Reaktion efter kaffe på en bærbar computer | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ノートパソコンの近くにコーヒーをこぼして、少し液体がキーボードの下に入りました。

   Jeg spildte kaffe ved siden af min bærbare computer, og der kom noget væske ind under tastaturet.

   ノートパソコン

   bærbar computer

   近くに

   i nærheden af

   コーヒー

   kaffe

   こぼして

   spildte

   少し

   lidt

   液体

   væske

   キーボード

   tastatur

   下に

   under

   入りました

   kom ind

   Uddybende forklaring

   ノートパソコン betyder her en bærbar computer. Det er et sammensat låneord, som kan genbruges som et almindeligt navneord: ノートパソコンを使います。 betyder »Jeg bruger en bærbar computer.« 近くに betyder »i nærheden af«. I den fulde forbindelse ノートパソコンの近くに forbinder の navneordet med området omkring det: »i nærheden af den bærbare computer«. に markerer her stedet, hvor noget sker eller befinder sig. 近く kan også bruges uden に, når det ikke fungerer som stedmarkør. コーヒー betyder kaffe. Det er det, der blev spildt i denne sætning. Eksempel: コーヒーを飲みます。 — »Jeg drikker kaffe.« Partiklen を markerer den direkte genstand for verbet. こぼして er te-formen af verbet こぼす, »at spilde«. Her betyder formen »efter at have spildt« eller, mere naturligt i sammenhængen, »jeg spildte ..., og ...«. Te-formen forbinder denne handling med den følgende hændelse. Den viser ikke alene, hvem der udførte handlingen; den danske oversættelse identificerer taleren som den, der spildte kaffen. 少し angiver en lille mængde: »lidt« eller »en smule«. Her beskriver det 液体, altså at der kom en lille mængde væske ind. Det er ikke selve væsken, der bøjes; 少し fungerer som mængdeangivelse. 液体 betyder »væske«. I 少し液体 er det væsken, der kom ind under tastaturet. Eksempel: 液体が入っています。 — »Der er kommet væske ind.« が markerer her det, der befinder sig eller kommer ind. キーボード betyder »tastatur«. I forbindelsen キーボードの下 betyder の »tastaturets« eller »under tastaturet« som en relation mellem de to navneord. Eksempel: キーボードを使います。 — »Jeg bruger tastaturet.« 下に betyder »under« eller »ned under«, når det angiver et sted. 下 er »underside/nedre område«, og に markerer målet eller placeringen. Sammen med キーボードの bliver det キーボードの下に: »under tastaturet«. 入りました er den høflige datidsform af det intransitive verbum 入る, »at komme ind« eller »at gå ind«. 入る beskriver, at noget selv bevæger sig ind eller ender inde; det er forskelligt fra det transitive 入れる, »at putte noget ind«. Endelsen ました gør udsagnet høfligt og fortidigt. Her er væsken det, der kom ind, mens キーボードの下に angiver, hvor den kom ind. Samlet bygges sætningen sådan op: ノートパソコンの近くに angiver stedet, コーヒーをこぼして angiver den forudgående handling, og 少し液体がキーボードの下に入りました beskriver resultatet: »Jeg spildte kaffe ved siden af min bærbare computer, og der kom noget væske ind under tastaturet.«

2. すぐに電源コードを抜いて、まだ動いていたら電源を切ってください。

   Tag straks stikket ud, og sluk den, hvis den stadig er tændt.

