Låne og teste en laptopadapter før en præsentation | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私のノートパソコンのアダプターが見つからなくて、私のプレゼンテーションがもうすぐ始まります。

   Min laptopadapter er væk, og min præsentation begynder snart.

   私の

   min

   ノートパソコン

   bærbar computer

   アダプター

   adapter

   見つからなくて

   er væk

   プレゼンテーション

   præsentation

   もうすぐ

   snart

   始まります

   begynder

   Uddybende forklaring

   私の betyder “min”. 私 er et førstepersonspronomen, og の forbinder det med det følgende substantiv og udtrykker tilhørsforhold: AのB = “B, som hører til A” eller “A's B”. Her er det altså talerens bærbare computer og adapter. ノートパソコン betyder “bærbar computer” eller “laptop”. Det er et japansk låneord, skrevet med katakana. Sammen med 私の danner det 私のノートパソコン = “min laptop”. アダプター betyder “adapter”. Det er også et katakana-låneord. 私のノートパソコンのアダプター betyder derfor “adapteren til min laptop” eller “min laptopadapter”; det andet の viser relationen mellem laptoppen og adapteren. 見つからなくて bygger på 見つかる, “blive fundet” eller “dukke op”. Den negative form er 見つからない, “ikke blive fundet / ikke være at finde”, og 見つからなくて er dens forbindende form. I denne sætning beskriver den, at adapteren ikke er at finde, hvilket passer med “er væk” i oversættelsen. Formen 見つかる er intransitiv: den beskriver, at noget bliver fundet, ikke at nogen aktivt finder noget. Den aktive mulighed er 見つける, “finde”. プレゼンテーション betyder “præsentation”. Det er et substantiv, så 私のプレゼンテーション betyder “min præsentation”. もうすぐ betyder “snart” eller “lige om lidt”. Det angiver, at en begivenhed forventes at ske inden længe; det er ikke selve verbet for at begynde. 始まります kommer fra 始まる, “begynde” eller “starte”. 始まります er den høflige ikke-fortidsform. I denne sammenhæng handler den om en kommende begivenhed: præsentationen begynder snart. 始まる er intransitivt og bruges om noget, der begynder; den tilsvarende aktive form 始める bruges, når nogen begynder noget. Samlet forbinder 見つからなくて den første situation med den næste: 私のノートパソコンのアダプターが見つからなくて、私のプレゼンテーションがもうすぐ始まります。 betyder “Min laptopadapter er væk, og min præsentation begynder snart.” Forbindelsesformen kan i andre sammenhænge også give en årsagsbetydning, men den faste oversættelse fremstiller her de to oplysninger som forbundne oplysninger.

2. あなたが使えるアダプターを一つ持っています。

   Jeg har en, du kan bruge.

   あなた

   du

   使える

   kan bruge

   アダプター

   adapter

   一つ

   én ting

   持っています

   har

   Uddybende forklaring

   あなた betyder her “du”. Japanske personlige stedord angiver normalt ikke tal eller køn; あなた kan derfor bruges om én tiltalt person uden at markere dette grammatisk. I denne sætning er du den, der kan bruge adapteren. 使える betyder “kan bruge”. Det er potentialisformen af verbet 使う (“bruge”): 使う → 使える. Den høflige form er 使えます, mens 使えない betyder “kan ikke bruge”. Her står formen foran アダプター og beskriver, hvad du kan gøre med den. アダプター er et låneord og betyder “adapter”. Japansk skriver mange låneord med katakana; ordets rolle her er et navneord, som modificeres af den foregående beskrivende del. 一つ betyder “én ting” eller “ét eksemplar”. つ er en almindelig tælleform for ting, og 一つ læses ひとつ (hitotsu). I denne sammenhæng tæller det én adapter, uden at 一つ i sig selv angiver adapterens køn eller type. 持っています betyder her “har” i betydningen “har i sin besiddelse”. Det kommer af 持つ (“have; holde”) med 〜ています: 持つ → 持っています. Denne form er høflig og beskriver her en aktuel besiddelse, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. I mønstret [beskrivende ledsætning] + navneord står den japanske ledsætning foran navneordet: あなたが使えるアダプター betyder “en adapter, som du kan bruge”. が markerer subjektet inde i denne ledsætning, altså den person, der kan bruge adapteren. 一つ angiver derefter ét eksemplar, og 持っています siger, at taleren har det. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har én, du kan bruge.”

