Udendørs motion på dage med dårlig luftkvalitet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 今日は空気が重く感じられ、空気の質が悪いかもしれません。

   Luften føles tung i dag, og luftkvaliteten kan være dårlig.

   今日

   i dag

   空気

   luft

   重く

   tungt

   感じられ

   føles

   質

   kvalitet

   悪い

   dårlig

   かもしれません

   kan være

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Sammen med は bliver tidsudtrykket gjort til emnet: 今日は = “hvad i dag angår”. 今日 er et tidsord og ændrer ikke form efter tal eller køn. 空気 betyder her “luft”, som fastslået af oversættelsen. Det kan i andre sammenhænge også bruges om en stemning, men den betydning er ikke relevant i denne sætning. 重く er adverbialformen af i-adjektivet 重い (“tung”). Kæden er 重い → 重く; -く gør, at adjektivet kan beskrive, hvordan en efterfølgende handling eller oplevelse foregår. Her beskriver det oplevelsen af luften som tung. Eksempel: ドアを重く感じる = “jeg oplever døren som tung”. 感じられ er den forbindende form af 感じられる, som hænger sammen med 感じる (“føle, mærke”). I denne konstruktion beskriver 重く感じられ noget, der opleves som tungt, uden at en bestemt person behøver at blive nævnt: “føles tung”. Formen 感じられる kan i andre sammenhænge have betydningen “kan mærkes” eller “kan føle”, men den faste oversættelse viser den oplevelsesmæssige læsning her. 感じられ、 forbinder denne del med den næste del af sætningen. Den næste forekomst af 空気 indgår i 空気の質. Partiklen の forbinder 空気 med 質, så udtrykket betyder “luftens kvalitet” eller “luftkvalitet”. 質 betyder “kvalitet” og står her i en ejeforbindelse; det er ikke selve luften, der betyder “kvalitet”. 悪い er et i-adjektiv med betydningen “dårlig”. Her beskriver det 空気の質, altså luftkvaliteten. Dets grundform er også 悪い; i andre sammenhænge kan det få andre former, for eksempel 悪くない = “ikke dårlig”. かもしれません er en fast mulighedsform, der betyder “kan være” eller “måske er”. Den står efter 悪い, så 悪いかもしれません betyder “kan være dårlig”. ません giver udtrykket en høflig stil; konstruktionen uden denne høflige afslutning er かもしれない. Den angiver mulighed, ikke sikkerhed. Samlet bygges sætningen således op: 今日は sætter “i dag” som tidsmæssigt emne; 空気が重く感じられ siger, at luften opleves som tung; og 空気の質が悪いかもしれません tilføjer, at luftkvaliteten muligvis er dårlig. Hele betydningen er: “Luften føles tung i dag, og luftkvaliteten kan være dårlig.”

2. それなら、屋外で運動するのはよい考えではないかもしれません。

   Så er motion udendørs måske ikke en god idé.

