Problemer med appen til vedligeholdelsesanmodninger | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. メンテナンス依頼アプリは、送信ボタンを押したあとで固まりました。

   Vedligeholdelsesappen frøs, efter at jeg trykkede på send-knappen.

   メンテナンス依頼アプリ

   vedligeholdelsesapp

   送信ボタン

   send-knap

   押したあとで

   efter at have trykket

   固まりました

   frøs

   Uddybende forklaring

   メンテナンス依頼アプリ betyder her “vedligeholdelsesappen” eller mere bogstaveligt “appen til vedligeholdelsesanmodninger”. Det er en sammensætning af メンテナンス (“vedligeholdelse”), 依頼 (“anmodning/opgave”) og アプリ (“app”). は markerer dette udtryk som sætningens tema. 送信ボタン betyder “send-knap”: 送信 er “afsendelse/sending”, og ボタン er “knap”. I 送信ボタンを markerer を, at send-knappen er det direkte objekt for handlingen bagefter. 押したあとで betyder “efter at have trykket”. Grundformen er 押す (“trykke”); den observerede form 押した er den uformelle fortidsform. あとで føjes til en handling eller begivenhed for at angive, at noget sker senere: V-たあとで = “efter at have gjort V”. Her er det underforståede subjekt for 押した kompatibelt med oversættelsens “jeg”; japansk behøver ikke gentage pronomenet. 固まりました betyder her, at appen “frøs” eller “holdt op med at reagere”. Grundformen er 固まる; den høflige fortidsform dannes som 固まりました. I denne softwarekontekst bruges verbet ikke om et fysisk materiale, der bliver fast, men om et program, der bliver uresponsivt. Samlet består strukturen af メンテナンス依頼アプリは (“vedligeholdelsesappen” som tema), 送信ボタンを押したあとで (“efter at [jeg] trykkede på send-knappen) og 固まりました (“frøs”). Hele udsagnet betyder derfor: “Vedligeholdelsesappen frøs, efter at jeg trykkede på send-knappen.”

2. もう一度試す前に、依頼が履歴に表示されているか確認してください。

   Tjek, om anmodningen vises i din historik, før du prøver igen.

   もう一度

   igen én gang

   試す

   prøve

   前に

   før

   依頼

   anmodning

   履歴

   historik

   表示されている

   vises

   か確認してください

   tjek, om

   Uddybende forklaring

   もう一度 betyder her “én gang til” eller “igen”. Det er en genbrugelig måde at markere, at en handling gentages; 一度 betyder én gang, og もう føjer betydningen “yderligere/igen” til. 試す er grundformen “at prøve” og står her i den neutrale form. I もう一度試す betyder det at forsøge handlingen igen. Eksempel: この方法を試す。 — “Jeg prøver denne metode.” 前に betyder “før”. Efter en verbal grundform bruges mønstret V-る前に om noget, der sker før handlingen: 寝る前に確認する。 — “Jeg tjekker det, før jeg går i seng.” Her danner 試す前に derfor tidsrammen “før du prøver igen”. 依頼 betyder “anmodning” eller “forespørgsel”. I denne sætning er det den anmodning, der skal findes i historikken. Ordet kan også bruges i sammensætninger om en formel anmodning, men her er den korte navneordsbetydning tilstrækkelig. 履歴 betyder “historik” eller “historikoversigt”. Med 履歴に angives historikken som det sted, hvor noget vises; partiklen に markerer her mål eller placering for visningen. Eksempel: 履歴に記録があります。 — “Der er en registrering i historikken.” 表示されている betyder her “er vist” eller “vises”. Formen bygger på 表示する “vise” og den passive form 表示される “blive vist”; ている beskriver den tilstand, der gælder nu: anmodningen står synligt i historikken. Den konkrete form ændres ikke efter, om det viste navneord er ental eller flertal. か確認してください er en høflig anmodning om at tjekke, om noget er tilfældet. か afslutter det indlejrede ja/nej-spørgsmål, mens 確認してください er 確認する “kontrollere/tjekke” i てください-formen, som beder modtageren gøre noget. Mønstret er ...か確認してください — “tjek, om ...”. Eksempel: 電源が入っているか確認してください。 — “Tjek, om strømmen er slået til.” Samlet er opbygningen もう一度試す前に (“før du prøver igen”) + 依頼が履歴に表示されているか (“om anmodningen vises i historikken”) + 確認してください (“tjek”). Hele ytringen betyder derfor: “Tjek, om anmodningen vises i din historik, før du prøver igen.” Formen てください gør anmodningen høflig og handlingsorienteret.

