Forberedelse til skiftende vejr på en vandretur | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ハイキングの天気予報は、晴れの予報やにわか雨の可能性など、変わり続けています。

   Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.

   ハイキング

   vandretur

   天気予報

   vejrudsigt

   晴れ

   solskin

   予報

   prognose

   にわか雨

   byge

   可能性

   mulighed

   変わり続けています

   bliver ved med at ændre sig

   Uddybende forklaring

   ハイキング betyder her “vandretur” og bruges som et låneord for selve aktiviteten. Det står med の i ハイキングの天気予報: の forbinder det, der beskrives, med dets område eller formål, så udtrykket betyder “vejrudsigten for vandreturen”. 天気予報 betyder “vejrudsigt”. Det er et sammensat ord af 天気 “vejr” og 予報 “prognose/udsigt”. I denne sætning er hele 天気予報 det, der bliver ved med at ændre sig. 晴れ betyder “klart vejr” eller “solskin” i denne sammenhæng. Det er et navneord, som bruges i 晴れの予報, “en prognose om klart vejr”. Den beslægtede form 晴れる er verbet “at klare op” eller “at blive solrigt”; 晴れ er ikke selve verbformen. 予報 betyder “prognose”. I 晴れの予報 fungerer det som kerneordet “prognose”, mens 晴れ med の angiver, hvad prognosen gælder: klart vejr. Den samme form kan derfor bruges i andre sammensætninger, for eksempel 雨の予報, “en prognose om regn”. にわか雨 betyder “byge” eller “pludselig regn”. I denne sammensætning bidrager にわか med betydningen “pludselig” eller “kortvarig”, mens 雨 betyder “regn”. I teksten indgår ordet i opremsningen af mulige vejrforhold. 可能性 betyder “mulighed” eller “sandsynlighed”. Mønstret Xの可能性 betyder “muligheden for X” eller “muligheden for, at X forekommer”. Her er X にわか雨, så にわか雨の可能性 betyder “mulighed for byger”. Det er ikke i sig selv en sikker påstand om, at der kommer en byge. 変わり続けています betyder “bliver ved med at ændre sig”. 変わり er stammen af verbet 変わる, “at ændre sig/blive anderledes”. Den sættes foran 続ける, “at fortsætte”, så 変わり続ける betyder “fortsætte med at ændre sig”. I den observerede form er 続ける bøjet som 続けています: ている fremstiller processen som igangværende, og ます-delen gør formen høflig. Mønstret V-stamme + 続ける kan genbruges om en handling, der fortsætter, for eksempel 勉強し続ける, “fortsætte med at studere”. Hele sætningen samles sådan: ハイキングの天気予報 er “vejrudsigten for vandreturen”, og den beskrives som 変わり続けています, “den bliver ved med at ændre sig”. Opremsningen 晴れの予報やにわか雨の可能性など betyder “blandt andet en prognose om klart vejr og mulighed for byger”; や markerer eksempler i en ikke-udtømmende opremsning, og など betyder “og lignende”. Den samlede betydning er derfor: “Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.”

2. 重ね着をして、防水ジャケットを持ってきてください。

   Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.

   重ね着をして

   tag flere lag tøj på

   防水ジャケット

   vandtæt jakke

   持ってきてください

   tag med, tak

   Uddybende forklaring

   重ね着をして betyder her, at man skal tage flere lag tøj på. 重ね着 er et navneord, og 重ね着する betyder “at tage flere lag tøj på”. して er te-formen af する; her forbinder den den første handling med den efterfølgende anmodning. Eksempel: 準備をして待ってください。 — “Gør dig klar, og vent venligst.” 防水ジャケット betyder “vandtæt jakke”. 防水 angiver, at noget er vandtæt eller beskytter mod vand, og ジャケット betyder “jakke”. I denne sammensætning står beskrivelsen 防水 foran navneordet ジャケット. Eksempel: 防水バッグ — “vandtæt taske”. 持ってきてください er en høflig anmodning om at tage noget med. Det bygger på 持つ, “at holde, bære eller have med”, og 来る, “at komme”. Sammen danner de 持ってくる, “at bringe eller tage med hertil”. 持って er te-formen af 持つ, og きて er te-formen af 来る; ください efter te-formen gør udtrykket til en høflig anmodning. Eksempel: 水を持ってきてください。 — “Tag venligst vand med.” Det er hele konstruktionen 持ってきてください, der her giver betydningen “tag med”, ikke kun 持つ. Samlet består sætningen af to forbundne anmodninger: først 重ね着をして — tag flere lag tøj på — og derefter 防水ジャケットを持ってきてください — tag en vandtæt jakke med. I 重ね着をする markerer を det, der udføres som handlingen “at tage flere lag tøj på”; i 防水ジャケットを持ってくる markerer を genstanden, der tages med. Hele sætningen betyder derfor: “Tag flere lag tøj på, og tag en vandtæt jakke med.”

