Skånsom tilpasning af en ny løbevane | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私はジョギングを始めましたが、走るたびに膝が痛くなります。

   Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ føles ømme efter hver løbetur.

   私は

   jeg

   ジョギング

   jogging

   始めました

   begyndte

   走るたびに

   hver gang man løber

   膝

   knæ

   痛くなります

   begynder at gøre ondt

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 ("jeg") og は, som markerer emnet eller temaet. 私 er første persons pronomen; は udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med ha. I denne sætning er taleren den, der er begyndt at jogge og oplever problemet. ジョギング er et låneord skrevet med katakana og betyder jogging. Med を markeres det som det, man begynder på: ジョギングを始める = "begynde at jogge". Japansk kan altså bruge substantivet ジョギング i denne konstruktion. 始めました er den høflige datidsform af 始める ("begynde, starte"): 始める → 始めました. Endelsen ました viser høflig fortid. Sammen med ジョギングを betyder det her, at taleren er begyndt at jogge; det siger ikke præcist, hvornår begyndelsen fandt sted. が kommer efter den første del og forbinder den med en kontrasterende fortsættelse. Her svarer det til "men": taleren er begyndt at jogge, men der opstår et problem. 走るたびに består af 走る ("løbe") og mønsteret V-たびに ("hver gang man V" / "hver gang V sker"). 走る er grundformen, og den står før たびに. Eksempel: この道を通るたびに、写真を撮ります。 — "Hver gang jeg går ad denne vej, tager jeg et billede." I den faste sætning angiver mønsteret en gentagen situation, hvor man løber. 膝 betyder "knæ". Japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne form, så 膝 kan betyde et knæ eller knæene afhængigt af sammenhængen. Her angiver den faste oversættelse talerens knæ; ejerskab og flertal behøver ikke stå eksplicit på japansk. 痛くなります er den høflige form af 痛くなる, "blive smertefuld / begynde at gøre ondt". 痛い er et i-adjektiv, "smertefuld", og det får formen 痛く, når det forbindes med なる ("blive"): 痛い → 痛くなる. なる → なります er den høflige ikke-fortidsform. Med 膝 som subjekt beskriver formen her, at knæene bliver ømme eller begynder at gøre ondt i den relevante situation, ikke blot at de har en statisk egenskab. Samlet betyder 私はジョギングを始めましたが、走るたびに膝が痛くなります。: "Jeg er begyndt at jogge, men mine knæ bliver ømme, hver gang jeg løber." Først angives begyndelsen med ジョギングを始めました; が markerer kontrasten; derefter angiver 走るたびに den gentagne situation, og 膝が痛くなります beskriver, hvad der sker i den situation. Konstruktionen V-たびに、... kan genbruges om andre gentagne hændelser.

2. ペースを上げたり、距離を伸ばしたりするのが速すぎるのかもしれません。

   Du sætter måske tempoet op eller øger distancen for hurtigt.

