Sikkerhed ved et udendørs arrangement i stærk vind | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 天気予報では、屋外イベントの間、強風が続くそうです。

   Vejrudsigten siger, at den stærke vind fortsætter under det udendørs arrangement.

   天気予報

   vejrudsigten

   では

   markør for grundlag eller kontekst

   屋外イベント

   udendørs arrangement

   の間

   under / i løbet af

   強風

   stærk vind

   続く

   fortsætte

   そうです

   siges at være tilfældet

   Uddybende forklaring

   天気予報 betyder her “vejrudsigt”. Det er et sammensat navneord: 天気 er “vejr”, og 予報 er “prognose/udsigt”. I andre sætninger kan 天気予報 fungere som et almindeligt navneord, for eksempel: 天気予報を見ます。 — “Jeg ser vejrudsigten.” では markerer det grundlag eller den kilde, som udsagnet ses i forhold til. Her betyder 天気予報では derfor “ifølge vejrudsigten” eller mere direkte “i vejrudsigten”. Formen kan analyseres som で plus は; は fremhæver vejrudsigten som det relevante udgangspunkt. 屋外イベント betyder “udendørs arrangement”. 屋外 betyder “udendørs/åben luft”, mens イベント er “arrangement” eller “event”. Sammen fungerer de som et navneordsudtryk, hvor 屋外 beskriver typen af イベント. の間 betyder “under” eller “i løbet af” en afgrænset periode. の forbinder perioden med 間, som betyder “interval/tidsrum”. Mønstret [navneord]の間 kan genbruges sådan: 休みの間、旅行しました。 — “Jeg rejste i ferien.” 強風 betyder “stærk vind” eller “kraftig vind”. Det er et sammensat navneord med 強 i betydningen “stærk” og 風 i betydningen “vind”. Her er 強風 ét fast navneordsudtryk; den observerede form er ikke en bøjet form af et separat dansk-lignende adjektiv. 続く betyder her “fortsætter”. Det er grundformen af et verbum, og som ikke-fortidsform angiver det her en fortsættende eller forventet situation. 続く bruges om noget, der fortsætter, mens det beslægtede transitive 続ける bruges, når nogen fortsætter noget: 雨が続く。 — “Regnen fortsætter.” そうです efter en almindelig verbumform markerer viderebragt information, altså “det siges, at …” eller “ifølge oplysningerne …”. I 続くそうです står den almindelige form 続く før そうです; tilsammen betyder de “det siges, at det fortsætter”. Dette er ikke den separate brug, hvor そう efter en beskrivende form betyder, at noget ser ud til at være sådan. Samlet er opbygningen 天気予報では (“ifølge vejrudsigten”) + 屋外イベントの間 (“under det udendørs arrangement”) + 強風が続く (“den kraftige vind fortsætter”) + そうです (“det siges”). Hele ytringen betyder derfor: “Vejrudsigten siger, at den stærke vind fortsætter under det udendørs arrangement.”

2. テントや音響機器に問題が起きるかもしれません。

   Det kan blive et problem med telte og lydudstyr.