3. まだ読み込み中で、メッセージが送信されたかどうか分かりません。

   Den indlæser stadig, og jeg kan ikke se, om beskeden blev sendt.

   まだ

   stadig

   読み込み中

   indlæser

   メッセージ

   besked

   送信された

   blev sendt

   かどうか

   om ... eller ej

   分かりません

   ved ikke

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter på tidspunktet for udsagnet. Det står før tilstanden 読み込み中; en nyttig genanvendelig model er まだ + tilstand eller handling. 読み込み中 beskriver, at indlæsningen er i gang. 読み込み er et substantiv dannet af verbet 読み込む “indlæse”, og 中 markerer, at processen foregår nu. Mønstret N中 bruges om en aktivitet, der er i gang, for eksempel 作業中 “i gang med arbejdet”. メッセージ betyder “besked”. Det er et låneord, som fungerer som substantiv i japansk. I denne sætning er det den enhed, der beskrives af den følgende verbform. 送信された betyder her “blev sendt”. Grundformen er 送信する “sende”, og den relevante kæde er 送信する → 送信される → 送信された: først passivformen, derefter dens datidsform. 送信された fremstiller beskeden som det, der blev sendt; メッセージが markerer den som grammatisk subjekt for denne del. かどうか betyder “om … eller ej” og bruges efter en usikker ja/nej-sag. Her står det efter 送信された, så spørgsmålet er, om beskeden blev sendt. Det er ikke et spørgsmål om en ukendt person eller ting; til sammenligning bruges en spørgeform som いつ ved “hvornår”. 分かりません betyder her “kan ikke se/ved ikke”. Grundformen er 分かる “forstå eller vide/kunne afgøre”, og 分かりません er den høflige negative form. 分かる beskriver altså ikke selve afsendelsen, men talerens manglende mulighed for at afgøre svaret på 送信されたかどうか. 読み込み中で forbinder den igangværende indlæsning med den næste oplysning: den første del angiver den aktuelle situation, og で fører videre til メッセージが送信されたかどうか分かりません. Samlet betyder sætningen: “Den indlæser stadig, og jeg kan ikke se, om beskeden blev sendt.”

4. 問題をはっきり説明できるように、スクリーンショットを撮ってください。

   Tag et skærmbillede, så du kan forklare problemet tydeligt.

   問題

   problemet

   はっきり

   tydeligt

   説明できるように

   så du kan forklare

   スクリーンショット

   skærmbillede

   撮ってください

   tag venligst

   Uddybende forklaring

   問題 betyder her “problemet”. Det er et navneord, som kan bruges i mange sammenhænge om et problem eller en sag, der skal løses. Eksempel: 問題があります。 — “Der er et problem.” はっきり betyder “tydeligt” og beskriver her måden, problemet skal forklares på. Det er et adverbium; det ændrer altså handlingen 説明できる snarere end selve navneordet 問題. Eksempel: はっきり話してください。 — “Tal venligst tydeligt.” 説明できるように udtrykker “så du kan forklare”. 説明する betyder “at forklare”, mens 説明できる betyder “kunne forklare” eller “være i stand til at forklare”. Formen できる markerer denne mulighed eller evne. ように forbinder målet med den handling, der kommer bagefter: “for at … kan” eller “så … kan”. Subjektet er ikke skrevet på japansk, men den faste danske oversættelse angiver her “du”. Eksempel: 読めるように勉強します。 — “Jeg studerer, så jeg kan læse det.” スクリーンショット er et låneord og betyder “skærmbillede”. I denne sætning står det med partiklen を som genstand for handlingen 撮る. Japansk markerer ikke bestemthed med en særskilt artikel her. Eksempel: 写真を撮ってください。 — “Tag venligst et foto.” 撮ってください betyder “tag venligst”. 撮る er grundformen for “at tage” et foto eller et skærmbillede. 撮って er te-formen, og ください efter te-formen danner en høflig anmodning: 撮ってください — “tag venligst”. Det er ikke den almindelige betydning “give” af ください, men en fast høflig anmodningskonstruktion. Eksempel: 写真を撮ってください。 — “Tag venligst et foto.” Samlet bygges sætningen sådan op: 問題を markerer det, der skal forklares, og はっきり説明できるように angiver målet “så du kan forklare problemet tydeligt”. Derefter angiver スクリーンショットを det, der skal tages, og 撮ってください formulerer den høflige anmodning. Hele betydningen er derfor: “Tag et skærmbillede, så du kan forklare problemet tydeligt.”

