At ændre et møde på grund af isglatte veje | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 道路は凍っていて、今朝は視界が悪いです。

   Vejene er isglatte, og sigtbarheden er dårlig i morges.

   道路

   vej

   凍っていて

   er frosset og …

   今朝

   i morges

   視界

   sigtbarhed

   悪い

   dårlig

   です

   er (høfligt)

   Uddybende forklaring

   道路 betyder her “vej/veje” og er et almindeligt substantiv for en vej eller vejene som færdselsområde. 道路は gør dette til sætningens tema; は udtales wa i denne funktion og markerer, hvad udsagnet handler om. Den danske oversættelses flertal er den tilsigtede betydning her, selv om japansk ikke markerer flertal på dette substantiv. 凍っていて kommer fra verbet 凍る (“fryse til” eller “være frosset”). Formen 凍っている beskriver den fortsatte tilstand “er frosset”; her står den i forbindelsesformen 凍っていて, som kobler denne tilstand til den næste beskrivelse. Mønstret kan genbruges som Aは凍っていて、Bです — “A er frosset, og B er …”. Det er ikke det samme som den almindelige nutidsform 凍る, der beskriver, at noget fryser til. 今朝 betyder “i morges” og angiver tidspunktet. 今 betyder “nu”, mens 朝 betyder “morgen”, men sammensætningen bruges som én tidsangivelse. 今朝は gør morgenen til tema for den følgende observation; は gentages ikke som en del af selve substantivet. 視界 betyder “synsfelt” eller “sigtbarhed”: det, man kan se, især med hensyn til udsyn. Det er et substantiv, ikke et ord for selve synshandlingen. Et nyttigt beslægtet, men ikke identisk, ord er 視力 (“synsstyrke”): 視界 handler om udsynet i omgivelserne, mens 視力 handler om en persons synsevne. 悪い betyder her “dårlig” om sigtbarheden. Det er grundformen af i-adjektivet 悪い; den samme form kan stå efter et substantiv i en høflig nutidsbeskrivelse: 視界が悪いです — “sigtbarheden er dårlig”. Modstykket er 良い (“god”); i høflig form bliver det typisk 良いです. です gør udsagnet høfligt og afslutter her beskrivelsen 視界が悪い. Det er ikke selve ordet, der betyder “dårlig”; den betydning ligger i 悪い. Efter et i-adjektiv som 悪い kan です føjes til for høflig stil: 悪いです betyder “er dårlig” i en høflig formulering. Samlet er strukturen 道路は凍っていて、今朝は視界が悪いです: “Vejene er frosne/isglatte, og sigtbarheden er dårlig i morges.” Først beskrives vejens frosne tilstand, og derefter beskrives sigtbarheden for morgenen. ていて forbinder de to dele, mens です giver den sidste beskrivelse en høflig afslutning.

2. 車で会議に行くのは危険そうです。

   Det lyder risikabelt at køre til mødet.

   車

   bil

   会議

   møde

   行く

   tage af sted

   のは

   det at …

   危険

   risikabelt

   そうです

   ser ud til at være

   Uddybende forklaring

   車 betyder her “bil”. Som selvstændigt navneord kan det kombineres med で for at angive transportmiddel: 車で行く betyder “tage af sted i bil” eller, som i den faste danske oversættelse, “køre”. Eksempel: 電車で行きます。 — “Jeg tager med tog.” 会議 betyder “møde” eller “konference” og er et navneord. Med に markeres destinationen i 会議に行く: “tage til mødet”. に har også andre funktioner i japansk, så betydningen “til” kommer her af kombinationen med verbet 行く. 行く er grundformen “tage af sted” eller “gå”. I denne sætning står den i grundform, fordi hele verbalgruppen 車で会議に行く bliver gjort til et navneordsagtigt led med の. Eksempel: 学校に行くのは大切です。 — “Det er vigtigt at gå i skole.” のは gør den foregående handling til sætningens tema: “det at tage til mødet i bil”. の nominaliserer her handlingen, og は markerer dette handlingstema. Det er ikke selve のは, der angiver transport eller destination; de betydninger kommer fra 車で og 会議に. 危険 betyder “farlig” eller “risikabel”. Det er et な-adjektiv i japansk. Som udsagn i høflig form kan det stå som 危険です — “det er farligt”; foran そう bruges formen 危険そう, ikke en bøjet form af det nærliggende navneord. Et nyttigt modsætningsord er 安全 — “sikker”. そうです betyder her “ser ud til at være” eller “lyder som om”. Sammen med 危険 bliver 危険そうです: “ser risikabelt ud”. Denne そう udtrykker en vurdering ud fra tegn eller indtryk; den er ikke den anden brug af そうです, som kan gengive andres udsagn som “jeg har hørt, at …”. です gør udsagnet høfligt. Samlet er 車で会議に行く “at tage til mødet i bil”, og のは危険そうです siger, at denne handling ser risikabel ud. Hele ytringen betyder derfor: “Det lyder risikabelt at køre til mødet.”