3. でも、それがあなたのノートパソコンで使えるか確認しましょう。

   Men lad os tjekke, om den virker med din laptop.

   でも

   men

   それが

   den

   あなたの

   din

   ノートパソコン

   laptop

   使える

   kan bruges

   か確認しましょう

   lad os tjekke, om …

   Uddybende forklaring

   でも betyder her “men” og markerer en overgang eller kontrast til det foregående. Det står først i ytringen, så resten kommer som det, man foreslår at kontrollere. それが henviser her til adapteren fra den givne kontekst. それ er et demonstrativt pronomen for “den/det” og kan bruges om noget, der allerede er identificeret; が markerer det, der har rollen som subjekt i den indlejrede sætning. Pronomenets form ændres ikke efter grammatisk køn eller tal på dansk måde. あなたの betyder “din”. あなた er “du”, og の forbinder ejeren med det ejede: あなたのノートパソコン = “din laptop”. の viser her tilhørsforhold; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. ノートパソコン er et substantiv, “laptop”. Det er et lånt japansk ord, ofte forkortet til ノート i passende sammenhænge, men den observerede form er det fulde ord. Eksempel: ノートパソコンを使います。 — “Jeg bruger en laptop.” 使える er den mulige form af verbet 使う (“bruge”): “kan bruge” eller “kan anvendes”. I denne sætning beskriver den, at adapteren er anvendelig sammen med laptoppen, hvilket i den faste oversættelse udtrykkes som, at den virker med den. Sammenlign 使う “bruge” med 使える “kunne bruge/kunne anvendes”. Eksempel: このアダプターは使えます。 — “Denne adapter kan bruges.” か確認しましょう kombinerer か, som gør den foregående del til et indlejret spørgsmål, med 確認しましょう, den høflige forslagform af 確認する (“kontrollere, bekræfte”). 確認しましょう betyder “lad os kontrollere/bekræfte”. Mønsteret ...か確認しましょう kan genbruges som “lad os kontrollere, om ...”. Eksempel: ポートに合うか確認しましょう。 — “Lad os kontrollere, om den passer til porten.” Samlet bygges ytringen sådan op: でも (“men”) + それが (“den” som subjekt) + あなたのノートパソコンで (“med/på din laptop”) + 使えるか (“om den kan bruges”) + 確認しましょう (“lad os kontrollere”). Den samlede betydning er: “Men lad os tjekke, om den virker med din laptop.” で efter ノートパソコン markerer her det middel eller den sammenhæng, hvor adapterens anvendelighed afprøves.

4. ポートに合います。私はまだプロジェクターをテストする必要があります。

   Den passer i porten. Jeg skal stadig teste projektoren.