   テント

   telte

   音響機器

   lydudstyr

   問題

   problem

   起きる

   opstå

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   テント betyder her "telte". Det er et navneord, og flertallet fremgår af den danske oversættelse og sammenhængen; japansk markerer ikke flertal med en obligatorisk endelse i denne form. Et genbrugeligt eksempel er テントを設置します。 — "Vi opstiller telte." Her viser を, at teltene er genstand for handlingen. 音響機器 betyder "lydudstyr". Det er et sammensat navneord for udstyr til lyd. Sammen med テント forbindes det med や, som angiver en ikke-udtømmende række: "telte og lydudstyr (blandt andet)". Det er ikke nødvendigt at læse や som en præcis optælling af alle berørte ting. 問題 betyder "problem". I 問題が起きる er det 問題, der står som det, der opstår; が markerer dette led. Et nyttigt mønster er 問題が起きる — "der opstår et problem". Det er anderledes end et udtryk, hvor en person aktivt skaber eller løser problemet. 起きる betyder her "opstå" eller "ske" om et problem. Det er grundformen og et intransitivt verbum: begivenheden eller problemet opstår, uden at en agent angives. I denne sætning står det i grundform før かもしれません; det er derfor ikke selve 起きる, der udtrykker høflighed eller mulighed. Et eksempel er 問題が起きました。 — "Der opstod et problem." Her gør ました udsagnet høfligt og markerer fortid. かもしれません gør udsagnet usikkert og betyder "det kan være" eller "måske". Konstruktionen sættes efter en almindelig form; her står den efter 起きる, så muligheden gælder, at et problem opstår. かもしれません er en høflig form, mens かもしれない er den mindre høflige eller mere neutrale variant. Et eksempel er 雨が降るかもしれません。 — "Det kan være, at det regner." Samlet bygges sætningen sådan: テントや音響機器に angiver telte og lydudstyr som det område eller de ting, problemerne kan berøre; 問題が起きる siger, at der opstår et problem; og かもしれません gør dette til en mulighed. Den naturlige samlede betydning er derfor: "Det kan blive et problem med telte og lydudstyr."

3. テーブルは固定できますが、バナーを取り付けるのは危険かもしれません。

   Vi kan sikre bordene, men det kan være farligt at hænge banneret op.

   テーブル

   bord

   固定できます

   kan sikre eller fastgøre

   バナー

   banner

   取り付ける

   montere eller hænge op

   危険

   farlig

   かもしれません

   måske; kan være

   Uddybende forklaring

   テーブル betyder her “bord”. Japansk markerer ikke normalt ental eller flertal i selve dette ord, så formen kan passe til ét eller flere borde; den danske oversættelse bruger flertal, men ordet alene fastlægger ikke antallet. 固定できます kommer af 固定する “at fastgøre, sikre eller holde fast”. できます er den høflige nutidsform af potentialformen og udtrykker mulighed eller evne: “kan fastgøre/sikre”. は gør bordene til samtaleemnet. En nyttig kontrast er 固定します “fastgør/sikrer” over for 固定できます “kan fastgøre/sikre”. バナー betyder “banner”. Japansk bruger her et låneord, som ikke i sig selv angiver bestemthed eller antal. 取り付ける betyder “at montere eller fastgøre”. Det er en ordbogsform, som også bruges efter の i en nominaliseret konstruktion. I denne sætning beskriver det handlingen at montere banneret; det er ikke det samme verbum som 固定する, selv om handlingerne kan være beslægtede. Eksempel: ライトを取り付ける。 — “Jeg monterer en lampe.” のは gør handlingen バナーを取り付ける til emnet for den følgende vurdering. Mønstret V-るのは + vurdering kan gengives som “det at gøre V er …”. を markerer バナー som det, der monteres. Konstruktionen betyder derfor “det at montere banneret”, ikke blot “banneret”. 危険 betyder “farlig” i denne vurdering. Ordet fungerer som et na-adjektiv eller adjektivisk prædikat; før かもしれません står det uden な. 危険です betyder “det er farligt”, mens 危険な場所 betyder “et farligt sted”. かもしれません udtrykker, at noget muligvis er tilfældet: “kan være” eller “måske”. Den høflige form er bygget på かもしれない; den gør ikke vurderingen sikker. Her knytter den usikkerheden til, at monteringen er farlig. Hele strukturen er テーブルは 固定できますが、バナーを取り付けるのは 危険かもしれません: “Vi kan sikre bordene, men det kan være farligt at hænge banneret op.” が forbinder de to dele med en kontrast: muligheden for at sikre bordene stilles over for den mulige fare ved at montere banneret. Sammenhængen med sikkerhed gør “sikre” og “hænge op” til naturlige danske gengivelser af de to forskellige japanske handlinger.

4. 元の配置を保つことより、安全のほうが大切です。

   Sikkerhed er vigtigere end at beholde den oprindelige opstilling.