3. 会議の日程を変更したくはありませんが、安全を第一にすべきです。

   Jeg bryder mig ikke om at flytte mødet, men sikkerheden bør komme først.

   会議

   møde

   日程

   tidsplan

   変更したくはありません

   ønsker ikke at ændre

   安全

   sikkerhed

   第一

   førsteprioritet

   すべきです

   bør

   Uddybende forklaring

   会議 betyder her «møde». Det er et substantiv og kan bruges i mange sammensætninger, for eksempel 会議室 «mødelokale». I den givne sætning er det det møde, som tidsplanen vedrører. 日程 betyder «tidsplan» eller «fastlagte datoer og tider». Sammen med 会議 får man 会議の日程, «mødets tidsplan»: の forbinder her et substantiv med det, som det hører til. Et genbrugeligt eksempel er 旅行の日程 «rejseplanen». 変更したくはありません betyder «ønsker ikke at ændre». Grundformen er 変更する «at ændre». Formen 変更したい betyder «vil gerne ændre», mens 変更したくない betyder «vil ikke ændre»: たい bliver til たくない, når ønsket nægtes. I den høflige form bliver ない til ありません. は i したくはありません fremhæver kontrasten: taleren ønsker ikke denne ændring, men accepterer alligevel den efterfølgende prioritering. Formen 変更する henviser her til at ændre mødedatoen eller -tidspunktet, fordi den er knyttet til 日程. 安全 betyder «sikkerhed». Det er et substantiv; i 安全を第一に forbindes det med を, fordi sikkerheden behandles som det, der skal prioriteres. Et enkelt eksempel er 安全が大切です «Sikkerhed er vigtig». 第一 betyder bogstaveligt «første» og bruges her om førsteprioritet. Mønstret Nを第一にする betyder «at sætte N først» eller «at prioritere N højest». I den givne formulering står 第一に lige før すべきです, så betydningen er, at sikkerheden bør sættes først. Første her beskriver rang, ikke rækkefølgen af en liste. すべきです udtrykker «bør» eller «skal efter en vurdering». べき knytter en forventning eller anbefaling til en handling, og です giver en høflig afslutning. Her er handlingen at sætte sikkerheden først, altså 第一にすべきです «bør sætte først». Et genbrugeligt eksempel er 早く寝るべきです «Du bør gå tidligt i seng». Samlet er 会議の日程を変更したくはありません «Jeg ønsker ikke at ændre mødets tidsplan», mens 安全を第一にすべきです betyder «sikkerheden bør komme først». を markerer det, som ændringen gælder, og også det, som prioriteres; が står ikke i målteksten. Kontrasten は gør hele meningen: Taleren bryder sig ikke om at flytte mødet, men siger, at sikkerhed må have førsteprioritet.

4. 今すぐ相手にメッセージを送り、道路の状況をはっきり説明してください。

   Send dem en besked nu, og forklar tydeligt, hvordan vejforholdene er.

