Motivation under guitarøvelse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ギターを習うのは楽しいですが、リズムの練習をすると、いらいらします。

   Jeg kan godt lide at lære at spille guitar, men jeg bliver frustreret over rytmeøvelser.

   ギター

   guitar

   習う

   lære

   のは

   det at …

   楽しい

   sjovt

   ですが

   men

   リズム

   rytme

   練習

   øvelse

   すると

   når man gør det

   いらいらします

   bliver frustreret

   Uddybende forklaring

   ギター betyder her guitar. Det er et låneord skrevet med katakana, og det kan bruges som et selvstændigt navneord: ギターを弾く betyder for eksempel “at spille guitar”. 習う betyder “at lære” i betydningen at lære noget, ofte gennem undervisning eller øvelse. Formen er ordbogsformen. I ギターを習う er ギター det, man lærer, markeret med を. Eksempel: 先生に英語を習う — “at lære engelsk af en lærer”. のは gør handlingen ギターを習う til det emne, der vurderes. の nominaliserer her en handling, omtrent “det at …”, og は markerer dette som emne. Mønstret V-のは + vurdering kan derfor bruges til sætninger som 朝早く起きるのは大変です — “Det er hårdt at stå tidligt op.” 楽しい beskriver noget som sjovt eller fornøjeligt. Her er det den nominaliserede aktivitet, altså det at lære guitar, der opleves som fornøjeligt. Det er en i-form, som kan stå direkte før です; den ændrer sig ikke til en særlig navneordsform i denne konstruktion. Eksempel: 音楽を聞くのは楽しいです — “Det er sjovt at høre musik.” ですが forbinder de to dele med en modsætning: “men”. Det består af です og forbindelsesformen が; i denne faste høflige forbindelse fungerer helheden som et høfligt “men”. Det efterfølgende udsagn ændrer ikke, hvem der udfører eller oplever handlingen i den første del; det tilføjer en kontrast. リズム betyder rytme. Som katakanaord kan det bruges sammen med andre navneord, for eksempel リズム感 (“rytmesans”), som også ses i den efterfølgende kontekst. 練習 betyder øvelse eller træning. I リズムの練習 forbindes to navneord med の: det første angiver, hvad øvelsen vedrører, så udtrykket betyder “rytmeøvelse” eller “øvelse i rytme”. 練習する betyder “at øve sig”; her står 練習 dog som navneord. すると betyder her “når man gør det” eller “når man øver sig sådan”. Det er する (“gøre”) i en forbindelsesform, men den konkrete handling, som と knytter til resultatet, forstås fra den foregående リズムの練習. Mønstret V-すると、… kan angive, hvad der sker, når man udfører en handling: このボタンを押すと、音が出ます — “Når man trykker på denne knap, kommer der en lyd.” いらいらします betyder her “bliver frustreret” eller “bliver irriteret”. Den høflige form er bygget på いらいらする, hvor gentagelsen いらいら udtrykker irritation; します gør udsagnet høfligt. Det er den talendes oplevelse i oversættelsen, der bliver udtrykt her. Eksempel: 待つと、いらいらします — “Når jeg venter, bliver jeg frustreret.” Samlet er strukturen: ギターを習うのは楽しいですが — “Det er sjovt at lære guitar, men” — efterfulgt af リズムの練習をすると、いらいらします — “når jeg øver rytme, bliver jeg frustreret.” Hele ytringen kontrasterer altså en positiv vurdering af guitarindlæringen med irritation, der opstår ved rytmeøvelsen. Den høflige stil markeres blandt andet af ですが og します.

2. それは普通です。最初は、リズム感が良くなるまでに時間がかかることが多いです。

   Det er normalt. Din rytmesans bliver ofte langsomt bedre i begyndelsen.

