Forny en bog, når onlinekontoen ikke virker | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. オンラインで本の貸出期間を延長しようとしましたが、アカウントページを読み込めませんでした。

   Jeg prøvede at forny min bog online, men kontosiden kunne ikke indlæses.

   オンライン

   online

   本

   bog

   貸出期間

   låneperiode

   延長しようとしました

   prøvede at forlænge

   アカウントページ

   kontoside

   読み込めませんでした

   kunne ikke indlæses

   Uddybende forklaring

   オンライン betyder her, at handlingen foregår via internettet. Det er et lånord, og i オンラインで markerer で mediet eller stedet for handlingen. 本 betyder “bog”. Her indgår det i 本の貸出期間, altså låneperioden for en bog. Grundformen er 本; et eksempel er 本を読みます — “Jeg læser en bog.” 貸出期間 betyder “låneperiode”, det tidsrum hvor en udlånt genstand må beholdes. Det er et sammensat navneord: 貸出 vedrører udlån, og 期間 betyder et tidsrum. Her er hele navneordet det, der skulle forlænges. 延長しようとしました udtrykker “prøvede at forlænge”. Konstruktionen 延長する → 延長しようとする bruger verbets volitionalform plus とする til at udtrykke et forsøg. しました gør konstruktionen høflig og fortidig. Den siger ikke, at forlængelsen lykkedes. Eksemplet 電話しようとしました betyder “Jeg prøvede at ringe”; 電話する er grundformen “ringe”. アカウントページ betyder “kontoside”. Det er et sammensat lånord, hvor アカウント betyder “konto”, og ページ betyder “side”. Her er kontosiden objektet for den efterfølgende indlæsning. 読み込めませんでした betyder her “kunne ikke indlæses”. Grundformen er 読み込む, “indlæse”, for eksempel data eller en webside. 読み込める er den mulige form, “kunne indlæse”, og 読み込めませんでした er dens høflige negative fortid. Det er verbet 読み込む, ikke ページ, der bærer denne form. I den faste oversættelses læsning er subjektet ikke udtrykt, så formuleringen kan gengives upersonligt: ページを読み込めませんでした — “Siden kunne ikke indlæses.” Samlet markerer オンラインで mediet. 本の貸出期間を angiver låneperioden for en bog som det, der skulle forlænges, og 延長しようとしました siger, at taleren prøvede at gøre det. が forbinder dette med en modsætning, og アカウントページを読み込めませんでした siger, at kontosiden ikke kunne indlæses. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg prøvede at forny min bog online, men kontosiden kunne ikke indlæses.”

2. 返却期限が過ぎる前に、図書館に電話してください。

   Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.

   返却期限

   afleveringsfrist

   過ぎる

   udløbe; passere

   前に

   før

   図書館

   bibliotek

   電話してください

   ring venligst

   Uddybende forklaring

   返却期限 betyder her afleveringsfristen, altså den tidsfrist, hvor bogen skal afleveres. Det er et sammensat substantiv: 返却 betyder returnering, og 期限 betyder frist eller tidsgrænse. 過ぎる betyder her at udløbe eller passere. Det er grundformen; den høflige ikke-fortidsform er 過ぎます. Her beskriver verbet, at fristen selv passerer, ikke at nogen direkte overskrider den. Et genbrugeligt eksempel er 時間が過ぎる — “tiden går.” 前に betyder “før”. 前 angiver noget tidligere eller foran, og に markerer det relevante tidspunkt eller den relevante hændelse. Efter en verbalform bruges mønsteret ...前に om at gøre noget, før den nævnte handling eller hændelse sker: 寝る前に本を読みます — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” Her betyder 返却期限が過ぎる前に “før afleveringsfristen udløber”. 図書館 betyder “bibliotek”. I hele sætningen står det med partiklen に; i mønsteret 図書館に電話する markerer に den institution eller destination, man ringer til. 電話してください er en høflig anmodning om at ringe. 電話 bruges sammen med する i verbet “at ringe”; してください består af して og ください og anmoder høfligt om, at handlingen udføres. Et genbrugeligt eksempel er 確認してください — “Kontrollér det venligst.” Samlet er opbygningen 返却期限が過ぎる前に (“før afleveringsfristen udløber”) + 図書館に (“til biblioteket”) + 電話してください (“ring venligst”). Hele ytringen betyder derfor: “Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.”

3. 本の返却期限が今日なので、心配です。

   Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.

