En plan efter at være blevet låst ude | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は締め出されていて、予備の鍵はアパートの中にあります。

   Jeg er låst ude, og min ekstra nøgle er inde i lejligheden.

   私

   jeg

   締め出されていて

   er låst ude

   予備

   ekstra; reserve

   鍵

   nøgle

   アパート

   lejlighed

   中にあります

   er inde i

   Uddybende forklaring

   私 betyder her “jeg” og er den talendes førstepersonspronomen. は gør 私 til emnet: “hvad mig angår”. Et eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 締め出されていて beskriver, at taleren er blevet holdt ude eller låst ude, og at denne situation gælder nu. Formen bygger på det passive 締め出される (“blive lukket ude”) og 締め出されていて er en て-form, der forbinder situationen med det næste udsagn. Det er ikke den aktive form 締め出す (“lukke nogen ude”): i den aktive form er nogen årsag til, at en anden bliver lukket ude. 予備 betyder “ekstra” eller “reserve”. Sammen med の og 鍵 danner det 予備の鍵: “den ekstra nøgle” eller “reservenøglen”. の forbinder her den beskrivende del med navneordet, ligesom i mønsteret AのB = “B, der hører til eller beskrives af A”. 鍵 betyder “nøgle”. I 予備の鍵 er det hovednavneordet, mens 予備 beskriver, hvilken slags nøgle der er tale om. Den faste oversættelse identificerer denne nøgle som talerens ekstra nøgle; japansk udtrykker ikke nødvendigvis ejerskab med et særskilt 私の i netop denne formulering. アパート betyder “lejlighed” eller “lejlighedsbygning”. Med の中 bliver det アパートの中: “inde i lejligheden”. Her forbinder の stednavnet med 中 (“inderside/inde i”). Et eksempel: 箱の中 — “inde i kassen”. 中にあります betyder, at noget ikke-levende befinder sig et bestemt sted: “er inde i”. に markerer stedet, og あります er den høflige form af ある, som bruges om ikke-levende ting og genstande. Det adskiller sig fra います, som bruges om levende væsener. I denne sætning er det nøglen, der befinder sig inde i lejligheden. Hele udsagnet samles sådan: 私は sætter taleren som emne; 締め出されていて siger, at taleren er låst ude; 予備の鍵は gør den ekstra nøgle til næste emne; og アパートの中にあります placerer den inde i lejligheden. Derfor betyder sætningen: “Jeg er låst ude, og min ekstra nøgle er inde i lejligheden.”

2. まず大家さんに連絡してみてください。

   Prøv først at kontakte udlejeren.

   まず

   først

   大家さん

   udlejer

   連絡して

   kontakte

   みてください

   prøv venligst

   Uddybende forklaring

   まず betyder “først” og markerer rækkefølgen: denne handling skal komme før de næste trin. Et nyttigt mønster er まず X = “først X”. 大家さん betyder her “udlejeren”. 大家 er ordet for udlejer eller ejendomsejer, og さん er et høfligt tiltale- eller omtaleled, som gør betegnelsen respektfuld. 大家さん er derfor ikke et personnavn, men en høflig betegnelse for udlejeren. 連絡して kommer fra verbet 連絡する, “at kontakte”. Formen 連絡して er te-formen. Her forbinder den kontakt-handlingen med den følgende konstruktion: 連絡してみる betyder “at prøve at kontakte”. Et andet eksempel er 先生に連絡してみます。 — “Jeg vil prøve at kontakte læreren.” Partiklen に viser her, hvem kontakten rettes til. みてください består i denne brug af te-formen みて fra みる plus ください. Efter et andet verbs te-form betyder みる ikke almindeligt “se”, men “prøve at gøre noget”. ください gør udtrykket til en høflig anmodning. Derfor betyder 連絡してみてください samlet “prøv at kontakte”. Eksempel: 読んでみてください。 — “Prøv at læse det.” Sætningen bygges således op: まず (“først”) + 大家さんに (“udlejeren” som den, kontakten rettes til) + 連絡してみてください (“prøv venligst at kontakte”). Hele betydningen er: “Prøv først at kontakte udlejeren.”