   すぐに

   straks

   電源コード

   strømledning

   抜いて

   tag ud; frakobl

   まだ

   stadig

   動いていたら

   hvis den er i gang

   電源

   strøm; tænd/sluk

   切ってください

   sluk venligst

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder “straks” eller “med det samme”. Det er et tidsadverbium og står her tidligt i opfordringen. Eksempel: すぐに来てください。 — “Kom straks.” 電源コード er “strømledning” eller “netledning”. コード betyder her en ledning, mens 電源 handler om strøm eller strømforsyning. Sammensætningen betegner altså ledningen, der fører strøm til en enhed. 抜いて kommer fra verbet 抜く, “at trække ud” eller “at fjerne”. Formen 抜いて er て-formen. Her forbinder den den første handling med den næste: “træk strømledningen ud, og …”. Den samme form kan også bruges i en høflig anmodning sammen med ください, men her står ください først til sidst og gælder hele handlingsforløbet. Eksempel: コンセントを抜いてください。 — “Træk stikket ud.” まだ betyder “stadig” og angiver, at en tilstand fortsætter på det relevante tidspunkt. Det ændrer ikke i sig selv, hvad der fortsætter; den konkrete fortsatte aktivitet kommer fra 動いていたら. 動いていたら bygger på verbet 動く, “at bevæge sig” eller, om en maskine, “at være i gang/køre”. 動いている beskriver en igangværende tilstand; 動いていた er dens fortidsform. Tilføjelsen ら danner her en betingelse: “hvis den stadig er i gang”. たら kan bruges efter en fortidsform til “hvis/når …”. Eksempel: まだ動いていたら、教えてください。 — “Hvis den stadig er i gang, så sig til.” Pronomenet er ikke skrevet på japansk i denne sætning; den danske oversættelse angiver enheden som “den”, og den foregående kontekst gør den bærbare computer til den relevante enhed. 電源 betyder her “strøm” i udtrykket 電源を切る. Det er ikke selve enheden, men dens strømforsyning eller tænd/sluk-funktion. 切る betyder grundlæggende “at skære” eller “at afbryde”, men i 電源を切る betyder det “at slukke”. Eksempel: 使用後は電源を切ります。 — “Efter brug slukker jeg.” 切ってください består af て-formen 切って af 切る plus ください, “vær venlig”. Det er en høflig anmodning: “sluk venligst”. Her henviser 切る sammen med 電源 til at afbryde enhedens strøm, ikke til at skære noget over. Samlet er strukturen: すぐに + 電源コードを抜いて + まだ動いていたら + 電源を切ってください. Det betyder: “Træk straks strømledningen ud, og sluk for strømmen, hvis den stadig er i gang.” Den første handling forbindes med て-formen, betingelsen markeres med たら, og den høflige anmodning afsluttes med ください.

3. ドライヤーで乾かしてみたほうがいいですか。

   Skal jeg prøve at tørre den med en hårtørrer?

   ドライヤー

   hårtørrer

   乾かして

   tørre

   みたほうがいいですか

   er det bedst?

   Uddybende forklaring

   ドライヤー betyder her “hårtørrer”. Det er et låneord skrevet med katakana. I mønsteret Xで viser で, at X er det middel eller redskab, man bruger: ドライヤーで = “med en hårtørrer”. 乾かして kommer fra verbet 乾かす og betyder her “tørre”. 乾かす er transitivt: nogen tørrer noget. Formen 乾かして er te-formen, som her forbinder verbet med den følgende konstruktion. Den må ikke forveksles med 乾く, “blive tør”, hvor det, der tørrer, selv bliver beskrevet som tørt. みたほうがいいですか er den sidste del af mønsteret V-てみたほうがいいですか. Efter et andet verbs te-form betyder みる “prøve at gøre”; det er her bøjet som みた i konstruktionen V-てみたほうがいい. Hele mønsteret spørger høfligt, om det vil være bedst at prøve handlingen. ですか markerer det høflige spørgsmål. Japansk udelader subjektet i denne sætning. Den faste danske oversættelse gør den underforståede aktør til “jeg”, så spørgsmålet bliver “skal jeg prøve ...?”. Samlet betyder ドライヤーで “med en hårtørrer”, mens 乾かしてみたほうがいいですか betyder “skal jeg prøve at tørre den?”. Tilsammen bliver betydningen: “Skal jeg prøve at tørre den med en hårtørrer?”

4. 熱で被害がさらに大きくなることがあります。技術者に点検してもらいましょう。

   Varme kan forårsage mere skade. Få en tekniker til at undersøge den.