   本

   bog

   返却期限

   afleveringsfrist

   今日

   i dag

   なので

   fordi / da

   心配です

   er bekymret

   Uddybende forklaring

   本 betyder her “bog”. Ordet kan stå alene som et navneord; i 本の返却期限 forbindes det med det følgende navneord gennem の, så betydningen er “bogens afleveringsfrist”. Eksempel: 学生の本 betyder “den studerendes bog”. 返却期限 betyder “afleveringsfrist” eller mere konkret den frist, hvor noget skal afleveres tilbage. Det er et sammensat navneord: 返却 er tilbagelevering, og 期限 er en frist. I denne sætning er det bogens frist, ikke selve bogen, der beskrives som værende i dag. Eksempel: 返却期限が明日です。 — “Afleveringsfristen er i morgen.” 今日 betyder “i dag”. I 返却期限が今日 er が knyttet til det, der identificeres eller beskrives: afleveringsfristen er i dag. 今日 ændrer ikke form efter tal eller grammatisk køn. なので giver årsagen “fordi” eller “da”. Her følger det efter udsagnet 返却期限が今日 i betydningen “fristen er i dag”, og det gør dette udsagn til grunden for det næste. ので er en almindelig årsagsforbindelse; efter et navneord eller et na-adjektiv bruges ofte なので, som i 静かなので — “fordi det er stille”. 心配です betyder “er bekymret”. 心配 kan fungere som et na-adjektiv, og です gør udsagnet høfligt. Den høflige nutidsform er 心配です; en mere uformel form er 心配だ. Eksempel: 明日の試験が心配です。 — “Jeg er bekymret for morgendagens prøve.” Samlet bygges sætningen sådan op: 本の afgrænser, hvilken afleveringsfrist der menes; 返却期限が今日 siger, at denne frist er i dag; なので angiver dette som årsag; og 心配です udtrykker talerens bekymring. Hele betydningen er derfor: “Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.”

4. ログインの問題があったと分かれば、貸出期間を延長してくれるかもしれません。

   De kan måske forlænge lånet, hvis de kan se, at der var et problem med login.

   ログイン

   login

   問題

   problem

   あった

   var / fandtes

   分かれば

   hvis det bliver klart

   貸出期間

   låneperiode

   延長して

   forlænge

   くれる

   gøre det for taleren

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   ログインの問題があったと分かれば ログイン betyder “login” og bruges her som forled i ログインの問題, altså “problemet med login”. 問題 betyder “problem”. Partiklen の forbinder de to navneord: det første beskriver det andet. あった er datidsformen af ある, “at være til / findes”, og betyder her “var til stede” eller naturligt på dansk “var”. Formen ある bruges typisk om ting og forhold; いる bruges om levende væsener. I 問題があった er det altså problemet, der beskrives som eksisterende. と分かれば består af と, som markerer det, man kommer til at vide, og 分かれば, betingelsesformen af 分かる, “at forstå / blive klar over”. Mønstret ...と分かれば betyder her “hvis det bliver klart, at ...” eller “hvis de kan se, at ...”. ば gør udsagnet betinget. Det handlende subjekt er ikke udtrykt i den japanske del, men den faste oversættelse angiver her, at det er “de”, der kan se det. 貸出期間 貸出期間 betyder “låneperiode”. Det er et sammensat navneord: 貸出 handler om udlån, og 期間 betyder periode. I hele sætningen er det denne periode, der eventuelt bliver forlænget. 延長して 延長する betyder “at forlænge”. 延長して er te-formen af verbet og forbinder det med det følgende くれる: 延長してくれる betyder “gøre den tjeneste at forlænge”. Te-formen er altså ikke her en selvstændig datidsform; den fungerer som forbindelsesform. くれる くれる bruges, når en anden person gør noget til fordel for taleren eller talerens side. I denne sammenhæng betyder 延長してくれる “forlænge den for mig/os”, hvor den konkrete modtager af fordelen forstås ud fra situationen. Det er ikke selve verbet くれる, der betyder “forlænge”; den handling kommer fra 延長して. かもしれません かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “det er muligt, at ...”. Den høflige form er かもしれません; den mere uformelle form er かもしれない. Den markerer, at forlængelsen ikke fremstilles som sikker. Samlet bliver strukturen: ログインの問題があったと分かれば = “hvis det bliver klart, at der var et problem med login”, og 貸出期間を延長してくれるかもしれません = “kan de måske forlænge låneperioden for mig/os”. Hele udsagnet betyder derfor: “De kan måske forlænge lånet, hvis de kan se, at der var et problem med login.”

5. 誰かが予約していたらどうなりますか。

   Hvad nu, hvis nogen har reserveret den?

