, eller at noget virker distraherende. Her er 気が散ります den høflige nutidsform: 散る er grundformen, og ます gør udsagnet høfligt. I denne sætning gengives det som “det forstyrrer”. 礼儀正しく er adverbialformen af 礼儀正しい, “høflig” eller “velopdragen”. Endelsen -く gør det muligt at beskrive, hvordan en handling udføres: 礼儀正しく対応する betyder “håndtere det på en høflig måde”. Eksempel: 礼儀正しく話します。 — “Jeg taler høfligt.” 対応できます betyder her “kan håndtere det”. 対応する er grundformen for “at håndtere, reagere på eller tage sig af en situation”, og 対応できる udtrykker mulighed eller evne: “kan håndtere”. できます er den høflige form af できる. Eksempel: この問題に対応できます。 — “Jeg/vi kan håndtere dette problem.” Det japanske udsagn angiver ikke selv subjektet; den faste oversættelse angiver her “vi”. が forbinder de to dele med en kontrast: først nævnes, at noget forstyrrer, og derefter at situationen alligevel kan håndteres høfligt. Samlet betyder 気が散りますが、礼儀正しく対応できます。: “Det forstyrrer, men vi kan håndtere det på en høflig måde.”

3. 私がその人たちに話しかけるべきですか、それとも司書に尋ねるべきですか。

   Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?

   私が

   jeg

   その人たちに

   til dem

   話しかける

   tale med

   べきですか

   bør ...?

   それとも

   eller

   司書に

   til bibliotekaren

   尋ねる

   spørge

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den person, der skal udføre handlingen. が markerer subjektet og kan fremhæve, hvem der skal gøre noget. Det er ikke selve pronomenet 私, der ændres her; 私 er den første person ental. その人たちに betyder “til dem”. その人たち er en flertalsbetegnelse for de personer, som omtales, og に markerer den person eller gruppe, som handlingen er rettet mod. Et nyttigt mønster er person に tale-med-udtryk. 話しかける betyder at henvende sig til eller begynde at tale med nogen. Det er et selvstændigt verbum i ordbogsformen. Det beskriver især selve henvendelsen, ikke nødvendigvis en længere samtale. I denne sætning står det i mønstret その人たちに 話しかける — “henvende sig til dem”. べきですか føjes efter et verbum i ordbogsform: 話しかけるべきですか betyder “bør jeg henvende mig?” eller “skal jeg henvende mig?”. べき udtrykker, at noget anses for rigtigt, passende eller tilrådeligt; ですか gør spørgsmålet høfligt. Det er altså ikke bare et neutralt spørgsmål om mulighed. Et genbrugeligt mønster er V-ordbogsform + べきですか. それとも betyder “eller” mellem to alternativer, især i et spørgsmål. Det forbinder her den første mulige handling med den næste mulige handling. Det er ikke en del af verbet før eller efter sig. 司書に betyder “til bibliotekaren”. 司書 er substantivet “bibliotekar”, og に markerer den person, som man spørger. Den samme partikel kan derfor markere en modtager eller et mål, men den præcise rolle kommer fra verbet: her er det den person, der bliver spurgt. 尋ねる betyder “spørge” eller “bede nogen om oplysninger”. Det er i ordbogsformen. Sammenlignet med 話しかける fokuserer 尋ねる på at få et svar eller oplysninger, mens 話しかける fokuserer på at henvende sig og starte en samtale. Et genbrugeligt mønster er person に 尋ねる — “spørge en person”. Hele sætningen samler først spørgsmålet om at henvende sig til dem og derefter alternativet om at spørge bibliotekaren: “Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?” が identificerer den handlende, に markerer modtageren ved hver handling, og それとも stiller de to muligheder over for hinanden.

4. まずは静かに注意してみてください。気まずく感じるなら、そうしなくてもかまいません。

   Prøv først at minde dem stille om det, medmindre det føles ubehageligt.

