En forkert levering | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 配達は届きましたが、注文の一部が届いていません。

   Vores levering er kommet, men en del af bestillingen mangler.

   配達

   levering

   届きました

   er kommet

   注文

   bestilling

   一部

   en del

   届いていません

   mangler

   Uddybende forklaring

   配達 betyder her selve leveringen eller det, der er blevet leveret. Det er et substantiv og kan bruges i andre sammensætninger, for eksempel 配達員 (leveringsbud). I denne sætning er 配達 emnet, markeret med は: 配達は betyder omtrent “hvad leveringen angår”. 届きました er den høflige datidsform af 届く, “at nå frem” eller “at blive leveret”. Formen 届く → 届きました kombinerer verbets høflige -ます-stamme med datidsendelsen -ました. Her beskriver den, at leveringen er kommet frem. Eksempel: 荷物が届きました。 — “Pakken er kommet.” 注文 betyder “bestilling” eller “ordre”. Det er et substantiv; i 注文の一部 betyder の, at det følgende er en del af bestillingen: “en del af bestillingen”. Eksempel: 注文を確認します。 — “Jeg tjekker bestillingen.” 一部 betyder “en del” eller “en delmængde”. Det specificerer ikke i sig selv, hvor stor delen er. I kombinationen 注文の一部 er det altså en del af bestillingen, der er subjektet for det næste verb, markeret med が. 届いていません betyder her “er ikke kommet frem” eller “mangler”. Det bygger på 届く med te-formen 届いて, efterfulgt af いません, den høflige negative form af いる. Denne form fremstiller den manglende ankomst som den aktuelle situation: delen er stadig ikke ankommet. Den adskiller sig fra 届きません, som i en anden sammenhæng kan betyde “kommer ikke frem” eller “vil ikke komme frem”. Eksempel: まだ手紙が届いていません。 — “Brevet er endnu ikke kommet.” Hele opbygningen er 配達は届きましたが (“leveringen er kommet, men”) efterfulgt af 注文の一部が届いていません (“en del af bestillingen er ikke kommet”). が efter første del fungerer her som “men” mellem de to udsagn, mens が i 一部が markerer den del, hvis ankomst beskrives. Samlet betyder sætningen: “Vores levering er kommet, men en del af bestillingen mangler.”

2. サポートに連絡する前に、注文の詳細を確認してください。

   Tjek bestillingsoplysningerne, før du kontakter kundeservice.

   サポート

   kundeservice

   連絡する

   kontakte

   前に

   før

   注文

   bestilling

   詳細

   detaljer

   確認してください

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   サポート betyder her kundeservice eller support. Det er et låneord, som kan bruges om den afdeling eller tjeneste, man henvender sig til for at få hjælp. I denne sætning er det målet for handlingen 連絡する. 連絡する betyder at kontakte eller give besked. 連絡 er navneordsdelen, mens する gør udtrykket til et verbum; den observerede form er ordbogsformen. Japanske verber ændrer ikke form efter person eller tal. Et genanvendeligt mønster er Aに連絡する: at kontakte A. Eksempel: 店に連絡します。 — Jeg kontakter butikken. 前に betyder før. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet. Efter et verbum står 前に normalt efter verbets ordbogsform: 寝る前に betyder “før man går i seng”. Eksempel: 寝る前に、歯を磨きます。 — Før jeg går i seng, børster jeg tænder. 注文 betyder bestilling eller ordre. Her er det et navneord i udtrykket 注文の詳細, hvor の forbinder “bestilling” med det, der beskrives: bestillingens detaljer. 注文する kan i en anden sætning betyde “at bestille”, men i den faste sætning står 注文 ikke som dette verbum. 詳細 betyder detaljer eller oplysninger om noget. Her er det oplysningerne om bestillingen, ikke bestillingen som helhed. Mønstret Aの詳細 betyder “detaljerne vedrørende A” eller “A’s detaljer”. Eksempel: 旅行の詳細を確認します。 — Jeg tjekker rejsens detaljer. 確認してください er en høflig anmodning om at tjekke eller bekræfte noget. 確認する betyder “at kontrollere/tjekke”, og formen 確認して er dens て-form; ください efter en て-form danner anmodningen “vær venlig at …”. Konstruktionen V-てください kan derfor genbruges med andre verber, for eksempel 見てください。 — Se venligst. Samlet er strukturen 注文の詳細を確認してください “tjek bestillingsoplysningerne”, hvor を markerer det, der bliver tjekket. サポートに連絡する前に betyder “før du kontakter kundeservice”: に markerer den, man kontakter, og 前に placerer denne handling før hovedhandlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Tjek bestillingsoplysningerne, før du kontakter kundeservice.”

