At beslutte, om man vil fortsætte en hobby | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 絵画教室を続けたいかどうか、よく分かりません。

   Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.

   絵画教室

   malekursus

   続けたい

   vil gerne fortsætte

   かどうか

   om … eller ej

   よく分かりません

   er ikke rigtig sikker

   Uddybende forklaring

   絵画教室 betyder her “malekursus”. 絵画 er “maleri” eller “kunstmaleri”, og 教室 er et kursus eller undervisningslokale; sammen betegner de et kursus i maleri. Eksempel: 料理教室 betyder “madlavningskursus”. I den faste sætning står 絵画教室 som det, handlingen er rettet mod, markeret med を. 続けたい betyder her “vil gerne fortsætte”. Grundformen er 続ける — “at fortsætte” eller “at blive ved med”. Endelsen たい sættes efter verbets stamme for at udtrykke talerens eget ønske: 続ける → 続けたい. Den markerer altså ønske, ikke sikker beslutning. Eksempel: 勉強を続けたいです。 — “Jeg vil gerne fortsætte med at studere.” かどうか betyder “om … eller ej” og gør den foregående indholdsenhed til et ja/nej-spørgsmål inde i en større sætning. Her er det spørgsmålet, om taleren ønsker at fortsætte på malekurset. Mønstret kan genbruges som [sætning] かどうか分かりません — “jeg ved ikke, om [sætning]”. よく分かりません betyder her “er ikke rigtig sikker” eller mere bogstaveligt “forstår/ved det ikke klart”. 分かる er grundformen med betydningen “at forstå” eller “at vide/kunne fastslå”; 分かりません er den høflige negative form. よく betyder her “klart/rigtigt” og forstærker, at svaret ikke står tydeligt for taleren. Eksempel: 理由がよく分かりません。 — “Jeg forstår ikke rigtig grunden.” Samlet er strukturen 絵画教室を 続けたいかどうか、よく分かりません: “Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.” Kommaet markerer overgangen fra det indlejrede spørgsmål til udsagnet om, at taleren ikke har et klart svar. Formuleringen er høflig og udtrykker usikkerhed, ikke en fast erklæring om, at taleren vil stoppe.

2. 興味がなくなってきたのですか。それとも、決まった予定が負担になりすぎていますか。

   Mister du interessen, eller er den faste forpligtelse blevet for meget?

   興味

   interesse

   なくなってきた

   er gradvist ved at forsvinde

   のですか

   er det sådan, at …?

   それとも

   eller

   決まった

   fastlagt

   予定

   plan

   負担

   belastning

   なりすぎています

   er blevet for meget

   Uddybende forklaring

   興味 betyder her interesse eller lyst til noget. Det er et navneord, som kan bruges i mønsteret Nに興味がある for “at være interesseret i N”. I denne sætning er det interessen, der beskrives som forsvindende. なくなってきた består af なくなる “blive væk / ophøre” og ～てくる, som viser en gradvis udvikling frem mod nutiden. Formen なってきた er fortidsformen af なる, men udviklingen har forbindelse til den aktuelle situation: interessen er efterhånden blevet mindre eller er ved at forsvinde. なくなる er ikke det samme som blot ない “ikke være der”; det fremhæver overgangen til en tilstand, hvor noget ikke længere er der. のですか gør spørgsmålet forklarende eller undersøgende: “er det sådan, at …?” Her beder taleren om bekræftelse af den situation, der beskrives i den foregående del. ですか markerer et høfligt spørgsmål, mens の i denne konstruktion giver spørgsmålet en forklarende eller bekræftende ramme. Det betyder ikke i sig selv, at der spørges om en årsag. それとも betyder “eller” mellem to alternative spørgsmål eller muligheder. Det indleder den anden mulighed i sætningen; det er ikke bare en forbindelse mellem to almindelige sideordnede navneord. 決まった er den attributive form af verbet 決まる, “blive besluttet / fastlagt”. Den beskriver noget, der allerede er fastlagt. Det er ikke en form af 予定; 決まった er verbet, mens 予定 er navneordet. 予定 betyder en plan, aftale eller fastlagt tidsplan. Sammen med 決まった bliver betydningen her “en fastlagt plan” eller “en fast aftale”. I den givne sammenhæng passer det med den planlagte forpligtelse omkring undervisningen, uden at ordet alene angiver præcis, hvilken plan der er tale om. 負担 betyder en byrde eller belastning. I mønsteret Nが負担になる bliver N til en belastning eller føles belastende. Det beskriver her den fastlagte plan som noget, der opleves som for tungt. なりすぎています kan analyseres som なる “blive”, ～すぎる “blive for meget / overskride en passende grad” og ～ています, som viser den aktuelle tilstand eller et resultat, der gælder nu. I 負担になりすぎています betyder det derfor “er blevet for belastende” eller “er blevet for meget”. すぎる knytter sig til graden af det at blive en belastning; det betyder ikke blot, at noget er blevet en belastning. Samlet spørger sætningen høfligt, om interessen gradvist er ved at forsvinde, eller om den fastlagte plan er blevet for belastende. De to muligheder står som alternativer: den første handler om en ændring i interessen, og den anden om den aktuelle belastning ved planen.