   まずは

   først

   静かに

   stille

   注意して

   minde om det; gøre opmærksom på det

   みてください

   prøv venligst

   気まずく

   ubehageligt; akavet

   感じる

   føle

   なら

   hvis; når

   そうしなくてもかまいません

   det er i orden ikke at gøre det

   Uddybende forklaring

   まずは betyder her “først” eller “til at begynde med”. Det markerer, at dette er det første foreslåede skridt; det er ikke selve handlingen. 静かに betyder “stille” og fungerer som en mådeangivelse for den følgende handling. Formen 静かに er adverbialformen af 静か, så den beskriver, hvordan man gør noget. Her betyder det, at påmindelsen gives roligt eller diskret. 注意して kommer fra verbet 注意する, “at gøre opmærksom på noget” eller “at minde om noget”. して er te-formen af する, og den forbinder verbet med det følgende みてください. I denne sammenhæng er den relevante betydning at gøre dem opmærksom på det, som den danske oversættelse angiver, ikke blot at “passe på”. みてください består her af みて og ください. Efter en te-form kan みる fungere som et hjælpeverbum med betydningen “prøve at gøre noget”; ください gør anmodningen høflig. Mønstret V-てみてください betyder derfor “prøv venligst at V”. みる har i andre sammenhænge den konkrete betydning “se”, men det er ikke betydningen i denne konstruktion. 気まずく betyder “ubehageligt” eller “akavet” i den måde, noget føles på. Det er adverbialformen af i-adjektivet 気まずい. For eksempel: 気まずく感じました。 — “Jeg følte mig utilpas.” Formen 気まずく beskriver her følelsen sammen med 感じる. 感じる betyder “at føle” eller “at opleve”. Det står i ikke-fortidsformen, som blandt andet bruges i en hvis-sætning. I 気まずく感じる er betydningen “føle sig utilpas/akavet”; formen angiver ikke i sig selv, hvem der føler det, fordi subjektet er udeladt. なら gør den foregående situation betinget: 感じるなら betyder her “hvis det føles sådan” eller “hvis man føler sig utilpas”. Den japanske sætning angiver ikke selv, hvem der har følelsen. I den faste oversættelse er denne følelse betingelsen for ikke at følge den første opfordring. なら kan også bruges efter et navneord eller en nominaliseret formulering, men her står den efter verballeddet 気まずく感じる. そうしなくてもかまいません betyder “det er i orden ikke at gøre det”. そう henviser her til den foreslåede handling i den givne sammenhæng, altså at gøre opmærksom på det; し er formen fra する før ない. Mønstret V-なくてもかまいません betyder, at det er acceptabelt, selv hvis man ikke udfører handlingen. なくても indeholder den negative form ない og “selv om/selv hvis”. かまいません er en høflig måde at sige, at noget er i orden. Samlet består første sætning af まずは (“først”), måden 静かに (“stille”), handlingen 注意して (“gøre opmærksom på det”) og opfordringen みてください (“prøv venligst”). Den betyder derfor: “Prøv først stille at minde dem om det.” Anden sætning siger, at hvis situationen føles ubehagelig, er det acceptabelt ikke at gøre det. Samlet bliver meningen: “Prøv først at minde dem stille om det, medmindre det føles ubehageligt.”

5. 私は、会話を外で続けてもらえないか尋ねることができます。

   Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.