   ペース

   tempo

   上げたり

   sætte op

   距離

   distance

   伸ばしたり

   øge

   するのが

   det at gøre

   速すぎる

   for hurtigt

   のかもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   ペース betyder her tempo, især tempoet i løb. Det er et navneord, som ofte bruges i mønsteret ペースを上げる = at sætte tempoet op. Det modsatte er ペースを下げる = at sætte tempoet ned. 上げたり bygger på verbet 上げる = at hæve eller sætte noget op. 上げたり er verbets たり-form. Mønstret Aたり、Bたりする nævner handlinger som eksempler eller en liste; her handler det om at sætte tempoet op og gøre noget tilsvarende med distancen. 上げる er transitivt, så ペースを er det, der bliver sat op. 距離 betyder distance eller strækning. Det er et navneord; i denne sætning er det den distance, man løber. 伸ばしたり kommer fra 伸ばす = at forlænge, strække eller øge. Formen 伸ばしたり er også en たり-form. I 距離を伸ばす betyder den konkret at øge distancen. Et nyttigt kontrastord er 縮める = at forkorte eller gøre kortere. するのが samler de foregående handlinger i en nominaliseret beskrivelse. する betyder her at gøre disse ting, mens の gør handlingen til noget, der kan beskrives, og が markerer dette som det, der vurderes. Mønstret Aたり、Bたりするのが... kan derfor bruges om, hvordan det er at udføre flere nævnte handlinger. Eksempel: 本を読んだり、音楽を聞いたりするのが好きです。 = Jeg kan godt lide at læse bøger og høre musik. 速すぎる betyder for hurtigt. Det består af adjektivet 速い = hurtig og すぎる = at overskride en passende grad; med et i-adjektiv fjernes い før すぎる: 速い → 速すぎる. Her beskriver det hastigheden, hvormed tempoet og distancen øges, ikke hvor hurtigt personen løber. 遅すぎる betyder for langsomt. のかもしれません udtrykker en forsigtig mulighed: måske er det sådan. I mønstret ...のかもしれません gør の hele den foregående udsagnsdel til det, der vurderes, mens かもしれません er den høflige form for “måske”. Det er mindre sikkert end et direkte udsagn. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 = Det regner måske i morgen. Samlet er strukturen ペースを上げたり、距離を伸ばしたりする “at sætte tempoet op og øge distancen” og 速すぎる “at gøre det for hurtigt”. Hele sætningen betyder derfor: “Du sætter måske tempoet op eller øger distancen for hurtigt.” Det underforståede subjekt forstås som “du” ud fra den faste oversættelse.

3. 早く上達したかったので、無理をしすぎました。

   Jeg ville gerne gøre hurtige fremskridt, så jeg pressede mig selv for hårdt.

   早く

   hurtigt

   上達したかった

   ville gøre fremskridt

   ので

   fordi

   無理

   overanstrengelse

   しすぎました

   gjorde for meget

   Uddybende forklaring

   早く betyder her “hurtigt” og beskriver, hvor hurtigt fremskridtet skulle gå. Det er adverbialformen af 早い “tidlig/hurtig”; i denne sammenhæng er betydningen “hurtigt”, ikke “tidligt”. Eksempel: 早く走ります。 — “Jeg løber hurtigt.” 上達したかった betyder her “ville gerne gøre fremskridt”. Grundformen er 上達する “at blive bedre/at gøre fremskridt”. したかった er fortidsformen af したい “vil gerne gøre”: する → したい → したかった. Formen udtrykker et tidligere ønske, og den danske oversættelse gør det naturligt at forstå ønsket som talerens. Eksempel: 日本語が上達したいです。 — “Jeg vil gerne blive bedre til japansk.” ので forbinder den foregående grund med resultatet og betyder her “fordi/så”. Mønstret ...ので、... kan bruges til at sige “fordi ..., så ...”; det er en årsagsforbindelse, ikke en del af verbet 上達する. Eksempel: 疲れたので、休みます。 — “Fordi jeg er træt, hviler jeg mig.” 無理 betyder her “overanstrengelse” eller “det at presse sig ud over det rimelige”. I kombinationen 無理をする bruges det som et substantiv med を og する: bogstaveligt omtrent “gøre overanstrengelse”, altså “presse sig selv for hårdt”. 無理 kan også beskrive noget, der er urimeligt eller umuligt, men den betydning er ikke den, der er valgt her. しすぎました betyder “gjorde for meget” i denne sammenhæng. Det består af する “gøre” + すぎる “gøre for meget” og står i høflig fortid: しすぎる → しすぎました. Her hæfter すぎる sig til handlingen 無理をする, så det er overanstrengelsen, der gik for vidt. Mønstret verbets stamme + すぎる bruges om overdreven grad; eksempel: 食べすぎました。 — “Jeg spiste for meget.” Samlet forbindes 早く上達したかった (“ville gerne gøre hurtige fremskridt”) med ので (“fordi/så”), hvorefter 無理をしすぎました siger, at taleren derfor pressede sig selv for hårdt. Hele udsagnet beskriver et tidligere ønske som årsag til en overdreven handling.

