Nyttige teknikker fra et madlavningskursus | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 料理教室は、思っていたより役に立ちました。

   Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.

   料理教室

   madlavningskursus

   思っていた

   havde forventet

   より

   end; sammenlignet med

   役に立ちました

   var nyttig

   Uddybende forklaring

   料理教室 betyder her “madlavningskursus”. Det er et sammensat navneord: 料理 betyder madlavning eller madretter, og 教室 betyder klasse eller kursus. Som et genbrugeligt mønster kan man danne andre sammensætninger med 教室, for eksempel 英語教室 (“engelskkursus”)—det er et nyt eksempel, ikke en oplysning fra den faste sætning. 思っていた kommer fra verbet 思う (“at tænke; at mene”). Formen 思っている beskriver en tanke eller forventning, der holdes; 思っていた er den fortidige form af dette mønster. Her gengiver den den forventning, som taleren havde før vurderingen af kurset: “jeg havde forventet”. より bagefter markerer, at den faktiske vurdering sammenlignes med denne forventning. より er et sammenligningsmærke med betydningen “end” eller “i forhold til”. Mønsteret Xより ... betyder, at noget er mere, mindre eller på anden måde anderledes end X. I denne sætning er X ikke kun et enkelt ord, men hele udtrykket 思っていた: “end jeg havde forventet”. 役に立ちました er den høflige fortidsform af 役に立つ, “at være nyttig” eller “at være til hjælp”. Det er 立つ, ikke 役, der bøjes som verbets del; hele udtrykket 役に立つ fungerer dog som den faste betydningsenhed. 立ちました viser høflig fortid, mens den almindelige ikke-høflige fortidsform er 役に立った. I den faste sætning vurderes kurset som nyttigt. Samlet er 料理教室は “hvad madlavningskurset angår”, hvor は markerer emnet. 思っていたより betyder “end jeg havde forventet”, og 役に立ちました betyder “var nyttigt”. Hele sætningen betyder derfor: “Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.”

2. シェフからどんな技術を学びましたか。

   Hvilken teknik lærte du af kokken?

   シェフ

   kok

   から

   fra; af

   どんな

   hvilken slags

   技術

   teknik

   学びましたか

   lærte du?

   Uddybende forklaring

   シェフ: Betyder her “kok”. Det er et låneord skrevet med katakana. Som et almindeligt navneord kan det kombineres med andre ord, for eksempel シェフの料理 — “kokkens mad”. から: Efter シェフ markerer det kilden eller den person, man modtager noget fra: “fra kokken” eller “af kokken” i den danske oversættelse. Mønstret Aから学ぶ betyder “lære af A”. Det er ikke det samme som まで, der typisk angiver et endepunkt eller en grænse. どんな: Spørger “hvilken slags” og står foran det navneord, det beskriver. Her spørger どんな技術 derfor om typen af teknik eller færdighed, ikke om en bestemt navngiven teknik. Et genbrugeligt mønster er どんな本ですか。 — “Hvilken slags bog er det?” 技術: Betyder her “teknik” eller “færdighed”. Ordet kan bruges om en praktisk kunnen, der er lært eller udviklet. I denne sætning siger det ikke præcist, hvilken teknik det er; det er netop det, spørgsmålet undersøger. Et eksempel er 新しい技術を学びます。 — “Jeg lærer en ny teknik.” 学びましたか: Den observerede form kommer fra 学ぶ, “at lære”. I høflig form bliver rækken 学ぶ → 学びます → 学びました; 学びました angiver, at læringen fandt sted før taletidspunktet. か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Den japanske verbform viser ikke her, at subjektet er “du” gennem en særskilt personendelse; “du” følger af den faste danske oversættelse og sammenhængen. Sammenlign 何を学びましたか。 — “Hvad lærte du?” Sætningen bygges således op: シェフから angiver kilden, どんな技術を angiver den slags teknik, der er genstand for læringen, og 学びましたか spørger høfligt om en afsluttet læringshandling. を markerer 技術 som det, der blev lært. Samlet betyder シェフからどんな技術を学びましたか。: “Hvilken teknik lærte du af kokken?”