   それなら

   så; i så fald

   屋外

   udendørs

   運動する

   motionere

   のは

   det at …; hvad angår det at …

   よい

   god

   考え

   idé

   ではないかもしれません

   måske ikke være

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående situation. それ peger på noget allerede nævnt eller forstået, mens なら markerer betingelsen “hvis det er sådan”. Det er ikke nødvendigvis en henvisning til én bestemt ting i den foregående sætning. 屋外 betyder “udendørs” og er et navneord, der her står med partiklen で: 屋外で = “udendørs” som stedet eller omstændigheden, hvor noget foregår. 屋内 er et nyttigt modstykke og betyder “indendørs”. 運動する betyder “at motionere” eller “at dyrke motion”. 運動 er navneordet “motion/fysisk aktivitet”, og する gør det til et udsagnsord: 運動する. Eksempel: 毎日運動します。 — “Jeg motionerer hver dag.” のは gør den foregående handling til emnet: 運動するのは svarer omtrent til “det at motionere” eller “hvad angår det at motionere”. の nominaliserer her verballeddet, og は markerer dette som emnet. Det er en genanvendelig struktur: 読むのは楽しいです。 — “Det er sjovt at læse.” よい betyder her “god” i vurderingen よい考え — “en god idé”. Formen よい er den prædikative og attributive form af adjektivet; den almindelige variant いい bruges også i mange dagligdags sammenhænge. Eksempel: これはよい方法です。 — “Dette er en god metode.” 考え betyder her “idé” eller “tanke” og kommer af verbet 考える — “at tænke/overveje”. I よい考え beskriver よい navneordet 考え: “en god idé”. ではないかもしれません udtrykker samlet, at noget måske ikke er tilfældet, i høflig stil. I denne sætning er ではない den negative form af “at være” efter et navneord eller et な-adjektiv, og かもしれません betyder “måske”. かもしれない er den mindre høflige variant, mens ません giver den høflige afslutning. Her gælder usikkerheden hele vurderingen “ikke være en god idé”; det er ikke en sikker afvisning. Samlet er strukturen それなら、[handling]のは [vurdering] ではないかもしれません: “Så er det måske ikke en god idé at [gøre noget].” Derfor betyder hele udsagnet: “Så er det måske ikke en god idé at motionere udendørs.”

3. 私は公園で走る予定でした。

   Jeg havde planlagt at løbe i parken.

   私は

   jeg (som emne)

   公園

   park

   走る

   løbe

   予定でした

   havde planlagt

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. は markerer det, man taler om; 私 er den høflige, almindelige form for “jeg”. Et eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 公園 betyder “park”. Det er et substantiv og kan bruges med stedmarkøren で, når handlingen foregår dér: 公園で歩きます。 — “Jeg går i parken.” 走る betyder “at løbe”. Formen er ordbogsformen og kan blandt andet bruges før 予定: 走る予定 betyder “planen om at løbe” eller “at have planer om at løbe”. Den skal ikke forveksles med 歩く, som betyder “at gå”. Eksempel: 明日、公園で走る予定です。 — “Jeg har planer om at løbe i parken i morgen.” 予定でした udtrykker, at noget var planlagt eller stod på planen. 予定 er et substantiv med betydningen “plan” eller “forventet plan”, og でした er datidsformen af den høflige kopula です. I konstruktionen verbets ordbogsform + 予定です betyder mønstret “have planer om at gøre noget”; 予定でした gør planen fortidig: “havde planer om” eller “var planlagt til”. Det siger i sig selv ikke, om planen faktisk blev gennemført. Eksempel: 旅行する予定でした。 — “Jeg havde planlagt at rejse.” Samlet består sætningen af 私は (“jeg” som emne), 公園で (“i parken”, stedet hvor handlingen skulle foregå), 走る (“løbe”) og 予定でした (“var planlagt/havde planer om”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg havde planlagt at løbe i parken.”

4. 汚染が気になるなら、代わりに屋内で運動してください。

   Hvis forureningen generer dig, så vælg motion indendørs i stedet.