3. どちらも少し当てはまります。絵を描くのは好きですが、教室に通うのがストレスです。

   Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.

   どちらも

   begge dele

   少し

   lidt

   当てはまります

   passer

   絵

   billede

   描く

   tegne; male

   のは

   det at …

   好き

   kunne lide

   ですが

   men

   教室

   klasse; kursus

   通う

   gå regelmæssigt

   のがストレスです

   er stressende

   Uddybende forklaring

   どちらも少し当てはまります。 betyder her, at begge de to muligheder fra spørgsmålet passer en lille smule på situationen. どちら bruges om én af to muligheder og kan med も betyde “begge”; 少し begrænser graden. 当てはまります er den høflige nutidsform af 当てはまる, “at passe på” eller “at være relevant”. Et genbrugeligt mønster er Aにも少し当てはまります — “det passer også lidt på A”. 絵 betyder et billede eller et maleri. Sammen med 描く betyder det et billede, man tegner eller maler. 描く er grundformen og betyder “at tegne” eller, afhængigt af det, man fremstiller, “at male”. I denne sætning er det selve aktiviteten at skabe et billede, der er tale om. のは gør handlingen 絵を描く til emnet: “det at tegne/male billeder”. の nominaliserer her en hel handling, og は markerer den som emne eller kontrast. Mønstret Vのは… kan derfor bruges til at kommentere en aktivitet, for eksempel: 朝走るのは楽しいです。 — “Det er sjovt at løbe om morgenen.” 好き betyder “at kunne lide” eller “at være glad for”. Det er et japansk na-adjektiv, ikke et udsagnsord; den høflige form i en positiv sætning er 好きです. I 絵を描くのは好きです er den aktivitet, der er gjort til emne, noget taleren godt kan lide. Et nyttigt kontrastord er 嫌い, “ikke at kunne lide”; det har samme grundlæggende type konstruktion, for eksempel 早起きは嫌いです。 — “Jeg kan ikke lide at stå tidligt op.” ですが giver kontrasten “men”. Det står efter den første del og forbinder den med den anden del. Her skifter sætningen fra en aktivitet, taleren kan lide, til en anden aktivitet, der opleves som belastende. 教室 betyder “klasseværelse” eller, i denne sammenhæng, et undervisningssted eller kursus. Det er ikke i sig selv ordet for hele forpligtelsen; det angiver stedet eller undervisningsrammen, som 通う forbindes med. 通う betyder at gå eller komme regelmæssigt til et sted, for eksempel at pendle til skole eller deltage løbende i et kursus. Det adskiller sig fra 行く, som blot betyder “at gå/komme” til et sted uden samme indbyggede idé om gentagelse. I 教室に通う viser に det sted eller den institution, man regelmæssigt går til. のがストレスです gør handlingen 教室に通う til det, der beskrives som stressende. Her nominaliserer の handlingen, og が markerer den som subjekt for beskrivelsen; ストレスです betyder “er stressende” eller mere bogstaveligt “er stress”. Mønstret Vのが大変です kan bruges på samme måde: 毎日通うのが大変です。 — “Det er hårdt at tage derhen hver dag.” Hele utterancen bygges således op: どちらも少し当てはまります siger, at begge de to foreslåede forklaringer passer lidt. Derefter sættes to aktiviteter over for hinanden: 絵を描くのは好きですが — “jeg kan godt lide at tegne/male billeder, men” — og 教室に通うのがストレスです — “det er stressende at gå regelmæssigt til undervisning.” Samlet bliver betydningen: “Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men det er stressende at gå på kurset.”