3. 彼女は私たちに、少しずつ味付けをして、何度も味見をする方法を教えてくれました。

   Hun viste os, hvordan man krydrer lidt ad gangen og smager ofte.

   彼女

   hun

   私たちに

   os

   少しずつ

   lidt ad gangen

   味付けをして

   krydrer

   何度も

   gentagne gange

   味見をする

   smager

   方法

   måde

   教えてくれました

   viste os

   Uddybende forklaring

   彼女 betyder her “hun”. Det er et personligt pronomen i ental, og den faste oversættelse støtter, at den omtalte deltager er kvindelig; den identificerer ikke hendes navn eller præcise identitet. Den tilsvarende form for “han” er 彼. 私たちに betyder “til os” og viser modtageren for det, der bliver undervist i. 私たち er “vi/os”, mens に her markerer modtageren af verbet 教える (“undervise, lære nogen”). Eksempel: 先生は学生に文法を教えます。 — “Læreren underviser eleverne i grammatik.” 少しずつ betyder “lidt ad gangen”. 少し betyder “lidt”, og ずつ fordeler noget i små portioner eller trin. Det beskriver her, at krydringen sker gradvist, ikke på én gang. Mønstret 少しずつ + handling kan bruges om andre gradvise handlinger, for eksempel 少しずつ覚えます。 — “Jeg lærer det lidt ad gangen.” 味付けをして kommer fra 味付けをする, “at krydre eller tilsætte smag”. して er te-formen af する; den forbinder denne handling med den næste handling og kan her oversættes som “og efter at have krydret”. Te-formen af する er altså して, ikke en form af navneordet 味付け. Eksempel: 野菜に味付けをして食べます。 — “Jeg krydrer grøntsagerne og spiser dem.” 何度も betyder “mange gange” eller “gentagne gange”. 何度 betyder “hvor mange gange” eller “hvor mange omgange”, og も giver her betydningen “så mange gange” eller “igen og igen”. Det siger ikke præcis, hvor mange gange. I et spørgsmål kan 何度 alene betyde “hvor mange gange?”. 味見をする betyder “at smage på noget for at kontrollere smagen”. 味見 er et navneord for en prøvesmagning, og する gør det til en handling. Det er derfor en fast, nyttig kombination snarere end en form af et andet verbum. Eksempel: スープを味見します。 — “Jeg smager på suppen.” 方法 betyder “måde” eller “metode”. I 味見をする方法 står det efter den handling, som metoden handler om: “metoden til at smage”. I hele sætningen indgår 味付けをして、何度も味見をする方法 som “metoden, hvor man krydrer og smager igen og igen”. 教えてくれました betyder her “viste/lærte os”. Grundverbet er 教える, “at undervise eller lære nogen noget”. 教えて er te-formen, og くれました er den høflige datidsform af くれる, “give til taleren eller talerens gruppe”. Kombinationen 教えてくれる fremhæver derfor, at nogen lærer noget til taleren eller dennes gruppe; 教えてくれました gør det høfligt og fortidigt. Eksempel: 友達が駅への行き方を教えてくれました。 — “En ven viste mig, hvordan man kommer til stationen.” Samlet er strukturen: 彼女は — “hun” som emne; 私たちに — “til os”; 少しずつ味付けをして — “at krydre lidt ad gangen”; 何度も味見をする方法を — “metoden til at smage mange gange”; og 教えてくれました — “lærte os/viste os”. Hele ytringen betyder derfor: “Hun viste os, hvordan man krydrer lidt ad gangen og smager ofte.”

4. それは、単なるレシピではなく、実用的な習慣ですね。

   Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.

   それは

   det / hvad angår det

   単なる

   blot; ren

   レシピ

   opskrift

   ではなく

   ikke at være; uden at være

   実用的な

   praktisk; anvendelig

   習慣

   vane

   ですね

   jo; ikke sandt?