   それは

   det

   普通です

   er normalt

   最初は

   i begyndelsen

   リズム感

   rytmesans

   良くなる

   bliver bedre

   までに

   inden det tidspunkt

   時間がかかる

   tage tid

   ことが多いです

   sker ofte

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det” og henviser til den situation, som samtalen handler om; den præcise reference er ikke fastlagt af selve sætningen. それ er et demonstrativt pronomen, som normalt peger på noget, der allerede er nævnt eller er kendt i situationen. は markerer dette som emne. 普通です betyder, at noget er normalt eller almindeligt. 普通 fungerer her som et prædikativt na-adjektiv/substantivisk beskrivende ord, og です gør udsagnet høfligt. Mønstret Xは普通です kan bruges om andre situationer: それは普通ではありません。 betyder “Det er ikke normalt.” 最初は betyder “i begyndelsen” eller “til at begynde med”. 最初 er et tidsord, og は fremhæver begyndelsesfasen som emne eller kontrast. Det siger ikke i sig selv, hvor længe fasen varer. リズム感 betyder “rytmesans” eller “sans for rytme”. 感 kan danne ord for en oplevet sans eller fornemmelse, som i 音感 “gehør for tonehøjde”. Her er リズム感 ét fast udtryk for evnen eller fornemmelsen af rytme. 良くなる betyder “blive bedre”. Den relevante grundform er 良い “god”; foran なる bliver den til 良く, hvorefter なる betyder “blive”. Det er altså 良い, ikke リズム感, der har formen 良く. Eksempel: 天気が良くなる。 — “Vejret bliver bedre.” までに angiver et tidspunkt eller en grænse, som noget sker inden eller senest ved. Her forbindes det med 良くなる: “inden rytmesansen bliver bedre” eller “frem til det tidspunkt, hvor rytmesansen bliver bedre”. Mønstret verbum i grundform + までに kan bruges om en deadline, for eksempel 六時までに来てください。 — “Kom senest klokken seks.” 時間がかかる er et almindeligt udtryk, der betyder “tage tid”. 時間 er “tid”, が markerer det, der tager tid, og かかる er et selvstændigt verbum med grundformen かかる. Eksempel: この仕事は時間がかかります。 — “Dette arbejde tager tid.” ことが多いです betyder her “sker ofte” eller “det er ofte tilfældet”. こと gør den foregående verbale situation til noget, man kan beskrive, og 多い betyder “mange” eller “hyppig”; です gør formuleringen høflig. I denne sætning beskriver det, at situationen “det tager tid” ofte forekommer. ことが多い kan også bruges efter en verbalkonstruktion i andre sammenhænge: ここに来ることが多いです。 — “Jeg kommer ofte her.” Samlet bygges sætningen sådan op: それは普通です — “Det er normalt.” Derefter begrænser 最初は udsagnet til begyndelsen. リズム感が良くなるまでに angiver grænsen “inden rytmesansen bliver bedre”, og 時間がかかることが多いです siger, at det ofte tager tid. Hele betydningen er derfor: “Det er normalt. I begyndelsen tager det ofte tid, før rytmesansen bliver bedre.” Den japanske sætning siger ikke udtrykkeligt, at forbedringen sker langsomt; den siger, at der ofte går tid, før forbedringen indtræffer.

3. 私は曲を練習しますが、つまらなく感じるので、練習課題はしません。

   Jeg øver mig på sange, men jeg springer øvelserne over, fordi de føles kedelige.

   私は

   jeg (som emne)