   汚染

   forurening

   気になる

   at genere

   なら

   hvis

   代わりに

   i stedet

   屋内

   indendørs

   運動

   motion

   ください

   venlig anmodning

   Uddybende forklaring

   汚染 betyder her “forurening” og er et navneord. Det kan bruges som emne for noget, der påvirker en: 汚染が広がる betyder “forureningen spreder sig”. I denne sætning står が efter navneordet og markerer det, som vækker bekymring. 気になる betyder her “at genere” eller “at bekymre”. Det er en fast, nyttig konstruktion: noget + が気になる = “noget generer/bekymrer en”. Formen 気になる er ikke en almindelig direkte oversættelse af “at synes”; den beskriver, at noget bliver ved med at være i ens tanker eller føles forstyrrende. Her er det forureningen, der er årsagen til bekymringen. なら laver en betingelse efter den foregående del. Aなら、B kan genbruges som “hvis/når A, så B”. Derfor betyder 汚染が気になるなら “hvis forureningen generer dig”. なら angiver selve betingelsen; det er ikke et ekstra pronomen for den person, der bliver generet. 代わりに betyder “i stedet” eller “som alternativ”. Det peger på en erstatning for den aktivitet, der ellers kunne være valgt. Eksempel: 電車の代わりにバスに乗る betyder “tage bussen i stedet for toget”. I den faste sætning introducerer det indendørs motion som alternativet. 屋内 er navneordet “indendørs område” eller kort “indendørs”. Med partiklen で i 屋内で markeres stedet eller rammen for handlingen: “indendørs”. Det står derfor ikke som selve aktiviteten, men angiver hvor motionen foregår. 運動 betyder “motion” eller “fysisk træning”. Det er et navneord, som også kan fungere som et såkaldt verbalnavnord sammen med する: 運動する = “at motionere”. I denne sætning bliver det til 運動して foran ください, så 運動してください betyder “motionér venligst” eller mere naturligt på dansk “motionér”. ください bruges efter en て-form for at fremsætte en høflig anmodning eller opfordring. Vてください er et genbrugeligt mønster: “vær venlig at V”. Her er V 運動する, hvis て-form er 運動して. ください betyder altså ikke selve motionen; det gør anmodningen høflig. Samlet er strukturen 汚染が気になるなら (“hvis forureningen generer dig”) + 代わりに (“i stedet”) + 屋内で運動してください (“motionér indendørs, tak”). Hele utterancen er derfor en høflig anbefaling om at motionere indendørs som alternativ, hvis forureningen generer en.

5. ジムを使えますが、公園ほどリラックスできない気がします。

   Jeg kunne træne i fitnesscenteret, selv om det føles mindre afslappende end parken.

   ジム

   fitnesscenter

   使えます

   kan benytte

   公園

   park

   ほど

   i samme grad som

   リラックスできない

   kan ikke slappe af

   気がします

   det føles som om

   Uddybende forklaring

   ジム betyder her et fitnesscenter. Det er et lånord og fungerer som navneord. I ジムを使えます markeres det med を, som viser, at fitnesscenteret er det, man kan benytte. 使えます kommer fra 使う (at bruge eller benytte). Formen 使える udtrykker mulighed eller evne: “kan bruge”; 使えます er den høflige ikke-fortidsform. Her gælder muligheden fitnesscenteret, sådan som den faste danske oversættelse gengiver den som mulighed for at træne dér. Eksempel: この部屋を使えます。 — “Man kan bruge dette værelse.” Efter den første del står が. Her forbinder が to udsagn med betydningen “men” eller “selv om”: muligheden for at bruge fitnesscenteret sættes op imod den efterfølgende vurdering. Det er ikke den samme funktion som が, når det markerer subjekt. 公園 betyder “park”. I 公園ほど står ほど efter navneordet og danner sammenligningsmønstret Nほど ... ない. Det betyder, at noget ikke når samme grad som N. Derfor betyder 公園ほどリラックスできない ikke blot “kan ikke slappe af i parken”, men “kan ikke slappe så godt af som i parken”. ほど angiver her sammenligningsgraden, ikke en selvstændig handling. リラックスできない består af lånordet リラックス (“afslapning” eller “at slappe af” i denne brug) og できない, den negative form af できる (“kan” eller “er muligt”). Konstruktionen リラックスできる betyder “kan slappe af”, mens リラックスできない betyder “kan ikke slappe af” eller, i sammenligningen her, “er mindre afslappende”. Eksempel: ここではリラックスできます。 — “Her kan man slappe af.” 気がします betyder “jeg har en fornemmelse af” eller “det føles som om”. 気 betyder her en fornemmelse eller oplevelse, og します er den høflige ikke-fortidsform af する (“gøre”); sammen danner de en fast måde at fremstille vurderingen som talerens indtryk på. Japansk udelader ofte subjektet, men den faste danske oversættelse angiver dette indtryk med “jeg”. Eksempel: 少し寒い気がします。 — “Jeg synes, det føles lidt koldt.” Samlet bygges udsagnet sådan: “Fitnesscenteret kan bruges, men jeg har indtryk af, at man dér ikke kan slappe af i samme grad som i parken.” I den faste oversættelse bliver dette naturligt til, at taleren kunne træne i fitnesscenteret, selv om det føles mindre afslappende end parken.

