Løs et problem med en vissen plante | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私の植物は、よく水をやっているのに、しおれています。

   Min plante visner, selv om jeg vander den ofte.

   私の

   min

   植物

   plante

   よく

   ofte

   水

   vand

   やっている

   vander

   のに

   selv om

   しおれています

   visner

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min” og består af 私 (“jeg”) plus の, som markerer tilhørsforhold. 私 er ikke i sig selv en grammatisk kønsform, og の ændrer ikke efter det, der ejes. Mønstret kan genbruges som XのY = “X’s Y” eller “Y, som hører til X”. 植物 betyder “plante”. Japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal med selve ordformen; her viser den faste oversættelse, at der menes én plante. Eksempel: 植物を育てます。 — “Jeg dyrker en plante/plante(r).” Den præcise mængde må afgøres af konteksten. よく betyder her “ofte” og beskriver, hvor hyppigt vandingen sker. Det samme adverbium kan i andre sammenhænge betyde “godt”, så betydningen her kommer fra kombinationen med vanding. Eksempel: よく運動します。 — “Jeg motionerer ofte.” 水 betyder “vand”. I den nyttige konstruktion 水をやる er 水 det, der gives, og を markerer det direkte objekt. やる betyder i denne brug “at give” og bruges blandt andet om at give vand til planter. Eksempel: 植物に水をやります。 — “Jeg vander planten.” やっている er formen やる + ている. Her viser ている, at vandingen foregår eller gentager sig som en igangværende aktivitet; sammen med よく bliver betydningen “vander ofte”. Formen er ikke selve høflighedsformen: høfligheden i den første ledsætning kommer ikke fra やっている, men hele udsagnet afsluttes senere med den høflige form しおれています. Eksempel: 毎朝、植物に水をやっています。 — “Jeg vander planten hver morgen.” のに forbinder den foregående kendsgerning med et resultat, der står i kontrast til en forventning: “selv om” eller “på trods af at”. Mønstret ...のに、... kan derfor bruges, når den første del normalt kunne få læseren til at forvente noget andet end den anden del. しおれています kommer fra しおれる, “at visne”. しおれている kan beskrive en igangværende eller nuværende visnet tilstand, og しおれています er den høflige form af denne konstruktion. Her beskriver den plantens tilstand: den visner, selv om taleren ofte vander den. Eksempel: 花がしおれています。 — “Blomsten er visnet/visner.” Samlet bygges udsagnet således op: 私の植物は gør planten til emnet, よく水をやっている siger, at taleren vander den ofte, og のに markerer kontrasten. しおれています angiver det uventede resultat. Hele betydningen er derfor: “Min plante visner, selv om jeg vander den ofte.”

2. 植物は、水が少なすぎるのではなく、多すぎるのかもしれません。

   Planten har måske for meget vand i stedet for for lidt.

   植物

   plante

   水

   vand

   少なすぎる

   for lidt

   のではなく

   ikke ... men snarere

   多すぎる

   for meget

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   植物 betyder her “planten”. Det er et navneord; med は bliver det gjort til samtalens emne: 植物は = “hvad planten angår”. 植物 kan også bruges om planter generelt, men den faste oversættelse gør den bestemte plante relevant her. 水 betyder “vand”. Det er et navneord og står her sammen med が som det, der er for lidt eller for meget: 水が = “vand er …”. I japansk kan det samme 水が forstås med begge de efterfølgende beskrivelser, selv om det ikke gentages før 多すぎる. 少なすぎる betyder her “være for lidt”. Grundformen er 少ない (“lidt” eller “få”, afhængigt af det, der beskrives). Når すぎる sættes efter stammen 少な-, betyder det, at mængden overskrider det passende niveau: 少なすぎる = “for lidt”. すぎる kan også sættes efter andre beskrivende ord for at danne “for …”. のではなく danner kontrasten “ikke …, men snarere …”. Her nominaliserer の udsagnet 水が少なすぎる, og ではなく afviser det som den rigtige forklaring. Mønstret kan genbruges som Aのではなく、B = “ikke A, men snarere B”. Det er ikke bare en almindelig nægtelse; det korrigerer eller erstatter den første mulighed. 多すぎる betyder her “være for meget”. Grundformen er 多い (“meget” eller “mange”, afhængigt af det, der beskrives). Formen dannes ved at bruge stammen 多- og tilføje すぎる: 多すぎる = “for meget”. Sammen med det tidligere 水が bliver betydningen “vandet er for meget”. かもしれません gør hele vurderingen usikker og høflig: “måske” eller “det kan være, at …”. Den almindelige ikke-høflige form er かもしれない; かもしれません passer til en høflig samtale. Her udtrykker den ikke sikkerhed om, at vandet faktisk er for meget, men en mulig forklaring. Hele strukturen er 植物は、[水が少なすぎるのではなく、多すぎる]かもしれません: “Hvad planten angår, er det måske ikke, at der er for lidt vand, men snarere at der er for meget.” Den faste danske oversættelse gør kontrasten mellem for lidt og for meget tydelig, mens かもしれません bevarer den forsigtige “måske”-betydning.