4. 体がまだ慣れていないと、けがにつながることがあります。

   Det kan føre til en skade, hvis din krop ikke har vænnet sig til det.

   体

   krop

   まだ

   stadig; endnu

   慣れていない

   ikke vant til det

   と

   hvis; når

   けが

   skade

   につながる

   føre til

   ことがあります

   kan forekomme

   Uddybende forklaring

   体 betyder her “krop”. Det er et substantiv, som kan bruges om kroppen som helhed. For eksempel: 体を動かします。 — “Jeg bevæger kroppen.” まだ betyder “endnu” eller “stadig” og viser, at en tilstand ikke er ændret på det relevante tidspunkt. Her forbindes det med, at kroppen endnu ikke er blevet vant til belastningen. 慣れていない betyder “ikke være vant til” eller “ikke have vænnet sig til”. Grundformen er 慣れる (“at vænne sig til”); 慣れている beskriver den fortsatte tilstand “at være vant til”, og 慣れていない er den negative form. I denne sætning er det kroppen, der endnu ikke har vænnet sig til det, som situationen handler om. Eksempel: 新しい仕事にまだ慣れていません。 — “Jeg er endnu ikke vant til det nye arbejde.” と forbinder her en betingelse med en følge, omtrent “hvis” eller “når”. Mønstret Aと、B bruges især, når B fremstilles som en naturlig eller mulig følge af A. Eksempel: 無理をすると、疲れます。 — “Hvis man overanstrenger sig, bliver man træt.” けが betyder “skade”, især en fysisk skade. Det er et substantiv; en skade kan for eksempel beskrives med けがをする — “at komme til skade”. につながる betyder “føre til” eller “resultere i”. Grundformen er つながる, “at være forbundet” eller “at føre til”; につながる markerer det resultat, som noget fører til. Her er resultatet en skade. Eksempel: 準備不足は失敗につながります。 — “Utilstrækkelig forberedelse kan føre til fiasko.” ことがあります bruges efter en verbal form til at sige, at noget kan ske eller forekommer i nogle tilfælde. I denne sætning gør det udsagnet mindre absolut: den manglende tilvænning kan føre til en skade, men resultatet fremstilles ikke som sikkert hver gang. Eksempel: この薬で眠くなることがあります。 — “Denne medicin kan gøre en søvnig.” Samlet dannes betydningen således: 体がまだ慣れていないと angiver betingelsen “hvis kroppen endnu ikke har vænnet sig til det”, og けがにつながることがあります angiver den mulige følge “kan det føre til en skade”. Hele utterancen betyder derfor: “Hvis din krop ikke har vænnet sig til det, kan det føre til en skade.”

5. トレーニングを軽くして、ストレッチを加えたほうがいいでしょうか。

   Bør jeg gøre min træningsrutine lettere og strække ud?

   トレーニング

   træning

   軽くして

   gøre lettere

   ストレッチ

   udstrækning

   加えた

   tilføje

   ほうがいいでしょうか

   mon det er bedre at …?