   私は

   jeg

   会話

   samtale

   外で

   udenfor

   続けてもらえないか

   om at fortsætte

   尋ねる

   spørge

   ことができます

   kan

   Uddybende forklaring

   私は markerer emnet: “jeg” i denne ytring. は gør 私 (“jeg”) til emnet og står ikke for en særskilt betydning som “er”. Her identificerer den faste oversættelse taleren som den, der kan spørge. 会話 betyder “samtale”. Det er et navneord og kan kombineres med partikler, for eksempel 会話をする (“føre en samtale”). I den faste ytring står を efter navneordet, fordi samtalen er det, der fortsættes. 外で betyder “udenfor”. 外 er navneordet “yderside/udendørs område”, og で angiver stedet, hvor handlingen foregår. 外に bruges derimod typisk ved retning eller placering, mens 外で angiver handlingssted. 続けてもらえないか er en indirekte anmodningskonstruktion. 続ける er grundformen “fortsætte”; her står den som 続けて foran もらう. Mønstret Vて+もらう beskriver, at taleren får en anden til at udføre handlingen som en tjeneste. もらえないか er en negativ spørgende form af den potentielle form もらえる (“kan få nogen til at ...?”), og hele mønstret bruges til høfligt at spørge, om den anden vil gøre noget. Her gælder det at fortsætte samtalen udenfor. Den negative form er ikke her en simpel påstand om, at fortsættelse er umulig. Et genbrugeligt eksempel er: 手伝ってもらえないか。 — “Kan du hjælpe mig?” Her viser 手伝って handlingen, som taleren beder den anden om at udføre, mens もらえないか gør spørgsmålet indirekte. 尋ねる er grundformen “spørge” eller “forespørge”. Den står efter den indlejrede anmodning, så 続けてもらえないか尋ねる betyder “spørge, om [nogen] vil fortsætte ...”. Den høflige form er 尋ねます; grundformen 尋ねる bruges blandt andet før ことができる. ことができます udtrykker mulighed eller evne. こと gør den foregående handling til noget, der kan vurderes som en aktivitet: mønstret V-ことができる betyder “kunne/at kunne V”. できます er den høflige form af できる, og が markerer det, der er muligt. Her betyder 尋ねることができます “jeg kan spørge”; formen siger ikke i sig selv, at spørgsmålet faktisk bliver stillet. Hele opbygningen er: 私は (jeg, som emne) + 会話を外で続けてもらえないか (om de kan fortsætte samtalen udenfor) + 尋ねる (spørge) + ことができます (kan). Den samlede betydning er derfor: “Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.”

6. そうすれば、失礼に聞こえず、はっきり伝えられます。

   Så kan vi sige det klart uden at lyde uhøflige.

   そうすれば

   hvis man gør det sådan

   失礼に

   uhøfligt

   聞こえず

   uden at lyde

   はっきり

   klart

   伝えられます

   kan formidle

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “så” eller “hvis man gør det sådan”. そう peger på den netop beskrevne måde at gøre noget på, og すれば er formen af する i en hvis-/betingelseskonstruktion. Mønsteret そうすれば、... kan genbruges som “hvis man gør det sådan, så ...”. Eksempel: そうすれば、間に合います。 — “Så når vi det til tiden.” 失礼に betyder her “uhøfligt”. Det kommer fra det な-beskrivende ord 失礼だ; endelsen に gør beskrivelsen adverbiel, så den kan beskrive, hvordan noget lyder. Sammenlign 失礼な言い方 — “en uhøflig måde at sige det på” — med 失礼に聞こえる — “lyde uhøfligt”. 聞こえず betyder “uden at lyde”. Formen bygger på 聞こえる, “lyde” eller “komme til at lyde”, ikke på 聞く, “lytte” eller “høre noget med vilje”. ず er en mere skriftlig/formel negativ forbindelsesform; 聞こえず svarer i denne konstruktion omtrent til 聞こえないで, “uden at lyde”. Eksempel: 冷たく聞こえずに伝える — “at formulere det uden at lyde kold”. はっきり betyder “klart” eller “tydeligt”. Det er et adverbium og beskriver her måden, noget bliver formidlet på. Det kan også stå med andre verber, for eksempel はっきり話す — “tale tydeligt”. 伝えられます betyder her “kan formidle” eller “kan få det sagt”. Grundformen er 伝える, “formidle” eller “give videre”; 伝えられる er potentialisformen “kan formidle”, og 伝えられます er den høflige nutidsform af den. Formen angiver ikke i sig selv personen, så “vi” kommer fra den faste oversættelse og den omgivende sammenhæng, ikke fra en personendelse i verbet. Eksempel: 要点を伝えられます。 — “Vi kan formidle hovedpointen.” Hele sætningen samler mønsteret således: そうすれば (“så/hvis man gør det sådan”) + 失礼に聞こえず (“uden at lyde uhøflige”) + はっきり (“klart”) + 伝えられます (“kan vi formidle det”). Den faste betydning er derfor: “Så kan vi sige det klart uden at lyde uhøflige.”

7. その人たちが話し続けるなら、私たちは司書に間に入ってもらうよう頼めます。

   Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.