3. もっと水をやれば、元気を取り戻すと思っていました。

   Jeg troede, at mere vand ville hjælpe den med at komme sig.

   もっと

   mere

   水

   vand

   やれば

   hvis man giver den vand

   元気

   vitalitet

   取り戻す

   komme sig igen

   と思っていました

   troede, at ...

   Uddybende forklaring

   もっと står før 水 og betyder “mere” i betydningen en større mængde end hidtil eller end et underforstået niveau. Det er ikke i sig selv en bestemt mængde. Eksempel: もっとゆっくり話してください。 — “Tal venligst langsommere.” 水 betyder “vand”. I denne sammenhæng er det vand, der gives til planten. Som selvstændigt navneord kan det også indgå i andre mønstre, for eksempel 水を飲む — “drikke vand”. Partiklen を efter 水 i den faste sætning viser, at vandet er det, handlingen retter sig mod. やれば er betingelsesformen af verbet やる, her med den konkrete betydning “give vand til den” eller “vande den”. Mønstret verbets -えば-form kan betyde “hvis/når man gør ...”. やる bruges blandt andet om at give noget til en plante eller et dyr; det betyder ikke her blot det generelle “gøre”. Eksempel: 毎日水をやれば、元気になります。 — “Hvis man vander den hver dag, får den det bedre.” Subjektet er ikke udtrykt, så formen alene angiver ikke, hvem der vander; den danske oversættelse og konteksten støtter her en person, der vander planten. 元気 betegner energi, sundhed eller god tilstand. I 元気を取り戻す er det den gode tilstand, der bliver genvundet, ikke et navngivet fysisk objekt. Eksempel: 少し休めば、元気になります。 — “Hvis man hviler lidt, får man det bedre.” 取り戻す er verbet “genvinde” eller “få tilbage”; grundformen er 取り戻す. Det består her af den faste verbale betydning “få noget tilbage” og bruges sammen med 元気 i betydningen “komme sig” eller “genvinde sin vitalitet”. Det er ikke det samme som 戻る, som betyder “vende tilbage” eller “komme tilbage” uden nødvendigvis at have et objekt. Eksempel: 自信を取り戻す。 — “Genvinde sin selvtillid.” と思っていました udtrykker en tidligere opfattelse: “jeg troede, at ...”. と markerer indholdet af tanken eller opfattelsen, og 思っていました er den høflige datidsform af 思う med いる; denne form fremstiller opfattelsen som noget, taleren havde på det relevante tidspunkt. Den kan bruges efter en hel tanke, for eksempel 明日は晴れると思っていました。 — “Jeg troede, at det ville blive solskin i morgen.” Her er det ikke en direkte påstand om, at mere vand faktisk hjalp. Samlet bliver strukturen もっと水をやれば、元気を取り戻す til “hvis man gav den mere vand, ville den komme sig”. Den betingede del angiver den forventede betingelse og det forventede resultat. Til sidst indrammer と思っていました hele denne tanke som talerens tidligere tro: “Jeg troede, at mere vand ville hjælpe den med at komme sig.”

4. 水はけを確認して、土を少し乾かしてください。

   Tjek dræningen, og lad jorden tørre lidt.