   ポート

   port

   に合います

   passer i

   私は

   jeg

   まだ

   stadig

   プロジェクター

   projektor

   テストする

   teste

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   ポート betyder her “port” eller “tilslutning”. Det er et katakana-låneord, som blandt andet kan bruges om en fysisk port på udstyr. に合います betyder her “passer i”. Grundformen er 合う, og 合います er den høflige ikke-fortidsform. I mønstret XがYに合う er X det, der passer, og Y den port, åbning eller situation, som det passer til. Eksempel: このケーブルはこのポートに合います。 — “Dette kabel passer i denne port.” 私は markerer 私 som emne eller samtaleemne: “hvad mig angår” eller “jeg”. 私 ændrer ikke form efter tal eller køn i denne brug. は er emnemarkøren; den udtales her wa, selv om den skrives は. まだ betyder her “stadig” og viser, at den nødvendige handling endnu ikke er afsluttet. Det står før den verbale del, som det modificerer. Eksempel: 私はまだ準備しています。 — “Jeg er stadig ved at gøre mig klar.” プロジェクター betyder “projektor”. Det er et katakana-låneord. I den fulde sætning står プロジェクターを, hvor を markerer projektoren som objekt for testen; det valgte citat indeholder kun selve substantivet. テストする betyder “teste”. Det er et する-verbum dannet af låneordet テスト og verbet する; den samlede grundform er テストする, ikke テスト alene. Det kan bøjes som et する-verbum: テストします er den høflige form. Eksempel: 機械をテストします。 — “Jeg tester maskinen.” 必要があります betyder her “det er nødvendigt” eller, i den faste oversættelse, “skal”. 必要 er et substantiv/adjektivisk ord med betydningen “nødvendighed” eller “nødvendig”, og あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “findes/er til stede” for ikke-levende ting. Mønstret V-る必要があります udtrykker, at det er nødvendigt at gøre V. Derfor står テストする foran 必要があります i den fulde sætning. Sætningen samles sådan: ポートに合います siger, at noget passer i porten; subjektet er udeladt på japansk, men “den” er den læsning, som den faste danske oversættelse angiver. 私は skifter derefter emnet til taleren, まだ betyder “stadig”, og プロジェクターをテストする必要があります siger, at det er nødvendigt for taleren at teste projektoren. Hele betydningen er derfor: “Den passer i porten. Jeg skal stadig teste projektoren.”

5. 今やってください。小さな問題は、プレッシャーがかかると解決しにくくなります。

   Gør det nu; små problemer bliver sværere at løse under pres.

   今

   nu

   やってください

   gør det venligst

   小さな

   lille

   問題

   problem

   プレッシャー

   pres

   かかる

   belaste; lægge sig på

   解決しにくくなります

   bliver sværere at løse

   Uddybende forklaring

   今 betyder her “nu” og placerer anmodningen i det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsord, som kan stå foran handlingen: 今読む betyder “læse nu”. やってください er en høflig anmodning om at gøre det. やって er te-formen af やる “gøre”, og ください efter en te-form bruges til at bede nogen om handlingen. Sammen med 今 bliver betydningen “Gør det nu, tak”. 小さな betyder “lille” og står foran substantivet 問題. 小さな bruges attributivt direkte foran et substantiv; det svarer funktionelt til 小さい i denne placering, men de to former har ikke helt samme syntaktiske brug. Eksempel: 小さな部屋 — “et lille værelse”. 問題 betyder “problem”. Det kan også bruges om et spørgsmål eller en opgave, men her er den relevante betydning et problem, der kan løses. I 小さな問題 beskriver 小さな problemets størrelse eller omfang. プレッシャー er et låneord skrevet med katakana og betyder “pres”. I プレッシャーがかかる er プレッシャー det, der virker på situationen, mens partiklen が markerer dette som subjekt for udtrykket. かかる betyder her, at pres lægger sig på eller gør sig gældende. Sammen med プレッシャー danner det udtrykket プレッシャーがかかる, “at være under pres” eller mere bogstaveligt “at pres bliver lagt på”. Det er ikke her betydningen “at hænge” eller “at koste”. 解決しにくくなります beskriver, at noget bliver vanskeligere at løse. 解決し er stammen fra 解決する “løse”; にくい føjes til en verbalstamme for at betyde “svær at gøre”; og なります er den høflige form af なる “blive”. Kæden 解決しにくい → 解決しにくくなる betyder derfor “blive svær at løse”. Endelsen ます gør udsagnet høfligt. Eksempel: この問題は解決しにくいです。 — “Dette problem er svært at løse.” Mønstret AとB kan her læses som “når A sker” eller “under betingelsen A”. プレッシャーがかかると betyder derfor “når der er pres” eller “under pres”. Hele anden sætning samler delene sådan: 小さな問題は gør små problemer til emnet, プレッシャーがかかると angiver betingelsen, og 解決しにくくなります siger, at de bliver sværere at løse. Sammen med den første sætning betyder utterancen: “Gør det nu; små problemer bliver sværere at løse under pres.”