   元の

   oprindelig

   配置

   opstilling

   保つ

   bevare

   より

   end

   安全

   sikkerhed

   ほうが

   den side, der er mere …

   大切

   vigtig

   Uddybende forklaring

   元の betyder her “oprindelig” og står foran 配置 som beskrivende led. 元 betyder grundlag eller udgangspunkt; i 元の + substantiv får det betydningen “den oprindelige/det oprindelige”. Eksempel: 元の場所に戻します。 — “Jeg sætter det tilbage på det oprindelige sted.” 配置 er et substantiv for en placering eller opstilling. Det kan bruges om, hvordan ting er arrangeret, ikke kun om selve genstandene. Eksempel: 配置を変えます。 — “Jeg ændrer opstillingen.” 保つ er verbets grundform og betyder “at bevare” eller “at holde fast i”. I denne sætning står det i grundform foran こと, som gør handlingen til et substantivalt udtryk: 保つこと = “det at bevare”. Grundformen bruges også efter andre mønstre, for eksempel 保つことが大切です。 — “Det er vigtigt at bevare det.” より markerer sammenligningsgrundlaget. Mønstret AよりBのほうが大切です betyder “B er vigtigere end A”; より betyder altså ikke her blot “end” løsrevet fra en sammenligning. Når sammenligningsgrundlaget er en handling, kan man bruge verbets grundform + こと, som i 保つことより. 安全 er et substantiv, der betyder “sikkerhed” eller “det at være sikkert”. I 安全のほうが fungerer det som den side, der sammenlignes med at bevare opstillingen. 安全 kan også bruges i mønstret 安全です — “det er sikkert”. ほうが er den del af sammenligningsmønstret, der markerer den foretrukne eller højere vurderede side. ほう betyder oprindeligt “side/retning”, og が markerer denne side som det, der har egenskaben. Sammen med より giver AよりBのほうが... en tydelig sammenligning. I denne sætning er 安全のほうが altså “sikkerhed er den vigtigere side”. 大切 er et na-adjektiv og betyder “vigtig” eller “værdifuld”. Den høflige afslutning です kommer efter det; den står ikke i selve phrase-udsnittet 大切. I sammenligningen betyder 大切 “vigtig”, mens より og ほうが tilsammen gør vurderingen komparativ: “vigtigere”. Eksempel: 時間より安全のほうが大切です。 — “Sikkerhed er vigtigere end tid.” Hele opbygningen er 元の配置を保つことより、安全のほうが大切です: 元の配置 = “den oprindelige opstilling”, 保つこと = “det at bevare”, og 安全のほうが大切です = “sikkerhed er vigtigere”. Den samlede betydning er derfor: “Sikkerhed er vigtigere end at beholde den oprindelige opstilling.”

5. 中止にしますか、それとも全部を公民館に移しますか。

   Skal vi aflyse eller flytte det hele til forsamlingshuset?

   中止にしますか

   skal vi aflyse?

   それとも

   eller

   全部を

   det hele

   公民館に

   til forsamlingshuset

   移しますか

   skal vi flytte?