3. この袋は、私たちが注文したものと違います。

   Posen stemmer ikke overens med det, vi bestilte.

   この

   denne

   袋

   pose

   私たち

   vi

   注文した

   bestilte

   もの

   det, som

   違います

   stemmer ikke overens

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et substantiv: この袋 = “denne pose”. Formen peger på noget, der præsenteres som nært eller aktuelt for taleren; den er ikke i sig selv et personligt pronomen. 袋 betyder “pose” i denne sætning. Det er et substantiv; andre konkrete typer af beholdere kan kræve andre japanske ord, så ordet bør læres sammen med den betydning, der passer til genstanden her. 私たち betyder “vi”. たち bruges her til at markere en gruppe omkring 私; hele formen fungerer som et pronomen for talerens gruppe. Den præcise afgrænsning af gruppen fremgår ikke af sætningen. 私たちが gør gruppen til subjekt for den følgende handling. 注文した kommer fra verbet 注文する “at bestille”. した er den almindelige datidsform af する, og i 注文したもの beskriver den en ting, som allerede blev bestilt. Japansk placerer sådan en beskrivende ledsætning foran substantivet: 私たちが注文したもの = “det, vi bestilte”. もの betyder her “ting” eller mere naturligt “det, som”. Det gør den foregående beskrivelse til et substantivisk udtryk. Mønstret [beskrivende ledsætning]もの kan derfor bruges om “den ting, som …”; i denne sætning er beskrivelsen 私たちが注文した. 違います betyder her “stemmer ikke overens” eller “er anderledes”. Grundformen er 違う; 違います er den høflige form, der bruges til at fremsætte udsagnet. I mønstret AはBと違います sammenlignes A med B, og と markerer det, A afviger fra. Her er A この袋, mens B er 私たちが注文したもの. Samlet er この袋は emnet “denne pose”, og 私たちが注文したものと angiver sammenligningsgrundlaget “det, vi bestilte”. 違います siger, at posen ikke svarer til dette grundlag. Hele udsagnet betyder derfor: “Posen stemmer ikke overens med det, vi bestilte.”

4. 問題をはっきり説明できるように、袋の写真を撮ってください。

   Tag et billede af posen, så du kan forklare problemet tydeligt.