4. 趣味が、リラックスできるものから、もう一つの義務に変わったのかもしれません。

   Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.

   趣味

   hobby

   リラックスできる

   afslappende

   もの

   ting; noget

   もう一つ

   endnu en; en mere

   義務

   forpligtelse

   変わった

   har ændret sig

   のかもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   趣味が er subjektet: hobbyen er det, der beskrives. が markerer typisk subjektet i denne slags udsagn. 趣味 betyder hobby eller fritidsinteresse; i denne sætning handler det om hobbyen som aktivitet, uden at teksten præciserer hvilken hobby. リラックスできる står foran もの og beskriver det: bogstaveligt er det noget, man kan slappe af med eller ved. できる er den mulige form af する i リラックスする; derfor viser formen mulighed eller evne, ikke en særskilt fortidsform. Her bliver hele udtrykket naturligt forstået som “afslappende”. Eksempel: ここではリラックスできます。 — “Her kan man slappe af.” もの betyder “ting” eller “noget”. I リラックスできるもの fungerer det som et bredt substantiv for “noget, der er afslappende”. Den relative beskrivelse står foran det ord, den beskriver, så mønstret kan genbruges som verbal beskrivelse + もの. から hører sammen med det foregående led i mønstret AからBに変わる: “ændre sig fra A til B”. Her er A リラックスできるもの, altså det tidligere udgangspunkt. から betyder i denne brug “fra”, ikke “fordi”. もう一つ betyder “endnu en” eller “en mere”. 一つ er den almindelige tælleform for én ting, og もう tilføjer betydningen “yderligere”. I もう一つの義務 beskriver udtrykket 義務 som endnu en forpligtelse: の forbinder beskrivelsen med substantivet. Det er ikke nødvendigvis en præcis optælling af alle forpligtelser; det fremhæver, at det føles som én ekstra. 義務 betyder en pligt eller forpligtelse. Her er det målet for ændringen: hobbyen beskrives som noget, der er blevet til endnu en forpligtelse. Et nyttigt kontrastord er 自由 — “frihed” — men det er ikke et synonym; det betegner den modsatte type situation. 変わった kommer fra det intransitive verbum 変わる, “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. Formen 変わった er fortid og beskriver her en ændring, der allerede er indtruffet eller nu ses som indtruffet. Den er ikke den transitive form “ændrede noget”; den transitive pendant er 変える, “at ændre noget”. Eksempel: 予定が変わりました。 — “Planen ændrede sig.” のかもしれません gør hele udsagnet forsigtigt usikkert: “det er måske sådan” eller “det kan være, at ...”. の gør den foregående påstand til det, der vurderes, og かもしれません udtrykker mulighed i høflig stil. Derfor siger sætningen ikke kategorisk, at ændringen er sket. Samlet følger sætningen mønstret AからBに変わったのかもしれません: “Måske har det ændret sig fra A til B.” Her er A リラックスできるもの — noget afslappende — og B もう一つの義務 — endnu en forpligtelse. Hele betydningen er derfor: “Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.”

5. はい、楽しいことというより、もう一つの作業のように感じます。

   Ja, det føles mindre som noget sjovt og mere som endnu en opgave.