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og emne-markøren は. それ er et demonstrativt pronomen, og her gengives det som “det”; den faste oversættelse identificerer det som det, der beskrives i resten af sætningen. は markerer emnet eller det, man taler om. I andre sammenhænge kan それ pege på noget andet, men formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. 単なる betyder her “blot” eller “ren” og står foran substantivet レシピ. Det er den attributive form, der bruges til at beskrive et substantiv: 単なるレシピ = “blot en opskrift”. Den nært beslægtede adverbielle form 単に kan derimod stå foran et udsagn, for eksempel 単に便利だ = “det er blot praktisk”. レシピ er et substantiv for en opskrift. Japanske substantiver får normalt ikke en særskilt flertalsform, så レシピ kan betyde “en opskrift” eller “opskrifter” afhængigt af sammenhængen. Her er den del af kontrasten “blot en opskrift”. ではなく er den forbindende negative form af kopulaen: ではない betyder “er ikke”, mens ではなく kobler den negative del til det, der kommer bagefter. Mønstret Aではなく、B betyder “ikke A, men B”. I denne sætning er A 単なるレシピ, og den positive beskrivelse B kommer efter kommaet. 実用的な er den attributive form af det na-adjektiv, der betyder “praktisk” eller “anvendelig”. 実用的だ bruges som prædikativ form, mens 実用的な står foran et substantiv, for eksempel 実用的な方法 = “en praktisk metode”. Formen beskriver her 習慣, ikke レシピ. 習慣 er et substantiv, der betyder “vane” eller “rutine”. I den faste oversættelse er det en praktisk vane. Et eksempel er 毎日の習慣 = “en daglig vane”; 毎日 angiver her hyppigheden, mens 習慣 betegner selve vanen. ですね består af です, en høflig kopula, og ね, som inviterer til fælles bekræftelse eller giver udsagnet en bekræftende, samtalepræget tone. Det er ikke nødvendigvis et egentligt spørgsmål. Her afslutter det den høflige konstatering “det er en praktisk vane”. Samlet bygges sætningen sådan op: それは sætter emnet, 単なるレシピではなく afviser beskrivelsen “blot en opskrift”, og 実用的な習慣ですね giver den tilsigtede beskrivelse “det er en praktisk vane”. Hele betydningen er derfor: “Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.”

5. 一人分の量を、もっと上手に調整する方法も学びました。

   Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.

   一人分の量

   portionens størrelse

   もっと

   mere

   上手に

   bedre

   調整する

   justere

   方法

   måde eller metode

   も

   også

   学びました

   lærte

   Uddybende forklaring

   一人分の量 betyder her den mængde, der svarer til én portion. 一人分 betyder “til én person”, og 量 betyder “mængde”. I mønsteret Xの量 angiver X hvilken mængde der menes: 水の量 betyder for eksempel “mængden af vand”. もっと betyder “mere” og gør den følgende beskrivelse stærkere. Her betyder もっと上手に samlet “bedre” eller “mere effektivt”, ikke en selvstændig mængdeangivelse. 上手に er adverbialformen af 上手だ og beskriver, hvordan noget gøres: “dygtigt” eller “godt”. I denne sætning passer den med もっと og beskriver en forbedret måde at justere på. Sammenlign 上手な料理 — “en vellykket/dygtigt lavet ret” — hvor 上手な står foran et navneord, med 上手に調整する, hvor 上手に står foran et verbum. 調整する betyder “at justere” eller “at regulere”. Det er ordbogsformen og kan bruges efter en anden beskrivelse, som i 上手に調整する — “justere på en god måde”. Et eksempel: 温度を調整する。 — “Jeg justerer temperaturen.” 方法 betyder “måde” eller “metode”. I 調整する方法 står den foregående verbale del foran navneordet og beskriver metoden: “en metode til at justere”. Et eksempel: 早く覚える方法 — “en metode til at lære hurtigt”. も betyder “også” her. Det markerer, at det at lære denne metode føjes til noget andet, der allerede er relevant i samtalen. Det står efter det led, som får betydningen “også”. 学びました er den høflige datidsform af 学ぶ, “at lære”. Formkæden er 学ぶ (ordbogsform), 学びます (høflig ikke-datid) og 学びました (høflig datid). Her betyder formen, at taleren lærte noget; den siger ikke i sig selv, hvem der underviste. Hele opbygningen er 一人分の量を — “mængden til én portion” som det, der justeres — もっと上手に調整する方法 — “metoden til at justere den bedre” — efterfulgt af も学びました — “lærte også”. Derfor bliver den samlede betydning: “Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.”