   Uddybende forklaring

   トレーニング er et låneord og betyder træning eller træningsaktivitet. Det kan bruges som et navneord, for eksempel: トレーニングをする betyder «at træne». Her er det det, der skal gøres lettere. 軽くして kommer fra adjektivet 軽い («let»). I 軽くする bliver 軽い til 軽く, hvorefter する betyder «gøre»; hele mønstret betyder «gøre noget lettere». 軽くして er te-formen af 軽くする, så den forbinder denne handling med den næste. Te-formen betyder ikke alene datid. ストレッチ er et navneord/låneord for udstrækning eller stretching. Sammen med partiklen を markerer det det, der bliver tilføjet. Et genanvendeligt mønster er ストレッチをする — «at strække ud». 加えた er ta-formen, herunder datidsformen, af 加える («tilføje»). I 加えたほうがいい bruges formen i et rådsmønster; den udtrykker derfor ikke alene, at tilføjelsen allerede er sket. Aたほうがいい betyder typisk «det er bedre at A» eller «man bør A». Eksempel: 水を加えたほうがいい。 — «Det er bedre at tilsætte vand.» ほうがいいでしょうか gør rådet til et høfligt, forsigtigt spørgsmål: «mon det er bedre at …?» eller «bør jeg …?» でしょうか gør spørgsmålet mindre direkte og søger en vurdering. Her gælder mønstret for begge handlinger: トレーニングを軽くして og ストレッチを加えた forbindes, før de samlet følges af ほうがいいでしょうか. Samlet betyder トレーニングを軽くして、ストレッチを加えたほうがいいでしょうか。: «Bør jeg gøre min træning lettere og strække ud?» Japansk angiver ikke et eksplicit «min» her; den danske oversættelse gør ejerskabet naturligt ud fra situationen. Sætningen er en høflig måde at spørge om råd på.

6. 休む日を設けて、短い距離を走れば、体が回復する時間を取れます。

   Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.

   休む

   hvile

   日

   dag

   設けて

   indrette; skabe

   短い

   kort

   距離

   afstand

   走れば

   hvis man løber

   体

   krop

   回復する

   komme sig; restituere

   時間

   tid

   取れます

   kan få; kan tage

   Uddybende forklaring

   休む betyder her “hvile”. Det er grundformen af verbet 休む; den kan også bruges i mønsteret V-る + 日 om en dag, hvor man gør det pågældende. Eksempel: 今日は休む。 — “I dag hviler jeg.” 日 betyder “dag”. I 休む日 står det efter verbet og danner sammen “en hviledag” eller “dage til at hvile”; japansk markerer ikke automatisk flertal her. 設けて betyder her “indrette/oprette” i betydningen at afsætte eller skabe noget. Det er te-formen af 設ける, og te-formen forbinder denne handling med det næste, uden at den i sig selv angiver fortid. Mønsteret Nを設ける kan bruges om at afsætte eller etablere N. Eksempel: 休憩時間を設ける。 — “Man afsætter en pause.” 短い beskriver 距離 som “kort”. Det er i-formen af adjektivet 短い; foran et substantiv står den samme form: 短い距離 — “en kort afstand”. Den modsatte beskrivelse er 長い — “lang”. 距離 betyder “afstand” eller “distance”. Her er det den distance, man løber, så 短い距離を走る betyder “løbe en kort distance”. Eksempel: 短い距離を歩く。 — “Jeg går en kort distance.” 走れば betyder her “hvis man løber”. Det er betingelsesformen med -ば af verbet 走る (“løbe”). Den angiver en betingelse: V-ば、... svarer ofte til “hvis/når man gør V, ...”. Subjektet er ikke udtrykt i den japanske sætning; den danske oversættelse gengiver derfor den generelle handling som “løbeture” i den samlede betydning. 体 betyder “krop”. Her er det kroppen, der får den tid, som nævnes bagefter. Eksempel: 体を休める。 — “Jeg lader kroppen hvile.” 回復する betyder “komme sig” eller “restituere”. Det er verbet 回復する, hvor 回復 er selve genopretningen, og する gør udtrykket til et verbum. Her beskriver det, hvad kroppen gør: den kommer sig. Eksempel: 体が回復する。 — “Kroppen kommer sig.” 時間 betyder “tid”. I 回復する時間 modificerer hele verballeddet 回復する substantivet, så betydningen er “tid til at komme sig”. Japansk sætter den beskrivende del foran det substantiv, den forklarer. 取れます betyder her “kan få” eller “kan afsætte”. Det er den høflige ikke-fortidsform af potentialisformen 取れる, som hænger sammen med grundverbet 取る (“tage/få”). I 時間を取る betyder 取る at tage eller afsætte tid; 時間を取れます gør det til “kan få/afsætte tid”. Eksempel: 時間を取れます。 — “Jeg kan afsætte tid.” Samlet er strukturen 休む日を設けて、短い距離を走れば、体が回復する時間を取れます: Først afsætter man hviledage, og hvis man løber korte distancer, kan man få tid til, at kroppen kommer sig. Det giver den faste oversættelses betydning: “Hviledage og kortere løbeture ville give din krop tid til at komme sig.” 設けて forbinder det første forslag med resten, mens 走れば markerer betingelsen; 取れます udtrykker den mulige følge.