3. トレイルは開いていますが、上の方の区間はぬかるんでいるかもしれません。

   Stien er åben, men den højere del kan være mudret.

   トレイル

   sti

   開いています

   er åben

   上の方

   højere oppe

   区間

   strækning

   ぬかるんでいる

   er mudret

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   トレイル er et låneord skrevet med katakana og betyder her en sti eller vandrerute. Det er et navneord; andre navneord kan sættes foran は på samme måde for at angive, hvad sætningen handler om. 開いています kommer fra det intransitive verbum 開く (at åbne/åbne sig). Formen 〜ています beskriver her den aktuelle tilstand: stien står åben eller er åben nu. Den høflige form er 開いています; den almindelige form er 開いている. Det er ikke den transitive form 開ける, som bruges, når nogen åbner noget. 上の方 betyder her den højere eller øvre del. 方 har i denne sammenhæng betydningen “side/område” og henviser ikke til en person. Mønstret Aの方 kan bruges om den side eller del, der ligger mere i retning af A; i denne sætning præciserer det, hvilken del af ruten der menes. 区間 er en afgrænset strækning eller sektion. I 上の方の区間 forbinder の den øvre del med navneordet 区間: “den øvre strækning”. Et nyttigt eksempel er この区間は短い。 — “Denne strækning er kort.” ぬかるんでいる kommer fra ぬかるむ, at blive eller være mudret og blød. Her beskriver 〜ている den aktuelle tilstand, så strækningen er mudret nu; det betyder ikke nødvendigvis, at man ser selve processen, hvor den blev mudret. Formen kan bruges sådan: 道がぬかるんでいる。 — “Vejen er mudret.” かもしれません udtrykker mulighed: “kan være” eller “måske”. Den høflige form かもしれません svarer til den mere uformelle かもしれない. Den kommer efter udsagnet om den øvre strækning og gør det usikkert snarere end sikkert. Samlet er トレイルは emnet, 開いていますが siger, at det er åbent, og が binder dette sammen med en kontrasterende oplysning. 上の方の区間はぬかるんでいるかもしれません siger, at den højere strækning muligvis er mudret. Hele ytringen betyder derfor: “Stien er åben, men den højere del kan være mudret.”

4. 私たちは、特に下りの区間では、ゆっくり進んだほうがいいです。

   Vi bør tage den med ro, især på de nedadgående dele.