6. 自分の料理についてフィードバックをもらいましたか。

   Fik du feedback på din ret?

   自分の

   din egen

   料理

   ret; madlavning

   について

   om; angående

   フィードバック

   feedback

   もらいましたか

   fik du

   Uddybende forklaring

   自分の betyder her “din egen”. 自分 er et refleksivt ord, hvis præcise reference afhænger af sammenhængen; i denne sætning følger den den underforståede person, der spørges til, og の forbinder ordet med det følgende navneord. Mønstret AのB betyder ofte “A's B” eller “B, der hører til/vedrører A”. Eksempel: 自分の考えを話します。 — “Jeg fortæller om min egen mening.” 料理 kan bruges om både madlavning som aktivitet og en tilberedt ret. Her er betydningen “ret”, som i den faste oversættelse. Eksempel: この料理はおいしいです。 — “Denne ret er lækker.” について betyder “om” eller “angående” og viser emnet for det følgende. Mønstret Aについて話す betyder “tale om A”, mens AについてのB betyder “B om A”. Eksempel: 料理について話しました。 — “Jeg talte om madlavning/mad.” フィードバック er et låneord, der betyder “feedback” eller tilbagemelding. Det står her som det, feedbacken handler om eller gives vedrørende; 自分の料理について præciserer dette emne. Eksempel: 先生からフィードバックをもらいました。 — “Jeg fik feedback fra læreren.” もらいましたか bygger på もらう, “at få/modtage”. もらいました er den høflige datidsform, og か gør hele udsagnet til et spørgsmål: “fik du?” eller “modtog du?”. Japansk udelader ofte subjektet, så det danske “du” kommer her fra den faste oversættelse og situationen, ikke fra en synlig japansk pronomenform. Eksempel: 本をもらいました。 — “Jeg fik en bog.” Hele sætningen samles sådan: 自分の料理 er “din egen ret”, について markerer den som emnet, フィードバックを er “feedback” som det modtagne, og もらいましたか spørger i høflig datid, om den blev modtaget. Derfor betyder sætningen: “Fik du feedback på din ret?”

7. ソースはうまくできましたが、パスタをゆですぎました。

   Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.

   ソース

   sauce

   うまく

   godt; vellykket

   できました

   lykkedes; blev færdig

   パスタ

   pasta

   ゆですぎました

   kogte for længe

   Uddybende forklaring

   ソース betyder her “saucen”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som et almindeligt navneord. Med は bliver det samtalens emne: ソースは = “hvad saucen angår” eller naturligt “saucen”. うまく er adverbiumsformen af うまい og betyder her “godt” eller “vellykket”. Den beskriver, hvordan noget lykkes, ikke en fysisk placering. Mønstret うまくできる kan genbruges om, at noget bliver lavet godt. できました er den høflige datidsform af できる. Grundformen できる kan blandt andet betyde “at kunne” eller “at blive til/lykkes”; i denne sætning handler den om resultatet af tilberedningen. できました betyder derfor her, at saucen lykkedes eller blev god. Endelsen ました markerer høflig fortid. Sammen giver うまくできました betydningen “lykkedes godt”. が står mellem de to dele og betyder her “men”. Det markerer kontrasten mellem det gode resultat med saucen og problemet med pastaen. パスタ betyder “pasta”. Det er også et katakana-låneord og er ikke i sig selv markeret for bestemthed. I パスタを markerer を, at pastaen er det direkte objekt for den følgende handling. ゆですぎました betyder her “kogte for længe” eller “kogte pastaen for meget”. Formen kan analyseres som ゆでる “koge” + すぎる “gøre for meget/for længe”, bøjet høfligt i fortid som ました. ゆでる er det egentlige handlingsverbum, mens すぎる tilføjer, at graden eller varigheden overskred det passende. Eksempel: 食べすぎました。 betyder “Jeg spiste for meget.” Hele sætningen bygges således op: ソースはうまくできました = “Saucen lykkedes”, derefter が = “men”, og パスタをゆですぎました = “jeg kogte pastaen for længe”. Den samlede betydning er: “Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.”