   問題

   problem

   はっきり

   tydeligt

   説明できる

   kan forklare

   ように

   så at

   袋

   pose

   写真

   billede; foto

   撮ってください

   tag venligst

   Uddybende forklaring

   問題 betyder her “problem” og er et substantiv. I 問題を markerer を, at problemet er det, der bliver forklaret. Et nyttigt mønster er Nを説明する = “forklare N”. Eksempel: 理由を説明します。 — “Jeg forklarer grunden.” はっきり er et adverbium med betydningen “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver her, hvordan forklaringen kan udføres. Det kan også bruges i andre sammenhænge, for eksempel はっきり言う — “sige det klart”. 説明できる betyder “kan forklare”. Grundformen er 説明する — “forklare”; できる efter et substantiv eller en verbal bestanddel udtrykker mulighed eller evne, så 説明できる betyder bogstaveligt, at man er i stand til at forklare. 説明する er ikke det samme som 説明できる: den første form siger “forklare”, mens den observerede form siger “kunne forklare”. Eksempel: 日本語で説明できます。 — “Jeg kan forklare det på japansk.” ように forbinder her formålet med den ønskede mulighed: Vできるように kan gengives som “så man kan V” eller “for at man skal kunne V”. Det står efter 説明できる, så hele delen 問題をはっきり説明できるように betyder “så du kan forklare problemet tydeligt”. 袋 betyder “pose”. I 袋の写真 forbinder の to substantiver: 袋の写真 er “et billede af posen”, hvor 袋 angiver, hvad billedet handler om eller viser. Eksempel: 箱の写真 — “et billede af æsken”. 写真 betyder “billede” eller “foto”. Det er substantivet i 袋の写真, mens 袋 præciserer, hvilket billede der menes. 撮ってください betyder “tag venligst”. Grundformen er 撮る — “tage” i betydningen at tage et foto. 撮って er te-formen, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: Vてください = “vær venlig at V” eller “gør venligst V”. Eksempel: 写真を撮ってください。 — “Tag venligst et billede.” Samlet bygges sætningen sådan op: 問題をはっきり説明できるように angiver formålet, nemlig at den anden person skal kunne forklare problemet tydeligt. 袋の写真を er det, der skal fotograferes, og 撮ってください er den høflige anmodning. Hele utterancen betyder derfor: “Tag et billede af posen, så du kan forklare problemet tydeligt.”

5. 私がサポートに、届いていない料理を送ってもらうように頼みましょうか。

   Skal jeg bede dem om at sende det manglende måltid?

   私が

   jeg

   サポートに

   til supporten

   届いていない

   ikke ankommet

   料理

   måltid

   送ってもらう

   få nogen til at sende

   ように頼みましょうか

   skal jeg bede om, at ...?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her «jeg» som den person, der tilbyder at handle. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen og angiver ikke tal eller køn; が markerer subjektet i denne sætning. Et genbrugeligt mønster er 私が Vましょうか – «skal jeg V?». サポートに er supporten som modtager af henvendelsen. サポート er et låneord, og に markerer her den person eller instans, som man retter en anmodning til. Det er altså ikke nødvendigvis en stedangivelse. Sammen med 頼む kan man bruge mønstret Xに頼む – «bede X om noget». 届いていない beskriver maden som noget, der ikke er ankommet. Grundformen er 届く («ankomme» eller «blive leveret»). Formen 届いている beskriver den aktuelle tilstand efter ankomsten, mens 届いていない nægter denne tilstand: maden er ikke kommet frem. I denne sætning passer betydningen «manglende/ikke ankommet» til oversættelsen. Eksempel: 荷物がまだ届いていません。 – «Pakken er stadig ikke ankommet.» 料理 er her «måltid» eller «ret». Ordet kan også bruges om madlavning eller retter mere generelt, men i denne sammenhæng er det den mad, der skal sendes. 届いていない料理 er en navneordsgruppe, hvor 届いていない står foran og beskriver 料理; japansk placerer sådanne beskrivelser før navneordet. 送ってもらう bygger på 送る («sende») efterfulgt af もらう («modtage»). Konstruktionen Vて + もらう viser, at taleren får den fordel, at en anden udfører handlingen. Her er den underforståede udfører supporten, og det, der sendes, er den manglende ret. Konstruktionen kan genbruges i 友だちに手伝ってもらう – «få en ven til at hjælpe mig»; den fremhæver talerens modtagne hjælp, ikke bare selve handlingen «hjælpe». ように頼みましょうか gør handlingen til indholdet af en høflig forespørgsel. Mønstret Vように頼む betyder «bede om, at nogen gør V». ましょうか er en høflig spørgende forslagform af ます-systemet og betyder her «skal jeg ...?». Det er ikke selve ように, der betyder «skal»; forslagsbetydningen kommer fra ましょうか. Sammen med den foregående handling bliver 送ってもらうように頼む til «bede dem om at sende den, så jeg får den sendt». Hele sætningen samler delene sådan: 私が («jeg») er den, der vil handle, サポートに angiver modtageren af anmodningen, og 届いていない料理 er den manglende ret. Taleren spørger høfligt, om vedkommende skal bede supporten om at sende den: «Skal jeg bede dem om at sende det manglende måltid?»