   熱で

   på grund af varmen

   被害

   skade

   さらに

   yderligere; mere

   大きくなる

   blive større

   ことがあります

   kan forekomme

   技術者

   tekniker

   点検してもらいましょう

   lad os få den undersøgt

   Uddybende forklaring

   熱で består af 熱 «varme» og partiklen で, som her markerer årsagen: «på grund af varme» eller «som følge af varme». で kan have andre funktioner i japansk, så betydningen «med» eller «på et sted» følger ikke automatisk af formen; her er årsagsforholdet fastlagt af sætningen. 被害 betyder «skade» eller «skadeomfang». Det er et substantiv, som kan bruges om skade, der allerede er sket, eller om hvor omfattende skaden er. I denne sætning er det dette skadeomfang, der beskrives som voksende. さらに betyder «yderligere» eller «endnu mere». Det lægger en ekstra grad oven på det, der allerede gælder. Eksempel: さらに悪くなる betyder «blive endnu værre». 大きくなる er 大きい «stor» i adverbial form 大きく + なる «blive». Konstruktionen betyder derfor bogstaveligt «blive stor», men med 被害 betyder den naturligt «blive større» eller «blive mere omfattende». Det er 大きい, ikke substantivet 被害, der har formen 大きく; なる er verbet «blive». Sammen med さらに får man mønsteret さらに + adverbial form + なる: «blive endnu mere ...». ことがあります udtrykker, at noget forekommer i nogle tilfælde: «det kan ske, at ...» eller «der er tilfælde, hvor ...». こと gør hændelsen eller forholdet til et grammatisk indhold, mens あります betyder «findes/forekommer» i denne konstruktion. Her handler det ikke om en fast påstand om, at skaden altid vokser, men om en mulig situation. 技術者 betyder «tekniker» eller «fagperson». Det er et substantiv for den person, der skal udføre undersøgelsen. Eksempel: 技術者に相談します betyder «jeg rådfører mig med en tekniker»; partiklen に markerer her personen, som handlingen rettes til. 点検してもらいましょう er en nyttig servicekonstruktion. 点検する betyder «undersøge» eller «foretage et eftersyn», og して er te-formen af する. Vて + もらう betyder, at taleren får eller modtager den fordel, at en anden udfører V; ましょう gør det til et forslag eller en opfordring: «lad os få ... undersøgt». I den faste sætning er genstanden udeladt, men den er den genstand, der tales om, og oversættelsen gengiver den som «den». Konstruktionen kan genbruges i 修理してもらいましょう — «lad os få den repareret». Samlet er 熱で被害がさらに大きくなることがあります «Varme kan forårsage mere skade»: på grund af varme kan skadeomfanget blive endnu større. 技術者に点検してもらいましょう er «Få en tekniker til at undersøge den» eller mere ordret «lad os få en tekniker til at foretage et eftersyn». Hele utterancen giver altså først en mulig konsekvens og foreslår derefter et teknisk eftersyn.

5. そのノートパソコンにプロジェクトのファイルが入っているので、心配です。

   Jeg er bekymret, fordi mine projektfiler ligger på den bærbare computer.

   その

   den

   ノートパソコン

   bærbar computer

   プロジェクト

   projekt

   ファイル

   fil

   入っている

   ligger i / er på

   ので

   fordi

   心配です

   er bekymret

   Uddybende forklaring

   その betyder her “den” og står foran ノートパソコン for at pege på en bestemt bærbar computer, som er identificerbar i situationen. Formen その ændrer sig ikke efter tal eller grammatisk køn; den bruges som bestemmende ord foran et substantiv. Til sammenligning bruges この om “denne” tættere på taleren og あの om “den dér” længere væk fra taleren. ノートパソコン er et substantiv for en bærbar computer. Det er et lånord skrevet med katakana. Eksempel: ノートパソコンを使います。 — “Jeg bruger en bærbar computer.” プロジェクト betyder “projekt” og er også et katakana-lånord. ファイル betyder “fil”. Sammen med den følgende partikel の danner de プロジェクトのファイル: “projektets filer” eller mere naturligt her “projektfiler”. Partiklen の forbinder normalt et modificerende substantiv med det substantiv, der kommer bagefter: AのB betyder “B, der hører til eller er knyttet til A”. 入っている betyder her, at filerne befinder sig på eller i computeren. Den bygger på verbet 入る (“gå ind”, “komme ind”, “blive lagt ind”). 入って er te-formen, og いる efter te-formen beskriver en fortsat tilstand eller et resultat, der gælder nu. Derfor beskriver 入っている ikke primært en bevægelse ind i computeren, men den aktuelle tilstand, at filerne ligger der. Eksempel: かばんに本が入っています。 — “Der er en bog i tasken.” ので markerer årsagen til det, der følger: “fordi” eller “da”. Her kommer årsagen først, og 心配です er resultatet eller talerens reaktion. Mønstret kan genbruges som Aので、Bです: “Fordi A, er B.” ので er en årsagsforbindelse, ikke en del af betydningen “ligge i”. 心配です betyder “er bekymret”. Det centrale ord er 心配, som fungerer som et na-adjektiv eller substantivisk prædikat, og です gør udsagnet høfligt. I nutidsformen 心配です beskrives talerens aktuelle bekymring; den angiver ikke i sig selv, hvor længe bekymringen har varet. Eksempel: 明日の天気が心配です。 — “Jeg er bekymret for morgendagens vejr.” Samlet er strukturen そのノートパソコンにプロジェクトのファイルが入っているので、心配です。 På den bærbare computer (そのノートパソコンに) er projektfilerne til stede (プロジェクトのファイルが入っている), og denne omstændighed er årsagen (ので) til, at taleren er bekymret (心配です). Den faste oversættelse angiver den tilsigtede læsning: “Jeg er bekymret, fordi mine projektfiler ligger på den bærbare computer.”