5. 同じ依頼をもう一度送りたくありません。

   Jeg vil ikke sende den samme anmodning igen.

   同じ

   samme

   依頼

   anmodning

   もう一度

   igen; én gang til

   送りたくありません

   vil ikke sende

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her “samme” og står foran 依頼, som det beskriver: 同じ依頼 = “den samme anmodning”. Ordet 同じ bruges til at markere identitet eller lighed med noget, der allerede er kendt i situationen. Det ændrer ikke form efter det ord, det beskriver. 依頼 betyder “anmodning” eller “bestilling” og er et navneord. Det står med partiklen を i 依頼を; を markerer her det, der sendes. I den faste oversættelse er det denne anmodning, der sendes. もう一度 betyder “igen” eller “én gang til”. もう bidrager her til betydningen “igen”, mens 一度 bogstaveligt angiver én gang. Sammen er de en almindelig måde at angive, at en handling gentages. I denne sætning står udtrykket før den handling, det beskriver: at sende. 送りたくありません betyder “vil ikke sende”. Den nyttige grundform er 送る “at sende”. Formen 送りたい betyder “vil sende” eller “ønsker at sende”: stammen 送り- kombineres her med たい for at udtrykke talerens ønske. Den negative form er 送りたくない; den høflige negative form i sætningen er 送りたくありません. Det er altså ønsket om at sende, der benægtes, ikke selve ordet 依頼. I japansk udelades subjektet ofte, når det kan forstås af situationen. Her støtter den faste oversættelse læsningen “jeg vil ikke ...”. 送りたくありません er høflig i formen og udtrykker talerens egen manglende vilje eller ønske. Mønstret verbets たい-form + たくありません kan genbruges, for eksempel: 今日は出かけたくありません。 — “Jeg vil ikke gå ud i dag.” Hele sætningen bygges således op: 同じ依頼 identificerer den samme anmodning, を markerer den som det, der sendes, もう一度 tilføjer gentagelse, og 送りたくありません siger høfligt, at taleren ikke ønsker at sende den. Den samlede betydning er: “Jeg vil ikke sende den samme anmodning igen.”

6. 少し待ってから、新しい依頼を始める前にアプリを確認してください。

   Vent lidt, og tjek så appen, før du starter en ny anmodning.