   その人たち

   de mennesker

   話し続ける

   blive ved med at tale

   なら

   hvis

   私たち

   vi

   司書

   bibliotekar

   間に入ってもらう

   få nogen til at gribe ind

   頼めます

   kan bede

   Uddybende forklaring

   その人たち betyder her "de mennesker" eller naturligt "de". その peger på noget, der kan identificeres i situationen eller samtalen, mens 人たち betegner en gruppe mennesker. Japansk markerer ikke nødvendigvis et bestemt antal med denne form. 話し続ける består af 話す, "at tale", og 続ける, "at fortsætte". Formen betyder derfor "fortsætte med at tale". Mønstret V-続ける kan bruges med andre handlinger, for eksempel 読み続ける, "fortsætte med at læse". なら gør betingelsen tydelig: "hvis de fortsætter med at tale". Her står det efter den del, som betingelsen gælder. Det kan ofte oversættes med "hvis" eller, afhængigt af sammenhængen, "når"; i denne sætning er "hvis" den relevante betydning. 私たち betyder "vi" og henviser til taleren sammen med andre. I den fulde form 私たちは følger は efter 私たち og markerer "vi" som sætningens emne. は er altså ikke en del af selve pronomenet 私たち. 司書 betyder "bibliotekar". Japansk angiver ikke obligatorisk, om der er tale om én eller flere bibliotekarer; oversættelsen bruger her den naturlige form "bibliotekaren". 間に入ってもらう kombinerer 間に入る, "gå ind imellem" eller "gribe ind", med もらう. Mønstret V-てもらう beskriver, at taleren får eller beder om den fordel, at en anden udfører handlingen. Her er det altså at få bibliotekaren til at gribe ind, ikke at taleren selv griber ind. I den fulde sætning markerer 司書に den person, der skal udføre handlingen. 頼めます er en høflig ikke-fortidsform af 頼む, "at bede om" eller "at anmode om", i en form, der udtrykker mulighed: "kan bede". Mønstret V-よう頼む bruges til at bede nogen om, at en handling bliver udført. Her følger 間に入ってもらう よう 頼めます, så betydningen bliver, at vi kan bede om at få bibliotekaren til at gribe ind. Samlet er strukturen: その人たちが話し続けるなら "hvis de fortsætter med at tale" + 私たちは "kan vi" som emne + 司書に間に入ってもらうよう頼めます "bede om, at bibliotekaren griber ind". Hele ytringen betyder derfor: "Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind."

8. そうすれば、騒ぎになりません。

   På den måde bliver det ikke til en scene.

   そうすれば

   på den måde

   騒ぎ

   scene; uro

   なりません

   bliver ikke

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “på den måde” eller “hvis man gør sådan”. Det er en betingelsesforbindelse: そう henviser til den foreslåede handling, og すれば er betingelsesformen af する (“gøre”). Mønstret 〜ば kan ofte gengives som “hvis/når …”, men i denne sætning fremhæver det især den forventede følge af den nævnte fremgangsmåde. 騒ぎ er et substantiv for uro, ståhej eller en scene. Det kan bruges om en situation, der bliver forstyrrende eller dramatisk; her er den tilsigtede betydning “en scene”. Et nært, men ikke identisk ord er 騒ぐ, “at larme eller skabe uro”. なりません er den høflige negative ikke-fortidsform af なる, “blive” eller “udvikle sig til”. Formen kan opdeles som なり + ません: なる får stammen なり- før ます, og ません gør den høflige form negativ. Det er altså なる, ikke 騒ぎ, der udtrykker forandringen. Konstruktionen 騒ぎになる betyder bogstaveligt “blive til uro/en scene”, mens 騒ぎになりません betyder “bliver ikke til en scene”. Samlet følger sætningen mønstret そうすれば、X になりません: “Hvis man gør sådan, bliver det ikke til X.” Her er X 騒ぎ, så hele ytringen betyder: “På den måde bliver det ikke til en scene.”

9. 私は、大声で文句を言うより、そうしたいです。

   Jeg vil hellere gøre det end at klage højlydt.