   誰か

   nogen

   予約していたら

   hvis der allerede var foretaget en reservation

   どうなりますか

   hvad sker der?

   Uddybende forklaring

   誰か betyder her “nogen”. 誰 betyder “hvem”, mens か efter spørgsmålsordet danner den ubestemte betydning “nogen” i en ikke-spørgende sætning. が markerer 誰か som den, der udfører handlingen. Eksempel: 誰かが来ました。 — “Der kom nogen.” 予約していたら bygger på verbet 予約する — “at reservere”. 予約していた viser her, at reservationen allerede var foretaget eller gjaldt på det relevante tidspunkt; ら gør delen til en betingelse: “hvis …”. Den reserverede genstand står ikke i denne sætning og forstås ud fra situationen som “den” i den faste oversættelse. Eksempel: 誰かが席を予約していたら、入れません。 — “Hvis nogen allerede havde reserveret en plads, kan man ikke komme ind.” どうなりますか betyder her “hvad sker der?” eller “hvordan bliver situationen?”. Det bygger på どうなる, “blive til / ende med at være på en bestemt måde”; ますか gør spørgsmålet høfligt. Eksempel: 雨が降ったら、どうなりますか。 — “Hvad sker der, hvis det regner?” Samlet er strukturen 誰かが + 予約していたら + どうなりますか: “Hvis nogen allerede har reserveret den, hvad sker der så?” Den danske oversættelse bruger “har reserveret”, mens 予約していたら fremstiller reservationen som en allerede foretaget eller gældende betingelse for den efterfølgende situation.

6. その場合は、おそらく電話でも延長できません。

   Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.

   その

   den pågældende

   場合

   tilfælde; situation

   おそらく

   sandsynligvis

   電話

   telefon

   でも

   også via; selv via

   延長できません

   kan ikke forlænge

   Uddybende forklaring

   その場合は betyder her “i så fald” eller “i den situation”. その er et demonstrativt led, der peger på en allerede omtalt situation, mens 場合 betyder “tilfælde” eller “situation”. は markerer hele udtrykket som emne. Mønstret その場合は、… kan genbruges om en tidligere nævnt situation. Eksempel: その場合は、店に連絡します。 — “I så fald kontakter jeg butikken.” おそらく betyder “sandsynligvis” og viser, at udsagnet er en vurdering med en vis usikkerhed. Det er ikke selve nægtelsen; nægtelsen findes i できません. 電話 betyder “telefon” og kan i denne sammenhæng henvise til telefonisk kontakt. I 電話でも angiver で midlet eller kanalen, og も føjer betydningen “også” eller “selv” til. Derfor betyder udtrykket her “også via telefonen” eller “selv over telefonen”. Eksempel: メールでもできます。 — “Det kan også gøres via e-mail.” 延長できません betyder her “kan ikke forlænge”. 延長 er et substantiv, der også bruges som verbalstamme, og 延長する betyder “at forlænge”. できる udtrykker mulighed eller evne; den høflige negative form できません betyder “kan ikke”. Sammen bliver 延長できません en mulighedsnegation: det er ikke muligt at forlænge det, der omtales. I den faste oversættelse er det, der skal forlænges eller fornyes, gengivet som “den”; det er denne tilsigtede betydning, der skal bruges her. Eksempel: 期限を延長できます。 — “Man kan forlænge fristen.” Samlet sætter その場合は den tidligere omtalte situation som udgangspunkt, おそらく markerer sandsynlighed, og 電話でも siger, at telefonen heller ikke er en mulig kanal. 延長できません siger, at det omtalte ikke kan forlænges. Hele betydningen er: “Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.”

7. そのまま借りられると思い込む前に、予約について尋ねます。

   Jeg spørger om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den.