3. それから、すぐに助けてもらえないなら、鍵屋に電話してください。

   Ring derefter til en låsesmed, hvis du ikke snart kan få hjælp.

   それから

   derefter

   すぐに

   snart; straks

   助けてもらえない

   ikke kan få hjælp

   なら

   hvis det er tilfældet

   鍵屋

   låsesmed

   電話してください

   ring venligst

   Uddybende forklaring

   それから betyder her “derefter” og fører dette næste råd videre fra den foregående handling. Det kan også bruges til at markere det næste punkt i en rækkefølge. すぐに angiver, at hjælpen skal komme hurtigt; i denne sætning svarer det til “snart”. Ordet kan også betyde “straks”, når fokus er på noget, der skal ske med det samme. Den præcise tidsnuance afhænger af sammenhængen. 助けてもらえない bygger på 助けてもらう, “at få hjælp” eller mere bogstaveligt “at få en anden til at hjælpe en”. I V-てもらう er subjektet den person, der modtager hjælpen eller fordelen; det er ikke nødvendigvis taleren. もらえない er den negative form af den mulige form もらえる: “ikke kunne få”. Her beskriver formen, at man ikke kan få hjælp snart, ikke blot at man ikke ønsker hjælp. なら gør den foregående situation til en betingelse: “hvis det er sådan” eller “hvis det sker”. Sammen bliver 助けてもらえないなら “hvis man ikke kan få hjælp”. なら kan bruges efter en situation, som et råd eller en reaktion bygger på. 鍵屋 er en 鍵-屋-sammensætning: en person eller virksomhed, der arbejder med låse og nøgler, altså en låsesmed. 屋 bruges i flere ord om en fagperson eller forretning inden for et bestemt område; betydningen skal dog læres fra den konkrete sammensætning. 電話してください er en høflig anmodning: “ring venligst”. 電話する betyder “at ringe” eller “at telefonere”, og してください dannes af する i anmodningskonstruktionen 〜てください. Konstruktionen kan genbruges efter en handling, man beder nogen om at udføre, for eksempel 待ってください = “vent venligst”. Hele sætningen samler delene sådan: それから “derefter” + すぐに助けてもらえないなら “hvis man ikke snart kan få hjælp” + 鍵屋に電話してください “ring venligst til en låsesmed”. Den faste danske betydning er derfor: “Ring derefter til en låsesmed, hvis du ikke snart kan få hjælp.”

4. メッセージを残しましたが、大家さんはまだ返事をしていません。

   Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.

   メッセージ

   besked

   残しました

   lagde eller efterlod

   大家さん

   udlejer

   まだ

   endnu

   返事

   svar

   していません

   har ikke gjort

   Uddybende forklaring

   メッセージ betyder her “besked”. Det er et låneord skrevet med katakana. Sammen med を markeres det som det, handlingen retter sig mod: メッセージを = “en besked” som objekt. 残しました kommer af verbet 残す, “at efterlade” eller “at lade blive”. Formen 残しました er høflig datid: 残し + ました. Her betyder den, at taleren lagde eller efterlod en besked. Et genbrugeligt mønster er Xを残しました = “jeg efterlod X”. が står efter den første del og forbinder den med en kontrast: “men”. Det gør ikke den første handling negativ; kontrasten kommer i den følgende del. 大家さん betyder “udlejer” eller “ejer af ejendommen” her. 大家 betegner udlejeren/ejeren, og さん er en høflig tiltale- eller omtaleendelse. Den danske oversættelse identificerer personen som udlejeren. まだ betyder “endnu” i denne sætning. Sammen med en nægtet handling giver det mønstret まだ ... していません = “har endnu ikke ...”. Det er netop kombinationen med nægtelsen, der giver betydningen “endnu ikke”. 返事 betyder “svar”. I den almindelige konstruktion 返事をする betyder det “at svare” eller mere bogstaveligt “at give et svar”. Her er 返事 objektet for を, mens する bærer selve handlingsformen. していません kommer af する, “at gøre”, og indgår her i 返事をする. Formen していません er høflig nægtelse af en igangværende eller relevant tilstand: handlingen er ikke blevet udført på det relevante tidspunkt. Med まだ bliver betydningen “har endnu ikke svaret”. していません er ikke i sig selv et selvstændigt “svar”; den får sin konkrete handling fra 返事をする. Et genbrugeligt eksempel er まだ電話していません。 — “Jeg har endnu ikke ringet.” Her viser まだ plus していません samme mønster med en anden handling. Hele sætningen bygges sådan: メッセージを残しました betyder “jeg lagde en besked”; が laver kontrasten “men”; og 大家さんはまだ返事をしていません betyder “udlejeren har endnu ikke svaret”. Samlet: “Jeg lagde en besked, men udlejeren har ikke svaret endnu.”

