Den rigtige kø til en kompliceret forespørgsel | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、ここは複雑な依頼について相談する列ですか？

   Undskyld, er det her køen til hjælp med en kompliceret forespørgsel?

   すみません

   undskyld

   ここは

   her

   複雑な

   kompliceret

   依頼

   forespørgsel

   について

   om; angående

   相談する

   søge råd; drøfte

   列

   kø

   ですか

   er det?

   Uddybende forklaring

   すみません er en høflig undskyldning eller indledning, her svarende til “undskyld”. Det kan også bruges til at få en persons opmærksomhed eller udtrykke beklagelse; den konkrete funktion her er en høflig indledning. ここは består af ここ “her” og partiklen は, som markerer det, man taler om. ここ angiver et sted, men identificerer ikke i sig selv præcist, hvilken fysisk del af stedet der menes. I denne sætning er stedet det område, som spørgsmålet handler om. Mønstret Aは...ですか kan genbruges som “er A ...?”. 複雑な betyder her “kompliceret”. Formen 複雑な står foran et navneord og bruger な til at knytte det beskrivende ord til navneordet: 複雑な依頼 = “en kompliceret forespørgsel”. Den står i modsætning til 簡単な “enkel” i den efterfølgende kontekst. Eksempel: 複雑な問題です。 — “Det er et kompliceret problem.” 依頼 er et navneord for en forespørgsel, anmodning eller opgave, som man beder om at få behandlet. Her er det den forespørgsel, der beskrives som kompliceret. Som sammensætning kan 依頼する betyde “at anmode om noget” eller “at bestille en opgave”, men den observerede form 依頼 er her et navneord og ikke et udsagnsord. について betyder “om” eller “angående” og markerer emnet for det følgende. I 依頼について相談する er 依頼について altså “angående en forespørgsel”. Mønstret Nについて話す kan for eksempel betyde “tale om N”. 相談する betyder her “søge råd om” eller “drøfte”. Det er en sammensat udsagnsordsform, hvor 相談 er navneordsdelen, og する gør udtrykket til et udsagnsord. Formen ender på する og er ikke i fortid; i spørgsmålet forstås den som den handling, køen er beregnet til. Eksempel: 先生に相談します。 — “Jeg rådfører mig med læreren.” Partiklen に markerer her den person, man rådfører sig med, mens について markerer emnet. 列 betyder “kø” eller “række”. Her handler det om en kø, der er knyttet til en bestemt type hjælp, ikke blot om en fysisk række uden nærmere formål. Eksempel: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” ですか afslutter et høfligt spørgsmål. です giver en høflig, ikke-fortidsform i en nominal eller beskrivende konstruktion, og か markerer spørgsmålet. Her spørges der, om stedet er den relevante kø. Mønstret これは...ですか betyder for eksempel “er dette ...?”. Sammensat bliver ここは “er dette sted”, 複雑な依頼について “angående en kompliceret forespørgsel”, 相談する “at søge råd om eller drøfte”, og 列ですか “en kø?”. Hele utterancen betyder derfor: “Undskyld, er det her køen til hjælp med en kompliceret forespørgsel?” Spørgsmålet bruger den høflige form til at kontrollere, om køen er beregnet til netop denne type forespørgsel.

2. この列は簡単な質問用で、詳しい依頼用ではありません。

   Denne kø er til enkle spørgsmål, ikke detaljerede forespørgsler.