   水はけ

   dræning

   確認して

   tjek og …

   土

   jord

   少し

   lidt

   乾かしてください

   lad det tørre, tak

   Uddybende forklaring

   水はけ betyder her “dræning”, altså hvor let overskydende vand kan løbe væk. Det er et sammensat navneord: 水 betyder “vand”, og はけ hænger her sammen med idéen om, at noget løber eller slipper væk. I denne sætning er 水はけを det, der skal kontrolleres; を markerer objektet for verbet. 確認して kommer fra 確認する, “at kontrollere” eller “at bekræfte”. Formen 確認して er て-formen. Her forbinder den først den kontrol, man skal udføre, med den efterfølgende anmodning: “kontrollér …, og …”. Den samme form kan i andre sammenhænge forbinde handlinger i en anden rækkefølge eller indgå i andre grammatiske mønstre, så betydningen “og” kommer her af placeringen og sammenhængen. 土 betyder “jord” eller “pottejord”. Det er objektet for 乾かしてください, fordi det er jorden, der skal tørres. Et nyttigt eksempel er 土を入れます。 — “Jeg fylder jord i.” Her markerer を også det, som handlingen retter sig mod. 少し betyder “lidt” og begrænser her graden af tørring. Det siger ikke, at jorden skal blive helt tør, men at den skal tørre en smule. Et eksempel er 少し待ってください。 — “Vent lidt, tak.” 乾かしてください kommer fra det transitive verbum 乾かす, “at tørre noget”. 乾かしてください består af て-formen 乾かして og ください, som laver en høflig anmodning: “tør det, tak” eller, i denne sammenhæng, “lad det tørre, tak”. Det er vigtigt at skelne det fra 乾く, “at tørre ind” eller “blive tørt”, som er intransitivt: 土が乾きます。 betyder “Jorden tørrer.” Med 土を乾かしてください er jorden derimod det, nogen skal få til at tørre. Hele sætningen bygges sådan op: 水はけを確認して — “kontrollér dræningen, og derefter” — efterfulgt af 土を少し乾かしてください — “lad jorden tørre lidt, tak”. Den samlede betydning er derfor: “Tjek dræningen, og lad jorden tørre lidt.”

5. 鉢の底に穴がなくて、それが問題かもしれません。

   Potten har ikke noget hul i bunden, og det kan være problemet.

   鉢

   potte

   底

   bund

   穴

   hul

   なくて

   uden at være der; uden at have

   それ

   det

   問題

   problem

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   鉢 betyder her en potte eller plantekrukke. Ordet kan bruges om forskellige beholdere, men i denne sætning er det beholderen, hvis bund beskrives. 底 betyder bund eller underside. 鉢の底 er mønstret A の B, hvor の forbinder A med B: “B på/i A” eller “A's B”. Her bliver det “krukkens bund”. 穴 betyder hul. I 鉢の底に穴 markerer に stedet, hvor hullet skulle være: “et hul i krukkens bund”. が markerer det, der er til stede eller ikke til stede i den følgende tilstandsbeskrivelse. なくて er den forbindende form af ない, den negative form, der her hører sammen med ある (“være til stede/forefindes”). 穴がなくて betyder derfor, at der ikke er et hul, og forbinder denne oplysning med den næste del. なくて kan også forbinde årsag eller tilstand i andre sætninger, men her er den primære funktion at føre videre til næste udsagn. それ betyder “det” og henviser her til den netop beskrevne situation, nemlig at der ikke er et hul i bunden. Japansk それ er et demonstrativt pronomen; dets form angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. 問題 betyder problem eller vanskelighed. I それが問題 er それ det, der identificeres som 問題, og が markerer dette led i udsagnet. Mønstret A が問題 kan genbruges som “A er problemet”. かもしれません udtrykker mulighed eller usikker vurdering: “måske” eller “kan være”. Det bygger på かもしれない; ません er den høflige form, som gør hele vurderingen høflig, ikke en almindelig nægtelse af verbet “være”. Det betyder derfor ikke, at problemet ikke findes, men at taleren ikke fastslår det sikkert. Samlet følger sætningen mønstret 鉢の底に穴がなくて (“der er ikke et hul i krukkens bund, og/fordi det forholder sig sådan”) + それが問題かもしれません (“det kan være problemet”). Den naturlige samlede betydning er: “Der er ikke noget hul i bunden af potten, og det kan være problemet.”

6. 水が逃げる場所がないと、根が傷むことがあります。

   Rødder kan tage skade, når vandet ikke har noget sted at løbe ud.