5. すぐに中に入る必要がなければ、もう少し待ってください。

   Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.

   すぐに

   med det samme

   中

   indersiden; indenfor

   入る

   gå ind

   必要がなければ

   medmindre det er nødvendigt

   もう少し

   lidt længere

   待ってください

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder her “med det samme” eller “straks”. Det er adverbiet すぐに, som angiver, at en handling skal ske uden ventetid. Et nyttigt eksempel er すぐに来てください。 — “Kom med det samme, tak.” 中 betyder “indenfor” eller “indersiden” her. I 中に viser partiklens に, at det at gå ind har et mål eller en destination: “ind i”. 中 kan også bruges om et indre område mere generelt; den præcise betydning afhænger af sammenhængen. 入る betyder “gå ind” eller “komme ind”. Det er grundformen. I denne sætning står den før 必要, så hele forbindelsen handler om nødvendigheden af at gå ind: 入る必要 = “behov for at gå ind”. Et eksempel er 部屋に入る。 — “Jeg går ind i værelset.” Her markerer に destinationen, ligesom i 中に. 必要がなければ betyder “hvis det ikke er nødvendigt” og fungerer i helheden som “medmindre det er nødvendigt”. 必要 er et navneord, der betyder “nødvendighed” eller “behov”. Mønstret verbets grundform + 必要がある betyder “det er nødvendigt at …”, mens verbets grundform + 必要がない betyder “det er ikke nødvendigt at …”. Her bliver ない til den betingede form なければ: 必要がなければ = “hvis der ikke er nødvendighed”. I den konkrete sætning er det, der ikke behøver at være nødvendigt, 中にすぐに入る: at gå ind med det samme. Den negative betingelse knytter sig altså til hele forbindelsen, ikke kun til ordet 中. Eksempel: 急ぐ必要がなければ、ゆっくりしてください。 — “Hvis det ikke er nødvendigt at skynde sig, så tag det roligt.” もう少し betyder “lidt længere” her. もう føjer betydningen “yderligere” til 少し, som betyder “lidt”, så udtrykket angiver en lille ekstra mængde eller varighed. I denne sætning gælder det ekstra tidsrum for det at vente. Eksempel: もう少し待ちます。 — “Jeg venter lidt længere.” 待ってください betyder “vent venligst”. 待つ er grundformen “vente”; 待って er dens te-form, og ください efter en te-form bruges til en høflig anmodning. Derfor er 待ってください en anmodning, ikke en konstatering af, at nogen allerede venter. Eksempel: ここで待ってください。 — “Vent her, tak.” Samlet består sætningen af betingelsen すぐに中に入る必要がなければ — “medmindre det er nødvendigt at gå ind med det samme” — og anmodningen もう少し待ってください — “vent lidt længere, tak”. Hele betydningen er derfor: “Vent lidt længere, medmindre du har brug for at komme ind med det samme.”

6. 誰かが助けに来たら、ここに住んでいることを証明しなければならないかもしれません。

   Jeg bliver måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.