   この列

   denne kø

   簡単な

   enkel

   質問用

   til spørgsmål

   詳しい

   detaljeret

   依頼用

   til forespørgsler

   ではありません

   er ikke

   Uddybende forklaring

   この列 betyder her “denne kø”. この er et demonstrativ, der står foran et substantiv og angiver noget, der er “denne” i forhold til samtalesituationen. 列 betyder en kø eller række; i denne sætning er den konkrete betydning fastlagt som en kø. 簡単な beskriver 質問 og betyder “enkel” eller “simpel”. 簡単 er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 簡単な. Et tilsvarende eksempel er 簡単な説明 — “en enkel forklaring”. 質問用 betyder “til spørgsmål”. 質問 er “spørgsmål”, mens 用 angiver formål eller anvendelse. Mønstret X用 kan derfor bruges om noget, der er beregnet til X, som i 旅行用のかばん — “en taske til rejser”. Her kombineres ordene til 簡単な質問用, “til enkle spørgsmål”. 詳しい betyder her “detaljeret” og beskriver 依頼. Grundformen er også 詳しい; formen ændres ikke her, fordi den står direkte foran substantivet. Et eksempel er 詳しい説明 — “en detaljeret forklaring”. 依頼用 betyder “til forespørgsler” eller “til anmodninger”. 依頼 er en forespørgsel/anmodning, og 用 viser igen formålet. Sammen med 詳しい bliver betydningen 詳しい依頼用, “til detaljerede forespørgsler”. ではありません er den høflige negative form af kopulaen: den siger, at noget “ikke er” det, der står foran. I 詳しい依頼用ではありません afviser ではありません altså, at køen er til detaljerede forespørgsler. は i denne form fremhæver kontrasten mellem det, køen er til, og det, den ikke er til. Hele strukturen er この列は A で、B ではありません: “Denne kø er til A og ikke til B.” 簡単な質問用で forbinder den positive første del med den efterfølgende kontrast, mens 詳しい依頼用ではありません giver den negative anden del. Hele sætningen betyder derfor: “Denne kø er til enkle spørgsmål, ikke detaljerede forespørgsler.”

3. 案内表示が分かりにくかったので、どこで待てばいいか分かりませんでした。

   Skiltet er forvirrende, så jeg var ikke sikker på, hvor jeg skulle vente.

   案内表示

   informationsskilt

   分かりにくかった

   var svær at forstå

   ので

   fordi

   どこ

   hvor

   待てばいいか

   skal eller bør vente?

   分かりませんでした

   vidste ikke

   Uddybende forklaring

   案内表示 betyder her et informations- eller henvisningsskilt. Det er et sammensat substantiv, som kan bruges om et skilt, der viser vej eller giver praktiske anvisninger. Et genanvendeligt eksempel er 案内表示を見る — »at se på informationsskiltet«. 分かりにくかった beskriver, at informationsskiltet var vanskeligt at forstå. Grundformen er 分かる (»forstå«). Formen dannes af verbets stamme 分かり + にくい, hvor にくい udtrykker, at noget er vanskeligt at gøre: 分かりにくい betyder »svær at forstå«. 分かりにくかった er datid af dette i-adjektiv. Eksempel: この説明は分かりにくい。 — »Denne forklaring er svær at forstå.« ので forbinder den foregående årsag med det, der følger, og betyder her »fordi«. Mønstret er Aので、B — »fordi A, så B«. Her er den vanskelige skiltning årsagen til, at taleren ikke vidste, hvor vedkommende skulle vente. どこ er spørgeordet »hvor«. Det kan bruges både i et direkte spørgsmål og i et indlejret spørgsmål. Eksempel: どこですか。 — »Hvor er det?« 待てばいいか er et indlejret spørgsmål om, hvad man bør gøre med hensyn til at vente. 待つ betyder »vente«, og den betingede form 待てば kombineres med いい (»godt, i orden«) i mønstret V-ばいい, som ofte betyder »bør man V?« eller »hvad er den rigtige måde at V på?«. か markerer her det indlejrede spørgsmål. Sammen med どこで bliver betydningen »hvor man skal vente«. Eksempel: 何時に来ればいいか分かりません。 — »Jeg ved ikke, hvornår jeg bør komme.« Det udeladte subjekt i den japanske formulering behøver ikke at blive angivet særskilt; den faste oversættelse gør taleren til den, der skal finde ventestedet. 分かりませんでした betyder her »vidste ikke« eller »var ikke sikker på«. Grundformen er 分かる; 分かりません er den høflige negative form, og 分かりませんでした er dens datidsform. Den beskriver talerens manglende viden, mens 分かりにくかった beskriver, at skiltet var svært at forstå. Eksempel: 答えが分かりませんでした。 — »Jeg vidste ikke svaret.« Samlet er strukturen 案内表示が分かりにくかったので、どこで待てばいいか分かりませんでした: »Fordi informationsskiltet var svært at forstå, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle vente.« が markerer skiltet som det, der havde egenskaben 分かりにくかった, og どこで angiver stedet, hvor man skulle vente.

4. 詳しい相談が必要なら、メインカウンターの近くの列に並んでください。

   Hvis du har brug for detaljeret hjælp, så stil dig i køen nær hovedskranken.