   私たちは

   vi

   特に

   især

   下り

   nedadgående

   区間

   strækning; afsnit

   では

   på/i …, med fremhævelse

   ゆっくり

   langsomt; med ro

   進んだほうがいいです

   bør gå videre

   Uddybende forklaring

   私たちは betyder her “vi” som samtalens emne. 私たち er pronomenet “vi/os”, og は markerer emnet; det er ikke en del af pronomenets person- eller talbøjning. Et tilsvarende mønster er 私は (“jeg” som emne). Her gør konstruktionen det klart, at anbefalingen gælder taleren og andre sammen. 特に betyder “især” og fremhæver den del af situationen, der er særlig vigtig. Det kan placeres foran det, man vil fremhæve, for eksempel 特に冬は (“især om vinteren”). 下り betyder her “nedadgående” og betegner i kombinationen en del af ruten, der går nedad. Det er et selvstændigt navneord, som hænger sammen med 区間 gennem の: 下りの区間 betyder “en nedadgående strækning”. 下り bruges blandt andet om bevægelse nedad eller en nedadgående rute; den præcise betydning her kommer fra kombinationen med 区間 og oversættelsen. 区間 betyder “strækning” eller “afsnit”, altså en afgrænset del af en rute eller et forløb. I 下りの区間 er 区間 hovednavneordet, mens 下りの beskriver, hvilken slags strækning der er tale om. Et genbrugeligt mønster er Aの区間 = “A-strækningen” eller “den del, der er A”. では består her af で og は. で angiver det sted eller område, hvor noget gælder, og は fremhæver dette som emne eller kontrast. Sammen betyder de her, at den følgende anbefaling især gælder på/i den nævnte type strækning. Det skal læses sammen med 下りの区間, ikke som en selvstændig oversættelse af et bestemt stednavn. ゆっくり er et adverbium og betyder “langsomt” eller “med ro”. Det beskriver måden, man bevæger sig på, og ændrer ikke form efter person eller tal. Det kan også bruges i andre sammenhænge om at gøre noget uden hast, for eksempel ゆっくり話してください = “Tal venligst langsomt.” 進んだほうがいいです udtrykker en anbefaling: “det er bedre at gå videre” eller “man bør fortsætte”. Verbet er 進む (“gå videre; bevæge sig fremad”), og 進んだ er dets た-form, som også kan være fortidsform i andre sammenhænge. I mønstret verbum i た-form + ほうがいい bruges formen til at sige, at det er bedre at gøre handlingen. ほうがいいです gør anbefalingen høflig; det betyder ikke i sig selv, at handlingen allerede er sket. Eksempel: 休んだほうがいいです = “Du bør hvile.” Samlet bliver 私たちは (“vi som emne”) kombineret med ゆっくり進んだほうがいいです (“bør bevæge os videre langsomt/med ro”). 特に下りの区間では afgrænser, hvornår anbefalingen er særlig relevant: “især på de nedadgående strækninger”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi bør tage den med ro, især på de nedadgående dele.”

5. 天気が悪くなったら、展望台で引き返すことができます。

   Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.

   天気

   vejret

   悪くなったら

   hvis det bliver dårligt

   展望台

   udsigtspunkt

   引き返す

   vende om

   ことができます

   kan gøre det

   Uddybende forklaring

   天気 betyder her “vejret”. Det er et substantiv; 天気が markerer vejret som det, der har den beskrevne tilstand. が markerer typisk subjektet i en sådan beskrivelse. 悪くなったら betyder “hvis det bliver dårligt”. Grundformen er 悪くなる, “blive dårligere/blive dårligt”: 悪い (“dårlig”) får formen 悪く foran なる. なった er fortidsformen af なる, og たら gør hele formen betinget: 悪くなったら = “hvis/når det bliver dårligt”. Her handler betingelsen om vejrets overgang til en dårlig tilstand, ikke blot om at vejret allerede er dårligt. 展望台 betyder “udsigtspunkt” eller “observationsplatform”. Det er et substantiv. I 展望台で markerer で stedet, hvor handlingen foregår. で kan også markere det middel eller den ramme, en handling udføres i, men her er stedbetydningen relevant. 引き返す betyder “vende om” eller “gå tilbage ad den vej, man kom”. Det er en selvstændig verbal grundform. Den adskiller sig fra et almindeligt “gå tilbage” ved at fremhæve, at man vender om undervejs. Eksempel: ここで引き返します。 — “Jeg vender om her.” ことができます indgår i mønstret verbets grundform + ことができる, som udtrykker mulighed eller evne til at gøre noget. Her står 引き返すことができます: 引き返す nominaliseres med こと, og できます er den høflige form af できる; samlet betyder det “kan vende om”. Konstruktionen handler her om, at det er muligt at vende om, ikke om en allerede gennemført vending. Samlet bygges sætningen sådan op: 天気が悪くなったら angiver betingelsen “hvis vejret bliver dårligt”; 展望台で angiver stedet “ved udsigtspunktet”; og 引き返すことができます angiver muligheden “kan vi vende om”. Med det udeladte subjekt forstået som i den faste oversættelse bliver betydningen: “Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.”

6. 始める前にそのことを伝えて、誰も続けるようにプレッシャーを感じないようにしましょう。

   Lad os sige det, før vi starter, så ingen føler sig presset til at fortsætte.

   始める

   begynde

   前に

   før

   そのこと

   det

   伝えて

   fortælle; sige

   誰も

   ingen

   続ける

   fortsætte

   プレッシャー

   pres

   感じない

   ikke føle

   ようにしましょう

   lad os sørge for, at ...