   曲

   sang eller musikstykke

   練習します

   øver mig

   つまらなく

   kedelig

   感じる

   føle

   ので

   fordi

   練習課題

   øvelse eller øveopgave

   しません

   gør ikke

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer det, man taler om. Her er det taleren, der præsenterer sin egen handling. は kan også markere kontrast, men den kontrast kommer især til udtryk senere i sætningen. 曲 betyder her en sang eller et musikstykke. を efter substantivet markerer det direkte objekt for den følgende handling. Eksempel: 本を読みます。 betyder “Jeg læser en bog.” 練習します er den høflige ikke-fortidsform af 練習する, “at øve/træne”. Den kan bruges om at øve en færdighed eller et bestemt materiale. Formen します er den høflige form af する; den ændrer sig ikke her efter køn. Eksempel: 毎日ピアノを練習します。 betyder “Jeg øver klaver hver dag.” Efter 練習します kommer が, som forbinder to dele med betydningen “men”. Det gør, at øvningen af sange stilles op imod det, der siges bagefter. つまらなく er forbindelsesformen af i-adjektivet つまらない, “kedelig”. Endelsen -い bliver til -く, når adjektivet forbindes med et efterfølgende verbum eller en årsagsforbindelse. Her beskriver den, hvordan noget føles, ikke at taleren nødvendigvis er en “kedelig” person. 感じる betyder “føle” eller “opleve”. I den faste sætning er betydningen, at øvelserne opleves som kedelige, sådan som den danske oversættelse angiver. Den japanske form viser ikke i sig selv et udtrykt subjekt; den støttes her af den faste betydning og sammenhængen. Eksempel: この音楽を楽しいと感じます。 betyder “Jeg oplever denne musik som fornøjelig.” ので markerer årsag og kan oversættes med “fordi” eller “da”. Her forbinder つまらなく感じる årsagen med den efterfølgende beslutning om ikke at lave øvelsesopgaverne. Eksempel: 雨なので、行きません。 betyder “Jeg tager ikke af sted, fordi det regner.” 練習課題 er et substantiv, der betyder en øvelse eller en konkret øveopgave. Det er sammensat af 練習 “øvelse/træning” og 課題 “opgave”, men hele formen fungerer her som ét substantiv. は gør øveopgaverne til sætningens tema og skaber en kontrast til 曲を練習します. しません er den høflige negative form af する, “at gøre”. Den betyder her “gør ikke” som del af udtrykket 練習課題はしません: taleren laver ikke øveopgaverne. Det er しません, ikke 練習課題, der bærer negationen. Sammenlign します “gør/øver” med しません “gør ikke/øver ikke”. Eksempel: 今日は勉強しません。 betyder “I dag studerer jeg ikke.” Samlet betyder 私は曲を練習しますが “Jeg øver mig på sange, men”. Derefter giver つまらなく感じるので årsagen: øvelserne føles kedelige. Til sidst siger 練習課題はしません, at taleren ikke laver øveopgaverne. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg øver mig på sange, men jeg springer øvelserne over, fordi de føles kedelige.”

4. 短い練習メニューなら、楽しさと上達のバランスを取れます。

   En kort øverutine kan skabe balance mellem fornøjelse og fremskridt.