   そのまま

   som den er; uændret

   借りられる

   kan låne

   と思い込む

   gå ud fra, at …

   前に

   før

   予約

   reservation

   について

   om; vedrørende

   尋ねます

   spørger

   Uddybende forklaring

   そのまま betyder her, at noget forbliver uændret: »som den er«. Det er et nyttigt adverbialt mønster, fx そのまま使う = »bruge den, som den er«. I denne sætning beskriver det måden eller tilstanden for det at låne. 借りられる betyder her »kan låne«. Grundformen er 借りる (»låne«), og 借りられる er dens mulighedsform: den udtrykker, at det er muligt at låne. Formen siger ikke alene, om muligheden skyldes evne, tilladelse eller praktiske forhold; det må afgøres af sammenhængen. Her passer den til den faste oversættelses betydning »kan beholde den« i forbindelse med lån. Eksempel: この本は借りられます。 — »Man kan låne denne bog.« と思い込む betyder »gå fast ud fra, at …« eller »tro noget uden at kontrollere det«. と markerer indholdet af den antagelse, der følger, mens 思い込む er det leksikalske udsagnsord »antage fast«. I den observerede form står det uden høflighedsendelse, fordi det indgår i en underordnet del før 前に. Eksempel: 大丈夫だと思い込まないでください。 — »Lad være med bare at gå ud fra, at det er i orden.« 前に betyder »før«. Her knytter det den foregående handling eller antagelse til et tidspunkt: man gør ikke det at gå ud fra noget, før man spørger. 前 betyder »foran« eller »før«, og に markerer her det relevante tidspunkt eller den tidsmæssige relation. Eksempel: 出かける前に確認します。 — »Jeg tjekker det, før jeg går ud.« 予約 betyder »reservation«. Det er et navneord, og japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal her; den faste danske oversættelses flertal »reservationer« angiver derfor ikke en særlig japansk flertalsform. Eksempel: 予約があります。 — »Der er en reservation.« について betyder »om« eller »vedrørende«. Efter navneordet 予約 danner det udtrykket »om reservationen/reservationer«. Mønstret Xについて尋ねる kan genbruges som »spørge om X«. Eksempel: 時間について尋ねます。 — »Jeg spørger om tidspunktet.« 尋ねます betyder »spørger«. Grundformen er 尋ねる, og ます er den høflige form i ikke-fortid. Her fungerer den som udsagnets hovedhandling; med dansk nutid bliver betydningen »jeg spørger«. Japanskformen markerer ikke i sig selv dansk bestemthed eller flertal. Eksempel: 店員に尋ねます。 — »Jeg spørger en butiksmedarbejder.« Samlet er strukturen そのまま借りられると思い込む前に、予約について尋ねます: »Jeg spørger om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den, som den er.« Først beskrives antagelsen om at kunne låne eller beholde noget uændret; 前に placerer spørgsmålet før denne antagelse, og 予約について尋ねます angiver, hvad der bliver spurgt om.

8. 予約が入っていたら、今日返して、あとでまた借りてください。

   Hvis der er en reservation, skal du aflevere den i dag og låne den igen senere.

   予約

   reservation

   入っていたら

   hvis der er kommet en ind

   今日

   i dag

   返して

   aflevere

   あとで

   senere

   また

   igen

   借りてください

   lån venligst

   Uddybende forklaring

   予約 betyder her en reservation eller bestilling. I den faste vending 予約が入る er 予約 det, der er registreret, og が markerer dette som subjekt. Eksempel: 予約があります。 — Der er en reservation. 入っていたら bygger på verbet 入る (gå ind, komme ind). Formen 入っている beskriver her den tilstand, at en reservation er kommet ind eller er blevet registreret; いた er fortidsformen af いる i denne konstruktion. Endelsen たら gør hele betingelsen til “hvis/når det forholder sig sådan”. Sammen med 予約が betyder det derfor “hvis der er registreret en reservation”, ikke blot “hvis noget går ind”. 今日 betyder “i dag” og angiver tidspunktet for den følgende handling. Eksempel: 今日返します。 — Jeg afleverer den i dag. 返して kommer fra 返す og betyder her “aflevere/returnere”. 返して er te-formen, som kan forbinde handlinger: 返して、借ります betyder “afleverer den og låner”. Den udtrykker ikke alene høflighed; høfligheden i den afsluttende anmodning kommer fra ください. あとで betyder “senere” eller “bagefter” og placerer den følgende handling på et senere tidspunkt end den relevante handling nu. Eksempel: あとで話します。 — Jeg taler med dig senere. また betyder “igen” i denne sætning. Det viser, at lånehandlingen sker på ny, men siger ikke i sig selv præcist, hvornår eller hvor mange gange. 借りてください kommer fra 借りる (låne noget) og består af te-formen 借りて plus ください. Mønstret V-てください er en høflig anmodning om, at nogen gør V: 見てください。 — Se venligst. Her er anmodningen altså “lån den venligst”. Det udeladte objekt forstås ud fra den faste oversættelse og sammenhængen; den japanske sætning gentager det ikke. Hele strukturen er 予約が入っていたら (“hvis der er registreret en reservation”), efterfulgt af 今日返して (“aflever den i dag”) og あとでまた借りてください (“lån den igen senere, tak”). Betingelsen gælder dermed for en sekvens: først skal den omtalte genstand afleveres i dag, og derefter anmodes modtageren om at låne den igen senere.