   誰かが

   nogen

   助けに

   for at hjælpe

   来たら

   hvis kommer

   ここに

   her

   住んでいる

   bor

   こと

   det at …

   証明しなければならない

   skal bevise

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   誰かが betyder her “nogen”. 誰か er et ubestemt pronomen for en person, og が markerer den person, der kommer. Det siger ikke, hvem personen konkret er. Til sammenligning betyder 誰 “hvem” i et direkte spørgsmål. 助けに indgår i mønstret verbets stamme + に来る, som angiver formålet med at komme. 助ける betyder “at hjælpe”, og stammen 助け kombineret med に来る giver “komme for at hjælpe”. Her står に altså ikke for et sted. 来たら kommer fra 来る “at komme”. Formen 来たら er たら-betingelsen: “hvis/når …”. Selvom den indeholder en form, der også bruges om fortid, angiver hele konstruktionen her en betingelse, ikke nødvendigvis en allerede afsluttet fortidshandling. 助けに来たら betyder derfor “hvis nogen kommer for at hjælpe”. Et eksempel: 雨が降ったら、帰ります。 — “Hvis det regner, tager jeg hjem.” ここに betyder “her”; ここ er et stedord for dette sted, og に markerer stedet i forbindelse med at bo. I denne sætning er det stedet, hvor taleren bor. 住んでいる betyder her “bor”. Grundformen er 住む “at bo”. 住んでいる beskriver en igangværende eller bestående tilstand, dannet med ている; med et verbum som 住む forstås resultatet naturligt som “bor” snarere end kun handlingen “er i gang med at flytte ind”. Et eksempel: 東京に住んでいます。 — “Jeg bor i Tokyo.” こと gør den foregående verbale del til noget, man kan omtale som et faktum eller forhold. ここに住んでいること betyder derfor “det forhold, at jeg bor her”. Konstruktionen verbets form + こと kan bruges til at nominalisere en hel handling eller tilstand, for eksempel 日本語を勉強すること — “det at studere japansk”. 証明しなければならない betyder “skal være nødt til at bevise”. Grundformen er 証明する “at bevise”. Her er し stammen, なければ en betinget form af den negative del, og ならない betyder bogstaveligt, at noget “ikke må/kan være anderledes”; sammen danner de den almindelige nødvendighedskonstruktion verbets negative form + なければならない: “skal” eller “er nødt til at”. Det er 証明する, ikke こと, der bøjes i denne konstruktion. Et eksempel: 名前を書かなければなりません。 — “Jeg skal skrive mit navn.” かもしれません betyder “måske” og gør udsagnet usikkert. Den høflige form er かもしれません; den mere uformelle variant er かもしれない. Her gælder muligheden hele udsagnet om nødvendigheden: taleren siger, at det måske bliver nødvendigt at bevise det, ikke at selve beviset allerede er sikkert påkrævet. Samlet bygges sætningen sådan op: 誰かが助けに来たら — “hvis nogen kommer for at hjælpe”; ここに住んでいること — “det, at jeg bor her”; 証明しなければならない — “skal være nødt til at bevise”; og かもしれません — “måske”. Hele betydningen er: “Jeg bliver måske nødt til at bevise, at jeg bor her, hvis nogen kommer for at hjælpe.”

7. 身分証明書をすぐ出せるようにして、暖かい場所で待ってください。

   Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.