   Uddybende forklaring

   中止にしますか betyder her “skal vi aflyse?”. Konstruktionen 中止にする betyder bogstaveligt at gøre noget til en aflysning eller afslutning; 中止 er navneordet, og する er verbet “gøre”. しますか er den høflige spørgeform af する: します + か gør udsagnet til et spørgsmål. Japansk udelader ofte subjektet, og her støtter den faste danske oversættelse læsningen “skal vi”. Eksempel: 会議を中止にします。 — “Vi aflyser mødet.” それとも betyder “eller” mellem alternativer i et spørgsmål. Det indleder det andet valg efter spørgsmålet om aflysning. Det er anderledes end et almindeligt “eller” mellem to navneord eller udsagn uden denne spørgestruktur; her præsenterer det et alternativ, der skal vælges mellem. 全部を betyder “det hele” som det, der berøres af handlingen. 全部 betyder “det hele” eller “alt”, og を markerer det direkte objekt for verbet. I denne sætning er det altså hele det relevante arrangement eller den relevante mængde, der skal flyttes; den faste oversættelse identificerer ikke flere konkrete genstande. 公民館に betyder “til forsamlingshuset”. 公民館 er et offentligt forsamlings- eller aktivitetshus, og に markerer målet eller destinationen for en bevægelse. Her angiver に derfor, hvor noget skal ende. Eksempel: 荷物を部屋に移します。 — “Jeg flytter bagagen til værelset.” 移しますか betyder “skal vi flytte?”. Grundformen er 移す, “flytte noget” eller “overføre noget” til et andet sted. Formen 移します er den høflige nutids-/fremtidsform, og か gør den til et spørgsmål. 移す er transitivt: noget flyttes af en aktør; det adskiller sig fra 移る, som bruges, når noget selv flytter sig eller skifter sted. Eksempel: 机を窓の近くに移します。 — “Jeg flytter skrivebordet hen i nærheden af vinduet.” Samlet består spørgsmålet af to alternativer: 中止にしますか spørger, om man skal aflyse, og それとも indleder det andet valg. I 全部を公民館に移しますか er 全部 det, der flyttes, 公民館 destinationen, og 移しますか selve det høflige spørgsmål om flytningen. Hele betydningen er derfor: “Skal vi aflyse eller flytte det hele til forsamlingshuset?”

6. 公民館が使えるなら、屋内に移すほうがよいです。

   Det er bedre at flytte indenfor, hvis forsamlingshuset er til rådighed.

   公民館

   forsamlingshus

   使えるなら

   hvis det er til rådighed

   屋内

   indenfor

   移す

   flytte

   ほうがよい

   det er bedre at

   Uddybende forklaring

   公民館 betyder her “forsamlingshus”. Det er et selvstændigt navneord: 公民 betyder borger-/samfundsrelateret, og 館 bruges i ord for en bygning eller institution. I sætningen står 公民館が som det, der er til rådighed for brug; partiklen が markerer dette led som subjekt for 使える. 使えるなら udtrykker betingelsen “hvis det kan bruges” eller mere naturligt her “hvis det er til rådighed”. 使える er den mulige form af 使う “bruge”, altså “kunne bruge”. なら gør den foregående situation til en betingelse: 使えるなら = “hvis det kan bruges”. Eksempel: この部屋が使えるなら、ここで会いましょう。 = “Hvis dette værelse kan bruges, så lad os mødes her.” 屋内 betyder “indendørs” eller “indenfor” og betegner et sted inde i en bygning. Med に i 屋内に markeres destinationen eller det sted, noget flyttes til. Det er ikke nødvendigvis det samme som 中, som er et mere almindeligt ord for “inde/i”. Eksempel: 雨なので屋内に入ります。 = “Da det regner, går jeg indenfor.” 移す betyder “flytte noget” fra ét sted til et andet. Det er et transitivt verbum, så det, der flyttes, kan nævnes direkte, men objektet er udeladt i den faste sætning. Konteksten og oversættelsen støtter betydningen “flytte [det, der skal foregå] indenfor”, uden at den japanske sætning selv gentager objektet. Grundformen er 移す; en anden nyttig form er 移した “flyttede”. Eksempel: 荷物を屋内に移します。 = “Jeg flytter bagagen indenfor.” ほうがよい bruges efter en verbalform til at anbefale den pågældende handling: “det er bedre at …” eller “man bør …”. Her står grundformen 移す foran ほうがよい, så 移すほうがよい betyder “det er bedre at flytte”. Konstruktionen sammenligner denne mulighed med et alternativ, selv om alternativet ikke siges eksplicit. よい kan også skrives いい i mere uformeligt sprog; ほうがいい er derfor en almindelig variant. Eksempel: 早く出るほうがいいです。 = “Det er bedre at tage af sted tidligt.” Til sidst samles delene sådan: 公民館が使えるなら angiver betingelsen “hvis forsamlingshuset er til rådighed”, og 屋内に移すほうがよいです anbefaler at flytte det indendørs. Hele ytringen betyder derfor: “Det er bedre at flytte indenfor, hvis forsamlingshuset er til rådighed.” Den høflige afslutning です giver udsagnet en høflig form.