   今すぐ

   lige nu

   相手

   modparten

   メッセージ

   besked

   送り

   send

   道路

   vej

   状況

   forholdene

   はっきり

   tydeligt

   説明して

   forklar

   ください

   venligst

   Uddybende forklaring

   今すぐ betyder her “lige nu” og gør tidspunktet meget nært og øjeblikkeligt. 今 er “nu”, mens すぐ betyder “straks” eller “om lidt”; sammen bruges de som et fast tidsudtryk. Eksempel: 今すぐ来てください。 — “Kom venligst lige nu.” 相手 betyder her den person eller part, som beskeden skal sendes til: “modparten” eller “den anden part”. Ordet kan bruges om den person, man har med at gøre i en bestemt situation, uden at kildeteksten angiver personens navn eller præcise rolle. Eksempel: 相手に伝えます。 — “Jeg giver det videre til den anden part.” メッセージ er et låneord skrevet med katakana og betyder “besked”. Det er et navneord; partiklen を efter det markerer beskeden som det, der sendes. Eksempel: メッセージを読みます。 — “Jeg læser en besked.” 送り er formen af verbet 送る, “at sende”, som står foran den næste verbale del. 送る er grundformen, mens 送り er verbets forbindelsesform, ofte kaldet 連用形, som kan forbinde verbet med en fortsættelse. Her kombineres den med 、 og den næste opfordring, så meningen bliver “send …, og …”. Eksempel: 友だちに写真を送ります。 — “Jeg sender et foto til en ven.” 道路 betyder “vej” eller “vejnet”. Det er det første led i 道路の状況: partiklen の forbinder dette navneord med 状況 og viser, at der er tale om situationen eller forholdene ved vejen. Eksempel: 道路が混んでいます。 — “Der er tæt trafik på vejen.” 状況 betyder “situation” eller “forhold”. I denne sætning er det sammen med 道路の det, der skal forklares, og を markerer det som forklaringens genstand. 状況 er bredere end kun fysisk tilstand og kan bruges om situationen i en sag. Eksempel: 状況を確認します。 — “Jeg tjekker situationen.” はっきり betyder “tydeligt” eller “klart”. Det beskriver her måden, forklaringen gives på. Som et adverbium står det foran verbet 説明して og angiver, at forklaringen skal være klar. Eksempel: はっきり話してください。 — “Tal venligst tydeligt.” 説明して kommer fra verbet 説明する, “at forklare”. Formen 説明して er て-formen af 説明する; den kan blandt andet forbindes med ください for at danne en høflig anmodning. Eksempel: 理由を説明してください。 — “Forklar venligst grunden.” ください betyder i denne konstruktion “venligst” og gør anmodningen høflig. Mønstret verbets て-form + ください bruges til en høflig opfordring: “gør venligst …”. Her skal 説明して derfor ikke læses som en afsluttet fortid eller som et selvstændigt “forklar”, men sammen med ください som “forklar venligst”. Samlet er opbygningen 今すぐ + 相手に + メッセージを + 送り、 + 道路の状況を + はっきり + 説明してください: “Send lige nu en besked til den anden part, og forklar tydeligt, hvordan vejforholdene er.” に markerer modtageren for sendingen, mens を markerer både beskeden og det, der skal forklares. Den første handling 送り forbindes med den efterfølgende høflige anmodning, som afsluttes af 説明してください.

5. 私が、完全に中止する代わりにオンラインで会うことを提案しましょうか。

   Skal jeg foreslå, at vi mødes online i stedet for at aflyse helt?

   私が

   jeg

   完全に

   helt

   中止する

   aflyse

   代わりに

   i stedet for

   オンライン

   online

   会う

   mødes

   提案しましょうか

   skal jeg foreslå?

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den, der foreslår noget. Partiklen が markerer subjektet og kan fremhæve, hvem der tager initiativet. Det er ikke selve 私, der ændres efter høflighed eller tid. 完全に betyder “helt” eller “fuldstændigt” og fungerer som adverbium. Det beskriver graden af handlingen 中止する: at aflyse helt, ikke blot ændre eller begrænse planen. 中止する er den ubøjede ordbogsform af verbet “at aflyse, indstille eller standse”. I denne sætning står den før 代わりに i mønsteret V-る代わりに, som betyder “i stedet for at gøre V”. Eksempel: 延期する代わりに、オンラインで行います。 — “I stedet for at udsætte det gennemfører vi det online.” 代わりに betyder “i stedet for” her. Sammen med 中止する danner det kontrasten “i stedet for at aflyse”. Formen kan også bruges i andre betydninger, blandt andet om at gøre noget på en andens vegne, men den betydning passer ikke her. オンライン er et låneord, der betyder “online”. Med で i den fulde tekst, オンラインで, angives måden eller formatet: at mødes online. で kan også markere andre midler eller steder, så betydningen kommer fra forbindelsen med 会う. 会う er ordbogsformen af verbet “at mødes” eller “at træffe”. Her nominaliseres handlingen med こと i 会うこと, så den kan være det, der foreslås. Eksempel: 明日会うことにします。 — “Vi beslutter at mødes i morgen.” 提案しましょうか betyder “skal jeg foreslå?”. 提案する betyder “at foreslå”, og しましょうか er den høflige spørgende volitionsform af する: den spørger, om taleren skal udføre handlingen. Her gør 私が taleren til den, der skal foreslå det. I hele sætningen er 会うこと “at mødes” indholdet af forslaget, mens オンラインで angiver, at mødet foregår online. 中止する代わりに betyder “i stedet for at aflyse helt”, og 提案しましょうか spørger: “Skal jeg foreslå, at vi mødes online i stedet for at aflyse helt?”