6. みんなが待てるなら、まず届いていない品を頼んでください。

   Bed først om den manglende vare, hvis alle kan vente.

   みんな

   alle

   待てるなら

   hvis man kan vente

   まず

   først

   届いていない

   ikke ankommet

   品

   vare

   頼んでください

   bed venligst om

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her “alle” og fungerer som subjekt for det følgende. Det er en almindelig betegnelse for en gruppe; が markerer subjektet, men er ikke taget med i denne frase. 待てるなら bygger på 待つ (“vente”). 待てる er potentialisformen og betyder “kan vente”; なら gør hele betingelsen til “hvis …”. Mønstret V-なら kan derfor genbruges sådan: 行けるなら = “hvis man kan tage af sted”. Her er betingelsen specifikt, at alle kan vente. まず betyder “først” og angiver rækkefølgen for den følgende handling. Det betyder ikke i sig selv “først og fremmest” som en stærk prioritering; her introducerer det den første anmodning. 届いていない beskriver 品, altså varen, som ikke er ankommet eller blevet leveret. Grundverbet er det intransitive 届く (“ankomme; blive leveret”). Formen 届いている beskriver en gældende tilstand efter ankomst eller levering, mens negationen 届いていない siger, at denne tilstand ikke gælder: varen er stadig manglende. Eksempel: 荷物が届いていない。 — “Pakken er ikke ankommet.” 品 betyder “vare” eller “produkt”. Det er navneordet, som 届いていない beskriver; sammen betyder de “den vare, der ikke er ankommet”. I andre sammenhænge kan 品 også bruges om en genstand eller en varetype, men her støtter oversættelsen betydningen “vare”. 頼んでください kommer af 頼む (“bede om; anmode om”). 頼んで er te-formen, og ください efter en te-form danner en høflig anmodning: “bed venligst om …”. Eksempel: 確認してください。 — “Kontrollér det venligst.” Her er det den manglende vare, der skal bedes om, ikke selve handlingen “vente”. Sætningen samles således: みんなが — “alle” — er subjektet; 待てるなら — “hvis alle kan vente” — angiver betingelsen; まず — “først” — angiver rækkefølgen; og 届いていない品を頼んでください — “bed venligst om den vare, der ikke er ankommet” — er den ønskede handling. Den samlede betydning er: “Bed først om den manglende vare, hvis alle kan vente.”

7. アプリには、キッチンですぐにもう一度用意できると書いてあります。

   Der står i appen, at køkkenet snart kan tilberede det igen.

   アプリ

   app

   キッチン

   køkken

   すぐに

   snart; straks

   もう一度

   igen; én gang til

   用意できる

   kan gøre klar

   書いてあります

   der står

   Uddybende forklaring

   アプリには angiver, at oplysningerne står i appen. アプリ betyder “app”, mens には består af stedmarkøren に og は, som fremhæver appen som informationssted eller -kilde. は er ikke en del af selve ordet アプリ. キッチンで angiver stedet, hvor handlingen foregår: “i køkkenet”. キッチン er et låneord for “køkken”, og で markerer normalt handlingsstedet. I den faste danske oversættelse fremstilles køkkenet som den, der kan tilberede det, men で markerer i sig selv ikke en aktør; den markerer stedet. すぐに betyder her “snart” og angiver, at handlingen ligger tæt på det relevante tidspunkt. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “straks”, altså uden ventetid, men den faste oversættelse vælger her “snart”. もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. Det markerer, at forberedelsen gentages. Et genbrugeligt mønster er もう一度 + handling, for eksempel もう一度確認する — “kontrollere igen”. 用意できる betyder her “kan tilberede/gøre det klar”. 用意する er grundformen for “at gøre klar eller forberede”, mens できる er et separat verbum, der betyder “kunne” eller “være mulig”. Sammen danner de mønstret 用意できる: “kunne gøre klar”. Det er derfor mere præcist at forstå udtrykket som 用意する + できる end som en bøjet potentialform af selve 用意する. Den faste oversættelse angiver køkkenet som aktør og “det” som det, der skal tilberedes; den japanske formulering angiver ikke disse roller med で alene. と書いてあります betyder “der står”. 書く er grundformen “at skrive”. I 書いてあります viser てあります, at noget er skrevet og nu foreligger som en oplysning; と markerer indholdet af det skrevne. Konstruktionen X と書いてあります kan genbruges som “der står, at X” eller mere bogstaveligt “der er skrevet X”. Samlet er strukturen アプリには、[キッチンで すぐに もう一度 用意できる] と書いてあります: “Der står i appen, at køkkenet snart kan tilberede det igen.” キッチンで angiver, hvor forberedelsen foregår, すぐに angiver den nære tid, もう一度 gentagelsen, og と書いてあります præsenterer hele udsagnet som den information, der står i appen.