   少し

   lidt

   待ってから

   efter at have ventet

   新しい

   ny

   依頼

   anmodning

   始める前に

   før du starter

   アプリ

   app

   確認してください

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   少し betyder her “lidt” og angiver en lille grad eller mængde. Det kan stå foran et udsagnsord for at gøre handlingen begrænset: 少し休む betyder “hvile lidt”. 待ってから består af 待つ (“vente”) i て-formen 待って plus から (“efter”). Mønsteret V-てから betyder “efter at have gjort V” og viser, at den næste handling kommer bagefter. Her er rækkefølgen altså: vent først, og gør derefter noget andet. 新しい er i-formen af adjektivet “ny”. Den står foran navneordet 依頼 og beskriver det: 新しい依頼 = “en ny anmodning”. I modsætning til mange andre ord ændrer japanske i-adjektiver ikke form efter køn eller flertal; 新しい kan derfor også beskrive et navneord, der ikke er ental. 依頼 er et navneord for en anmodning eller opgave, som nogen beder om. I denne sætning er det objekt for 始める, markeret med を: 依頼を始める betyder her “starte en anmodning”. 始める前に betyder “før du starter”. 始める er grundformen og betyder “starte” eller “begynde”; 前に betyder “før”. Mønsteret V-る前に bruges om noget, der skal ske før en handling: 寝る前に歯を磨く = “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” アプリ er et låneord skrevet med katakana og betyder “app”. Det er objektet for 確認してください, og アプリを確認する betyder her “tjekke appen”. 確認してください er en høflig anmodning om at tjekke eller bekræfte noget. 確認する er grundformen “tjekke/bekræfte”, og してください er den høflige anmodningsform af する: V-てください betyder “vær venlig at V” eller “tjek V”. Her er 確認して て-formen af 確認する, efterfulgt af ください. Samlet bygges sætningen sådan op: 少し待ってから (“efter at have ventet lidt”) + 新しい依頼を始める前に (“før du starter en ny anmodning”) + アプリを確認してください (“tjek venligst appen”). Den samlede betydning er derfor: “Vent lidt, og tjek så appen, før du starter en ny anmodning.”

7. それでも固まる場合は、建物のメンテナンス担当に直接連絡したほうがよいですか。

   Hvis den stadig fryser, skal jeg så kontakte ejendommens vedligeholdelse direkte?

   それでも

   alligevel; stadig

   固まる

   fryse fast; holde op med at reagere

   場合

   tilfælde; situation

   建物

   bygning

   メンテナンス担当

   vedligeholdelsesansvarlig

   直接

   direkte

   連絡した

   kontaktede

   ほうがよいですか

   bør jeg ...?

   Uddybende forklaring

   それでも betyder her “alligevel” eller “stadig”: situationen fortsætter trods det, der allerede er blevet foreslået. I denne sammenhæng knytter det sig til den tidligere anbefaling om at vente og kontrollere appen. 固まる er grundformen og betyder her, at en app eller et system fryser fast og ikke længere reagerer. Det er et intransitivt verbum: selve appen/systemet beskrives som det, der går i stå. Eksempel: 画面が固まる。 — “Skærmen fryser.” 場合 betyder “tilfælde” eller “situation”. Mønstret ...場合は betyder “hvis/når det er sådan, at ...”. Her gør 固まる場合は den fortsatte fastfrysning til betingelsen for spørgsmålet. 建物 betyder “bygning”. Det er et substantiv, der her præciserer, hvilken vedligeholdelse der menes: vedligeholdelsen af bygningen. メンテナンス担当 betyder “den vedligeholdelsesansvarlige” eller “vedligeholdelsesafdelingen”. 担当 bruges om den person eller afdeling, der har ansvar for en opgave; den samlede betegnelse behøver derfor ikke angive et bestemt antal personer. Eksempel: 担当に確認してください。 — “Tjek venligst med den ansvarlige.” 直接 betyder “direkte”. Det beskriver her måden at kontakte den ansvarlige på, uden at gå gennem et mellemled. 連絡した er fortidsformen af 連絡する, “at kontakte”. I mønstret 連絡したほうがよい bruges denne form ikke primært til at fortælle, at kontakten allerede er sket; sammen med ほうがよい udtrykker den, at det er bedre eller tilrådeligt at gøre det. Eksempel: 担当者に連絡したほうがよいです。 — “Det er bedst at kontakte den ansvarlige.” ほうがよいですか gør anbefalingen til et høfligt spørgsmål: “bør jeg ...?” eller “er det bedst at ...?” Mønstret V-たほうがよいですか spørger, om det anbefales at udføre handlingen V. ですか markerer det høflige spørgsmål. Samlet er opbygningen: それでも (“alligevel/stadig”) + 固まる場合は (“hvis den stadig fryser”) + 建物のメンテナンス担当に (“til den bygningsansvarlige for vedligeholdelse”) + 直接 (“direkte”) + 連絡したほうがよいですか (“bør jeg kontakte?”). Den samlede betydning er derfor: “Hvis den stadig fryser, bør jeg så kontakte ejendommens vedligeholdelse direkte?”

8. 担当者に直接連絡して、アプリが動いていないかもしれないと説明してください。

   Kontakt dem direkte, og forklar, at appen måske ikke fungerer.