   身分証明書

   legitimation

   すぐ

   straks

   出せる

   kan tage frem

   ようにして

   så det er muligt at …

   暖かい

   varm

   場所

   sted

   待ってください

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   身分証明書 betyder her legitimation eller et identitetsdokument. Det er et sammensat navneord: 身分 henviser til identitet eller status, og 証明書 er et dokument, der beviser noget. Sammen bruges det om et dokument, man kan identificere sig med. Partiklen を markerer dette som genstand for handlingen. すぐ betyder her straks eller med det samme. Det lægger sig til 出せる og angiver, at dokumentet skal kunne tages frem uden forsinkelse. 出せる er potentialisformen af verbet 出す (tage frem, fremvise eller få ud). 出す → 出せる betyder altså “kan tage frem/fremvise”. I denne sætning handler formen om, at taleren skal kunne fremvise legitimationen hurtigt; den betyder ikke alene, at handlingen faktisk udføres nu. Et genanvendeligt eksempel er: すぐ出せます。 — “Jeg kan tage det frem med det samme.” ようにして bygger på ようにする, “at sørge for, at noget bliver muligt eller kommer til at være sådan”. Her kombineres det med potentialisformen 出せる: 出せるようにする betyder “sørge for, at man kan tage det frem”. I den faste oversættelse bliver dette naturligt til at have legitimationen klar. Formen して er te-formen af する og forbinder denne anmodning med den følgende anmodning. 暖かい er et i-adjektiv og betyder varm. Dets grundform er allerede 暖かい; foran et navneord beskriver det dette navneord direkte, som i 暖かい場所 — “et varmt sted”. Det er ikke selve 場所, der bøjes som adjektiv. 場所 betyder sted eller plads. I 暖かい場所 er det det sted, hvor man skal vente. Partiklen で efter denne navneordsforbindelse markerer stedet, hvor handlingen foregår. 待ってください er en høflig anmodning om at vente. 待つ betyder “vente”, 待って er te-formen, og ください gør te-formen til en høflig anmodning: “vent venligst”. Her er 待って ikke en fortidsform. Samlet forbinder 身分証明書をすぐ出せるようにして genstanden med anmodningen om at sørge for, at den straks kan tages frem. 暖かい場所で待ってください betyder derefter “vent venligst et varmt sted”, hvor で angiver ventestedet. Hele ytringen betyder derfor: “Hav din legitimation klar, og vent et varmt sted.”

8. 必要でない限り、鍵屋には電話したくありません。

   Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.

   必要でない限り

   medmindre det er nødvendigt

   鍵屋

   låsesmed

   電話したくありません

   vil ikke ringe

   Uddybende forklaring

   必要でない限り betyder her “medmindre det er nødvendigt” eller mere bogstaveligt “så længe det ikke er nødvendigt”. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed” og fungerer her som et navneord eller な-adjektiv. でない er den negative form af kopulaen efter denne type ord, altså “er ikke”. 限り afgrænser betingelsen. Et genbrugeligt mønster er Xでない限り = “så længe X ikke er tilfældet”; i denne sætning bliver det naturligt til “medmindre det er nødvendigt”. 鍵屋 betyder “låsesmed”. Det er et navneord. I 鍵屋には markerer に den person eller forretning, man ringer til, mens は gør dette led til et fremhævet eller kontrasteret emne. 鍵 betyder “nøgle”, og 屋 kan indgå i ord for en person eller forretning inden for et bestemt område, men her er det bedst at lære 鍵屋 som betegnelsen “låsesmed”. 電話したくありません udtrykker “vil ikke ringe”. Det selvstændige udsagnsord er 電話する, “at ringe telefonisk”. Dets ønskede form er 電話したい, “vil ringe”; 電話したくない betyder “vil ikke ringe”, og den høflige negative form i sætningen er 電話したくありません. Endelsen -たい knytter sig her til verbets stamme og udtrykker talerens ønske; -たくない nægter ønsket. Sætningen siger derfor ikke, at et opkald faktisk sker. Samlet får man: 必要でない限り (“medmindre det er nødvendigt”) + 鍵屋には (“til en låsesmed”, med fremhævelse eller kontrast) + 電話したくありません (“vil jeg ikke ringe”). Hele ytringen betyder: “Jeg vil ikke ringe til en låsesmed, medmindre det er nødvendigt.”

9. 大家さんがまだ返事をしなければ、鍵屋に電話して状況を説明してください。

   Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.