7. 目標は速さではなく、続けることにしたほうがよいかもしれません。

   Måske bør mit mål være regelmæssighed og ikke fart.

   目標

   mål

   速さ

   fart; hastighed

   ではなく

   ikke ..., men snarere

   続ける

   fortsætte

   ことにしたほうがよいかもしれません

   måske bør man vælge

   Uddybende forklaring

   目標 betyder her “mål”. Det er et navneord; i hele sætningen er det det, der bliver vurderet eller fastlagt som målet. は efter dette ord markerer emnet: “hvad angår målet …”. Den faste oversættelse gør ejerskabet til “mit mål” relevant, selv om japansk ikke har et særskilt “mit” i denne sætning. 速さ betyder “fart” eller “hastighed”. Det er et navneord dannet med さ, som gør egenskaben “hurtig” til en størrelse eller grad: 速い “hurtig” → 速さ “fart/hastighed”. Her står det som det, målet ikke skal være. Det er ikke det samme som 速度, som ofte bruges om hastighed som en målelig fysisk fart; 速さ er den almindelige egenskabsbetegnelse i denne formulering. ではなく er mønstret “ikke A, men snarere B”. で er forbindelsesformen af だ, og はなく giver her den negative kontrast. I den faste sætning kontrasteres 速さ med det, der kommer efter kommaet. Et genbrugeligt mønster er Aではなく、Bです: “Det er ikke A, men B.” 続ける betyder “fortsætte” eller “blive ved”. Det er en verbal form i ordbogsform; stammen er ikke en dansk- eller japansk “infinitiv” i alle sammenhænge, men denne form kan blandt andet stå foran こと for at gøre handlingen til et navneordsagtigt indhold. 続けること betyder derfor “det at fortsætte” eller mere naturligt her “regelmæssighed/at blive ved”. Eksempel: 毎日続けることが大切です。 — “Det er vigtigt at blive ved hver dag.” ことにしたほうがよいかもしれません er en samlet anbefalingskonstruktion i den viste tekst. 続けることにする betyder at beslutte eller vælge “at fortsætte”; ほうがよい siger, at dette valg er bedre eller tilrådeligt; かもしれません gør vurderingen usikker eller forsigtig: “måske bør man …” Her er det ikke en sikker ordre, men en forsigtig anbefaling om at vælge fortsættelse som mål. かもしれません kan også bruges efter andre former, for eksempel 雨かもしれません — “Det kan være, at det regner.” Sammenlagt er strukturen 目標は A ではなく、B にしたほうがよいかもしれません: “Måske er det bedre at gøre målet til B i stedet for A.” Med A = 速さ og B = 続けること bliver betydningen: “Måske bør mit mål være regelmæssighed og ikke fart.”

8. 走り始めたばかりの人には、そのほうが現実的です。

   Det er mere realistisk for en ny løber.