9. そこにいる間に、パスワードもリセットします。

   Jeg nulstiller også min adgangskode, mens jeg er der.

   そこ

   der

   いる

   være til stede

   間に

   mens; i løbet af den tid

   パスワード

   adgangskode

   も

   også

   リセットします

   nulstiller

   Uddybende forklaring

   そこ: Betyder her “der”. Det er et stedord, som peger på et sted, men den konkrete placering er ikke navngivet i den faste sætning. Sammen med に bliver det til en stedangivelse: そこに = “der/på det sted”. いる: Grundformen er いる. Den bruges om, at et levende væsen er til stede eller befinder sig et sted; her er betydningen “være der”. I そこにいる er det den underforståede taler, der ifølge oversættelsen befinder sig der. Til sammenligning bruges ある typisk om, at en ikke-levende ting findes eller er placeret et sted. Eksempel: ここにいる。 = “Jeg er her.” 間に: 間 betyder et tidsrum eller en periode, og i mønsteret [sætning i grundform] + 間に betyder “mens” eller “i løbet af den tid, hvor …”. Derfor betyder そこにいる間に “mens jeg er der”. 間に retter opmærksomheden mod, at den anden handling sker inden for denne periode. パスワード: Betyder “adgangskode”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det det, der bliver nulstillet. も: Denne partikel betyder her “også”. Den sættes efter パスワード og føjer nulstilling af adgangskoden til en anden, allerede relevant handling eller oplysning. Den fortæller ikke alene, hvad den anden handling er. リセットします: Den observerede form er den høflige ikke-fortidsform af リセットする, “at nulstille”. Her betyder den “nulstiller”; i en passende sammenhæng kan den høflige ikke-fortidsform også omtale en fremtidig handling eller plan. します er den høflige form af する i denne sammensætning. Eksempel: 設定をリセットします。 = “Jeg nulstiller indstillingerne.” Samlet bliver そこにいる間に til “mens jeg er der”, og パスワードもリセットします til “nulstiller også min adgangskode”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg nulstiller også min adgangskode, mens jeg er der.” Den høflige form リセットします passer til en høflig, neutral meddelelse.

10. そうすれば、次の延長はあまりストレスを感じずに済むはずです。

    Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.

    そうすれば

    hvis det sker, så

    次の

    næste

    延長

    fornyelse

    あまり

    ikke særlig meget

    ストレス

    stress

    感じずに済む

    slippe for at føle

    はずです

    det burde

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis man gør det, så”. Betingelsesformen -ば viser, at resultatet følger af den handling, der allerede er nævnt; i den givne kontekst kan det knyttes til at nulstille adgangskoden. Mønstret kan genbruges som V-ば、... = “hvis man gør V, så ...”. 次の betyder “den næste”. 次 er et ord for det, der kommer bagefter, og の forbinder det med navneordet efter sig: 次のN = “den næste N”. 延長 er navneordet “fornyelse” eller “forlængelse”; her er den faste betydning “den næste fornyelse”. Det kan også bruges om en konkret forlængelse af noget, men i denne sætning passer “fornyelse” med oversættelsen. あまり betyder i denne sætning “ikke særlig meget”. Det bruges sammen med den negative del 感じずに済む, så betydningen bliver “uden at føle særlig meget”. Det er ikke i sig selv et udsagn om en bestemt mængde. ストレス er navneordet “stress”. Det står som det, der mærkes i udtrykket ストレスを感じる, “at føle stress”. 感じずに済む bygger på 感じる, “at føle”. Formen 感じず er den negative -ず-form af dette verbum, og に forbinder den med 済む. Mønstret V-ずに済む betyder “slippe for at V” eller “kunne klare sig uden at V”. En mere samtalepræget variant er V-ないで済む; for eksempel 待たずに済んだ betyder “jeg slap for at vente”. Her er det altså ikke 済む alene, der betyder “føle”: hele konstruktionen betyder at kunne undgå at føle noget. はずです udtrykker en forventning eller begrundet antagelse: “det burde ...” eller “det forventes at ...”. はず er ikke en direkte ordre; den angiver, hvad taleren regner med vil ske, og です gør udsagnet høfligt. Samlet bliver strukturen そうすれば、次の延長はあまりストレスを感じずに済むはずです: “Hvis man gør det, burde den næste fornyelse kunne gennemføres uden at føle særlig meget stress.” Det svarer naturligt til den faste oversættelse: “Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.”