   大家さん

   udlejer

   まだ

   stadig

   返事をしなければ

   hvis der ikke svares

   鍵屋

   låsesmed

   電話して

   ringe

   状況

   situation

   説明してください

   forklar venligst

   Uddybende forklaring

   大家さん betyder her “udlejeren”. 大家 er ordet for en udlejer eller ejendomsejer, og さん er en høflig tiltale-/omtaleendelse. Endelsen er ikke en del af selve ordet “udlejer”. Et lignende mønster er 店員さん “butiksmedarbejderen” eller høfligt “butiksmedarbejder”. まだ betyder “stadig” her og viser, at situationen fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også betyde “endnu” i andre sammenhænge, men her knytter det sig til, at der stadig ikke er kommet svar. 返事をしなければ bygger på udtrykket 返事をする, “at svare” eller bogstaveligt “at give et svar”. する er grundformen “gøre”; den negative form er しない, og betingelsesformen しなければ betyder “hvis [man] ikke gør”. Derfor betyder hele udtrykket i denne sætning “hvis udlejeren ikke svarer”. Det underforståede subjekt forstås her som 大家さん, fordi det er den deltager, som den danske oversættelse angiver. Mønstret V-なければ kan genbruges, for eksempel 急がなければ “hvis man ikke skynder sig”. 鍵屋 betyder “låsesmed”. Det er et sammensat navneord: 鍵 er “nøgle” eller “lås”, og 屋 kan i sådanne sammensætninger betegne en person eller forretning, der arbejder med noget. I den faste sætning er det den låsesmed, som der skal ringes til. 電話して er te-formen af 電話する, “at ringe (telefonisk)”. 電話する har 電話 “telefon” plus する “gøre”, men hele udtrykket fungerer som verbet “ringe”. Te-formen kan forbinde handlinger: 電話して説明する betyder “ringe og forklare”. Her fortsætter den med den efterfølgende opfordring 説明してください. 状況 betyder “situation” eller “omstændigheder”. Det er et navneord, som ofte bruges om de aktuelle forhold i en sag. Eksempel: 状況を説明する betyder “forklare situationen”. 説明してください betyder “forklar venligst”. 説明する er grundformen “forklare”; 説明して er dens te-form, og ください efter en te-form danner en høflig anmodning: V-てください = “vær venlig at gøre V”. Eksempel: 待ってください betyder “vent venligst”. Her er ください ikke en del af verbets grundform, men markerer den høflige anmodning. Samlet er strukturen 大家さんがまだ返事をしなければ “hvis udlejeren stadig ikke svarer”. Partiklen が markerer den deltager, der ikke svarer, mens -なければ laver betingelsen. Derefter angiver 鍵屋に電話して handlingen “ring til en låsesmed”, hvor に markerer modtageren eller destinationen for opkaldet. Til sidst følger den høflige anmodning 状況を説明してください, “forklar situationen”. Hele utterancen betyder derfor: “Hvis udlejeren stadig ikke svarer, så ring til en låsesmed og forklar situationen.”

10. ロビーに座って、携帯電話の電源を入れておけます。

    Jeg kan sidde i lobbyen og have min telefon tændt.