7. 私が主催者に電話して、屋内で行う案について聞けます。

   Jeg kan ringe til arrangøren og spørge om muligheden for at være indenfor.

   私が

   jeg

   主催者

   arrangør

   電話して

   ringe

   屋内

   indendørs

   行う

   afholde; gennemføre

   案

   forslag; mulighed

   について

   om; vedrørende

   聞けます

   kan spørge

   Uddybende forklaring

   私が betyder her “jeg” som den, der kan udføre handlingen. が markerer subjektet; det siger ikke i sig selv, at “jeg” står i kontrast til en anden person. Pronomenet 私 er en almindelig neutral/høflig måde at sige “jeg” på i denne sammenhæng. 主催者 betyder “arrangøren”, altså den person eller part, der står for arrangementet. Det er et substantiv. Med に i den næste del bliver arrangøren modtageren af telefonopkaldet: “ringe til arrangøren”. 電話して bygger på 電話する, “at ringe telefonisk”. する-verbet står her i て-formen して, som forbinder denne handling med den følgende handling. Mønstret kan genbruges som Aて、B: “gøre A og derefter/samtidig gøre B”. 屋内 betyder “indendørs” eller “indenfor”. I 屋内で markerer で det sted eller den ramme, hvor den næste handling foregår. Her er betydningen, at noget afholdes indendørs; den foregående kontekst gør denne læsning naturlig, men 屋内 betyder ikke i sig selv “forsamlingshus”. 行う betyder “at afholde” eller “at gennemføre”. I 屋内で行う案 står verbet i sin ikke-fortidige form foran et substantiv og beskriver det: “et forslag/en mulighed om at afholde [det] indendørs”. Denne form er ikke en imperativ her. Eksempel: 会議を行う betyder “at afholde et møde”. 案 betyder “forslag” eller “mulighed/plan”. Her er det den mulighed, at arrangementet foregår indendørs. Det er ikke selve arrangementet, men et forslag eller en plan vedrørende det. について betyder “om” eller “vedrørende” og gør det foregående til emnet for den følgende handling. Mønstret Xについて聞く betyder “spørge om X” eller “høre nærmere om X”. Her er X hele 屋内で行う案, altså muligheden for at afholde det indendørs. 聞けます er den høflige form med ます af potentialformen 聞ける, som kommer fra 聞く. I denne sætning betyder den “kan spørge”, fordi について angiver et emne, man spørger om. 聞く kan i andre sammenhænge også betyde “høre” eller “lytte til”, men den faste oversættelse og konstruktionen her støtter betydningen “spørge om”. Samlet er strukturen: 私が (“jeg”) + 主催者に電話して (“ringer til arrangøren”) + 屋内で行う案について (“om muligheden for at afholde det indendørs”) + 聞けます (“kan spørge”). Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan ringe til arrangøren og spørge om muligheden for at være indenfor.” Den høflige ます-form gør formuleringen passende i en høflig samtale.

8. 参加者にも、出発する前に伝えてください。

   Fortæl også deltagerne det, før de begynder at rejse.

   参加者

   deltager(e)