   短い

   kort

   練習メニュー

   øverutine

   なら

   hvis det er …

   楽しさ

   fornøjelse

   上達

   fremskridt

   バランス

   balance

   取れます

   kan skabe

   Uddybende forklaring

   短い betyder her “kort” og beskriver 練習メニュー, altså at øverutinen har kort varighed eller omfang. Det er grundformen af i-adjektivet 短い; den attributive form står direkte foran substantivet. Som nyttig kontrast er 長い “lang”. Eksempel: 短い練習をします。 — “Jeg laver en kort øvelse.” 練習メニュー er en sammensat nominalgruppe: 練習 betyder øvelse eller træning, og メニュー betyder en plan eller et udvalg af aktiviteter. Sammen betyder det her en øverutine eller et øveprogram. 練習 kan også bruges som selvstændigt substantiv, fx 毎日練習します。 — “Jeg øver mig hver dag.” なら gør den foregående nominalgruppe til en betingelse eller et emne med betydningen “hvis det er …” eller “når det gælder …”. Her læses 短い練習メニューなら naturligt som “hvis det er en kort øverutine” / “med en kort øverutine”. Det er ikke selve 短い, der markerer betingelsen; なら gør det for hele udtrykket 短い練習メニュー. 楽しさ er substantivet “fornøjelse” eller “det sjove”. Det er dannet af 楽しい “sjov, fornøjelig” plus さ, som gør en egenskab til et substantiv. 楽しさ betegner altså graden eller kvaliteten af, hvor sjovt noget er, ikke nødvendigvis en bestemt handling. Eksempel: 楽しさを大切にします。 — “Jeg lægger vægt på fornøjelsen.” 上達 er substantivet “fremskridt” eller “forbedring af færdigheder”. Det kan også indgå i verbet 上達する, “blive bedre”. I denne sætning står det som et selvstændigt element, der sættes over for 楽しさ. Eksempel: 練習で上達します。 — “Jeg bliver bedre gennem øvelse.” バランス er et lånord, der betyder “balance”. Udtrykket AとBのバランス betyder “balancen mellem A og B”, hvor と forbinder de to sider, og の knytter dem til バランス. Her er siderne 楽しさ og 上達: fornøjelse og fremskridt. 取れます kommer fra verbet 取る, “tage” eller i dette faste udtryk “skabe/opnå”. Formen er høflig nutid og potentiel betydning: 取る → 取れる → 取れます, “kan tage” eller her “kan opnå/skabe”. I kombinationen バランスを取る betyder verbet ikke bogstaveligt, at man tager balancen, men at man skaber eller holder en balance. Eksempel: 仕事と休みのバランスを取れます。 — “Man kan skabe balance mellem arbejde og hvile.” Samlet er 短い練習メニューなら betingelsen eller rammen: “med en kort øverutine”. 楽しさと上達のバランス angiver det, der skal afbalanceres: fornøjelse og fremskridt. 取れます siger, at det er muligt at opnå denne balance. Hele udtrykket betyder derfor: “En kort øverutine kan skabe balance mellem fornøjelse og fremskridt.”

5. 曲を弾く前に短いリズム練習をすると、役に立つかもしれません。

   Måske ville det hjælpe at lave en kort rytmeøvelse, før jeg spiller sange.

   曲

   sang; musikstykke

   弾く

   spille på et instrument

   前に

   før

   短い

   kort

   リズム

   rytme

   練習

   øvelse

   すると

   når man gør det

   役に立つ

   være nyttig; hjælpe

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   曲 betyder her et musikstykke eller en sang. Ordet kan bruges om begge dele, så den faste oversættelses idé om at spille sange passer med denne betydning. Som objekt står det med を: 曲を. 弾く er grundformen for at spille på et instrument, især når man spiller på tangenter eller strenge. I 曲を弾く er 曲 det, man spiller, og を markerer objektet. Eksempel: ピアノを弾く betyder »spille klaver«. 前に betyder »før«. Efter en handling bruges mønstret verbum i grundform + 前に: 弾く前に = »før man spiller«. 前 betyder »foran/før«, og に markerer her tidsforholdet. 短い er et i-adjektiv med betydningen »kort«. Her beskriver det 練習, altså en øvelse af kort varighed. Grundformen er allerede 短い; i andre sammenhænge kan formen ændres, for eksempel 短く når adjektivet bruges til at beskrive en handling. Eksempel: 短く切る betyder »skære kort«. リズム er et låneord for »rytme«. Det står foran 練習 og præciserer, hvilken slags øvelse der er tale om: en rytmeøvelse. 練習 betyder »øvelse« eller »træning«. I denne sætning er det noget, man udfører før spillet. Som substantiv kan det forbindes med する: 練習する betyder »øve sig« eller »træne«. Her bruges i stedet mønstret 練習をすると: substantivet 練習 får objektmarkøren を, derefter kommer する, og と gør forbindelsen betinget eller tidslig. すると består her af する (»gøre/udføre«) og と. I mønstret Aをすると、B betyder det omtrent »når/hvis man gør A, så ...«. Her er A at lave rytmeøvelsen, mens virkningen kommer i den følgende del. と følger altså den bøjede form する, ikke substantivet 練習 direkte. 役に立つ er et fast udtryk, der betyder »være nyttig« eller »hjælpe«. 役 betyder i udtrykket en nyttig funktion eller rolle, og に立つ angiver, at noget kommer til nytte. Eksempel: この本は役に立つ betyder »Denne bog er nyttig«. かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed: »måske« eller »det kan være, at ...«. Den høflige form bruges her om vurderingen 役に立つ: hjælpen fremstilles som mulig, ikke sikker. Et tilsvarende mindre høfligt mønster er かもしれない. Samlet er strukturen 曲を弾く前に »før man spiller et musikstykke«, 短いリズム練習をすると »hvis/når man laver en kort rytmeøvelse«, og 役に立つかもしれません »kan det måske hjælpe«. Hele udsagnet betyder derfor: »Måske ville det hjælpe at lave en kort rytmeøvelse, før jeg spiller sange.« Japansk udelader her det handlende subjekt; den danske oversættelse angiver det som »jeg« ud fra den faste betydning.