   走り始めた

   begyndte at løbe

   ばかり

   lige; netop

   人

   person

   には

   for

   そのほうが

   den mulighed er bedre

   現実的

   realistisk

   です

   er

   Uddybende forklaring

   走り始めた betyder her, at løb er begyndt: 走る (at løbe) kombineres med 始める (at begynde), så 走り始める betyder “begynde at løbe”. Formen 走り始めた er fortidsformen og beskriver en allerede indtruffet begyndelse. Mønstret kan genbruges med andre handlingsverber, f.eks. 読み始めた = “begyndte at læse”. ばかり står efter fortidsformen og betyder her “lige/netop”, altså at noget skete for kort tid siden. 走り始めたばかり betyder derfor “som lige er begyndt at løbe”. I denne brug betyder ばかり ikke “kun”. 人 betyder “person” og står her som hovedordet i 走り始めたばかりの人: “en person, som lige er begyndt at løbe”. の forbinder den beskrivende del med 人; hele delen før の fungerer som bestemmelse til personen. には består af に og は. に markerer den person, som vurderingen gælder for, mens は fremhæver denne ramme. Her bliver betydningen derfor “for en person, der lige er begyndt at løbe”. そのほうが betyder “den mulighed/den måde er [mere] ...”. その peger på en allerede nævnt mulighed, og ほう betyder bogstaveligt “retning” eller “måde”, men bruges også om en mulighed i en sammenligning. ほうが markerer den mulighed, der foretrækkes eller vurderes som den mere passende. I denne sammenhæng handler det om den tidligere omtalte, mere overkommelige tilgang til løbetræning. 現実的 betyder “realistisk” og er et såkaldt na-adjektiv. Som prædikativ kan det stå som 現実的です; foran et substantiv får det normalt な, som i 現実的な計画 = “en realistisk plan”. です gør udsagnet høfligt og fungerer her som den høflige afslutning på vurderingen. Samlet er strukturen 走り始めたばかりの人には (“for en person, der lige er begyndt at løbe”) + そのほうが (“den mulighed er mere”) + 現実的です (“realistisk”). Hele sætningen betyder: “Det er mere realistisk for en ny løber.”

9. 歩く時間をはさんで、無理のないペースで走るほうが、よい計画でしょう。

   Et langsommere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.

   歩く

   at gå

   時間

   tid

   はさんで

   med noget indlagt imellem

   無理のない

   overkommeligt

   ペース

   tempo

   走る

   at løbe

   ほうが

   den foretrukne mulighed

   よい

   god

   計画

   plan

   でしょう

   vil sandsynligvis være

   Uddybende forklaring

   歩く betyder her “at gå”. Det er ordbogsformen; i andre sammenhænge kan den bøjes efter tid, høflighed eller andre grammatiske krav. Eksempel: 毎日歩きます。 — “Jeg går hver dag.” 時間 betyder “tid” og står her i forbindelsen 歩く時間: den tid, hvor man går. Som tælleord kan 時間 også betyde “en time”, men den konkrete forbindelse her angiver ikke et bestemt antal timer. はさんで er te-formen af はさむ og betyder her “med noget indlagt imellem” eller “med pauser imellem”. Her er gåtiden det, der lægges ind mellem løbeperioderne. Te-formen forbinder denne omstændighed med resten af sætningen. Eksempel: 休憩をはさんで働きます。 — “Jeg arbejder med en pause imellem.” 無理のない betyder “overkommeligt” eller “uden urimelig belastning”. 無理 betegner noget urimeligt eller for krævende, og ない gør udtrykket benægtende: et tempo, der ikke er for krævende. Mønstret XのないY kan beskrive et Y uden X; her beskriver det ペース, ikke 走る. ペース er et låneord, der betyder “tempo” eller “fartniveau”. 無理のないペース er derfor et tempo, man kan holde uden at presse sig urimeligt. Eksempel: 自分のペースで走ります。 — “Jeg løber i mit eget tempo.” 走る betyder “at løbe” og står i ordbogsformen. Her er det løb med de beskrevne gåpauser, der præsenteres som den foretrukne mulighed. Ordbogsformen kan også stå foran andre grammatiske elementer, for eksempel 走る時間 — “tid til at løbe”. ほうが består her af ほう med partiklen が. ほう betyder grundlæggende “side” eller “mulighed”, og i denne sammenhæng fremhæver det den mulighed, der sammenlignes eller foretrækkes. Det er ikke alene ほうが, der betyder “bedre”; den konkrete vurdering kommer fra sammenhængen med よい計画でしょう. Eksempel: こちらのほうが安全です。 — “Denne mulighed er sikrere.” よい betyder “god” og beskriver her 計画: よい計画 betyder “en god plan”. Sammen med ほうが bidrager det til vurderingen af den valgte mulighed. よい har den mere dagligdags variant いい; i den faste sætning er den viste form よい. 計画 betyder “plan”. I よい計画 er det altså planen, der beskrives som god. Eksempel: これはよい計画です。 — “Dette er en god plan.” でしょう står til sidst og gør udsagnet forsigtigt vurderende eller sandsynligt. Her passer det med den danske oversættelses “ville være”; det gør ikke vurderingen til en sikker konstatering. Det afslutter vurderingen af よい計画. Samlet er strukturen 歩く時間をはさんで + 無理のないペースで + 走るほうが + よい計画でしょう: med gåtid indlagt som pauser og løb i et overkommeligt tempo vil denne mulighed sandsynligvis være en bedre plan. で efter ペース angiver den måde eller betingelse, som løbshandlingen udføres på. Hele ytringen svarer dermed til: “Et langsommere tempo med gåpauser ville være en bedre plan.”