6. 画面が正しく映っているので、私たちは準備ができています。

   Skærmen viser billedet korrekt, så vi er klar.

   画面

   skærm

   正しく

   korrekt

   映っている

   vises / er synligt

   ので

   så / fordi

   私たちは

   vi

   準備

   forberedelse

   できています

   er klar

   Uddybende forklaring

   画面 betyder her “skærm”. Det er et navneord for den skærm eller visningsflade, som billedet ses på. Eksempel: 画面を見てください。 — “Se på skærmen.” 正しく betyder “korrekt” og er adverbiumsformen af adjektivet 正しい (“korrekt”). Den beskriver, hvordan noget foregår: 正しく使う betyder “bruge korrekt”. Den modificerer her 映っている, ikke 画面. 映っている kommer fra verbet 映る, “at blive vist / være synlig på en skærm”. Formen 〜ている angiver her en igangværende eller bestående tilstand: billedet er synligt på skærmen. Det er ikke det samme som 映す, “at vise noget” eller “projicere noget”, hvor nogen eller noget fungerer som den, der viser et objekt. Eksempel: 写真が画面に映っています。 — “Et foto vises på skærmen.” ので forbinder en grund med et resultat og betyder her “så” eller “fordi”. Mønstret Aので、B kan gengives som “fordi A, B” eller “A, så B”. Her kommer grunden før resultatet. 私たちは betyder “vi” som samtaleemne. 私たち er pronomenet “vi/os”, og は markerer det som emnet eller det, der tales om. Formen angiver ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. 準備 er navneordet “forberedelse” eller “beredskab”. I den faste kombination 準備ができています handler det om at være klar, ikke blot om en abstrakt forberedelse. Eksempel: 準備ができました。 — “Jeg/vi er blevet klar.” Den japanske form angiver ikke alene, om subjektet er én person eller flere; det afgøres af sammenhængen. できています kommer fra できる, som blandt andet kan betyde “kunne” eller “blive færdig/lykkes”. Sammen med 準備が betyder 準備ができている “at være klar” eller mere bogstaveligt “at forberedelsen er på plads”. 〜ています fremstiller her den nuværende tilstand, der følger af, at noget er blevet gjort færdigt. I den faste tekst er 準備 grammatisk subjekt for できています, mens 私たちは er sætningens emne. Samlet betyder 画面が正しく映っているので “fordi billedet vises korrekt på skærmen”, og 私たちは準備ができています “er vi klar”. Hele ytringen betyder derfor: “Skærmen viser billedet korrekt, så vi er klar.” Mønstret Aので、B kan genbruges, når man vil angive en grund og derefter et resultat.

7. 念のため、あなたのスライドのバックアップを別の機器に保存してください。

   Gem en sikkerhedskopi af dine slides på en anden enhed, for en sikkerheds skyld.