6. 自分の演奏を録音するのも、上達に気づくのに役立ちます。

   At optage dig selv kan også hjælpe dig med at lægge mærke til, at du bliver bedre.

   自分の

   din egen

   演奏

   spil eller optræden

   録音する

   optage

   のも

   også det at

   上達

   fremgang

   気づく

   lægge mærke til

   のに

   for at

   役立ちます

   hjælper

   Uddybende forklaring

   自分の betyder her “din egen”. 自分 kan i andre sammenhænge betyde “sig selv” eller “en selv”, men den faste oversættelse identificerer her referenten som den person, der tiltales: “dig selv”. の forbinder 自分 med det følgende substantiv og markerer tilhørsforhold. 演奏 er et substantiv for musikalsk spil eller en optræden. Det kan blandt andet bruges om det at spille et instrument. Sammen med 自分の bliver det her “dit eget spil” eller “din egen optræden”. 録音する betyder “at optage”. 録音 er selve optagelsen eller lydoptagelsen, og する gør udtrykket til et verbum. Formen する er grundformen og bruges her før の for at gøre hele handlingen til noget, man kan tale om. Et genbrugeligt mønster er Xを録音する = “at optage X”. のも gør handlingen nominal: 録音するの er “det at optage”, og も føjer betydningen “også” til. Derfor betyder 自分の演奏を録音するのも “det også at optage dit eget spil”. も markerer her, at denne mulighed føjes til noget andet. 上達 betyder forbedring eller fremgang, især at blive bedre til en færdighed. Det er et substantiv i den viste form. Det kan også indgå i verbet 上達する, “at blive bedre”, men her står 上達 foran に og betegner den forbedring, som man lægger mærke til. 気づく betyder “at opdage” eller “at lægge mærke til”. Formen er grundformen. Med Xに気づく lægger man mærke til X; her er X 上達, altså fremgangen. Et eksempel er 間違いに気づく — “at opdage en fejl”. のに betyder i denne sætning “for at” eller “med henblik på at”. Her nominaliserer の handlingen 上達に気づく, og に angiver formålet: “for at lægge mærke til, at du bliver bedre”. Det er ikke den kontrastbetydning af のに, der kan svare til “selv om”. 役立ちます betyder “hjælper” eller mere bogstaveligt “er nyttig”. Det er den høflige ikke-fortidsform af 役立つ, “at være nyttig”. Den høflige endelse ます gør udsagnet passende i en neutral, høflig formulering. Et eksempel er この練習は上達に役立ちます — “Denne øvelse hjælper på fremgangen.” Samlet er strukturen: 自分の演奏を録音する (“at optage dit eget spil”) + のも (“også det at gøre dette”) + 上達に気づくのに (“for at lægge mærke til, at du bliver bedre”) + 役立ちます (“hjælper”). Hele sætningen betyder derfor: “Det at optage dit eget spil kan også hjælpe dig med at lægge mærke til, at du bliver bedre.”