   詳しい

   detaljeret

   相談

   hjælp eller konsultation

   必要なら

   hvis det er nødvendigt

   メインカウンター

   hovedskranke

   近く

   nærhed eller område i nærheden

   列

   kø eller række

   並んでください

   stil dig i kø

   Uddybende forklaring

   詳しい beskriver 相談 og betyder her “detaljeret” eller “udførlig”. Det er den attributive form af adjektivet 詳しい; den kan stå direkte foran et navneord: 詳しい説明 = “en detaljeret forklaring”. Den modsatte beskrivelse er 簡単な eller 大まかな, afhængigt af sammenhængen. 相談 er et navneord for råd, rådgivning eller en konsultation, hvor man drøfter et problem. I denne sætning er det den hjælp eller rådgivning, som den besøgende har brug for. Som eksempel: 先生に相談します。 = “Jeg rådfører mig med læreren.” 必要なら betyder “hvis det er nødvendigt” og fungerer her som betingelsen “hvis du har brug for det”. 必要 er et na-adjektiv/navneordsagtigt udtryk; den fulde høflige formulering kan være 必要ならば, mens なら er den kortere betingelsesform. Eksempel: 必要なら、もう一度説明します。 = “Hvis det er nødvendigt, forklarer jeg det igen.” メインカウンター er et sammensat låneord: メイン betyder “hoved-” eller “primær”, og カウンター betyder “skranke”. Det betegner her hovedskranken. Japansk sætter ofte et beskrivende led direkte foran navneordet, som i メインカウンター. 近く betyder “i nærheden” eller “nærheden af”. Det er et navneord, som forbindes med det, der ligger i nærheden, gennem の: 駅の近く = “i nærheden af stationen”. I sætningen er メインカウンターの近く derfor “i nærheden af hovedskranken”. 列 betyder her “kø”, altså en række mennesker, der venter. Ordet kan også betyde “række” i andre sammenhænge; den konkrete betydning “kø” kommer her af situationen og verbet 並ぶ. Eksempel: 列が長いです。 = “Køen er lang.” 並んでください er en høflig anmodning: 並ぶ betyder “at stille sig på række” eller “at stille sig i kø”, og -てください bruges til at bede nogen om at gøre noget. Formen 並んで er て-formen af 並ぶ, som ender på んで i denne bøjning. Eksempel: ここに並んでください。 = “Stil dig i kø her.” Samlet er opbygningen 詳しい相談が必要なら (“hvis du har brug for detaljeret rådgivning”) + メインカウンターの近くの列に (“i køen nær hovedskranken”) + 並んでください (“så stil dig i kø”). Hele ytringen betyder derfor: “Hvis du har brug for detaljeret hjælp, så stil dig i køen nær hovedskranken.”

5. 移動する前に、受付で聞いたほうがいいですか？

   Skal jeg spørge i receptionen, før jeg flytter mig?

   移動する

   flytte sig

   受付

   reception

   聞いた

   spørge

   ほうがいいですか？

   er det bedst?

   Uddybende forklaring

   移動する betyder her at flytte sig eller bevæge sig fra sin nuværende placering. Grundformen er 移動する; dette er et する-verbum. I den faste sætning står formen efter 前に i mønstret V-る前に = “før man gør V”. Eksempel: 出かける前に、電話します。 — “Jeg ringer, før jeg tager af sted.” 受付 er receptionen eller receptionsskranken, altså stedet eller funktionen, hvor man henvender sig. I 受付で markerer で stedet, hvor handlingen foregår: “ved receptionen”. 聞いた betyder her “spurgte”. Det er fortidsformen af verbet 聞く, som i andre sammenhænge også kan betyde “høre” eller “lytte til”; her støtter den faste oversættelse og situationen betydningen “spørge”. Formen dannes som 聞く → 聞いた. I mønstret V-たほうがいい bruges denne form til at anbefale, at man gør noget: 聞いたほうがいい = “det er bedst at spørge” eller “man bør spørge”. Eksempel: 先生に聞いたほうがいいです。 — “Du bør spørge læreren.” ほうがいいですか？ gør anbefalingen til et spørgsmål: “er det bedst at …?” eller naturligt på dansk “skal jeg …?” Her er ほう en del af konstruktionen V-たほうがいい, ikke et selvstændigt spørgsmålselement. ですか markerer det høflige spørgsmål. Konstruktionen foreslår, at den relevante person udfører handlingen, men fastslår ikke i sig selv andre deltagere. Samlet er 移動する前に “før jeg flytter mig”, 受付で “ved receptionen”, og 聞いたほうがいいですか？ “skal jeg spørge?”. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg spørge i receptionen, før jeg flytter mig?” Mønstret kan genbruges som V1-る前に、Nで V2-たほうがいいですか？ — “Skal jeg gøre V2 ved N, før jeg gør V1?”