   はい

   ja

   楽しい

   sjov; fornøjelig

   こと

   ting; det at …

   というより

   snarere end; mere end

   もう一つ

   endnu en; én mere

   作業

   opgave; arbejde

   ように感じます

   føles som om

   Uddybende forklaring

   はい betyder her “ja” og fungerer som en kort bekræftelse. Det står først og svarer til den danske indledning “Ja”. 楽しい betyder her “sjovt” eller “fornøjeligt”. Det er den attributive form af 楽しい (たのしい), som kan stå foran こと og beskrive noget som fornøjeligt. Et enkelt eksempel er 楽しい時間 — “en hyggelig/sjov tid”. こと betyder her “ting” i betydningen “det at …” eller “noget …”. Sammen med 楽しい danner 楽しいこと: “noget sjovt” eller “noget fornøjeligt”. こと kan nominalisere en egenskab eller handling, så en hel beskrivelse kan behandles som et “noget”. というより bruges til at korrigere eller nuancere en første beskrivelse: “snarere end …”, ofte naturligt gengivet som “mindre som … og mere som …”. Mønstret AというよりB betyder, at B er en mere præcis beskrivelse end A. Her sammenlignes “noget sjovt” med “endnu en opgave”. もう一つ betyder her “endnu en” eller “en mere”. 一つ er tælleordet for én ting, og もう tilføjer betydningen “yderligere/en til”. I denne sætning beskriver det 作業, ikke et bestemt grammatisk køn eller en bestemt person. 作業 betyder “arbejde” eller “opgave”, her med betydningen “en opgave”. Det er et substantiv og bruges ofte om en konkret arbejdsopgave eller aktivitet, der skal udføres. Et eksempel er 作業を始めます — “Jeg begynder arbejdet/opgaven.” ように感じます betyder “det føles som” eller “det føles, som om”. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af 感じる (“at føle”); ように gør sammenligningen eller indtrykket eksplicit. Et eksempel er 休みのように感じます — “Det føles som en pause.” Samlet bliver 楽しいことというより til “mindre som noget sjovt og mere som”, mens もう一つの作業 betyder “endnu en opgave”. Med 感じます bliver hele udsagnet: “Ja, det føles mindre som noget sjovt og mere som endnu en opgave.”

6. 代わりに、家で気軽に練習してもいいと思います。

   Du kunne i stedet øve dig lidt derhjemme på en afslappet måde.

   代わりに

   i stedet

   家

   hjem

   気軽に

   afslappet og uden besvær

   練習してもいい

   må gerne øve sig

   と思います

   jeg tror

   Uddybende forklaring

   代わりに betyder her “i stedet”. Det er en fast adverbiel måde at markere et alternativ på. Et genbrugeligt mønster er A の代わりに B = “B i stedet for A”; alene kan 代わりに også introducere et alternativ, når A allerede er forstået. 家 betyder “hjem” eller “hus”. I den fulde formulering står det som 家で: partiklen で angiver stedet, hvor handlingen foregår, altså “derhjemme”. 家 er her ikke selve handlingens genstand, men stedet for øvelsen. 気軽に betyder, at noget gøres afslappet og uden større besvær eller højtidelighed. Formen 気軽に er adverbialformen af 気軽な; den beskriver her måden, øvelsen foregår på. Eksempel: 気軽に話してください。 = “Tal bare afslappet.” 練習してもいい bygger på verbet 練習する “at øve sig”. 練習して er te-formen, og mønstret て-form + もいい udtrykker, at noget er tilladt eller acceptabelt: “må gerne …” eller “det er i orden at …”. Her er betydningen derfor, at det er i orden at øve sig. Eksempel: ここで写真を撮ってもいいです。 = “Man må gerne tage billeder her.” と思います består af と, som markerer det, man tænker eller vurderer, og 思います, den høflige nutidsform af 思う “at tænke” eller “at synes”. Efter en hel vurdering gør konstruktionen udsagnet mindre direkte og angiver talerens vurdering. I denne sætning bidrager den til den forsigtige anbefaling “jeg synes/tror, at …”; den ændrer ikke selve tilladelsesbetydningen i 練習してもいい. Samlet er strukturen 代わりに、家で気軽に練習してもいいと思います: “I stedet synes jeg, at man kunne øve sig afslappet derhjemme.” Den faste danske oversættelse gengiver den naturligt som: “Du kunne i stedet øve dig lidt derhjemme på en afslappet måde.”