8. タイミングを意識すれば、簡単に改善できます。

   Det er nemt at forbedre med bedre timing.

   タイミング

   timing

   意識すれば

   hvis man er opmærksom

   簡単に

   nemt

   改善できます

   kan forbedre

   Uddybende forklaring

   タイミング er et substantiv, lånt fra engelsk, og betyder her timing eller det rette tidspunkt. を markerer det, man retter sin opmærksomhed mod: mønstret 名詞を意識する betyder at være opmærksom på et substantivisk forhold. I denne sætning er det altså timing, der skal tages i betragtning. 意識すれば bygger på verbet 意識する, “at være opmærksom på” eller “at have for øje”. Formen すれば er en betingelsesform: 〜ば kan gengives som “hvis” eller “når”, når en betingelse fører til resultatet i den følgende del. Eksempel: 時間を意識すれば、早く終われます。 — “Hvis man er opmærksom på tiden, kan man blive færdig hurtigt.” 簡単に betyder “nemt” eller “let” og beskriver måden, noget sker på. Det kommer fra 簡単だ, “at være enkel/let”; に gør denne type beskrivende ord adverbielle, så de kan beskrive et verbum. Sammenlign 簡単な問題 — “en let opgave”, hvor 簡単な står foran et substantiv, med 簡単に改善する — “forbedre nemt”, hvor 簡単に beskriver handlingen. 改善できます betyder “kan forbedre” i denne sammenhæng. Det bygger på verbet 改善する, “at forbedre”, og できる, “at kunne/gøre det muligt”; できます er den høflige nutidsform af できる. Konstruktionen 改善できる betyder derfor “kunne forbedre”, mens 改善できます er den høflige version. Eksempel: 練習すれば、改善できます。 — “Hvis man øver sig, kan man forbedre det.” Det japanske subjekt og det, der forbedres, er ikke udtrykt i denne sætning; de må forstås fra sammenhængen. Hele strukturen er タイミングを意識すれば + 簡単に + 改善できます: “Hvis man er opmærksom på timingen, kan man forbedre det nemt.” Den faste danske oversættelse formulerer samme resultat som “Det er nemt at forbedre med bedre timing.”

9. 料理教室のおかげで、友達を夕食に招待する自信がつきました。

   Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.

   料理教室

   madlavningskursus

   のおかげで

   takket være

   友達

   venner

   夕食

   middag

   招待する

   invitere

   自信

   selvtillid

   がつきました

   fik; opnåede

   Uddybende forklaring

   料理教室 betyder her “madlavningskursus”. Det er en sammensætning af 料理 “madlavning/mad” og 教室 “kursus eller undervisningslokale”. Som eksempel betyder 英語教室 “engelskkursus”; det er et nyt eksempel, ikke noget fra den faste sætning. のおかげで betyder “takket være”. の forbinder 料理教室 med おかげ, og おかげで markerer den årsag, som taleren fremstiller positivt: “på grund af …, med et godt resultat”. I denne sætning er madlavningskurset altså årsagen til den øgede selvtillid. 友達 betyder “ven” eller, som i den faste oversættelse, “venner”. Japansk markerer ikke automatisk flertal i denne form, så 友達 kan være ental eller flertal; her er flertalslæsningen fastlagt af oversættelsen. 友達を er den direkte genstand for 招待する, fordi partiklen を markerer den, der inviteres. 夕食 betyder “aftensmad” eller “middag”. I 夕食に viser に, hvad invitationen går ud på: at invitere nogen til middag. Det er ikke en del af den valgte quote, men det forbinder 夕食 med verbet 招待する. 招待する betyder “at invitere”. する-formen er ordbogsformen og kan bruges efter andre ord eller i en neutral opslagsform. I den faste sætning står den inde i konstruktionen 夕食に招待する: “invitere til middag”. Eksempel: 友達を家に招待する。 betyder “Jeg inviterer en ven hjem.” Det er et nyt eksempel. 自信 betyder “selvtillid” eller “tillid til egne evner”. Her er det den selvtillid, der gør det muligt for taleren at invitere venner til middag; ordet beskriver ikke sikkerhed i betydningen sikkerhed eller beskyttelse. がつきました betyder her “fik” eller “opnåede” (selvtillid). つく er grundformen, og つきました er den høflige datidsform: stammen つき plus ました. I dette udtryk betyder 自信がつく bogstaveligt omtrent, at selvtillid “kommer til” personen, men naturligt på dansk siger man “få selvtillid” eller “opbygge selvtillid”. が markerer 自信 som det, der opstår eller opnås. Eksempel: 練習して自信がつきました。 betyder “Jeg fik selvtillid ved at øve mig.” Det er et nyt eksempel. Samlet bliver 料理教室のおかげで “takket være madlavningskurset”, 友達を夕食に招待する “at invitere venner til middag”, og 自信がつきました “fik jeg selvtillid”. Hele ytringen betyder derfor: “Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.”