8. まだ良い状態で届くことを確認してください。

   Sørg for, at det stadig kan komme frem i god stand.

   まだ

   stadig

   良い

   god

   状態

   tilstand

   届く

   nå frem

   確認してください

   sørg for at / bekræft

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig”: noget fortsætter med at være eller ske på det relevante tidspunkt. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her passer “stadig” med den faste oversættelse. 良い er et beskrivende ord med betydningen “god”. Den modsatte grundbetydning er 悪い (“dårlig”). I 良い状態 beskriver 良い substantivet 状態; 状態 er altså ikke en bøjet form af 良い. 状態 betyder “tilstand” eller “forfatning”. Mønstret 良い状態 kan genbruges om noget, der er i god stand, for eksempel 良い状態で使う — “bruge det i god stand”. Partiklen で angiver her den tilstand eller måde, som noget sker i. 届く betyder “nå frem” eller “blive leveret”. Det er et intransitivt verbum: fokus er på, at noget når frem, ikke på en person, der aktivt leverer det. Formen 届く er grundformen og står her foran こと; 届くこと gør handlingen til et nominaliseret indhold, omtrent “det at nå frem”. Et nyttigt kontrastord er 届ける, “bringe eller levere noget”, som er transitivt og normalt har et direkte objekt. 確認してください er en høflig anmodning om at kontrollere eller bekræfte noget. Grundformen er 確認する (“kontrollere/bekræfte”), og formen består af 確認して i て-form plus ください. Anmodningen gælder her indholdet 届くこと, ikke selve verbet 届く som en anmodningsform. Samlet er opbygningen まだ + 良い状態で + 届くこと + 確認してください: “Sørg for eller bekræft, at det stadig kan nå frem i god stand.” まだ knytter sig til det fortsatte forhold, 良い状態で angiver tilstanden under det at nå frem, og 届くこと er det indhold, der skal kontrolleres. Hele ytringen er derfor en høflig anmodning om at bekræfte, at det stadig kan komme frem i god stand.

9. 私は、届いていない品を丁寧に頼みます。

   Jeg vil bede høfligt om den manglende vare.

   私は

   jeg (som emne)