7. そうすれば、決まった予定がなくても、その良さを保てます。

   Så kan jeg beholde det gode ved det uden en fast tidsplan.

   そうすれば

   hvis man gør sådan

   決まった

   fastlagt

   予定

   plan

   なくても

   selv uden

   その

   det pågældende

   良さ

   det gode

   保てます

   kan bevare

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør sådan” og peger på en forudsætning eller handling, der er forstået fra sammenhængen. そう betyder “sådan/på den måde”, og すれば er en betingelsesform af する (“gøre”): すれば kan derfor bruges i mønstret “hvis man gør sådan, så …”. Det udeladte subjekt forstås her som taleren, i overensstemmelse med den faste oversættelse. 決まった beskriver 予定: en plan eller tidsplan, der er fastlagt. Formen kommer fra 決まる (“blive fastlagt”); den attributive form 決まった står foran navneordet og betyder her “fastlagt”, ikke nødvendigvis “skete tidligere”. Sammenlign 予定が決まる (“planen bliver fastlagt”) med 予定を決める (“fastlægge en plan”): 決まる beskriver, at noget bliver fastlagt, mens 決める beskriver en aktør, der fastlægger det. 予定 betyder en plan, aftale eller planlagt tidsramme. I denne sætning er det en fastlagt tidsplan. Et nyttigt eksempel er 予定があります。 — “Jeg har en aftale/plan.” なくても betyder i denne sammenhæng “selv uden …”. Det bygger på ない, den negative form i 予定がない (“der er ingen plan”), efterfulgt af くて og partiklen も: なくても betyder bogstaveligt “selv hvis der ikke er …”. Her hører det sammen med 決まった予定: 決まった予定がなくても betyder “selv uden en fastlagt tidsplan”. Det angiver fravær, ikke et bestemt antal. その er et prædeterminerende ord, der betyder “det pågældende” og står foran 良さ. Det peger på noget, der allerede er relevant i samtalen; den præcise reference er ikke navngivet yderligere i den faste sætning. その bøjes ikke efter tal eller grammatisk køn på samme måde som nogle andre sprogs pronominer. 良さ betyder “det gode” eller “den gode kvalitet”. Det er et navneord dannet af adjektivet 良い (“god”) med endelsen -さ, som gør en egenskab til et navneord: 良い → 良さ. Formen beskriver altså en kvalitet, ikke bare en person eller ting, der er god. Et eksempel er この本の良さが分かります。 — “Jeg kan se, hvad der er godt ved denne bog.” 保てます betyder “kan bevare” eller “kan holde fast i”. Det bygger på verbet 保つ (“bevare, opretholde”): den mulige form er 保てる, og 保てます er denne form med den høflige endelse ます. Den angiver mulighed eller evne, ikke en sikker fremtidig handling. Et eksempel er この方法なら、集中力を保てます。 — “Med denne metode kan man bevare koncentrationen.” Hele strukturen er そうすれば、[betingelse]ても、[noget]を保てます: “Hvis man gør sådan, kan man bevare noget, selv om …”. Her er forudsætningen そうすれば, hindringen 決まった予定がなくても (“selv uden en fastlagt tidsplan”), og det, der bevares, その良さ (“det gode ved det”). Tilsammen betyder sætningen: “Så kan jeg beholde det gode ved det uden en fast tidsplan.”

8. 趣味は、理想の自分に合わせるのではなく、自分の生活に合うべきです。

   Hobbyer bør passe til dit liv, ikke kun til den, du gerne vil være.