   念のため

   for en sikkerheds skyld

   あなたの

   din

   スライド

   slides

   バックアップ

   sikkerhedskopi

   別の

   anden

   機器

   enhed

   保存してください

   gem venligst

   Uddybende forklaring

   念のため betyder her “for en sikkerheds skyld”. Det er en fast vending: 念 betyder “omsorg” eller “forsigtighed”, og のため betyder “for at sikre” eller “med henblik på”. Vendingen bruges, når man gør noget som en forsigtighedsforanstaltning. あなたの betyder “din”. あなた er pronomenet “du”, og の forbinder en person med noget, der hører til eller forbindes med personen. I denne sætning angiver det, at slidesene er modtagerens. I høflig japansk udelades あなた ofte, når personen allerede er tydelig, men her står det faktisk i teksten. スライド er låneordet for “slide” eller “slides”. Formen ændres ikke for ental og flertal; sammenhængen afgør antallet. Her passer flertalsbetydningen “slides” med den faste oversættelse. バックアップ betyder “sikkerhedskopi” eller “backup”. Det er et navneord, som også indgår i sammensætninger og teknisk sprog. Eksempel: バックアップを取ります。 betyder “Jeg laver en sikkerhedskopi.” 別の betyder “en anden” eller “et andet”. 別 betyder “anderledes” eller “separat”, og の gør det muligt at beskrive det følgende navneord. 別の機器 betyder derfor “en anden enhed”, ikke blot “anderledes” uden et navneord. 機器 betyder “enhed” eller “udstyr”, især teknisk udstyr. Det er et navneord; i denne sætning betegner det den enhed, hvor sikkerhedskopien skal gemmes. Eksempel: 別の機器を使います。 betyder “Jeg bruger en anden enhed.” 保存してください betyder “gem venligst” eller “vær venlig at gemme”. 保存する er verbet “at gemme” eller “at lagre”. Her bliver det til て-formen 保存して, efterfulgt af ください, som danner en høflig anmodning: 保存してください. ください er ikke selve verbet “gemme”; det gør anmodningen høflig. Eksempel: このファイルを保存してください。 betyder “Gem venligst denne fil.” Samlet er opbygningen 念のため、あなたのスライドのバックアップを別の機器に保存してください。 Her markerer あなたのスライド slides, der forbindes med modtageren, og の i スライドのバックアップ forbinder slidesene med deres sikkerhedskopi. を markerer sikkerhedskopien som det, der gemmes, mens 別の機器に angiver den anden enhed som destination. Hele ytringen betyder derfor: “Gem en sikkerhedskopi af dine slides på en anden enhed, for en sikkerheds skyld.”

8. 始める前に、私は別の機器にバックアップを一つ保存します。

   Jeg gemmer en sikkerhedskopi på en anden enhed, før jeg begynder.

   始める

   begynde

   前に

   før

   私は

   jeg

   別の

   en anden

   機器

   enhed

   バックアップ

   sikkerhedskopi

   一つ

   én

   保存します

   gemmer

   Uddybende forklaring

   始める betyder her “begynde”. Det er grundformen af verbet 始める; i denne sætning står den foran 前に for at danne mønstret V-る前に = “før man V’er”. Eksempel: 食べる前に、手を洗います。 — “Før jeg spiser, vasker jeg hænder.” 前に betyder “før”. Sammen med et verbum i grundform placeres det efter den handling, der endnu ikke er begyndt: 始める前に = “før jeg begynder”. Det er ikke selve verbet, der bøjes til datid i dette mønster. 私は betyder “jeg” som sætningens emne eller tema. 私 er pronomenet “jeg”, og は markerer temaet. は betyder ikke alene “jeg”; det viser, at det følgende udsagn handler om dette tema. 別の betyder “en anden” i betydningen en anden af samme slags eller en anden end den allerede relevante. 別 er grundlaget for betydningen “anden/forskellig”, og の forbinder det med navneordet bagefter. Eksempel: 別の方法を使います。 — “Jeg bruger en anden metode.” 機器 betyder “enhed” eller “udstyr”. Det er et navneord, som ofte bruges om teknisk udstyr. I 別の機器 beskriver 別の hvilken enhed der menes: “en anden enhed”. バックアップ betyder “sikkerhedskopi”. Det er et låneord, der bruges som navneord. Eksempel: バックアップがあります。 — “Der findes en sikkerhedskopi.” 一つ betyder “én” eller “ét stykke” og tæller her én sikkerhedskopi. 一つ er den generelle japanske tælleform for en enkelt ting; den er ikke en del af navneordet バックアップ. Eksempel: りんごを一つ買います。 — “Jeg køber ét æble.” 保存します betyder “gemmer”. Grundformen er 保存する (“gemme”), og 保存します er den høflige ます-form. 保存 betyder “lagring/opbevaring”, mens する gør udtrykket til et verbum. I denne sætning er det 保存します, der udtrykker handlingen “gemmer”; します er ikke en form af バックアップ. Hele sætningen bygges sådan: 始める前に (“før jeg begynder”) + 私は (“jeg”) + 別の機器に (“på/til en anden enhed”) + バックアップを一つ (“én sikkerhedskopi”) + 保存します (“gemmer”). に efter 機器 markerer destinationen eller stedet for lagringen, og を efter バックアップ markerer det, der gemmes. Samlet betyder sætningen: “Jeg gemmer en sikkerhedskopi på en anden enhed, før jeg begynder.”