   担当者

   ansvarlig person

   直接

   direkte

   連絡して

   kontakt og …

   アプリ

   app

   動いていない

   fungerer ikke

   かもしれない

   måske

   説明してください

   forklar venligst

   Uddybende forklaring

   担当者 betyder her den person, der har ansvaret for sagen. Det er et substantiv, dannet af 担当 (ansvar/opgave) og 者 (person). Mønstret 担当者に markerer den person, som kontakten rettes til; に angiver altså modtageren, ikke et ekstra sted. 直接 betyder “direkte” og står her som en måde at udføre kontakten på. Det kan genbruges i mønstret 直接連絡する: “kontakte direkte”. Det modsatte er ofte 間接的に, “indirekte”, når man vil udtrykke den modsatte måde. 連絡して kommer af verbet 連絡する, “at kontakte”. して er te-formen af する; her forbinder den kontakt-handlingen med den følgende instruktion: “kontakt … og …”. Et eksempel er 先生に連絡して、質問してください。 — “Kontakt læreren, og stil et spørgsmål.” アプリ er substantivet “app/applikation”. Katakanaformen er et lånord, men bruges som et almindeligt japansk substantiv. I denne sætning er appen det, der beskrives med den følgende tilstand. 動いていない betyder her “ikke fungerer” eller mere bogstaveligt “ikke er i gang”. Grundverbet er 動く, “at bevæge sig” eller, om maskiner og software, “at fungere”. 動いている beskriver en igangværende eller bestående funktionstilstand, mens 動いていない benægter denne tilstand. Eksempel: この機械は動いていません。 — “Denne maskine fungerer ikke.” かもしれない udtrykker usikker mulighed: “måske” eller “det kan være, at …”. Efter 動いていない gør det udsagnet mindre sikkert: taleren siger ikke, at appen med sikkerhed ikke fungerer, men at det muligvis er tilfældet. Mønstret 普通形 + かもしれない kan bruges efter andre almindelige udsagnsformer, for eksempel 遅れるかもしれない — “jeg bliver måske forsinket”. 説明してください betyder “forklar venligst”. Det bygger på 説明する, “at forklare”: 説明して er te-formen, og ください gør den til en høflig anmodning. Her står den efter indholdet, der skal forklares, og と markerer dette indhold: Xと説明してください betyder “forklar, at X”. ください er ikke selve verbet “forklare”, men en høflig anmodning om handlingen. Samlet forbindes først modtageren og måden: kontakt den ansvarlige person direkte. 連絡して kobler derefter denne handling til den næste anmodning. Indholdet af forklaringen er, at appen muligvis ikke fungerer, og かもしれない bevarer netop denne usikkerhed. Hele udsagnet betyder derfor: “Kontakt den ansvarlige person direkte, og forklar, at appen måske ikke fungerer.”

9. 何が起きたか分かるまで、画面を開いたままにしておけます。

   Jeg kan lade skærmen være åben, indtil jeg ved, hvad der skete.