   趣味

   hobby

   理想

   ideal

   自分

   selv

   合わせる

   tilpasse

   のではなく

   ikke …, men snarere

   生活

   liv

   合う

   passe

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   趣味 betyder her “hobby”. Det er et substantiv, og japansk markerer normalt ikke ental eller flertal i selve formen. I 趣味は gør は hobby til samtaleemnet: “hvad hobbyer angår”. 理想 betyder “ideal”. Sammen med の danner det 理想の自分, “det selv, man helst vil være” eller “ens ideal-selv”. の forbinder her to substantiver; det er ikke en del af ordet 理想. 自分 betyder “selv” eller “sig selv”. I denne sætning er det den person, man gerne vil være, der beskrives som idealet: 理想の自分. Formen ændres ikke her for køn eller tal. 合わせる er et transitivt verbum i ordbogsform og betyder her “tilpasse noget til”. I 理想の自分に合わせる er 理想の自分 det mål, som noget tilpasses til. Et vigtigt kontrastpar er 合わせる “tilpasse noget” og 合う “passe sammen med” eller “passe til” uden et transitivt objekt. のではなく bruges efter en handling eller påstand for at afvise den som den valgte mulighed og stille en anden mulighed op i kontrast: “ikke at …, men snarere …”. I dette tilfælde er den første mulighed 理想の自分に合わせる; den efterfølgende løsning kommer efter 自分の生活に合う. 生活 betyder “liv” i betydningen ens livsførelse eller hverdag. I 自分の生活 viser の, at det er ens eget liv, der er relevant. Eksempel: 生活に合う予定 betyder “en plan, der passer til ens hverdag”. 合う er et intransitivt verbum i ordbogsform og betyder her “passe til”. I 自分の生活に合う markerer に det, som noget passer til; subjektet er det, der skal passe, nemlig hobbyen. Eksempel: この靴は私の生活に合う betyder “Disse sko passer til min hverdag.” Formen 合う må derfor ikke forveksles med det transitive 合わせる. べきです udtrykker, at noget bør være sådan eller er den anbefalede løsning. べき sættes her efter ordbogsformen 合う, så 合うべきです betyder “bør passe til”. です gør udsagnet høfligt. Det er en normativ anbefaling, ikke i sig selv et udsagn om fysisk mulighed eller sikkerhed. Samlet er strukturen: 趣味は、理想の自分に合わせるのではなく、自分の生活に合うべきです。 は sætter hobbyer som emne; først afvises det at tilpasse dem til ens idealiserede selv, og derefter angives den foretrukne løsning med べきです: “Hobbyer bør passe til dit liv, ikke kun til den, du gerne vil være.” Mønstret kan genbruges som Aは、Bに合わせるのではなく、Cに合うべきです — “A bør ikke tilpasses B, men bør passe til C.”

9. 教室をいったん休むことで、恋しくなるかどうか分かるかもしれません。

   Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.