6. もう一度ノートパソコンに触る前に、別の端末からクラウドのバックアップを確認してください。

   Tjek din sikkerhedskopi i skyen fra en anden enhed, før du rører ved den bærbare computer igen.

   もう一度

   igen

   ノートパソコン

   bærbar computer

   触る

   røre ved

   前に

   før

   別の

   en anden

   端末

   enhed

   クラウド

   skyen

   バックアップ

   sikkerhedskopi

   確認してください

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   もう一度 betyder her “igen” eller “endnu en gang”. 一度 betyder bogstaveligt “én gang”, mens もう一度 er den faste måde at bede om eller beskrive en gentagelse på. Eksempel: もう一度言ってください。 — “Sig det igen, tak.” ノートパソコン er et låneord for en bærbar computer. Det er et substantiv; そのノートパソコン i den foregående sætning betyder “den bærbare computer”, men i denne sætning står der ikke その. 触る betyder her “røre ved”. Det er grundformen af verbet. I ノートパソコンに触る markerer に det, man rører ved. Eksempel: 画面に触らないでください。 — “Rør ikke ved skærmen, tak.” 前に betyder “før” i dette mønster. Efter en verbal grundform kan V-前に betyde “før man gør V”: 寝る前に betyder “før man går i seng”. Her er 触る前に altså “før du rører ved den”. 別の betyder “en anden” foran et substantiv. Det beskriver, at den pågældende enhed er forskellig fra den bærbare computer, uden at 別の i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: 別の方法を試します。 — “Jeg prøver en anden metode.” 端末 betyder “enhed” eller “terminal”, her i betydningen en elektronisk enhed. 別の端末 er derfor “en anden enhed”. Ordet kan bruges om forskellige slags elektroniske apparater, og den præcise type fastlægges af sammenhængen. クラウド betyder “skyen”, som i cloud-lagring. Det er et substantiv og står her foran の for at knytte skyen til den følgende sikkerhedskopi: クラウドのバックアップ — “sikkerhedskopien i skyen” eller “cloud-sikkerhedskopien”. バックアップ betyder “sikkerhedskopi”. Det er et låneord og et substantiv. I denne sætning er det det, der skal kontrolleres; dets tilknytning til skyen kommer fra クラウドの. 確認してください betyder “tjek venligst” eller “kontrollér, tak”. 確認する er grundformen “kontrollere/tjekke”, og 確認してください er mønstret V-てください, som bruges til en høflig anmodning. Eksempel: 内容を確認してください。 — “Kontrollér indholdet, tak.” Samlet bygges sætningen sådan op: もう一度 angiver gentagelsen, og ノートパソコンに触る前に betyder “før du rører ved den bærbare computer igen”. Derefter angiver 別の端末から den enhed, handlingen udføres fra; から betyder her “fra”. クラウドのバックアップを markerer sikkerhedskopien i skyen som det, der kontrolleres, og 確認してください er den høflige anmodning. Hele betydningen er derfor: “Tjek din sikkerhedskopi i skyen fra en anden enhed, før du rører ved den bærbare computer igen.”

7. ほとんどのファイルはすでに同期されていました。

   De fleste filer var allerede synkroniseret.