6. 悪い空気を吸うより、屋内で運動するほうが健康的です。

   Det er sundere at træne indendørs end at indånde dårlig luft.

   悪い

   dårlig

   空気

   luft

   吸う

   indånde

   より

   end; sammenlignet med

   屋内

   indendørs

   運動する

   træne; motionere

   ほうが

   den ...-mulighed er mere …

   健康的です

   er sund

   Uddybende forklaring

   悪い betyder her “dårlig” og står foran 空気 som beskrivende ord. Formen er ikke en bøjning efter tal eller køn; den attributive form 悪い kan direkte modificere et navneord. Eksempel: 悪い天気 — “dårligt vejr”. 空気 betyder “luft”. I denne sætning er det objektet for 吸う, markeret med を: 空気を吸う betyder “at indånde luft”. 空気 kan også bruges om stemningen i et rum, men her fastlægger oversættelsen den konkrete betydning “luft”. 吸う er grundformen og betyder her “at indånde” eller “at trække vejret ind”. I 空気を吸う står verbet i den ikke-fortidige form. Den samme form kan også bruges om andre handlinger som at suge eller ryge, når sammenhængen giver den betydning, men her er det luft, der indåndes. 悪い空気を吸う er derfor en verbal ledstruktur: 悪い beskriver 空気, og を viser, at luften er det, der indåndes. Hele denne ledstruktur står foran より. より markerer sammenligningsgrundlaget, svarende til “end” eller “sammenlignet med”. Mønstret er A より B ほうが ...: B vurderes som mere af den egenskab, der følger. Her er A ikke bare ordet 空気, men hele handlingen 悪い空気を吸う — “at indånde dårlig luft”. 屋内 betyder “indendørs” eller “indenfor”. I 屋内で運動する viser partiklen で, hvor aktiviteten foregår: “at motionere indendørs”. 屋内 er et navneordslignende stedudtryk og ændres ikke efter tal eller køn. 運動する betyder “at motionere” eller “at træne”. Det består af navneordet 運動 og verbet する, som her fungerer som et let verb, så helheden bliver et verbum. Grundformen 運動する bruges her i sammenligningsleddet uden at markere fortid. Eksempel: 毎日運動する。 — “Jeg motionerer hver dag.” ほうが udtrykker den mulighed eller side, der foretrækkes i sammenligningen. Efter en verbal form kan mønstret 運動するほうが forstås som “det er mere ... at motionere”. が markerer denne sammenlignede mulighed som den, der har egenskaben 健康的. Det er ikke selve 運動する, der bøjes her; ほう er navneordet i mønstret. 健康的です betyder “er sund” i denne sætning. 健康的 er et beskrivende ord med betydningen “sund” eller “sundhedsrelateret”, og です gør udsagnet høfligt. Formen 健康的です bærer ikke alene sammenligningen; den komparative betydning kommer fra samspillet mellem より og ほうが. Samlet følger sætningen mønstret A より B ほうが ...: 悪い空気を吸うより — “end at indånde dårlig luft”, og 屋内で運動するほうが健康的です — “det er sundere at motionere indendørs”. Hele udsagnet er derfor: “Det er sundere at træne indendørs end at indånde dårlig luft.”

7. 私は外を歩く必要があるなら、マスクをしたほうがよいですか。

   Skal jeg tage en maske på, hvis jeg er nødt til at gå udenfor?