9. セッションの後で、アダプターを返してもらえますか。私は後でそれが必要になります。

   Kan du tage adapteren med tilbage efter sessionen? Jeg får brug for den senere.

   セッション

   session

   後で

   senere; efterfølgende

   アダプター

   adapter

   返してもらえますか

   kan du give den tilbage?

   私は

   jeg

   それ

   den; det

   必要になります

   får brug for; bliver nødvendig

   Uddybende forklaring

   セッション betyder her “session”. Det er et låneord skrevet med katakana. I mønstret セッションの後で forbinder の navneordet med tidsudtrykket 後で: “efter sessionen”. 後で betyder “senere” i den anden forekomst og indgår i セッションの後で med betydningen “efter sessionen”. 後 betyder “efter/senere”, mens で her markerer tidspunktet, hvor noget sker. Eksempel: 後で電話します。 — “Jeg ringer senere.” アダプター betyder “adapter”. Det er det direkte objekt for handlingen i den første del. Eksempel: アダプターを使います。 — “Jeg bruger adapteren.” Partiklen を står efter det, der modtager en transitiv handling. 返してもらえますか er en høflig anmodning: “kan du returnere den?” eller naturligt “kan du tage adapteren med tilbage?”. Den bygger på 返す (“returnere, give tilbage”) i te-formen 返して plus もらえますか. Mønstret 〜てもらえますか beder høfligt en anden person om at udføre handlingen for taleren. もらえます kommer fra もらう (“modtage”); i dette mønster udtrykker den muligheden for at få nogen til at gøre noget, snarere end en ordret betydning, der skal bruges på dansk. 私は betyder “jeg” som samtalens tema. 私 er pronomenet “jeg”, og は markerer temaet. Japanske verber ændres ikke efter personen på samme måde som danske verber, så 私 er ikke nødvendigt for at vise verbal person, men det gør talerens perspektiv tydeligt her. それ betyder “den/det”. Den faste oversættelse identificerer det her som adapteren, der omtales igen. それ er et demonstrativt pronomen; dets konkrete reference kommer fra sammenhængen og ikke fra formen alene. I それが必要になります står それ med partiklen が som det grammatiske subjekt for “bliver nødvendigt” — ikke som objektet for 返す. 必要になります betyder her “bliver nødvendig” eller naturligt “får brug for”. Grundformen er 必要になる, hvor 必要 betyder “nødvendig/behov” og なる betyder “blive”. なります er den høflige form af なる; i denne sammenhæng peger den frem mod et senere behov. Det er altså なる, ikke 必要, der får endelsen ます. Sammenlign 必要です (“er nødvendig”) med 必要になります (“bliver nødvendig/får brug for”). Samlet består ytringen af セッションの後で (“efter sessionen”), アダプターを返してもらえますか (“kan du returnere adapteren?”) og 私は後でそれが必要になります (“jeg får brug for den senere”). Den samlede betydning er derfor: “Kan du tage adapteren med tilbage efter sessionen? Jeg får brug for den senere.”

10. セッションが終わったらすぐに、私はそれを返します。

    Jeg afleverer den, så snart sessionen slutter.