6. 受付の人に、必要なことを伝えてください。

   Fortæl dem, hvad du har brug for.

   受付

   reception

   人

   person

   必要な

   nødvendig; det, man har brug for

   こと

   ting; forhold

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   受付 betyder her receptionen eller receptionsskranken. Ordet kan bruges om selve stedet, hvor man henvender sig. I den foregående sætning står 受付で, hvor で markerer stedet for at spørge; her kommer 受付 i forbindelsen 受付の人, altså en person ved receptionen. 人 betyder “person” og står efter の: 受付の人 betyder “personen ved receptionen”. の forbinder et navneord eller en navneordsgruppe med det følgende navneord og angiver her tilknytning eller beskrivelse. Eksempel: 学校の人 kan betyde “en person fra skolen”. 必要な betyder “nødvendig” eller, foran こと, “det, der er nødvendigt”. 必要 er grundformen som na-adjektiv; foran et navneord bruges formen 必要な. Eksempel: 必要な情報 betyder “de nødvendige oplysninger”. な er altså den form, der forbinder dette na-adjektiv med det følgende navneord. こと betyder her “ting” eller mere naturligt “det, man har brug for”. I 必要なこと gør det en beskrivelse til et navneordsudtryk: “det nødvendige” eller “det, der er nødvendigt”. Det kan også bruges om et forhold eller en sag i andre sammenhænge, men her er betydningen knyttet til behovet, der skal meddeles. 伝えてください bygger på verbet 伝える, “at fortælle” eller “at give videre”, og formen てください bruges til en høflig anmodning. 伝えてください betyder derfor “fortæl det venligst” eller “giv dem venligst besked”. Mønsteret V-てください kan genbruges med andre verber, for eksempel 見てください — “se venligst”. Samlet er strukturen 受付の人に、必要なことを伝えてください: 受付の人に angiver modtageren, “til personen ved receptionen”; 必要なことを angiver det, der skal meddeles, “det, du har brug for”; og 伝えてください er den høflige anmodning “fortæl det venligst”. Hele sætningen betyder derfor: “Fortæl personen ved receptionen, hvad du har brug for.”

7. 受付の人が正しい場所を案内してくれます。

   De kan vise dig hen til det rigtige sted.

   受付の人

   personen ved receptionen

   正しい

   rigtig

   場所

   sted

   案内してくれます

   kan vise dig hen

   Uddybende forklaring

   受付の人 betyder her personen ved receptionen. 受付 kan betyde reception eller modtagelse, 人 betyder person, og の forbinder dem. Mønstret Xの人 kan bruges om en person, der hører til eller arbejder ved X. Eksempel: 店の人が来ます。 — “Personen fra butikken kommer.” 正しい betyder her “rigtig/korrekt” og beskriver 場所. Det er et i-adjektiv med grundformen 正しい. Nyttige former er 正しくない “ikke rigtig” og 正しかった “var rigtig”. Eksempel: これは正しい答えです。 — “Dette er det rigtige svar.” 場所 betyder “sted” eller “lokation”. Det er et substantiv, og i 正しい場所 står det efter det beskrivende ord. Eksempel: 静かな場所を探します。 — “Jeg leder efter et roligt sted.” 案内してくれます betyder her, at nogen viser dig hen et sted. 案内する er grundformen “at vise vej/guide”; 案内して forbinder handlingen med くれます. くれます er den høflige ikke-fortidsform af くれる og viser, at handlingen bliver gjort til fordel for modtageren; i den faste oversættelse er modtageren “dig”. Den japanske form udtrykker ikke en særskilt evnebetydning, men den faste oversættelse gengiver situationen som “kan vise dig hen”. Eksempel: 係員が席まで案内してくれます。 — “En medarbejder viser dig hen til din plads.” I hele sætningen markerer 受付の人が personen ved receptionen som den, der udfører handlingen. 正しい場所を markerer det rigtige sted som målet for vejvisningen, og 案内してくれます viser, at personen gør dette for dig. Samlet betyder sætningen: “De kan vise dig hen til det rigtige sted.”

8. 間違った列で待ちたくありません。

   Jeg vil ikke vente i den forkerte kø.