   教室

   kursus

   いったん

   for en stund

   休む

   holde pause fra

   ことで

   ved at gøre

   恋しくなる

   begynde at savne

   かどうか

   om eller ej

   分かる

   vide

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   教室 betyder her et kursus eller undervisningsforløb ifølge den faste oversættelse; ordet kan også konkret betyde “klasseværelse”. Det er et substantiv. Et eksempel er 教室に行く — “gå til undervisning/kursus”. いったん betyder “midlertidigt” eller “for en stund”: noget sættes på pause, uden at sætningen dermed siger, at det opgives permanent. Et eksempel er いったん止める — “sætte på pause for en stund”. 休む er grundformen “holde pause” eller “tage fri” og betyder her “holde pause fra kurset”. Det er ikke fortid. Et eksempel er 今日は仕事を休む — “Jeg tager fri fra arbejde i dag.” ことで består her af こと og partiklen で. Efter en verbal grundform gør Vことで handlingen til det middel eller den omstændighed, som noget opnås gennem: “ved at V” eller “gennem det at V”. Derfor betyder 休むことで “ved at holde pause”. 休む er altså ikke en て-form; det er grundformen foran こと. 恋しくなる betyder “begynde at savne” eller “komme til at længes efter”. 恋しい er et beskrivende ord for noget eller nogen, man savner, og なる betyder “blive”; sammen beskriver de en overgang til denne tilstand. Et genanvendeligt mønster er 好きになる — “begynde at kunne lide”; også her viser なる en overgang. かどうか betyder “om ... eller ej” og gør den foregående del til et ja/nej-spørgsmål inde i en større sætning. 恋しくなるかどうか betyder derfor “om jeg kommer til at savne det eller ej”. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her angiver den faste danske oversættelse, at det er taleren, der eventuelt savner kurset. 分かる betyder her “vide”, “forstå” eller mere specifikt “kunne finde ud af”. I かどうか分かる handler det om at kunne finde ud af svaret på spørgsmålet. Et eksempel er 本当かどうか分かる — “vide, om det er sandt”. かもしれません udtrykker en mulighed i høflig form: “måske” eller “det kan være, at ...”. Den høflige form svarer til den mere uformelle かもしれない; かも bruges også som en kortere, uformel variant. I 分かるかもしれません betyder hele konstruktionen “måske kan jeg finde ud af det”, ikke en almindelig benægtelse af 分かる. Samlet er strukturen 教室を いったん休むことで — “ved midlertidigt at holde pause fra kurset” — efterfulgt af 恋しくなるかどうか — “om jeg kommer til at savne det eller ej” — og 分かるかもしれません — “kan jeg måske finde ud af”. Med den faste oversættelses betydning bliver hele udsagnet: “Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.”

10. そのほうが、急にやめたり、無理に続けたりするよりよいです。

    Det er bedre end pludselig at stoppe eller tvinge dig selv.

    そのほうが

    den mulighed eller måde

    急に

    pludselig

    やめたり

    stoppe, for eksempel

    無理に

    med tvang

    続けたり

    fortsætte, for eksempel

    より

    end

    よいです

    er god

    Uddybende forklaring

    そのほうが peger på den mulighed eller måde, der vurderes i sammenligningen. ほう kan bruges om en mulighed, retning eller fremgangsmåde; den præcise referent er ikke navngivet i denne sætning. Partiklen が markerer her det, der får vurderingen. 急に betyder “pludselig” og beskriver, at en handling sker brat. Det står her sammen med やめる, “at stoppe” eller “at holde op”. Et genbrugeligt mønster er 急に + verb: 急に雨が降りました。 — “Det begyndte pludselig at regne.” やめたり bygger på grundformen やめる, “at stoppe” eller “at holde op”. Endelsen -たり nævner handlingen som ét eksempel i en opremsning; den betyder ikke alene, at handlingen faktisk sker. I konstruktionen やめたり、続けたりする samles flere mulige handlinger derfor under “at gøre ting som …”. 無理に betyder her “med tvang” eller “ved at presse sig selv”. Det er 無理 kombineret med に, så udtrykket fungerer adverbialt og beskriver måden, man gør noget på. Sammen med 続ける betyder det at fortsætte ved at tvinge sig selv, som den faste oversættelse angiver. 続けたり bygger på grundformen 続ける, “at fortsætte”. Også her gør -たり handlingen til et eksempel i opremsningen. Kontrasten mellem やめる og 続ける er nyttig: やめる er at stoppe, mens 続ける er at fortsætte. Eksempel: 勉強を続けます。 — “Jeg fortsætter med at studere.” より markerer sammenligningsgrundlaget efter “end”. Mønstret er A は B より よいです: “A er bedre end B”. Her er 急にやめたり、無理に続けたりする sammenligningsgrundlaget, mens そのほう er det, der vurderes. よいです bygger på よい, “god”, og です giver en høflig, neutral afslutning. Sammen med より bliver vurderingen “bedre end”. よい har også varianten いい i almindeligt sprog, men よいです er den form, der står her. Samlet er strukturen そのほうが、[handlinger med -たり] より よいです: “Den mulighed eller måde er bedre end at gøre ting som pludselig at stoppe eller at fortsætte ved at tvinge sig selv.” たり ... たりする samler de nævnte handlinger som eksempler, og よりよいです udtrykker selve sammenligningen. Formuleringen er høflig og neutral.