7. すぐに結果を期待せず、もっと辛抱強くなる必要があります。

   Jeg skal være mere tålmodig i stedet for at forvente hurtige resultater.

   すぐに

   straks; med det samme

   結果

   resultat(er)

   期待せず

   uden at forvente

   もっと

   mere

   辛抱強く

   tålmodig

   なる

   blive

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder her “med det samme” og angiver, hvor hurtigt resultaterne forventes. Det beskriver 期待する, ikke selve det at blive tålmodig. 結果 betyder “resultat”. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på dette navneord; antallet fremgår af sammenhængen. I 結果を期待する er 結果 det, man forventer. 期待せず bygger på 期待する, “forvente”. Endelsen せず er en skriftlig eller formel forbindelsesform med betydningen “uden at …”. I denne ytring forbindes den første handling med hovedudsagnet; sammen med den faste oversættelse bliver betydningen “i stedet for at forvente hurtige resultater”. En mere daglig variant er 期待しないで. もっと betyder “mere” og øger graden sammenlignet med det nuværende niveau. Her gælder det 辛抱強く: taleren skal blive mere tålmodig. 辛抱強く er adverbialformen af adjektivet 辛抱強い, “tålmodig” eller “udholdende”. Formen -く bruges blandt andet foran なる for at vise den egenskab, man kommer til at have: 辛抱強くなる = “blive tålmodig”. Som et andet eksempel betyder 辛抱強く練習します。 “Jeg øver mig tålmodigt.” なる betyder “blive” eller “komme til at være”. Sammen med 辛抱強く udtrykker det en ændring til en mere tålmodig tilstand. もっと辛抱強くなる betyder derfor “blive mere tålmodig”. 必要があります er en høflig nødvendighedskonstruktion. 必要 betyder “nødvendighed” eller “behov”, og あります er den høflige form af ある, “findes/er”. Mønstret V + 必要があります siger, at det er nødvendigt at udføre eller blive det, som V udtrykker. Her er verbaldelen もっと辛抱強くなる, så betydningen er “det er nødvendigt at blive mere tålmodig”, naturligt “jeg skal være mere tålmodig”. Den høflige form angiver register, ikke en ekstra grad af nødvendighed. Samlet betyder すぐに結果を期待せず “i stedet for at forvente hurtige resultater”, mens もっと辛抱強くなる必要があります betyder “skal jeg være mere tålmodig” eller mere bogstaveligt “det er nødvendigt for mig at blive mere tålmodig”. Hele ytringen betyder: “Jeg skal være mere tålmodig i stedet for at forvente hurtige resultater.”

8. 小さな進歩を定期的に確認することが、モチベーションを安定させます。

   At se små fremskridt regelmæssigt er det, der holder motivationen stabil.