10. それなら、いくつかのことしか学ばなかったとしても、参加した価値はありましたね。

    Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.

    それなら

    i så fald

    いくつか

    flere

    こと

    ting

    しか

    kun

    学ばなかった

    lærte ikke

    としても

    selv om

    参加した

    deltog

    価値

    værdi

    ありました

    var der

    ね

    ikke?

    Uddybende forklaring

    それなら viser tilbage til det, der netop er blevet sagt, og betyder her “så” eller “i så fald”. Det er en betinget overgang, ikke en ny deltager eller handling. いくつか betyder “flere” eller “nogle få”. Sammen med のこと danner det いくつかのこと, “flere ting” eller “et par ting”. いくつか angiver her en ubestemt lille mængde; det er ikke nødvendigvis et præcist antal. こと er et bredt substantiv for en ting eller sag, især noget abstrakt eller en hændelse. Her henviser det til ting, man kan lære. Et nyttigt mønster er Xのこと, “ting om X” eller “X-sager”, men betydningen afhænger af sammenhængen. しか placeres efter det, der begrænses, og betyder sammen med en negativ form “kun”. I いくつかのことしか学ばなかった er det altså ikke bare “lærte ikke”; hele kombinationen betyder “lærte kun nogle få ting”. 学ばなかった er den negative datidsform af verbet 学ぶ, “at lære”. Formrækken er 学ぶ → 学ばない (“lærer/lære ikke”) → 学ばなかった (“lærte ikke”). Sammen med しか får den den begrænsende betydning “lærte kun”. としても føjes til en hel verbal eller nominal påstand og betyder “selv om” eller “selv hvis”. Her gør 学ばなかったとしても den foregående situation til en indrømmelse: selv hvis resultatet kun var, at der blev lært nogle få ting. 参加した er datidsformen af 参加する, “at deltage”. Den korte datidsform 参加した kan stå foran et substantiv og beskrive en afsluttet deltagelse. Her står den foran 価値 og bidrager til betydningen “værdien ved at have deltaget”. 価値 betyder “værdi” eller “det værd”. Det indgår ofte i mønsteret 価値がある, “at være værdifuld/det værd”. I denne sætning er 参加した価値 den værdi, deltagelsen havde, ikke værdien af de ting, der blev lært. ありました er den høflige datidsform af ある, “at være/at findes” for ikke-levende ting. I 価値はありました bruges ある i udtrykket 価値がある: noget “har værdi” eller “er det værd”. は gør 価値 til sætningens tema. ね til sidst søger fælles bekræftelse og gør udsagnet samtalepræget, omtrent “ikke?” eller “var det ikke?”. Det behøver ikke gøre sætningen til et egentligt informationsspørgsmål. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら (“så/i så fald”) + いくつかのことしか学ばなかったとしても (“selv om man kun lærte nogle få ting”) + 参加した価値はありました (“var det værd at have deltaget”) + ね (invitation til enighed). Den samlede betydning er: “Så var det det værd, selv om du kun lærte et par ting.”