   間違った

   forkert

   列

   kø; række

   待ちたくありません

   vil ikke vente

   Uddybende forklaring

   間違った betyder her “forkerte” og står foran navneordet 列. Det er attributiv fortidsform af 間違う (“at tage fejl; gå galt”) og bruges her som en beskrivende form: 間違った列 = “den forkerte kø/række”. Sammenlign det nyttige mønster 正しい列 (“den rigtige kø/række”); 正しい er et andet beskrivende ord, ikke en form af 間違った. Eksempel: 間違った場所に行きました。 — “Jeg gik til det forkerte sted.” Her beskriver 間違った navneordet 場所 (“sted”). 列 betyder her en kø, altså en række mennesker, der venter. Det kan også betyde en række eller linje i andre sammenhænge; den konkrete betydning “kø” støttes her af 待つ (“vente”) og den faste oversættelse. Eksempel: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” Konstruktionen 列に markerer den kø, man stiller sig i eller bevæger sig ind i. 待ちたくありません betyder “vil ikke vente”. Grundformen er 待つ (“vente”). Den observerede form bygges som 待ち + たい for “have lyst til at vente”, hvorefter ønsket nægtes: 待ちたくない. Den høflige form 待ちたくありません gør dette til “vil ikke vente” i høflig stil. Det er hele udtrykket, der udtrykker talerens manglende ønske; ありません alene betyder ikke “vil ikke”. Eksempel: 今日は働きたくありません。 — “Jeg vil ikke arbejde i dag.” Her er 働く (“arbejde”) ændret til samme ønskemønster: 働きたくありません. Sætningen samles sådan: 間違った列 (“den forkerte kø”) + で (“i/ved, som stedet hvor handlingen foregår”) + 待ちたくありません (“vil ikke vente”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke vente i den forkerte kø.”

9. 案内表示があまり分かりやすくないので、そういうことはよくあります。

   Det sker ofte, fordi skiltet ikke er særlig tydeligt.

   案内表示

   informationsskilt

   あまり

   ikke særlig

   分かりやすくない

   ikke let at forstå

   ので

   fordi; eftersom

   そういうこと

   sådan noget

   よくあります

   sker ofte

   Uddybende forklaring

   案内表示 betyder her et informations- eller henvisningsskilt. 案内 handler om vejledning eller information, mens 表示 er noget, der vises, for eksempel et skilt eller en markering. Som sammensat substantiv kan 案内表示 derfor bruges om en synlig vejvisning eller informationsangivelse. が markerer 案内表示 som det, der beskrives i den første del af sætningen. Det er ikke selve skiltet, der udfører en handling; det er dets egenskab, der forklarer situationen. あまり betyder sammen med en negativ form “ikke særlig” eller “ikke så meget”. Det står her sammen med 分かりやすくない, så betydningen bliver modereret: ikke “slet ikke forståelig”, men “ikke særlig let at forstå”. Et nyttigt mønster er あまり + negativ form, for eksempel あまり高くない = “ikke særlig dyr”. 分かりやすくない betyder her “ikke let at forstå”. Grundformen er 分かりやすい, som består af 分かる “forstå” og やすい “let at gøre”; i denne sammensætning beskriver hele formen, hvor let noget er at forstå. 分かりやすくない er den negative form af 分かりやすい: やすい bliver til やすくない. Eksempel: この説明は分かりやすい。 — “Denne forklaring er let at forstå.” ので forbinder en årsag med det, der følger: “fordi” eller “eftersom”. Her kommer forklaringen først, og udsagnet om, at noget ofte sker, kommer bagefter. Efter en i-adjektivform som 分かりやすくない sættes ので direkte på: 分かりやすくないので = “fordi det ikke er let at forstå”. ので bruges ofte til en rolig eller forklarende årsagsforbindelse. そういうこと betyder “sådan noget” eller “den slags ting”. そういう peger på en type eller karakter, som er forståelig ud fra situationen, men den faste tekst identificerer ikke en mere specifik grammatisk referent end dette. こと er et substantiv, der kan gøre en hændelse, situation eller sag til noget, man taler om. Sammen er det en genbrugelig konstruktion: そういうことはよくあります — “sådan noget sker ofte”. よくあります betyder her “sker ofte”. よく er adverbiet “ofte”, og あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om, at noget findes eller forekommer. I udtrykket ことがあります kan ある derfor gengive, at en situation forekommer; det betyder ikke her, at nogen ejer noget. Den høflige form er passende i en almindelig neutral samtale. Hele sætningen bygges sådan op: 案内表示が angiver skiltet som det, der beskrives; あまり分かりやすくない siger, at det ikke er særlig let at forstå; ので gør dette til årsagen; og そういうことはよくあります siger, at sådan noget ofte sker. Den samlede betydning er: “Det sker ofte, fordi informationsskiltet ikke er særlig tydeligt.”