   小さな

   lille

   進歩

   fremskridt

   定期的に

   regelmæssigt

   確認する

   tjekke; bekræfte

   ことが

   det at …; som subjekt

   モチベーション

   motivation

   安定させます

   stabiliserer; holder stabil

   Uddybende forklaring

   小さな betyder her “lille” og beskriver 進歩. Det er en fast form, der bruges foran substantiver. Den beslægtede form 小さい er et i-adjektiv, som kan stå foran et substantiv og også bruges som prædikat: 小さい進歩 = “små fremskridt” og 進歩が小さい = “fremskridtene er små”. 小さな進歩 er en almindelig måde at formulere denne nominale beskrivelse på. 進歩 er substantivet “fremskridt” eller “fremgang”. Det kan bruges om gradvis forbedring, for eksempel 少し進歩する = “gøre lidt fremskridt”. I den faste sætning er det markeret med を, fordi det er det, man tjekker. 定期的に betyder “regelmæssigt”. Det er adverbialformen af 定期的な (“regelmæssig”): 定期的に練習する = “øve sig regelmæssigt”. 確認する er verbet “tjekke”, “kontrollere” eller “bekræfte”. Ordbogsformen er også 確認する; 確認 kombineres her med する for at danne et verbum. I denne sætning betyder det at se efter eller registrere, hvordan fremskridtene går, ikke nødvendigvis at bekræfte en bestemt påstand. Eksempel: 予定を確認する = “tjekke planen”. ことが gør handlingen 小さな進歩を定期的に確認する til subjekt for den følgende del. こと kan gøre en handling eller situation til et substantivisk led, så mønstret V-ることが～ kan betyde “det at gøre V …”. Her er 確認することが altså “det at tjekke …”, mens が markerer dette subjekt. モチベーション er substantivet “motivation”. I sætningen er det markeret med を, fordi motivationen er det, der påvirkes. 安定させます betyder her “stabiliserer” eller “holder stabil”. Det bygger på 安定する (“blive eller være stabil”) og den kausative form 安定させる (“få til at blive stabil; stabilisere”). Det er derfor motivationen, ikke fremskridtene, der gøres stabil. ます giver verbet en høflig form og ændrer ikke årsagsbetydningen. Eksempel: 生活を安定させる = “stabilisere sit liv”. Samlet er strukturen 小さな進歩を定期的に確認することが、モチベーションを安定させます: “Det at tjekke små fremskridt regelmæssigt stabiliserer motivationen.” Den første del fungerer som subjekt, og den sidste del beskriver dens virkning. Den høflige afslutning passer til en neutral, forklarende formulering.

9. 簡単な曲を一つ選んで、タイミングに集中するほうが、取り組みやすそうです。

   At vælge én enkel sang og fokusere på timingen virker mere overkommeligt.

   簡単な

   enkel

   曲

   sang; musikstykke

   一つ

   én (ting)

   選んで

   vælge og …

   タイミング

   timing

   集中する

   fokusere

   ほうが

   den mere fordelagtige mulighed

   取り組みやすそうです

   ser ud til at være let at gå i gang med

   Uddybende forklaring

   簡単な betyder her “enkel” og står foran 曲, fordi 簡単 er et な-adjektiv: attributivt bliver mønsteret 簡単な + substantiv. Som prædikat kan man i stedet sige 曲は簡単です (“sangen er enkel”). Det er 簡単, ikke 曲, der bærer denne form. 曲 betyder her en sang eller et musikstykke. Læsningen “sang” støttes af den faste oversættelse, men ordet kan også bruges bredere om et musikstykke. Eksempel: この曲が好きです。 — “Jeg kan lide denne sang.” 一つ er den almindelige japanske tælleform for én ting. Her bruges den til at angive, at der vælges én sang; 曲 bøjes ikke for dette tal. Eksempel: りんごを一つ買います。 — “Jeg køber ét æble.” 選んで er te-formen af 選ぶ (“vælge”). Te-formen forbinder denne handling med det følgende: 選んで、集中する betyder “vælge og fokusere”. Den samme form kan i andre sammenhænge også indgå i anmodninger, men her forbinder den handlinger i en beskrivelse. タイミング er et låneord for “timing”, altså hvornår noget sker, eller hvordan noget falder tidsmæssigt. Eksempel: タイミングを確認します。 — “Jeg tjekker timingen.” 集中する betyder “fokusere” eller “koncentrere sig”. 集中 er et substantiv, og する gør udtrykket til et verbum. Mønstret Xに集中する betyder “fokusere på X”, så タイミングに集中する er “fokusere på timingen”. ほうが markerer den foretrukne eller sammenlignede mulighed. Efter en verbal handling kan mønstret AほうがB give betydningen “det er mere B at gøre A” eller “A er den bedre/lettere mulighed”. Her sammenlignes det at vælge én enkel sang og fokusere på timingen med en anden, ikke udtrykt fremgangsmåde. ほう skrives her med hiragana og har i denne konstruktion ikke sin konkrete betydning som “retning” eller “side”. 取り組みやすそうです kan analyseres som 取り組む (“gå i gang med; arbejde målrettet med”), verbets stamme 取り組み, やすい (“let at …”) og udtrykket そうです (“ser ud til at …”). そうです er her den høflige form af udtrykket med そうだ; det er ikke そうだ plus en ekstra, separat です. Mønstret V-stamme + やすい beskriver noget, der er let at gøre: 読みやすい betyder “let at læse”. Her betyder 取り組みやすい “let at gå i gang med/arbejde med”, mens 取り組みやすそうです gør udsagnet til en vurdering: “ser ud til at være let at gå i gang med”. そう her bygger på, hvordan noget virker, ikke på rapporteret tale. Samlet er strukturen 簡単な曲を一つ選んで、タイミングに集中するほうが、取り組みやすそうです: “Det ser ud til at være mere overkommeligt at vælge én enkel sang og fokusere på timingen.” 簡単な曲を一つ er det, der vælges; 選んで forbinder valget med den næste handling; og ほうが取り組みやすそうです vurderer denne samlede fremgangsmåde som den lettere at arbejde med.