   届いていない

   ikke ankommet

   品

   vare

   丁寧に

   høfligt

   頼みます

   beder om

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet eller det, man taler om. Her følger den danske oversættelse læsningen “jeg”. 私 ændrer ikke grammatisk form efter køn eller antal. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 届いていない kommer fra verbet 届く (“ankomme; nå frem”). Formen beskriver her, at varen endnu ikke er nået frem. Den er dannet med -ている og benægtelsen -ていない; i denne sammenhæng fremhæves den manglende ankomst som en aktuel tilstand. 届く er et intransitivt verbum, så varen er det, der ankommer, ikke et direkte objekt, som nogen “ankommer”. Eksempel: 荷物が届いていない。 — “Pakken er ikke ankommet.” 品 er et substantiv for en vare eller genstand, her en vare i denne sammenhæng. I nominalgruppen 届いていない品 betyder det “den vare, der ikke er ankommet”. を, som står efter 品 i kildesætningen, markerer hele nominalgruppen som det, der bliver bedt om; partiklen er ikke en del af citatet 品. 丁寧に er adverbialformen af na-adjektivet 丁寧な og betyder her “høfligt” eller “på en omhyggelig måde”. Endelsen -に gør denne type adjektiv egnet til at beskrive, hvordan en handling udføres. Eksempel: 丁寧に説明します。 — “Jeg forklarer det høfligt/omhyggeligt.” 頼みます er den høflige ikke-fortidsform af 頼む, “bede om” eller “anmode om”. Her betyder den, at taleren beder om varen. Formen kan også bruges om andre anmodninger; den betyder ikke alene, at en fremtidig handling med sikkerhed vil ske. Eksempel: 店員に確認を頼みます。 — “Jeg beder medarbejderen om at undersøge det.” Sammensætningen er 私は + 届いていない品を + 丁寧に + 頼みます: “Jeg beder høfligt om den vare, der ikke er ankommet.” Den relative beskrivelse 届いていない står foran substantivet 品, og を markerer hele udtrykket som genstand for 頼みます. Samlet giver sætningen derfor betydningen: “Jeg vil bede høfligt om den manglende vare.”

10. サポートが対応できるよう、写真と注文の詳細を添えてください。

    Vedlæg billedet og bestillingsoplysningerne, så kundeservice kan hjælpe.

    サポート

    support eller kundeservice

    対応できる

    kan hjælpe eller håndtere sagen

    よう

    sådan at; markerer formål eller ønsket resultat

    写真

    foto

    注文

    bestilling

    詳細

    detaljer

    添えてください

    vedlæg venligst

    Uddybende forklaring

    サポート betyder her kundeservice eller support. Det er et låneord skrevet i katakana og fungerer som et navneord. I japansk kan サポートが markere supporten som den part, der skal kunne udføre den følgende handling. 対応できる betyder her “kan hjælpe” eller “kan håndtere sagen”. Den bygger på 対応する (“at håndtere eller reagere på en sag”) i den mulige form 対応できる, altså “kan håndtere”. できる står efter handlingen og udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: 担当者が対応できる。 — “Den ansvarlige kan håndtere sagen.” よう bruges her i mønstret …よう、… for at angive et ønsket resultat eller formål: “så at … kan …”. Det handler her om at gøre noget, så supporten kan hjælpe; det er ikke selve anmodningen om at kunne hjælpe. Eksempel: 忘れないよう、メモしてください。 — “Skriv det ned, så du ikke glemmer det.” 写真 betyder “foto” eller “billede”. Det er et navneord, og 写真と forbinder det med det næste navneord med betydningen “foto og …”. Eksempel: 写真を送ってください。 — “Send venligst et foto.” 注文 betyder “bestilling” eller “ordre”. Her står det foran 詳細 og indgår i sammensætningen 注文の詳細, “bestillingsoplysningerne” eller “detaljerne om bestillingen”. の forbinder de to navneord og viser denne relation. 詳細 betyder “detaljer” eller “oplysninger”. I 注文の詳細 er det 詳細, der er hovednavnet, mens 注文 angiver, hvilken bestilling oplysningerne handler om. Eksempel: 注文の詳細を確認します。 — “Jeg kontrollerer bestillingsoplysningerne.” 添えてください betyder “vedlæg venligst” eller “tilføj venligst”. Det kommer af verbet 添える, “at vedlægge eller føje til”. Formen 添えて er verbets forbindelsesform, og ください efter den bruges til en høflig anmodning. Eksempel: 領収書を添えてください。 — “Vedlæg venligst kvitteringen.” Samlet er 写真と注文の詳細を objektet for 添えてください: “vedlæg venligst fotoet og bestillingsoplysningerne”. サポートが対応できるよう angiver formålet, nemlig “så supporten kan hjælpe”. Hele utterancen betyder derfor: “Vedlæg billedet og bestillingsoplysningerne, så kundeservice kan hjælpe.”