10. まず聞いてから、正しい列に並びます。

    Lad mig spørge først og så stille mig i den rigtige kø.

    まず

    først

    聞いてから

    efter at have spurgt

    正しい

    rigtig

    列

    kø

    並びます

    stiller sig i kø

    Uddybende forklaring

    まず betyder her „først” og markerer det første trin. Det står før handlingen, der skal udføres først. Et nyttigt mønster er まず + handling, for eksempel まず確認します = „Jeg tjekker først”. 聞いてから bygger på verbet 聞く („at spørge” i denne sammenhæng; det kan i andre sammenhænge også betyde „at høre/lytte”). Formen 聞いて er て-formen, og 〜てから betyder „efter at have gjort …”. Derfor angiver 聞いてから rækkefølgen: først at spørge, derefter den næste handling. Eksempel: 名前を聞いてから書きます = „Jeg skriver det efter at have spurgt om navnet.” 正しい er et i-adjektiv og betyder „rigtig” eller „korrekt”. Det står direkte foran substantivet 列 og beskriver, hvilken kø der menes. I modsætning til navneord bøjes et i-adjektiv som 正しい ikke efter køn eller tal. Dets modsætning er 間違った („forkert”) i et passende attributivt udtryk, for eksempel 正しい答え („det rigtige svar”) over for 間違った答え („det forkerte svar”). 列 betyder her „kø”, altså en række mennesker, der venter eller stiller sig efter hinanden. I kombinationen 列に fungerer 列 som mål eller placering for handlingen: at stille sig i kø. Eksempel: 列に入ります = „Jeg slutter mig til køen.” 並びます er den høflige ikke-fortidsform af 並ぶ, „at stille sig på række” eller „at stå i kø”. Formen kan i denne sætning oversættes som „stiller mig i kø”; subjektet er ikke udtrykt på japansk, men den faste danske oversættelse angiver taleren som den, der gør det. 並びます kan også bruges om en fremtidig handling, afhængigt af sammenhængen. Den høflige fortidsform er 並びました („stillede mig/stillede sig i kø”). Samlet er strukturen まず [handling 1] から、[handling 2]: „Først spørger jeg, og derefter …”. 聞いてから angiver, at spørgsmålet kommer før den næste handling. 正しい列に betyder „i den rigtige kø”, og 並びます fuldender betydningen: „Lad mig spørge først og så stille mig i den rigtige kø.”

11. それなら、余計に待たずに済むはずです。

    Det burde hjælpe dig med at undgå ekstra ventetid.

    それなら

    så; i så fald

    余計に

    ekstra; mere end nødvendigt

    待たずに

    uden at vente

    済む

    være afklaret; være overstået

    はずです

    det burde være sådan

    Uddybende forklaring

    それなら betyder «så» eller «i så fald» og knytter sætningen til en allerede nævnt situation. Mønstret それなら、… kan genbruges som «hvis det er sådan, …» eller «så …». 余計に betyder her «ekstra» eller «mere end nødvendigt». 余計 kan også beskrive noget unødvendigt eller overflødigt, og に gør ordet adverbialt. Her angiver det, at der ikke skal ventes ekstra. 待たずに bygger på verbet 待つ «at vente». 待たずに er den negative -ずに-form og betyder «uden at vente». Den står foran det, der sker uden den nævnte handling. Eksempel: 朝食を食べずに出かけた。 — «Jeg tog af sted uden at spise morgenmad.» 済む betyder grundlæggende, at noget bliver afklaret, afsluttet eller kan klares. Sammen med en negativ -ずに-form danner det mønstret V-ずに済む: «slippe for at V» eller «kunne undgå at V». Den betydning kommer fra kombinationen 待たずに済む, ikke fra 待たずに alene. Eksempel: 予約せずに済んだ。 — «Jeg slap for at reservere.» はずです udtrykker en velbegrundet forventning eller konklusion: «det burde …» eller «det forventes at …». はず betegner forventningen, mens です gør udsagnet høfligt. Det er derfor en forventning, ikke en ubetinget konstatering. Samlet betyder それなら、余計に待たずに済むはずです: «Hvis det er sådan, burde du kunne undgå ekstra ventetid.» Den faste danske oversættelse identificerer den tiltænkte person som «du»; japansk udelader ganske vist pronomenet her, men sætningen skal i denne sammenhæng forstås med denne adressat.