   にも

   også til

   出発する

   rejse af sted

   前に

   før

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   参加者 betyder her “deltager(e)”. Formen angiver ikke i sig selv ental eller flertal; det afhænger af sammenhængen. Et nyttigt mønster er 参加者に伝える = “fortælle det til deltagerne”. にも består af に, som markerer modtageren, og も, som føjer betydningen “også” til. Her er deltagerne altså også modtagere af beskeden. も kan sættes efter andre partikler, men den samlede betydning afhænger af den partikel, den føjes til. 出発する betyder “tage af sted” eller “rejse af sted”. Grundformen er 出発する; する indgår her i et sammensat udsagnsord efter navneordet 出発. I 出発する前に står udsagnsordet i grundform foran 前に, som danner mønsteret “før man …”. Eksempel: 食べる前に手を洗います。 = “Jeg vasker hænder, før jeg spiser.” 前に betyder her “før”. Når det står efter et udsagnsord i grundform, placerer det den følgende handling før den handling, der beskrives i ledsætningen: 出発する前に = “før [de] tager af sted”. Det angiver rækkefølgen, ikke nødvendigvis hvor lang tid før. 伝えてください er en høflig anmodning: “fortæl det” eller “giv besked”. Grundformen er 伝える “at fortælle/videregive”; 伝えて er te-formen, og ください efter te-formen bruges til en høflig anmodning. Mønsteret V-te ください kan genbruges, for eksempel 確認してください。 = “Tjek det venligst.” Samlet bygges sætningen sådan op: 参加者にも markerer, at deltagerne også skal være modtagere, 出発する前に betyder “før de tager af sted”, og 伝えてください er anmodningen om at fortælle det. Hele betydningen er derfor: “Fortæl også deltagerne det, før de begynder at rejse.” Det, der skal fortælles, er ikke udtrykt som et selvstændigt objekt i den japanske sætning, men gengives som “det” i den faste oversættelse.

9. 直前の変更にはいら立ちますが、危険な状況のほうがもっと悪いです。

   Sene ændringer er frustrerende, men farlige forhold er værre.

   直前

   lige før

   変更

   ændring

   いら立ちます

   bliver frustreret

   危険

   farlig

   状況

   situation; forhold

   のほうが

   er mere ...

   もっと

   endnu mere

   悪い

   dårlig; værre

   Uddybende forklaring

   「直前」 betyder her, at noget ligger umiddelbart før et tidspunkt eller en hændelse. Sammen med 「の」 danner det en beskrivelse: 「直前の変更」 er en ændring, der sker lige før, altså en ændring i sidste øjeblik. 「直前」 angiver tidsmæssig nærhed og betyder ikke blot “nylig”. 「変更」 er substantivet “ændring”. Japanske substantiver markerer normalt ikke ental eller flertal, så formen kan passe til både én ændring og flere ændringer; den danske oversættelses flertal ændrer ikke den japanske form. Eksempel: 「計画の変更」 betyder “en ændring af planen”. I 「変更にはいら立ちます」 markerer 「には」 med 「に」 det, som irritationen retter sig mod, og med 「は」 fremhæves det som samtaleemne eller kontrast. 「いら立ちます」 er den høflige ikke-fortidsform af verbet 「いら立つ」, “at blive eller være irriteret/frustreret”. Verbet bruges her med 「に」 om det, der udløser irritationen. Eksempel: 「遅れにいら立ちます」 betyder “Jeg bliver frustreret over forsinkelsen.” 「危険」 betyder “farlig” i 「危険な状況」. Det er et såkaldt な-beskrivende ord: foran et substantiv står formen 「危険な」, mens 「危険です」 kan stå som udsagn med høflig afslutning. Eksempel: 「危険な道」 betyder “en farlig vej”. 「状況」 betyder “situation” eller “forhold”. I 「危険な状況」 er det substantivet, som 「危険な」 beskriver. Som andre japanske substantiver viser 「状況」 ikke i sig selv ental eller flertal. 「のほうが」 bruges til at sætte det, der står foran, i sammenligning med noget andet. Her sammenlignes 「危険な状況」 med 「直前の変更」: de farlige forhold fremstilles som den værre af de to. 「ほう」 betyder oprindeligt “side” eller “mulighed”, men i dette mønster fungerer hele 「Aのほうが」 som “A er mere … end B”. 「もっと」 betyder “endnu mere” eller “i endnu højere grad”. Det forstærker sammenligningen i 「もっと悪い」 og viser, at graden er højere end ved det, der sammenlignes med. Det betyder ikke alene “mere”; sammenligningsrammen kommer fra 「のほうが」. 「悪い」 er et i-beskrivende ord med grundformen “dårlig”. I denne sætning betyder det “værre”, fordi 「のほうが」 og 「もっと」 gør udsagnet komparativt. Japansk ændrer ikke 「悪い」 til en særlig komparativ form her. En enkel kontrast er 「良い」 “god” over for 「悪い」 “dårlig”. 「です」 efter 「悪い」 er den høflige afslutning på hele udsagnet; den er ikke en del af den valgte ordform 「悪い」. Samlet er strukturen 「直前の変更にはいら立ちますが」: “Jeg er frustreret over ændringer i sidste øjeblik, men …”. 「が」 forbinder denne del med en kontrasterende fortsættelse. Derefter kommer 「危険な状況のほうがもっと悪いです」: “farlige forhold er endnu værre.” Hele ytringen betyder derfor: “Sene ændringer er frustrerende, men farlige forhold er værre.”