   Uddybende forklaring

   始める betyder her “begynde”. Det er ordbogsformen af 始めます og kan stå foran 前に i mønstret verbets ordbogsform + 前に = “før man gør noget”. Eksempel: 寝る前に、本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 前に betyder “før”. Efter et verbum angiver det, at handlingen i verbet sker tidligere end den handling, der beskrives bagefter. Her er det altså at begynde, der endnu ikke skal være sket, når man siger eller gør det næste. そのこと betyder “det” eller “den sag”. その er et henvisende ord foran et substantiv, og こと gør betydningen abstrakt: “det, der er tale om” eller “den sag”. Her peger det på det indhold, der skal siges; den præcise konkrete formulering er ikke angivet i sætningen. 伝えて betyder her “sige” eller “fortælle”. Det er te-formen af 伝える — “at give videre, meddele”. Te-formen kan forbinde denne handling med den næste: Aて、B kan her gengives som “gør A, og lad os så gøre B” eller “gør A, så …”. Eksempel: 予定を伝えてください。 — “Fortæl venligst planen.” 誰も betyder sammen med den efterfølgende nægtelse “ingen”. 誰 betyder “hvem”, og も kan sammen med en negativ form give betydningen “ingen”. Det er altså ikke 誰も alene, der betyder “ingen” i alle sammenhænge; den negative form 感じない er vigtig for denne læsning. 続ける betyder “fortsætte”. Det er ordbogsformen af 続けます. I denne sætning indgår den i 続けるように, som her angiver det, man kunne føle sig presset til at gøre: at fortsætte. Eksempel: 仕事を続けます。 — “Jeg fortsætter arbejdet.” プレッシャー er et låneord for “pres”. Det er et substantiv, og プレッシャーを感じる betyder bogstaveligt “føle pres”. Det er 感じる, ikke プレッシャー, der bøjes i 感じない. 感じない betyder “ikke føle”. 感じる er grundformen “føle”; 感じない er dens negative form i den almindelige ikke-fortid. Her nægtes følelsen af pres: プレッシャーを感じない = “ikke føle pres”. Eksempel: 不安を感じない。 — “Jeg føler mig ikke urolig.” ようにしましょう betyder her “lad os sørge for, at …”. ようにする bruges til at forsøge at få en tilstand eller et resultat til at blive sådan; しましょう er den høflige opfordringsform af する, altså “lad os gøre”. I mønstret Aようにしましょう foreslår taleren derfor, at man sammen arbejder for, at A bliver tilfældet. Sammen bliver sætningen: “Lad os sige det, før vi starter, så ingen føler sig presset til at fortsætte.” Først forbindes 始める前に (“før vi begynder”) med そのことを伝えて (“fortæl/sig det”), og derefter angiver 誰も … 感じないようにしましょう, at man vil sørge for, at ingen føler presset. 続けるように identificerer her det, som presset handler om: at fortsætte.

7. グループに、普段履きの靴を履かないように伝えましょうか。

   Skal vi minde gruppen om ikke at have hverdagssko på?

   グループ

   gruppe

   普段履き

   til hverdagsbrug

   靴

   sko

   履かないように

   for ikke at have på

   伝えましょうか

   skal vi fortælle?