    ロビーに

    i lobbyen

    座って

    sidde

    携帯電話

    mobiltelefon

    電源

    strømmen eller tænd/sluk-funktionen

    入れておけます

    kan have tændt

    Uddybende forklaring

    ロビーに betyder her, at lobbyen er stedet, hvor man sidder. Partiklen に kan markere stedet for en tilstand eller position som 座る; den bruges ikke her til at markere et mål, man bevæger sig hen imod. 座って er te-formen af 座る (at sidde). Te-formen forbinder her denne handling med det næste: “sidde og …”. Et genbrugeligt eksempel er 座って待ちます — “jeg sidder og venter”. 携帯電話 er et navneord for “mobiltelefon”. 携帯 bruges også ofte alene om en mobiltelefon, men den fulde form her er 携帯電話. I 携帯電話の電源 forbinder の to navneord: 電源 er mobiltelefonens strøm eller tænd/sluk-funktion. Det er en almindelig del af udtrykket 電源を入れる, “at tænde”; modstykket er 電源を切る, “at slukke”. 入れておけます består af 入れて, te-formen af 入れる (her: at tænde), plus おけます, den høflige mulighedsform af おく. Konstruktionen ～ておく betyder, at man gør noget og lader resultatet eller tilstanden stå ved magt. Derfor betyder formen her ikke blot “kan tænde”, men “kan sørge for at have tændt” eller “kan lade være tændt”. ます gør udsagnet høfligt; mulighedsformen angiver, at handlingen er mulig. Et eksempel er ドアを開けておけます — “jeg kan lade døren stå åben”. Samlet bliver ロビーに座って til “sidde i lobbyen og”, mens 携帯電話の電源を入れておけます betyder “kan have mobiltelefonen tændt”. Det giver den faste betydning: “Jeg kan sidde i lobbyen og have min telefon tændt.” Den japanske verbform angiver ikke i sig selv personen; her er “jeg” den person, som den faste oversættelse identificerer.

11. そこで暖かくしながら、大家さんをもう少し待つことができます。

    Du kan holde dig varm der, mens du giver udlejeren lidt mere tid.

    そこで

    der

    暖かく

    varm

    しながら

    mens man gør noget

    大家さん

    udlejer

    もう少し

    lidt mere

    待つ

    vente

    ことができます

    kan gøre noget

    Uddybende forklaring

    そこで betyder her “der”. Formen そこ peger på et sted, og で markerer stedet, hvor handlingen foregår. Et nyttigt mønster er [sted]で: “på/i/der”. Eksempel: ここで待ちます。— “Jeg venter her.” 暖かく er く-formen af i-adjektivet 暖かい, “varm”. Her står den foran する og indgår derfor i 暖かくする, “at gøre eller holde varm”; den betyder ikke alene “at varme” i denne sætning. I den faste oversættelse bliver det naturligt “holde sig varm”. Eksempel: 部屋を暖かくします。— “Jeg holder værelset varmt.” しながら består her af する i ます-stammen し og ながら, “mens man gør”. Mønstret [verbets ます-stamme]ながら bruges om to samtidige handlinger, normalt med samme underforståede aktør. Her er handlingen 暖かくする: “mens man holder sig varm”. 大家さん betyder “udlejer” eller “ejer af boligen”. さん er en høflig tiltale-/omtaleendelse og gør ikke ordet til en anden grammatisk person eller et andet antal. I denne sætning er 大家さん den person, som der ventes på. Eksempel: 大家さんに聞きます。— “Jeg spørger udlejeren.” もう少し betyder “lidt mere” eller “lidt længere” afhængigt af, hvad der måles. もう betyder her “mere/yderligere”, mens 少し betyder “lidt”. Sammen modificerer de 待つ og viser, at ventetiden forlænges en smule. Eksempel: もう少し待ってください。— “Vent lidt længere, tak.” 待つ er grundformen “at vente”. Den kan tage den ventede person direkte med を, som i 大家さんを待つ. I denne sætning handler det om at vente på udlejeren; den faste danske oversættelse udtrykker samme situation som at give udlejeren lidt mere tid. Eksempel: 駅で友達を待ちます。— “Jeg venter på min ven på stationen.” ことができます betyder “kan gøre noget” eller “har mulighed for at gøre noget”. こと gør handlingen til det, der kan lade sig gøre, og できます er den høflige form af できる. Her står grundformen 待つ foran こと: 待つことができます, “kan vente”. Dette er en mulighedsform, ikke en befaling. Eksempel: ここで休むことができます。— “Man kan hvile her.” Samlet er strukturen そこで + 暖かくしながら + 大家さんをもう少し待つことができます: “Der kan du holde dig varm, mens du giver udlejeren lidt mere tid.” そこで angiver stedet, 暖かくしながら den samtidige måde eller ledsagende handling, og 大家さんをもう少し待つことができます selve muligheden for at vente lidt længere på udlejeren. Den høflige form できます passer til en neutral, høflig formulering.