6. それなら、誰も移動せずに仕事を進められます。

   Det vil holde arbejdet i gang, uden at nogen behøver at rejse.

   それなら

   så; i så fald

   誰も

   ingen

   移動せずに

   uden at rejse eller flytte sig

   仕事

   arbejde

   進められます

   kan føre videre

   Uddybende forklaring

   それなら betyder “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til en foreslået betingelse eller løsning. Her peger det på den online-løsning, der er nævnt i den omgivende tekst: hvis det er sådan, kan arbejdet fortsætte på denne måde. 誰も betyder her “ingen”. Formen bruges sammen med en nægtelse for at udtrykke “ingen overhovedet”; alene angiver den ikke nødvendigvis betydningen “ingen”. Et nyttigt mønster er 誰も + nægtelse = “ingen”. 移動せずに kommer fra 移動する, “at flytte sig” eller “at rejse”. せずに er en mere formel skriftlig variant af しないで og betyder “uden at gøre”. Derfor betyder 移動せずに “uden at flytte sig/rejse”. Det er den handling, som ikke udføres, mens den næste handling gennemføres. 仕事 betyder “arbejde” eller “arbejdsopgaver”. I mønstret 仕事を進める er det arbejdet, der føres frem eller fortsættes; partiklen を markerer her det, som handlingen retter sig mod. 進められます betyder “kan føre videre” eller “kan fortsætte”. Den hænger sammen med 進める, “at føre noget frem/drive noget videre”, og 進められる er dens potentialis: “kan føre noget videre”. Endelsen ます gør formen høflig. Den transitive betydning er vigtig: det er 仕事, der kan føres videre, ikke nødvendigvis en person, der selv bevæger sig. Samlet bliver strukturen それなら、誰も移動せずに仕事を進められます: “Så kan arbejdet føres videre, uden at nogen behøver at rejse.” 誰も og den negative form i 移動せずに angiver, at ingen flytter sig, mens 仕事を進められます udtrykker muligheden for at fortsætte arbejdet.

7. 相手に、ビデオで参加しても大丈夫か聞いてみます。

   Jeg kan spørge dem, om det vil fungere for dem at deltage via video.

   相手

   den anden part

   ビデオで

   via video

   参加して

   deltage

   ても大丈夫か

   om det er i orden at …

   聞いてみます

   jeg prøver at spørge

   Uddybende forklaring

   相手 betyder her den anden part eller de personer, som taleren henvender sig til. Det er et substantiv; formen angiver ikke i sig selv, om der er tale om én eller flere. I 相手に markerer に modtageren for spørgsmålet: taleren spørger den anden part. ビデオで angiver mediet eller måden: deltagelse via video. Partiklen で bruges her til at markere det middel, en handling foregår ved eller gennem. Eksempel: 電話で話します。 — “Jeg taler i telefon.” 参加して er te-formen af verbet 参加する, “at deltage”. Te-formen forbinder verbet med det følgende udtryk; den betyder ikke alene datid. Her forbindes den med も大丈夫, så betydningen bliver “selv hvis man deltager” eller mere naturligt “at deltage er i orden”. Eksempel: 会議に参加します。 — “Jeg deltager i mødet.” ても大丈夫か er en konstruktion, der spørger, om en handling er acceptabel eller uden problem. Mønstret kan genbruges som verbets te-form + も大丈夫: “er det i orden at …?” か gør spørgsmålet til det indhold, der spørges om. I denne sætning er 参加しても大丈夫か altså “om det er i orden at deltage”; det er ikke en påstand om, at deltagelsen faktisk sker. 聞いてみます bygger på 聞く, “at spørge”, og 〜てみる, “at prøve at gøre noget”. 聞いてみます er den høflige ます-form af denne kombination og betyder her “jeg vil prøve at spørge” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “jeg kan spørge”. みる betyder i denne konstruktion ikke nødvendigvis fysisk “at se”. Eksempel: 先生に聞いてみます。 — “Jeg vil prøve at spørge læreren.” Samlet er strukturen 相手に + ビデオで + 参加しても大丈夫か + 聞いてみます: Taleren vil prøve at spørge den anden part, om det er i orden at deltage via video. Den høflige verbumsform gør formuleringen passende i en neutral eller høflig samtale.