   何が

   hvad der

   起きた

   skete

   分かる

   vide eller forstå

   まで

   indtil

   画面

   skærm

   開いた

   åben

   ままにしておけます

   kan lade det være sådan

   Uddybende forklaring

   何が spørger efter, hvad der er den relevante ting eller begivenhed. 何 betyder “hvad”, og が markerer det, der har rollen som subjekt i den indlejrede sætning. Her står det sammen med 起きた: “hvad der skete”. 起きた er fortidsformen af 起きる, “ske” eller “opstå”. I denne sætning handler det om en hændelse: “skete”. En nyttig kontrast er 起きる = “ske” og 起きた = “skete”. 分かる betyder her “vide eller forstå”. I mønstret 何が起きたか分かる bliver spørgsmålet 何が起きたか gjort til indholdet af det, man ved eller forstår: “vide, hvad der skete”. か markerer her et indlejret spørgsmål; det er ikke et selvstændigt spørgsmål til samtalepartneren. まで betyder “indtil” og sætter en grænse for tiden. Mønstret ...まで kan bruges om noget, der gælder frem til et bestemt tidspunkt eller en bestemt tilstand. Her er grænsen det tidspunkt, hvor taleren ved, hvad der skete. 画面 betyder “skærm”. Det er et substantiv og kan bruges om en enheds visning eller skærmbillede. Eksempel: 画面を見る betyder “se på skærmen”. 開いた er fortidsformen af det intransitive verbum 開く, “åbne” eller “blive åbnet”. I 開いたまま beskriver fortidsformen den tilstand, der er kommet efter åbningen: “åben og forblivende sådan”. まま betyder, at en tilstand fortsætter uden ændring. Det er altså 開く, ikke 画面, der har formen 開いた. ままにしておけます udtrykker, at man kan lade noget forblive i den nævnte tilstand. Det bygger på ままにする = “lade noget være sådan” og 〜ておく = “gøre noget og lade resultatet bestå” eller “holde noget i den tilstand”. おけます er den høflige potentialisform af おく: “kan lade/holde”. Her gælder det at lade skærmen være åben. Eksempel: ドアを開けたままにしておきます。 — “Jeg lader døren stå åben.” Samlet er 何が起きたか分かるまで tidsleddet “indtil jeg ved, hvad der skete”. Derefter kommer 画面を開いたままにしておけます: 画面を markerer skærmen som det, der holdes i tilstanden, 開いたまま betyder “åben”, og にしておけます betyder “kan lade den være sådan”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan lade skærmen være åben, indtil jeg ved, hvad der skete.”

10. そうすれば、メンテナンス担当者はスクリーンショットを使って、何がうまくいかなかったか理解できます。

    Så kan vedligeholdelsen bruge skærmbilledet til at forstå, hvad der gik galt.

    そうすれば

    hvis man gør sådan / så

    メンテナンス担当者

    vedligeholdelsesansvarlig

    スクリーンショット

    skærmbillede

    使って

    bruge

    何がうまくいかなかったか

    hvad der gik galt

    理解できます

    kan forstå

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her «hvis man gør sådan» eller «så». そう peger på den pågældende måde eller handling, mens すれば er betingelsesformen af する («gøre»). Konstruktionen 〜ば knytter en betingelse til en følge; i hele sætningen er følgen, at den ansvarlige kan forstå, hvad der gik galt. メンテナンス担当者 betegner den person, der har ansvaret for vedligeholdelsen. 担当者 er et nyttigt ord for «ansvarlig person» i arbejds- eller opgavesammenhænge; det er dette ord, der udtrykker personen med ansvaret. スクリーンショット er et låneord for «skærmbillede». Her er det det middel, som bruges til at undersøge problemet. 使って er te-formen af 使う («bruge»). Her forbinder te-formen brugen af skærmbilledet med den efterfølgende handling og kan oversættes med «ved at bruge skærmbilledet». Et eksempel er 辞書を使って調べます — «Jeg undersøger det ved at bruge en ordbog». 何がうまくいかなかったか er et indlejret spørgsmål: «hvad der gik galt». 何 betyder «hvad», og が markerer det, der beskrives som det, der ikke fungerede. Udtrykket うまくいく betyder «gå godt» eller «fungere»; うまくいかなかった er fortidsformen med nægtelse, altså «gik ikke godt» eller «gik galt». か markerer her det indlejrede spørgsmål, ikke et selvstændigt spørgsmål til lytteren. Et eksempel er 何が変わったか分かりません — «Jeg ved ikke, hvad der ændrede sig». 理解できます betyder «kan forstå». 理解する er grundformen «forstå», mens 理解できる er den mulige form «kunne forstå»; 理解できます er den høflige form af den mulige form i den faste sætning. Den udtrykker mulighed eller evne, uden i sig selv at fastslå, at forståelsen allerede er gennemført. Samlet angiver そうすれば betingelsen eller den foreslåede fremgangsmåde. メンテナンス担当者は gør vedligeholdelsesansvarlige til sætningens emne, スクリーンショットを使って angiver skærmbilledet som middel, og 何がうまくいかなかったか er det, der skal forstås. 理解できます siger, at den ansvarlige dermed kan forstå, hvad der gik galt. Hele betydningen er: «Så kan vedligeholdelsesansvarlige bruge skærmbilledet til at forstå, hvad der gik galt.»