   Uddybende forklaring

   グループに betyder, at gruppen er modtageren for det, der skal siges. Partiklen に markerer her modtageren. Mønstret Aに伝える betyder “at fortælle eller give A en besked”. Eksempel: 先生に伝えます。 — “Jeg giver læreren besked.” 普段履き betyder sko til almindelig hverdagsbrug. Det er et navneord, som beskriver typen eller brugen af det følgende navneord gennem の: 普段履きの靴 betyder “sko til hverdagsbrug”. の forbinder her et beskrivende navneord med det navneord, det bestemmer. 靴 betyder “sko”. Sammen med verbet 履く bruges det om at tage eller have sko på. Eksempel: 靴を履きます。 — “Jeg tager sko på.” Partiklen を markerer her det, der tages på. 履かないように udtrykker, at nogen skal undlade at have sko på. Grundformen er 履く; den negative form er 履かない. Konstruktionen Vないように伝える bruges til at fortælle nogen, at de skal lade være med at gøre noget: 走らないように伝えました。 — “Jeg fortalte dem, at de ikke skulle løbe.” ように forbinder altså den ønskede eller undgåede handling med verbet “fortælle”. 伝えましょうか kommer fra 伝える, “at fortælle” eller “at give videre”. 伝えましょう er den høflige volitionsform og kan foreslå “lad os fortælle” eller tilbyde, at taleren gør det; か gør det til et spørgsmål. Her bliver betydningen derfor “skal vi fortælle det?” eller “skal vi minde dem om det?”. Eksempel: 彼に伝えましょうか。 — “Skal jeg/vi give ham besked?” Den præcise danske gengivelse afspejler situationen, men formen udtrykker et høfligt forslag eller tilbud. Samlet følger sætningen mønstret modtagerに [handlingないように] 伝えましょうか: “Skal vi fortælle modtageren, at han, hun eller de ikke skal gøre handlingen?” グループに angiver gruppen som modtager, 普段履きの靴 angiver skoene til hverdagsbrug, og 履かないように angiver, at disse sko ikke skal bæres. Hele ytringen spørger derfor, om man skal minde gruppen om ikke at have hverdagssko på.

8. きちんとした靴を履くように伝えてください。ぬかるんだ道は滑りやすいことがあります。

   Bed dem om at have ordentlige sko på; mudrede stier kan være glatte.

   きちんとした

   ordentlige

   靴

   sko

   履く

   have på (om fodtøj)

   ように伝えてください

   bed dem om at …

   ぬかるんだ

   mudret

   道

   vej eller sti

   滑りやすい

   let at glide på

   ことがあります

   kan …

   Uddybende forklaring

   きちんとした beskriver 靴 som ordentlige, passende eller velholdte i denne sammenhæng. Formen står foran et substantiv og fungerer som attributiv beskrivelse. Sammenlign fx きちんとした服 — “ordentligt tøj” — som et nyt eksempel. 靴 betyder sko eller fodtøj. Det er dette substantiv, der får partiklen を i 靴を履く: を markerer det, man tager på. 靴 kan bruges både om én sko og om fodtøj som samlet genstand; den japanske form viser ikke i sig selv et bestemt antal. 履く er grundformen for at tage noget på fødderne eller benene, især sko, strømper eller bukser. Den bruges ikke som det almindelige verbum for tøj på overkroppen; dér bruges ofte 着る. I den faste sætning er det de personer, som beskeden gælder, der skal udføre handlingen. ように伝えてください er en genbrugelig måde at sige “bed dem om at …” eller “giv besked om, at …”. Her står handlingen før ように: 靴を履くように伝える — “at bede nogen om at tage sko på”. 伝えてください består af 伝える (“give videre, fortælle”) i en høflig anmodningsform med ください. Den danske oversættelse og den foregående kontekst identificerer modtagerne som gruppen eller de personer, der skal have beskeden. ぬかるんだ beskriver noget som mudret eller pløret. Det står foran 道 og er den attributive form, der knytter beskrivelsen til vejen eller stien. Det må ikke læses som en tidsangivelse her: i ぬかるんだ道 er betydningen “en mudret vej”, ikke nødvendigvis “en vej, der blev mudret” som en separat hovedhandling. 道 betyder vej, sti eller rute. Den konkrete danske oversættelse “stier” passer her, men ordet kan også betegne en større vej afhængigt af sammenhængen. I ぬかるんだ道 er det vejen eller stien, der beskrives som mudret. 滑りやすい betyder let at glide på eller tilbøjelig til at være glat. Det er dannet af 滑る (“glide”) og やすい, som efter en verbstamme udtrykker, at noget er let eller nemt at gøre. Et eksempel er この靴は歩きやすい — “disse sko er nemme at gå i”; her beskriver やすい, hvor let handlingen er. ことがあります gør udsagnet mindre absolut: der kan forekomme tilfælde, hvor noget er sådan, eller det kan ske. Her nominaliserer こと udsagnet 滑りやすい, og あります betyder bogstaveligt, at sådanne tilfælde findes. Det giver samlet “kan være glat” snarere end en påstand om, at vejen altid er glat. Samlet består første sætning af きちんとした靴 (“ordentlige sko”), を履く (“have dem på”) og ように伝えてください (“bed dem om at …”): “Bed dem om at have ordentlige sko på.” Anden sætning siger, at ぬかるんだ道 — den mudrede vej eller sti — 滑りやすいことがあります, altså “kan være glat”. Brugsmæssigt er formuleringen høflig og egner sig til en praktisk besked eller påmindelse.