    セッション

    session

    終わったら

    når det slutter

    すぐに

    straks

    私は

    hvad angår mig

    それを

    den

    返します

    afleverer / giver tilbage

    Uddybende forklaring

    セッション betyder her “session”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som tælleligt substantiv kan det fx indgå i セッションが始まる — “sessionen begynder”. 終わったら kommer fra verbet 終わる — “slutte”. Formen 終わった er fortid, og ら gør hele formen til en betingelse eller tidsangivelse: “når/hvis det er sluttet”. Her er betydningen tidsmæssig, fordi den efterfølgende handling sker efter sessionens afslutning. が markerer セッション som det, der slutter. すぐに betyder “straks” eller “lige bagefter”. Sammen med 終わったら præciserer det, at tilbageleveringen sker umiddelbart efter sessionens afslutning, ikke blot på et ubestemt senere tidspunkt. 私は består af 私 — “jeg” — og partiklen は, som markerer emnet. Her angiver taleren sig selv som den person, der vil udføre handlingen. は er ikke selve betydningen “jeg”; pronomenet er 私. それを består af それ — “den/det” — og を, som markerer direkte objekt. I denne sammenhæng henviser それ til den genstand, der skal afleveres tilbage; den foregående tekst og oversættelsen identificerer den som adapteren. を viser, at denne genstand er det, der bliver returneret. 返します kommer fra 返す — “give tilbage, returnere”. 返します er den høflige ikke-fortidsform, som her beskriver en planlagt eller lovet handling: “jeg afleverer/returnerer”. Den samme form kan også bruges om en nutidig vane eller en fremtidig handling; tidsforståelsen kommer her fra 終わったらすぐに. Hele strukturen er セッションが終わったらすぐに + 私はそれを返します: “Så snart sessionen slutter, afleverer jeg den.” Første del angiver tidspunktet, og anden del angiver taleren, objektet og selve tilbageleveringen. Den høflige form 返します gør udsagnet passende i en neutral eller høflig samtale.

11. それで、あなたが心配することが一つ減るはずです。

    Så har du én ting mindre at bekymre dig om.

    それで

    så; derfor

    あなた

    du

    心配する

    bekymre sig

    こと

    ting; sag

    一つ

    én ting

    減る

    blive færre

    はずです

    bør; forventes at

    Uddybende forklaring

    それで står først og binder denne sætning til det foregående som en konsekvens: “så” eller “derfor”. Det kan også bruges som “og så” i en fortælling. Her introducerer det resultatet af den forudgående handling. あなた betyder “du”. Formen ændrer sig ikke efter køn eller tal. Japansk udelader ofte et pronomen, når personen allerede er tydelig, og あなた kan derfor lyde mere direkte end et udeladt “du” i nogle situationer. Her er det personen, der forbindes med den følgende handling gennem あなたが. 心配する er verbet “at bekymre sig om” eller “at være bekymret for”. Dets grundform er 心配する; する-verber får blandt andet fortidsformen 心配した (“bekymrede sig”) og nægtelsen 心配しない (“bekymrer sig ikke”). I denne sætning står det i grundform, fordi det indgår i en relativ ledsætning foran こと: あなたが心配すること = “det, du bekymrer dig om”. こと gør den foregående handling eller situation til et navneordsagtigt udtryk. Her betegner あなたが心配すること derfor “en ting/sag, som du bekymrer dig om”, ikke selve ordet “bekymring” som en bestemt følelse. Japanske relative ledsætninger står foran det ord, de beskriver; derfor kommer あなたが心配する før こと. 一つ er tælleren “én” for en enkelt ting eller sag. 一つ kan også bruges uden et navneord, når det allerede er klart, hvad der tælles. Her tæller det bekymringssager: 心配することが一つ betyder, at der er én sådan sag. 減る betyder “at blive færre” eller “at blive mindre i antal”. Det er et intransitivt verbum: noget mindskes, uden at en grammatisk genstand behøver at blive nævnt. Grundformen er 減る, fortidsformen er 減った, og den tilsvarende transitiv form 減らす betyder “at mindske noget”. I 一つ減る bliver antallet af sager én mindre. はずです udtrykker en forventning eller konklusion med grundlag: “bør” eller “forventes at”. はず er et navneord, der betyder en forventet eller begrundet følge, og です gør udsagnet høfligt. Det er ikke det samme som en sikker konstatering; taleren fremstiller resultatet som noget, der bør følge. Samlet er strukturen それで、あなたが心配することが一つ減るはずです: “Så bør der være én ting mindre, du bekymrer dig om.” Den japanske rækkefølge bygger først udtrykket “det, du bekymrer dig om” (あなたが心配すること), angiver derefter ændringen i antal (一つ減る) og afslutter med forventningen (はずです).