   ほとんどの

   de fleste

   ファイル

   filer

   すでに

   allerede

   同期されていました

   var synkroniseret

   Uddybende forklaring

   ほとんどの betyder her «de fleste af» og står foran det navneord, som mængdeudtrykket bestemmer. の forbinder mængdeudtrykket med navneordet: ほとんどのファイル = «de fleste filer». ほとんど kan også bruges uden の med betydningen «næsten», men i denne konstruktion angiver det en stor del af en gruppe. ファイル er et låneord og betyder «fil». Flertallet markeres ikke med en særlig endelse her; ファイル kan derfor betyde én eller flere filer, mens ほとんどの i denne sætning viser, at der menes de fleste i en gruppe. すでに betyder «allerede» og viser, at situationen var indtruffet før det relevante tidspunkt. Det står her foran den verbale del og lægger tidsbetydningen til hele tilstanden: filerne var allerede synkroniserede. 同期されていました bygger på 同期する, «at synkronisere». 同期される er den passive form, «blive synkroniseret», hvor filerne fremstilles som dem, der modtager handlingen; sætningen siger ikke, hvem eller hvad der udførte synkroniseringen. 同期されている udtrykker en igangværende eller bestående tilstand, og 同期されていました er den høflige datidsform af denne konstruktion: tilstanden gjaldt på et tidligere tidspunkt. Sammenlign den aktive form 同期しました, «synkroniserede», som fokuserer på den udførende part. Samlet er strukturen ほとんどの + navneord («de fleste + navneord») efterfulgt af すでに («allerede») og den passive tilstand 同期されていました («var synkroniserede»). Derfor betyder hele ytringen: «De fleste filer var allerede synkroniseret.»

8. ノートパソコンの電源は切ったままにして、すぐに起動しようとしないでください。

   Hold den bærbare computer slukket, og prøv ikke at tænde den for tidligt.

   ノートパソコン

   bærbar computer

   電源

   strøm; strømforsyning

   切ったままにして

   lad den være slukket

   すぐに

   med det samme

   起動

   starte en enhed

   しようとしないでください

   prøv venligst ikke at

   Uddybende forklaring

   ノートパソコン betyder her “bærbar computer”. Det er et sammensat substantiv, som kan bruges som emne eller objekt, for eksempel: ノートパソコンを使います。 — “Jeg bruger en bærbar computer.” 電源 betyder strømmen eller enhedens strømtilstand. I 電源は markerer は dette som sætningens tema: det er strømtilstanden, der skal holdes på en bestemt måde. 電源 er ikke det samme som selve computeren. 切ったままにして bygger på 切る, “at slukke” eller “at afbryde”. 切った er fortidsformen af 切る, men sammen med まま beskriver den en tilstand, der fortsætter: “i slukket tilstand”. Mønstret Vたままにする betyder at lade noget forblive i den tilstand, som verbet beskriver. Her betyder ままにして derfor “lad den være sådan”. して er te-formen af する og forbinder udtrykket med den høflige anmodning ください senere i sætningen. すぐに betyder “med det samme” eller “straks”. Her begrænser det tidspunktet for den handling, der nævnes bagefter: at starte computeren straks. 起動 betyder at starte en computer eller anden enhed. Det er et substantiv, der også kan fungere som verbal grunddel i 起動する. I den observerede form bliver det til 起動しよう: しよう er volitivformen af する efter 起動, altså “ville starte” eller “forsøge at starte” i konstruktionen her. しようとしないでください indeholder mønstret Vようとする, “forsøge at gøre V”, i negativ, høflig anmodning. しない er den negative form af する, og でください gør anmodningen høflig. Samlet betyder dette “prøv venligst ikke at …”. Det er ikke blot en neutral beskrivelse af, at handlingen ikke sker; det er en anmodning om ikke at forsøge den. Sætningen samles sådan: ノートパソコンの angiver, hvilken enheds 電源 der menes; 電源は切ったままにして beder modtageren om at lade strømmen være slukket; og すぐに起動しようとしないでください beder modtageren om ikke straks at forsøge at starte den. Den samlede betydning er: “Hold den bærbare computer slukket, og prøv ikke at tænde den for tidligt.”

9. 技術者のところに持って行って、次に何をすればいいか聞きます。

   Jeg tager den med til en tekniker og spørger, hvad det næste skridt er.