   私は

   hvad angår mig; jeg

   大声で

   højlydt

   文句を言う

   klage

   より

   hellere end

   そうしたいです

   vil gerne gøre det

   Uddybende forklaring

   私は markerer emnet eller perspektivet: “hvad angår mig” eller “jeg”. は er en emnemarkør, så den viser, at udsagnet præsenteres fra talerens perspektiv; den er ikke selve ordet “jeg”. Pronomenet 私 er en almindelig høflig måde at sige “jeg” på. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 大声で beskriver måden, noget udføres på: “højlydt” eller “med høj stemme”. 大声 betyder “høj stemme”, og で markerer her måde eller middel. Det er altså 大声, der betyder den høje stemme, mens で gør hele udtrykket adverbielt. Eksempel: 大声で話さないでください。 — “Tal ikke højlydt.” 文句を言う er et fast verbalt udtryk for “at klage” eller “at brokke sig”. 言う er grundformen “at sige”, men i denne kombination betyder hele udtrykket ikke blot “at sige en klage”; det bruges som den naturlige måde at udtrykke “klage” på. 文句 betyder her en klage eller indvending, og を markerer det, som handlingen retter sig mod. Eksempel: 店員に文句を言う。 — “At klage til en butiksmedarbejder.” より markerer sammenligningsgrundlaget i mønstret XよりY: “Y frem for X” eller “Y snarere end X”. Her er 大声で文句を言う X, mens den ønskede handling i そうしたいです er Y. Eksempel: コーヒーよりお茶が好きです。 — “Jeg kan bedre lide te end kaffe.” そうしたいです betyder her “vil gerne gøre det” eller, i sammenligningen, “vil hellere gøre det”. そうする betyder “at gøre sådan/det”, hvor そう peger på en allerede forstået handling eller måde; する er grundformen “at gøre”. Endelsen たい på verbets stamme udtrykker talerens ønske: したい = “vil gerne gøre”. です gør udsagnet høfligt. Eksempel: 私もそうしたいです。 — “Det vil jeg også gerne gøre.” Samlet er opbygningen 私は、Xより、Yたいです: “Jeg vil hellere Y end X.” Derfor betyder 私は、大声で文句を言うより、そうしたいです。 “Jeg vil hellere gøre det end at klage højlydt.” Den faste oversættelse identificerer そうしたいです som ønsket om at “gøre det”, uden at den japanske sætning i sig selv behøver at gentage handlingen med et fuldt verbum.

10. 静かに尋ねて、それから勉強に戻りましょう。

    Lad os spørge dem stille og derefter gå tilbage til at studere.

    静かに

    stille

    尋ねて

    spørge

    それから

    derefter

    勉強

    studere; studie

    戻りましょう

    lad os gå tilbage

    Uddybende forklaring

    静かに betyder her, at spørgsmålet stilles på en stille eller rolig måde. Formen bygger på 静かだ “at være stille/rolig”: 静かに er den adverbielle form, som beskriver, hvordan en handling udføres. Eksempel: 静かに話してください。 — “Tal venligst stille.” 尋ねて er te-formen af verbet 尋ねる, “at spørge”. Den faste oversættelse angiver her, at spørgsmålet stilles til dem. Te-formen forbinder her den første handling med det, der kommer bagefter, så rækkefølgen bliver “spørg først, og derefter …”. Eksempel: 先生に尋ねてください。 — “Spørg læreren.” それから betyder “derefter” eller “så”. Det markerer, at den næste handling kommer efter den foregående. Eksempel: それから帰ります。 — “Derefter tager jeg hjem.” 勉強 er et navneord med betydningen “studium” eller “det at studere”. Det bruges ofte i sammensætningen 勉強する, “at studere”; i den faste sætning står selve navneordet foran に, som angiver det, man vender tilbage til som aktivitet eller formål. Eksempel: 毎日勉強します。 — “Jeg studerer hver dag.” 戻りましょう kommer fra 戻る, “at vende tilbage” eller “at gå tilbage”. Endelsen -ましょう gør udsagnet til et forslag i betydningen “lad os …”; den konkrete form 戻りましょう betyder derfor “lad os gå tilbage”. Her er tilbagevendingen knyttet til 勉強, altså at gå tilbage til at studere. Eksempel: 家に戻りましょう。 — “Lad os gå hjem igen.” Samlet består ytringen af den første handling 静かに尋ねて — “spørg dem stille” — efterfulgt af それから — “derefter” — og forslaget 勉強に戻りましょう — “lad os gå tilbage til at studere”. Hele betydningen er: “Lad os spørge dem stille og derefter gå tilbage til at studere.”