   水

   vand

   逃げる

   løbe væk

   場所

   sted

   がないと

   når der ikke er …

   根

   rødder

   傷む

   tage skade

   ことがあります

   kan …

   Uddybende forklaring

   水 betyder her vand. Japansk ændrer ikke dette navneord efter ental eller flertal; i den faste oversættelse forstås det som vandet i situationen. Eksempel: 水が流れる betyder »vandet løber«. 逃げる er grundformen og den ikke-fortidige form af verbet »at slippe væk« eller »at løbe væk«. Her beskriver det, hvad vandet gør, ikke en person, der flygter. Sammen med det følgende navneord danner det mønstret 水が逃げる場所: »et sted, hvor vandet kan løbe væk«. Den ikke-fortidige form bruges også i sådanne beskrivelser og betyder ikke nødvendigvis fremtid. 場所 betyder »sted«. I 水が逃げる場所 er det det sted, som den foregående beskrivende sætning specificerer: et afløbs- eller bortløbssted for vandet. Eksempel: 休む場所 betyder »et sted at hvile« eller »et sted, hvor man hviler«. がないと betyder her »hvis der ikke er …« eller »når der ikke findes …«. が markerer det, der mangler, ない er den negative form af ある (»findes/er til stede«), og と danner en betingelse. Derfor siger 場所がないと ikke, at der er et bestemt antal steder; det siger, at et sådant sted ikke findes. I den samlede sætning forbindes denne betingelse med den mulige skade bagefter. 根 betyder »rod«; japansk markerer ikke grammatisk ental eller flertal i denne form. Den danske oversættelse bruger »rødder«, fordi udsagnet handler om plantens rødder, men formen kan i en anden sammenhæng også betegne én rod. 傷む betyder her »blive beskadiget« eller »tage skade«. Det er et intransitivt verbum: skaden rammer roden, uden at en person eller ting angives som direkte genstand. Det skal ikke forveksles med 傷める, som er den transitive form »beskadige noget«. Eksempel: 果物が傷む betyder »frugten bliver dårlig«. ことがあります består af こと (»det at …«) og あります (»findes/forekommer«). Efter en verbal beskrivelse bruges konstruktionen til at sige, at noget kan ske eller sker undertiden. Her betyder 根が傷むことがあります »rødderne kan tage skade«; det fremstilles som en mulig hændelse, ikke som noget der nødvendigvis sker hver gang. Samlet er strukturen: 水が逃げる場所がないと = »når der ikke er et sted, hvor vandet kan løbe væk« 根が傷むことがあります = »kan rødderne tage skade«. Hele udsagnet betyder derfor: »Rødder kan tage skade, når vandet ikke har noget sted at løbe ud.« Den høflige verbumsform あります giver sætningen en neutral, forklarende tone.

7. それも窓の近くに移したほうがいいですか。

   Skal jeg også flytte den tættere på vinduet?

   それも

   den også

   窓

   vindue

   近くに

   i nærheden

   移した

   flyttede

   ほうがいいですか

   er det bedst at …?

   Uddybende forklaring

   それも betyder her “den også”. それ er et demonstrativt pronomen, der henviser til noget, som kan identificeres i situationen eller den tidligere samtale; den præcise genstand fremgår ikke nærmere af den faste sætning. も føjer betydningen “også” til. Et genanvendeligt mønster er Xも = “X også”. 窓 betyder “vindue”. Det er et substantiv, og i 窓の近く står の mellem substantivet og udtrykket for dets nærhed: “i nærheden af vinduet”. 近くに betyder her “i nærheden”. 近く er her substantivet “nærhed/området tæt på”, og に markerer stedet eller målet for placeringen. Sammen med et verbum for at flytte noget angiver udtrykket, hvor noget skal flyttes hen. 近い betyder “nær”, mens 遠い betyder “langt væk”; den faste danske oversættelse gengiver den valgte placering som “tættere på vinduet”. 移した er datidsformen af det transitive verbum 移す, “at flytte noget”. 移す har altså noget som objekt, selv om objektet ikke nævnes særskilt her. I mønstret 移したほうがいい fungerer datidsformen ikke som en påstand om, at flytningen allerede er sket; den indgår i et råd om den handling, man bør udføre. ほうがいいですか spørger, om den nævnte mulighed er bedst eller tilrådelig. Efter et verbum bruges mønstret V-たほうがいい ofte med betydningen “det er bedre at gøre V” eller “bør man gøre V”. ですか gør spørgsmålet høfligt. Derfor betyder 移したほうがいいですか her “skal jeg flytte den …?” og ikke “flyttede jeg den?”. Samlet bygges sætningen sådan: それも (“den også”) + 窓の近くに (“hen tættere på vinduet”) + 移したほうがいいですか (“er det bedst, at jeg flytter den?”). Den samlede betydning er: “Skal jeg også flytte den tættere på vinduet?”