9. 今夜、荷造りのリマインダーがあると助かります。

   En påmindelse om at pakke i aften ville være en hjælp.

   今夜

   i aften

   荷造り

   pakning

   リマインダー

   påmindelse

   がある

   findes / er til stede

   と助かります

   ville være en hjælp

   Uddybende forklaring

   今夜 betyder her “i aften”. Det er et tidsudtryk, der placerer det, der omtales, om aftenen samme dag. Et nyttigt eksempel er 今夜、勉強します。 — “Jeg studerer i aften.” 荷造り betyder “pakning” eller “det at pakke”. Det er et selvstændigt navneord og kan også indgå i verbet 荷造りする — “at pakke”. I den faste sætning fungerer det som den aktivitet, som påmindelsen vedrører. リマインダー er et låneord skrevet med katakana og betyder “påmindelse”. Som eksempel kan リマインダーを設定します。 betyde “Jeg indstiller en påmindelse.” がある bruges her om, at noget ikke-levende findes eller er til rådighed: en påmindelse “er der” eller “findes”. ある er den ikke-levende pendant til いる, som bruges om levende væsener. I denne sætning er が markøren for det, der findes: 荷造りのリマインダーがある — “der er en påmindelse om pakning”. と助かります udtrykker, at en betingelse ville være en hjælp. Mønstret Xがあると助かります kan derfor genbruges som “det ville være en hjælp, hvis der var X” eller mere naturligt “det ville hjælpe at have X”. 助かります er den høflige form af 助かる, “at blive hjulpet” eller “at være en hjælp”. Her gør と den foregående situation til betingelsen for den talendes lettelse eller hjælp. Samlet består sætningen af tidsudtrykket 今夜, forbindelsen 荷造りのリマインダー (“en påmindelse om pakning”), eksistensudtrykket がある og mønstret と助かります. Den betyder: “En påmindelse om at pakke i aften ville være en hjælp.”

10. 全員が準備できるように、早めに送ってください。

    Send den tidligt nok til, at alle kan forberede sig.

    全員

    alle

    準備できる

    kan forberede sig

    ように

    så at; for at

    早めに

    tidligt; i god tid

    送ってください

    send venligst

    Uddybende forklaring

    全員 betyder her “alle” eller “alle medlemmer”. Det er et navneord, som angiver hele gruppen, og が efter det markerer gruppen som den, der kan forberede sig. 全員 kan bruges om en gruppe uden at angive et bestemt antal. 準備できる betyder “kan forberede sig”. Den bygger på 準備する “at forberede” og できる “kunne; være i stand til”; her udtrykker kombinationen mulighed eller evne: “være i stand til at forberede sig”. Formen できる er den almindelige, ikke-høflige nutids-/ikke-fortidsform. Eksempel: 一人で準備できる。 — “Jeg kan forberede mig alene.” ように forbinder målet med det, der skal gøres for at nå det. Efter en form som 準備できる betyder mønstret ...ように “så at ... kan ...” eller “for at gøre det muligt, at ...”. Her er målet altså, at alle skal kunne forberede sig, ikke blot at afsenderen sender noget tidligt. 早めに betyder “tidligt” eller “i god tid”. Det er en adverbiel form, der angiver tidspunktet for handlingen. 早め betyder “lidt/tidligere end normalt”, mens 早い er grundformen “tidlig; hurtig”. Eksempel: 早めに出ます。 — “Jeg tager af sted tidligt.” 送ってください betyder “send venligst”. 送る er grundformen “at sende”, 送って er dens forbindelsesform, og ください efter denne form bruges til en høflig anmodning: 送ってください = “send venligst”. Det udeladte objekt er i oversættelsen gengivet som “den”; sætningen siger ikke med selve dette udsagn, hvad der sendes. Samlet er strukturen 全員が準備できるように、早めに送ってください: 全員が準備できるように angiver formålet, 早めに angiver at sende i god tid, og 送ってください er den høflige anmodning. Hele betydningen er: “Send den tidligt nok, så alle kan forberede sig.”