8. 道路がもっと安全になったら、直接会うことも提案してください。

   Tilbyd også, at vi mødes fysisk, når vejene er mere sikre.

   道路

   vej

   もっと

   mere

   安全に

   sikkert

   なったら

   når det bliver

   直接

   fysisk

   会う

   mødes

   こと

   det at gøre noget

   提案して

   foreslå

   ください

   vær venlig

   Uddybende forklaring

   道路 betyder her “vej/veje”. Japansk skelner normalt ikke mellem ental og flertal i denne form, så betydningen kan være generel: vejene bliver sikrere. Et eksempel: 道路が広い。 — “Vejen er bred.” もっと betyder “mere” og markerer en højere grad end nu eller end et tidligere sammenligningspunkt. Det står her foran 安全に og gør sikkerheden større. Eksempel: もっとゆっくり話してください。 — “Tal venligst langsommere.” 安全に er den adverbielle form af 安全な (“sikker”). Den beskriver, hvordan noget bliver: 安全になる betyder “blive sikker”. Her står 安全に altså ikke som et selvstændigt adverbium for en handling, men som den form, der går sammen med なる. なったら kommer fra なる (“blive”) og er fortidsformen なった med ら-betingelsen. Mønstret Xになったら betyder “når/hvis X bliver …”; i denne sætning peger det på tidspunktet, hvor vejene er blevet mere sikre. たら kan bruges både om en betingelse og om noget, der sker, når en tilstand er nået. 直接 betyder “direkte” og får her betydningen “fysisk/ansigt til ansigt”, i modsætning til at deltage via video. Det er dette ord, der præciserer måden at mødes på, ikke 会う alene. 会う er verbet “mødes” eller “træffe”. Formen er ordbogsformen, som bruges efter こと til at gøre handlingen til et navneordsagtigt udtryk. Eksempel: 友達に会う。 — “Jeg mødes med en ven.” こと gør handlingen 直接会う til “det at mødes direkte”. Sammen med も i den fulde streng 会うことも betyder det, at det fysiske møde føjes til andre muligheder eller forslag: “også det at mødes fysisk”. Mønstret V-ること kan generelt bruges til at omtale en handling som en ting eller mulighed. 提案して er te-formen af 提案する (“foreslå”). Te-formen forbinder her verbet med ください; den bærer ikke alene hele betydningen “vær venlig”. Eksempel: 別の方法を提案してください。 — “Foreslå venligst en anden metode.” ください efter et verbum i te-formen danner en høflig anmodning: V-てください betyder “vær venlig at V”. Det er en anmodning, ikke blot et almindeligt udsagn om, at nogen foreslår noget. Hele strukturen er 道路がもっと安全になったら (“når vejene er blevet mere sikre”) + 直接会うことも (“også det at mødes fysisk”) + 提案してください (“foreslå venligst det”). Samlet bliver betydningen: “Tilbyd også, at vi mødes fysisk, når vejene er mere sikre.”

9. もし相手が待つほうがいいなら、私は明日でも大丈夫です。

   Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også for mig.