8. 何が効果的か分かるように、一度に一つだけ変えてみてください。

   Prøv at ændre én ting ad gangen, så du kan se, hvad der hjælper.

   何が

   hvad der

   効果的

   effektiv; virkningsfuld

   分かる

   forstå; kunne se

   ように

   så …; for at …

   一度に

   ad gangen

   一つだけ

   kun én ting

   変えて

   ændre

   みてください

   prøv at …

   Uddybende forklaring

   何が spørger “hvad der …”. 何 betyder “hvad”, og が markerer det, der har rollen som subjekt i den indlejrede sætning. Her er det altså spørgsmålet om, hvad der er effektivt, ikke et direkte spørgsmål med dansk ordstilling. 効果的 betyder her “virkningsfuld” eller “noget, der virker”. Det er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges 効果的な, mens det som udsagn kan stå som 効果的だ. I 何が効果的か står formen foran か, fordi hele delen fungerer som et indlejret spørgsmål: “hvad der er effektivt”. 分かる betyder “forstå”, “indse” eller i denne sammenhæng “kunne se/konstatere”. Det er grundformen. Eksempel: 違いが分かります。 — “Jeg kan se forskellen.” Her bruges 分かる ikke om at ændre noget, men om at kunne konstatere, hvad der virker. ように forbinder målet med handlingen: “så …” eller “for at …”. Mønstret [mål]ように、[handling] kan bruges, når handlingen skal føre til en ønsket mulighed eller tilstand. 何が効果的か分かるように betyder derfor “så du kan se, hvad der virker”. 一度に betyder “ad gangen” eller “på én gang”. Det beskriver, hvor meget der ændres i hver omgang. Eksempel: 一度に二つ変えないでください。 — “Lad være med at ændre to ting på én gang.” 一つだけ begrænser mængden til én ting: 一つ er en almindelig måde at tælle eller omtale én genstand eller ét punkt på, og だけ betyder “kun”. I denne sætning understøtter det betydningen “kun én ting”, men det er den samlede sammenhæng med 変えて, der gør klart, at der menes én ændring eller ét element ad gangen. 変えて er te-formen af verbet 変える, “at ændre”. Te-formen forbinder verbet med det næste udtryk: 変えてみる betyder bogstaveligt “prøve at ændre”. Eksempel: 設定を変えてみます。 — “Jeg prøver at ændre indstillingen.” みてください består her af hjælpeverbet みる i te-form efter et andet verbum plus den høflige anmodning ください. I 変えてみてください betyder det “prøv at ændre”, ikke “se på”. Mønstret Vてみてください er en høflig opfordring til at prøve at gøre V. Samlet er opbygningen 何が効果的か分かるように (“så du kan se, hvad der virker”) + 一度に一つだけ (“kun én ting ad gangen”) + 変えてみてください (“prøv at ændre”). Hele ytringen betyder derfor: “Prøv at ændre én ting ad gangen, så du kan se, hvad der hjælper.” Den udeladte person, der skal udføre ændringerne, er i den faste oversættelse gengivet som “du”.

9. では、私は植え替えて、今週は水をやる量を減らします。

   Så potter jeg den om og vander den mindre i denne uge.

   では

   så

   私は

   jeg

   植え替えて

   potter om og

   今週は

   i denne uge

   水をやる

   vander (planten)