10. 趣味は健康を支えるものであって、健康を害するものではありません。

    En hobby bør støtte dit helbred, ikke skade det.

    趣味

    hobby

    健康

    helbred

    支える

    støtte

    ものであって

    er noget, og …

    害する

    skade

    ものではありません

    er ikke noget

    Uddybende forklaring

    趣味 betyder her “hobby”. Det er et substantiv, som kan sættes efter emnemarkøren は: 趣味は gør hobbyen til det, udsagnet handler om. Eksempel: 私の趣味は読書です。 — “Min hobby er læsning.” 健康 betyder “helbred” eller “sundhed”. Her står det som objekt for begge verber med partiklen を: først det, der støttes, og derefter det, der kan skades. Eksempel: 健康を大切にします。 — “Jeg passer på mit helbred.” 支える er grundformen “støtte” og er et transitivt verbum, så det tager et objekt med を: 健康を支える — “støtte helbredet”. Grundformen kan også stå i en beskrivende ledsætning foran et substantiv: 支えるもの betyder “noget, der støtter”. ものであって består af substantivet もの (“ting” eller “noget”) og den forbindende form であって, som er te-formen af den formelle kopula である. Ledsætningen 支える står foran もの og beskriver, hvad dette “noget” er: 支えるものであって betyder “være noget, der støtter, og …”. であって forbinder dette led med det næste og har en forholdsvis skriftlig eller formel tone. 害する betyder “skade” eller “være skadelig for”. Det er også et transitivt verbum, så 健康を害する betyder “skade helbredet”. Ordet er forholdsvis formelt; japansk kan i andre sammenhænge også bruge 傷つける om at skade eller såre noget eller nogen, men det er ikke den observerede form her. ものではありません bruger igen もの efter den beskrivende ledsætning 害する: 害するもの betyder “noget, der skader”. ではありません gør hele udtrykket til en høflig, formel benægtelse af kopulaen, tæt forbundet med である og です. Derfor betyder 害するものではありません “det er ikke noget, der skader”; det er ikke blot den almindelige verbale slutning 害しません. Samlet er strukturen: 趣味は [健康を支えるものであって]、[健康を害するものではありません。] Emnet “en hobby” beskrives først som noget, der støtter helbredet, og derefter som ikke noget, der skader helbredet. Den faste oversættelse gengiver den tilsigtede vejledende betydning: “En hobby bør støtte dit helbred, ikke skade det.”