10. 天候で計画が変わるときは、わかりやすく伝えることが大切です。

    Tydelig kommunikation er vigtig, når vejret ændrer planen.

    天候で

    på grund af vejret

    計画

    plan

    変わる

    ændre sig

    ときは

    når

    わかりやすく

    klart og letforståeligt

    伝える

    formidle

    ことが大切です

    det er vigtigt

    Uddybende forklaring

    天候で betyder her, at vejret er årsagen: で kan markere årsag eller grund, ikke kun sted. 天候 er et lidt formelt ord for vejr eller vejrforhold. Et eksempel er 雨で試合が中止になりました。 — “Kampen blev aflyst på grund af regn.” 計画 betyder “plan”. Det er det navneord, der i denne sætning beskrives som foranderligt. Et nyttigt eksempel er 計画を立てます。 — “Jeg lægger en plan.” Her viser を, at planen er genstand for handlingen. 変わる er den intransitive form “ændre sig” eller “blive anderledes”; dens grundform er også 変わる. Den har 計画 som grammatisk subjekt her: planen ændrer sig. Den transitive form 変える betyder “ændre noget”, for eksempel 予定を変えます。 — “Jeg ændrer planen.” Den danske oversættelse formulerer samme situation som, at vejret ændrer planen, men den japanske verbform fremstiller selve planen som det, der ændrer sig. ときは betyder “når” i denne sammenhæng. とき betyder “tidspunkt” eller “situation”, og は gør situationen til tema. Mønstret [sætning]ときは、[hovedsætning] kan bruges om “når …, …”. For eksempel: 忙しいときは、短く話します。 — “Når jeg har travlt, taler jeg kort.” わかりやすく er adverbialformen af i-adjektivet わかりやすい, “let at forstå”. Endelsen -く gør et i-adjektiv egnet til at beskrive, hvordan en handling udføres; her beskriver det 伝える. Den nyttige modsætning er わかりにくい, “svær at forstå”, hvis adverbialform er わかりにくく. 伝える betyder “formidle” eller “give videre” og er et transitivt verbum med grundformen 伝える. Det, der formidles, kan normalt stå med を, for eksempel 情報を伝えます。 — “Jeg videregiver oplysninger.” I den faste sætning er genstanden ikke udtrykt særskilt; fokus er på, at formidlingen skal være let at forstå. ことが大切です udtrykker “det er vigtigt at …”. こと gør den foregående handling til et navneordsagtigt indhold, が markerer dette indhold som det, der er vigtigt, og 大切です er den høflige form af 大切だ, “vigtig”. Mønstret [verbum i grundform]ことが大切です kan genbruges i 毎日練習することが大切です。 — “Det er vigtigt at øve sig hver dag.” Samlet består første del af 天候で計画が変わるときは: “når planen ændrer sig på grund af vejret”. Derefter siger わかりやすく伝えることが大切です, at det er vigtigt at formidle det klart og letforståeligt. Hele ytringen betyder derfor: “Tydelig kommunikation er vigtig, når vejret ændrer planen.”