   量

   mængde

   減らします

   mindsker

   Uddybende forklaring

   では betyder her “så” og markerer overgangen til den handling, taleren vil beskrive. Det er en diskurspartikel, ikke selve verbet i sætningen. I andre sammenhænge kan den også indlede et emne eller en konklusion. 私は består af 私 (“jeg”) og は, som markerer emnet. 私 er den talendes førstepersonsform; は gør “jeg” til det, der tales om. Et eksempel er 私は見ます。— “Jeg ser.” は markerer emnet, mens verbet senere i sætningen angiver handlingen. 植え替えて er te-formen af 植え替える (“plante om”, “potte om”). Te-formen forbinder her omplantningen med den følgende handling; i denne sætning gengives forbindelsen naturligt som “potter om og …”. Te-formen angiver ikke alene tid eller høflighed. Et eksempel er 鉢に植え替えて、水をやります。— “Jeg planter den om i en potte og vander den.” 今週は betyder “i denne uge”, hvor 今週 er “denne uge”, og は markerer tidsrammen som emne eller kontrast. Her angiver det, at den følgende ændring gælder denne uge. は kan derfor også fremhæve en kontrast, for eksempel 今週は減らします。— “Denne uge mindsker jeg det.” 水をやる er en almindelig verbal forbindelse, der her betyder “at vande planten”. 水 betyder bogstaveligt “vand”, og を markerer det, der gives; やる er her verbet “give”, brugt om at give vand til en plante. Modtageren, planten, står ikke udtrykt i denne sætning, men er med i den faste danske oversættelses betydning. Formen やる er et selvstændigt verb og er ikke en form af 植え替える eller 減らす. 量 betyder “mængde”. I 水をやる量 betyder det mængden af vand, der gives ved vanding, snarere end selve vandet. Et eksempel er 水の量を確認します。— “Jeg kontrollerer vandmængden.” 減らします er den høflige ikke-fortidsform af 減らす (“mindske”, “sætte ned”). Den udtrykker her, at taleren vil reducere mængden. En nyttig kæde er 減らす → 減らします; den første er ordbogsformen, og den anden er høflig nutids-/fremtidsform. Modstykket er 増やす (“øge”, “sætte op”), som i 水の量を増やします。— “Jeg øger vandmængden.” Samlet bliver strukturen: では + 私は + 植え替えて + 今週は + 水をやる量を + 減らします. Taleren siger altså: “Så potter jeg den om og vander den mindre i denne uge.” Te-formen forbinder omplantningen med den efterfølgende reduktion, mens 水をやる量 er det, der mindskes. Sætningen er høflig og udtrykker en konkret plan.

10. 植物の世話は、観察と小さな調整が中心です。

    Plantepleje handler mest om at observere og lave små justeringer.

    植物

    plante

    世話

    pleje

    観察

    observation

    小さな

    lille

    調整

    justering

    中心です

    er det centrale

    Uddybende forklaring

    植物 betyder her “plante”. Det er et navneord; japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne form alene. Eksempel: 植物を育てます。 — “Jeg dyrker en plante/plante(r).” 世話 betyder “pleje” eller “pasning”. I 植物の世話 forbinder の to navneord: 植物 angiver, hvad plejen gælder, og 世話 er hovedordet. Mønstret kan genbruges i betydningen “pleje af planter”. Eksempel: 犬の世話をします。 — “Jeg passer en hund.” 観察 betyder “observation” og kan også bruges i en verbal konstruktion med する, “at observere”. Her er det et navneord og det ene led i 観察と小さな調整, altså “observation og små justeringer”. Eksempel: 葉を観察します。 — “Jeg observerer bladene.” 小さな betyder “lille” foran et navneord. Det er en særlig attributiv form, ikke en bøjningsform af adjektivet 小さい og ikke et na-adjektiv. 小さい kan selv stå foran et navneord eller som prædikat, mens 小さな bruges attributivt i forbindelser som 小さな調整. Her beskriver 小さな 調整, ikke 観察. Eksempel: 葉が小さい。 — “Bladet er lille.” 調整 betyder “justering” eller “tilpasning”. Det er et navneord, som også kan indgå i verbet 調整する, “at justere”. I den faste sætning er det det andet led efter と, som forbinder to sideordnede led. Eksempel: 温度を調整します。 — “Jeg justerer temperaturen.” 中心です betyder “er det centrale” eller “står i centrum”. 中心 er navneordet “centrum/kerne”, og です er den høflige kopula, som gør udsagnet til “er ...”. Eksempel: 安全が中心です。 — “Sikkerhed er det centrale.” です viser høflig stil, men angiver ikke i sig selv tid. Samlet er 植物の世話 emnet: “plantepleje”. 観察と小さな調整 angiver de to sideordnede ting, der er centrale, og 中心です siger, at de udgør kernen. Hele udsagnet betyder derfor: “Plantepleje handler mest om at observere og lave små justeringer.”