   私は

   hvad angår mig; jeg

   外

   udenfor

   歩く

   gå; gå til fods

   必要がある

   være nødvendigt; have behov for

   なら

   hvis det er tilfældet

   マスク

   maske

   したほうがよいですか

   er det bedre at gøre det?

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (“jeg”) og partiklen は, som markerer emnet eller det, man taler om. Her angiver det, at spørgsmålet gælder taleren: “Hvad mig angår …”. 私 ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug. Et eksempel er 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 外 betyder “udenfor” eller “det ydre”. I denne sætning læses 外を歩く samlet som at gå udenfor eller gå udendørs. 外 er her et stedudtryk; den efterfølgende partikel を hører til forbindelsen med 歩く og er ikke med i ordets korte betydning alene. 歩く er grundformen og betyder “at gå” eller “gå til fods”. I 外を歩く beskriver det den handling, der foregår udendørs. Grundformen bruges blandt andet i en underordnet del af en sætning og før 必要がある. Eksempel: 毎日歩く。 — “Jeg går hver dag.” 必要がある betyder “være nødvendigt” eller “have behov for”. 必要 er et navneord med betydningen “nødvendighed/behov”, og ある er formen, der bruges om, at noget findes eller foreligger. Her betyder 歩く必要がある derfor “det er nødvendigt at gå” eller, i den faste oversættelses betydning, “jeg er nødt til at gå”. Det er hele forbindelsen 歩く必要がある, der udtrykker nødvendigheden; 歩く angiver selve handlingen. Eksempel: 休む必要がある。 — “Det er nødvendigt at hvile.” なら gør den foregående situation til en betingelse: “hvis det er sådan” eller “hvis …”. 歩く必要があるなら betyder således “hvis jeg er nødt til at gå udenfor”. なら står efter den situation eller vurdering, som betingelsen bygger på; det er ikke selve ordet 必要, der betyder “hvis”. Eksempel: 雨なら、行きません。 — “Hvis det regner, tager jeg ikke af sted.” マスク er et låneord, der betyder “maske”. I sætningen er det genstanden for を i forbindelsen マスクをする, som på japansk bruges om at tage en maske på eller have maske på. Eksempel: マスクをする。 — “Jeg tager en maske på.” したほうがよいですか er et høfligt spørgsmål om, hvorvidt en handling er det bedre eller tilrådeligt at gøre. した er fortidsformen af する (“gøre”), men i mønstret V-たほうがよい bruges den ikke til at placere handlingen i fortiden; mønstret anbefaler den nævnte handling. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Her står したほうがよいですか efter マスクを, så den fulde forbindelse マスクをしたほうがよいですか betyder “skal jeg tage en maske på?” eller mere bogstaveligt “er det bedre, at jeg gør det med en maske?”. Eksempel: 早く寝たほうがよいです。 — “Det er bedre, at du går tidligt i seng.” Samlet bygges sætningen sådan op: 私は markerer taleren som emne; 外を歩く必要があるなら betyder “hvis jeg er nødt til at gå udenfor”; og マスクをしたほうがよいですか spørger, om taleren bør tage en maske på. Hele betydningen er: “Skal jeg tage en maske på, hvis jeg er nødt til at gå udenfor?”

8. マスクは役に立ちますし、地域の健康に関する案内で、追加の予防策が勧められるかもしれません。

   En maske kan hjælpe, og lokale sundhedsanbefalinger kan foreslå ekstra forholdsregler.