   技術者

   tekniker

   のところに

   hen til ...’s sted

   持って行って

   tage med hen

   次に

   derefter

   何をすればいいか

   hvad man skal gøre

   聞きます

   spørger

   Uddybende forklaring

   技術者 betyder her “tekniker”. Det er et selvstændigt navneord; formen ændres ikke for grammatisk køn. Et nyttigt mønster er Xのところ: “stedet hos/ved X”. のところに angiver destinationen: hen til eller til stedet hos nogen. に markerer det sted, man bevæger sig til, mens のところ gør udtrykket mere stedorienteret end blot “til X”. 持って行って er te-formen af 持って行く (“tage med/bringe hen”). 持つ betyder “holde eller have med”, og 行く betyder “gå”; sammen udtrykker de at tage noget væk fra talerens udgangspunkt hen til en destination. Te-formen forbinder denne handling med den næste handling. Eksempel: 本を持って行きます。 — “Jeg tager bogen med.” 次に betyder “derefter” eller “som det næste”. Det angiver rækkefølgen for det, der kommer efter det foregående. 次 er navneordsformen “det næste/næste”, og に gør det til et tids- eller rækkefølgeudtryk. 何をすればいいか er et indlejret spørgsmål: “hvad man skal gøre”. 何 spørger “hvad”, を markerer det, der gøres, og すれば er den betingede form af する (“gøre”). Sammen med いい får 〜すればいい betydningen “det er bedst/rigtigt at gøre …” eller “hvad skal man gøre?”. か markerer hele spørgsmålet inde i den større sætning. Eksempel: 何をすればいいですか。 — “Hvad skal jeg gøre?” 聞きます er den høflige ikke-fortidsform af 聞く. Her betyder 聞く “spørge”, fordi det tager et spørgsmål eller en oplysning som indhold; i andre sammenhænge kan det også betyde “høre/lytte til”. 聞きます kan derfor her gengives som “spørger”. Eksempel: 先生に聞きます。 — “Jeg spørger læreren.” Hele sætningen samler handlingerne sådan: Først tager taleren den bærbare computer med hen til teknikeren, og derefter spørger taleren teknikeren, hvad det næste er, man skal gøre. 持って行って forbinder transporten med 聞きます, mens 何をすればいいか er indholdet af spørgsmålet. Den høflige form 聞きます passer til en neutral, høflig formulering.

10. 技術者なら、被害をこれ以上大きくせずに点検できます。

    En tekniker kan undersøge den uden at gøre skaden værre.

    技術者

    tekniker

    なら

    hvis det er …

    被害

    skade

    これ以上

    mere end dette; yderligere

    大きくせずに

    uden at gøre større

    点検

    undersøgelse; kontrol

    できます

    kan gøre det

    Uddybende forklaring

    技術者 betyder her “tekniker”. Det er et substantiv; den nyttige form er den samme, når ordet står som personbetegnelse. Eksempel: 彼は技術者です。 — “Han er tekniker.” なら sættes efter et substantiv og gør det til en betingelse eller et udgangspunkt: “hvis det er en tekniker” eller i denne sammenhæng “hvis man er tekniker”. Her identificerer den teknikeren som den person, der kan udføre handlingen. Den er ikke i sig selv en markering af tal eller køn. 被害 betyder “skade” eller “skadens omfang”. Det er et substantiv, som ofte bruges om skade på mennesker, ting eller forhold. Eksempel: 被害を確認します。 — “Jeg kontrollerer skaden.” これ以上 betyder “mere end dette” eller “yderligere”. これ er “dette”, og 以上 angiver, at man går ud over den nuværende grænse. Her handler det om ikke at øge skadens omfang yderligere; これ behøver ikke at navngive en bestemt genstand. 大きくせずに bygger på 大きい “stor” og する “gøre”. 大きく er 大きい i den form, der kan stå foran する: “gøre større”. せずに er en mere formel/skriftlig negativ form af する med betydningen “uden at gøre”. Derfor betyder hele formen “uden at gøre større”; sammen med 被害 bliver den naturligt “uden at gøre skaden værre”. Eksempel: 問題を大きくせずに話し合います。 — “Vi taler om det uden at gøre problemet større.” 点検 er substantivet “eftersyn” eller “kontrol” og kan også indgå i verbet 点検する, “at kontrollere/undersøge”. Eksempel: 機械を点検します。 — “Jeg kontrollerer maskinen.” できます er den høflige form af できる, som her betyder “kan” eller “er i stand til”. Med 点検 danner det 点検できます, “kan undersøge/kontrollere”. できる kan også betyde “blive færdig” eller “blive til” i andre sammenhænge, men her udtrykker det mulighed eller evne til at udføre eftersynet. Samlet har sætningen mønstret substantiv + なら, efterfulgt af betingelsen 被害をこれ以上大きくせずに (“uden at gøre skaden værre”), og til sidst 点検できます (“kan undersøge den”). Med den betydning, som den faste oversættelse angiver, bliver helheden: “En tekniker kan undersøge den uden at gøre skaden værre.” Objektet for 点検 er ikke udtrykt som et særskilt japansk ord i denne sætning, men er medtaget som “den” i den faste oversættelse.