   もし … なら

   hvis …

   相手

   den anden part

   待つ

   vente

   ほうがいい

   det er bedre at …

   私は

   jeg

   明日

   i morgen

   でも

   også / selv …

   大丈夫

   det går an; det er i orden

   Uddybende forklaring

   もし … なら indleder en betingelse: “hvis …”. もし gør betingelseslæsningen tydelig, mens なら står efter den betingelse, der vurderes. Mønstret kan genbruges som もし X なら、Y — “hvis X, så Y”. 相手 betyder her “den anden part” eller “modparten”. Det er et substantiv og angiver ikke i sig selv køn eller et bestemt antal personer. 待つ er grundformen af verbet “at vente”. Her indgår det i vurderingen af, at det for den anden part er bedre eller mere ønskeligt at vente. En nyttig kontrast er 待たない — “ikke vente”, hvor negationen ændrer handlingen. ほうがいい bruges i mønstret V-る ほうがいい til at sige, at det er bedre eller at foretrække at gøre noget. Sammen med 待つ bliver betydningen her, at det er at foretrække for den anden part at vente. Eksempel: 今行くほうがいいです。 — “Det er bedre at gå nu.” 私は gør 私 (“jeg”) til samtalens tema. Partiklen は markerer temaet, så resten af sætningen beskriver, hvad der gælder for taleren: for mig er noget acceptabelt. 明日 betyder “i morgen”. Det er et tidsord og fungerer her som den mulige dag, der vurderes. でも står efter 明日 og giver i denne sammenhæng betydningen “også” eller “selv”. 明日でも betyder derfor, at i morgen også er en acceptabel mulighed, ikke at sætningen fastslår et bestemt antal dage. Eksempel: 午後でも大丈夫です。 — “Om eftermiddagen går også an.” 大丈夫です betyder her høfligt, at noget er i orden eller passer. です giver en høflig afslutning; 大丈夫 er selve vurderingen af, at det er acceptabelt. Eksempel: この時間で大丈夫です。 — “Dette tidspunkt passer.” Hele sætningen bygges sådan op: もし相手が待つほうがいいなら betyder “hvis det er bedre for den anden part at vente”, og 私は明日でも大丈夫です betyder “for mig går i morgen også an”. Samlet bliver betydningen: “Hvis de hellere vil vente, passer i morgen også for mig.” Mønstret er anvendeligt, når man vil give den anden part en valgmulighed og samtidig sige, hvad der fungerer for en selv.

10. 明確な選択肢があれば、変更を受け入れやすくなるはずです。

    Tydelige muligheder bør gøre det lettere at acceptere ændringen.

    明確な

    tydelig

    選択肢

    mulighed

    あれば

    hvis der findes

    変更

    ændring

    受け入れやすくなる

    bliver lettere at acceptere

    はずです

    bør / forventes at

    Uddybende forklaring

    明確な betyder her “tydelig” og står foran substantivet 選択肢. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 明確な, mens man for eksempel kan sige 明確です i en høflig afslutning. Her beskriver det, at valgmulighederne er tydelige eller klart afgrænsede. 選択肢 betyder “mulighed” eller mere præcist “valgmulighed”. Det er et substantiv. Sammen danner 明確な選択肢 udtrykket “tydelige valgmuligheder”. れば i あれば er betingelsesformen af ある, “at findes” eller “at være til stede”. あれば betyder derfor “hvis der findes” eller “hvis der er”. Partiklen が, som står lige før denne form i sætningen, markerer det, der findes: 選択肢があれば = “hvis der er valgmuligheder”. Betingelsen siger ikke i sig selv, at valgmulighederne faktisk findes; den opstiller en mulighed. 変更 betyder “ændring” og er her et substantiv. Med partiklen を i 変更を bliver det genstanden for handlingen: den ændring, som accepteres. Et nyttigt mønster er substantiv + を + 受け入れる, “acceptere [noget]”. 受け入れやすくなる udtrykker, at noget bliver lettere at acceptere. Grundverbet er 受け入れる, “at acceptere” eller “at tage imod”. Dets verbstamme 受け入れ kan forbindes med やすい, som betyder, at en handling er let at udføre: 受け入れやすい = “let at acceptere”. Her står やすい i formen やすく, fordi den forbindes med なる, “blive”: 受け入れやすくなる = “blive lettere at acceptere”. Eksempel: この説明は理解しやすいです。 — “Denne forklaring er let at forstå.” Her viser 理解しやすい det samme mønster med en verbstamme plus やすい. はずです markerer en forventning eller en begrundet antagelse, omtrent “bør” eller “forventes at”. はず bærer betydningen “forventning”, mens です giver en høflig afslutning. Det er ikke en direkte ordre. I denne sætning gør はずです derfor udsagnet forsigtigt forventende: resultatet forventes at blive sådan. Samlet er strukturen 明確な選択肢があれば (“hvis der er tydelige valgmuligheder”) efterfulgt af 変更を受け入れやすくなる (“blive lettere at acceptere ændringen”) og はずです (“bør / forventes at”). Hele udsagnet betyder: “Tydelige muligheder bør gøre det lettere at acceptere ændringen.”