   マスク

   maske

   役に立ちます

   er nyttig; kan hjælpe

   し

   og; desuden

   地域

   lokalområde

   健康

   sundhed

   に関する

   som vedrører

   案内

   vejledning; information

   追加

   ekstra

   予防策

   forholdsregel

   勧められる

   kan anbefales

   かもしれません

   måske; kan være

   Uddybende forklaring

   マスク er et substantiv for en maske. I denne sætning er det emnet for マスクは; partiklen は markerer det, man taler om. Eksempel: マスクを使います。 — Jeg bruger en maske. 役に立ちます kommer af 役に立つ, “at være nyttig” eller “at hjælpe”. 立ちます er den høflige ikke-fortidsform; den beskriver her, at masken kan være til hjælp. Eksempel: この情報は役に立ちます。 — Denne information er nyttig. し forbinder denne del med den næste og giver betydningen “og/desuden”. Det er en forbindelsesform, som ofte lader flere oplysninger følge efter hinanden. 地域 betyder et lokalområde eller en region. 健康 betyder sundhed. I 地域の健康 forbinder の de to substantiver: sundhed i eller vedrørende lokalområdet. に関する kommer af 関する, “at vedrøre”, og står attributivt foran 案内: “vejledning eller information, der vedrører ...”. Eksempel: 環境に関する記事 — en artikel om miljøet. 案内 betyder vejledning eller information. I 地域の健康に関する案内 er det vejledning/information om lokal sundhed. で knytter den følgende mulighed til denne vejledning eller informationssammenhæng; her kan meningen gengives som, at vejledningen kan anbefale ekstra forholdsregler. 追加 betyder tilføjelse eller ekstra. 予防策 betyder en forebyggende foranstaltning eller forholdsregel. Sammen betyder 追加の予防策 “ekstra forebyggende foranstaltninger”; の viser forholdet mellem den ekstra karakter og forholdsreglerne. Eksempel: 追加の対策を取ります。 — Vi træffer ekstra foranstaltninger. 勧められる kommer af 勧める, “at anbefale”. Formen 勧められる er her passiv: “blive anbefalet”, hvor 追加の予防策 er det, der anbefales. Den samme form kan i andre sammenhænge også være en potentialisform med betydningen “kunne anbefale”, så betydningen her bestemmes af konstruktionen og den faste oversættelse. Ikke-fortidsformen kan bruges om en anbefaling, der gælder nu eller fremover. かもしれません udtrykker usikker mulighed: “måske” eller “kan være tilfældet”. Den står efter den almindelige form 勧められる, så 勧められるかもしれません betyder “måske bliver det anbefalet” eller naturligt på dansk “der kan måske blive anbefalet”. Det gør ikke anbefalingen sikker. Samlet er マスクは役に立ちますし “en maske kan hjælpe, og”, mens 地域の健康に関する案内で、追加の予防策が勧められるかもしれません siger, at der i eller gennem vejledning om lokal sundhed måske bliver anbefalet ekstra forholdsregler. Hele udsagnet betyder derfor: “En maske kan hjælpe, og lokale sundhedsanbefalinger kan foreslå ekstra forholdsregler.”

9. 空気の状態がよくなるまで、走るのを延期するほうが安全そうです。

   Det virker sikrere at udsætte løbeturen, til luften bliver bedre.