10. 明確な目標があると、練習が無計画に感じにくくなります。

    Klare mål får øvningen til at føles mindre tilfældig.

    明確な

    klar, tydelig

    目標

    mål

    あると

    når der er

    練習

    øvelse, træning

    無計画に

    tilfældigt, uden plan

    感じにくくなります

    bliver sværere at føle

    Uddybende forklaring

    明確な betyder her “klar” eller “tydelig” og står foran substantivet 目標 for at beskrive det. Grundformen er 明確だ; foran et substantiv bruges attributivformen 明確な. Eksempel: 明確な計画 betyder “en klar plan”. 目標 betyder “mål” i betydningen noget, man sigter mod at opnå. Det er et substantiv, så 明確な目標 er “et klart mål” eller “klare mål” afhængigt af sammenhængen; japansk markerer normalt ikke ental og flertal med en særlig substantivendelse. あると udtrykker her betingelsen “når der er” eller “hvis der er”. ある er den ikke-høflige form af “at være/at findes” for ikke-levende ting, her et 目標. Endelsen -と kobler betingelsen til den følgende virkning og kan ofte gengives med “når” eller “hvis”. Mønstret Xがあると、Y kan derfor genbruges som “når der er X, bliver/sker Y”. 練習 betyder “øvelse” eller “træning” og er her det, der opleves på en bestemt måde. Som substantiv kan det også indgå i sammensætninger, for eksempel 練習時間 (“øvelsestid”). 無計画に betyder her “uden plan” eller “tilfældigt”. Det bygger på 無計画 (“uden plan”) med に, som gør beskrivelsen adverbiel, så den kan beskrive måden, noget føles på. 計画 alene betyder “plan”, mens 無計画 betegner fravær af planlægning. 感じにくくなります betyder “bliver sværere at føle”. Formen kan forstås som 感じる (“føle/opleve”) + にくい (“svær at gøre”) + なる (“blive”) + den høflige nutidsform なります. -にくい sættes efter verbets stamme og betyder, at handlingen er vanskelig; -くなる betyder, at noget bliver sådan. Her bliver det altså sværere at opleve øvelsen som 無計画に. Eksempel: この字は読みやすくなります。 betyder “Denne skrift bliver lettere at læse.” Samlet er strukturen 明確な目標があると、練習が無計画に感じにくくなります。 Først angives betingelsen, “når der er klare mål”. Derefter beskrives virkningen: 練習 (“øvelsen”) が er det, der opleves, og den bliver mindre tilbøjelig til at føles 無計画に (“uden plan”). Hele sætningen betyder derfor: “Klare mål får øvningen til at føles mindre tilfældig.”