   空気

   luft

   状態

   tilstand

   よくなる

   blive bedre

   まで

   indtil

   走る

   løbe

   延期する

   udsætte

   ほうが

   det er bedre eller sikrere at vælge …

   安全そうです

   ser ud til at være sikker

   Uddybende forklaring

   空気 betyder her “luft” og er et substantiv. Det kan fx indgå i 空気が悪い (“luften er dårlig”) og 空気がきれいだ (“luften er ren”). 状態 betyder “tilstand” eller “forhold”. Sammen med 空気 danner det 空気の状態, “luftens tilstand”: の forbinder her 空気 med det substantiv, der beskriver dets tilstand. よくなる betyder “blive bedre”. Det bygger på よい (“god”) + なる (“blive”); よい får formen よく foran なる. Det beskriver en ændring til en bedre tilstand, ikke blot at noget allerede er godt. Eksempel: 天気がよくなる。 — “Vejret bliver bedre.” まで betyder her “indtil” og afslutter tidsleddet 空気の状態がよくなるまで: “indtil luftens tilstand bliver bedre”. Hovedhandlingen udskydes frem til dette tidspunkt. 走る betyder “løbe”. Formen er grundformen, ikke datid eller en høflig form. Før nominaliserende の bliver 走るの et navneordsagtigt led, “det at løbe”. 延期する betyder “udsætte”. Det er ét selvstændigt udsagnsord; する er en del af formen 延期する, ikke en separat hjælpehandling her. 走るのを延期する betyder derfor “udsætte det at løbe” eller mere naturligt “udsætte løbeturen”. ほうが markerer den mulighed, der sammenlignes eller anbefales. I 走るのを延期するほうが er det udsættelsen, der vurderes. Mønstret Aほうが安全だ kan bruges om, at “det er sikrere at vælge A”. Den komparative betydning kommer fra ほうが sammen med sammenligningen, ikke fra ordet 安全 alene. 安全そうです betyder her “ser ud til at være sikker”. 安全 betyder “sikker”, og そうです efter dette beskrivende led udtrykker et indtryk eller en vurdering baseret på, hvordan noget ser ud. です giver en høflig afslutning. I hele sætningen bliver betydningen “ser ud til at være sikrere”, fordi ほうが sammenligner udsættelsen med den anden mulighed. Samlet er strukturen: [空気の状態がよくなるまで]、[走るのを延期するほうが安全そうです。] Det betyder: “Det virker sikrere at udsætte løbeturen, til luften bliver bedre.”

10. そうすれば、運動が別の健康問題になるのを防げます。

    På den måde bliver motion ikke til endnu et sundhedsproblem.

    そうすれば

    på den måde

    運動

    motion

    別の

    en anden

    健康問題

    sundhedsproblem

    なる

    blive til

    防げます

    kan forhindre

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her «på den måde» eller «hvis man gør sådan». そう henviser til noget, der allerede er etableret i situationen, og すれば er betingelsesformen af する («gøre»). Konstruktionen kan genbruges som そうすれば、… («hvis man gør det, …»). 運動 betyder «motion» eller «fysisk aktivitet». Det er et substantiv og står her som subjekt for den følgende tilstand. Et enkelt eksempel er 毎日運動します。 — «Jeg motionerer hver dag.» 別の står foran et substantiv og betyder «en anden» eller «et andet» i betydningen en anden slags eller et yderligere tilfælde. Her beskriver det 健康問題; det er altså ikke selve motionen, der betyder «anden». 健康問題 er et substantivisk udtryk: 健康 («sundhed») + 問題 («problem»), samlet «sundhedsproblem». Japanske sammensatte ord kan på denne måde danne ét begreb ud fra to orddele. なる betyder «blive» eller «blive til». Mønstret X に なる angiver, at X bliver den nævnte tilstand eller får den nævnte status. Her er 健康問題 resultatet, og に markerer denne resultattilstand. なる er ordbogsformen; for eksempel betyder 静かになる «blive stille». I 運動が別の健康問題になるの gør の hele udsagnet «at motion bliver et andet sundhedsproblem» til noget, der kan fungere som et substantivisk led. を markerer dette led som det, der forhindres. 防げます kommer fra 防ぐ («forhindre», «forebygge»). Formen 防げる er potentialisformen («kunne forhindre»), og 防げます er den høflige nutidsform af den. Den siger derfor, at noget kan forhindres; den er ikke blot den almindelige nutidsform af 防ぐ. Et eksempel er 事故を防げます。 — «Man kan forhindre ulykker.» Samlet bliver strukturen そうすれば、[forhold]のを防げます: «På den måde kan man forhindre, at [forholdet] sker.» Her er forholdet, at 運動 («motion») 別の健康問題になる («bliver til endnu et sundhedsproblem»). Hele ytringen betyder derfor: «På den måde kan man forhindre, at motion bliver til endnu et sundhedsproblem.»