At forklare, hvor køen begynder, så den anden kan stille sig bagest i køen | Lær japansk…

Sætningsforklaringer

1. すみません、列はあの女性の後ろから始まっていると思います。

   Undskyld, jeg tror, køen begynder bag den kvinde.

   すみません

   undskyld

   列

   kø

   あの

   den dér

   女性

   kvinde

   後ろから

   fra bagved

   始まっている

   er begyndt; er i gang

   と思います

   jeg tror, at …

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og bruges til at henvende sig høfligt, ofte før man retter en oplysning eller gør opmærksom på noget. Eksempel: すみません、駅はどこですか。 betyder “Undskyld, hvor er stationen?” 列 betyder “kø” i denne sætning. Det er et navneord, som blandt andet bruges i 列に並ぶ “stå i kø” og 列に並んでいる “stå i kø”. Her er det det, som udsagnet handler om, markeret med は. あの er et pegende bestemmelsesord foran et navneord. Det angiver typisk noget eller nogen, der opfattes som længere væk fra både taler og lytter, eller som kan identificeres i situationen. Her står det foran 女性, så あの女性 betyder “den kvinde dér”. 女性 betyder “kvinde” i en neutral eller relativt formel ordlyd. Et mere dagligdags ord for “kvinde” kan være 女, men det har en anden stilværdi og er ikke automatisk udskifteligt med 女性 i alle situationer. 後ろから betyder her “fra bagved”. 後ろ er et navneord med betydningen “bagved” eller “bagside”, og から markerer et udgangspunkt: “fra”. I あの女性の後ろから forbindes udgangspunktet med kvinden gennem の, så hele ledet betyder “fra bag den kvinde”. Eksempel: 店の後ろから音が聞こえます。 betyder “Der kan høres en lyd bag butikken.” 始まっている bygger på verbet 始まる, “begynde”. Formen består af te-formen 始まって og いる. Med 始まる fremstiller ている resultatet af begyndelsen som en tilstand, der gælder nu: køen er begyndt eller er i gang. Det er ikke den simple form 始まる, “begynde”. Eksempel: 映画はもう始まっています。 betyder “Filmen er allerede begyndt.” Det er から i 後ろから, ikke 始まっている, der udtrykker udgangspunktet for begyndelsen. と思います betyder “jeg tror, at …”. と markerer indholdet af tanken, og 思います er den høflige ikke-fortidsform af 思う, “tro” eller “synes”. Konstruktionen gør udsagnet til talerens vurdering frem for en sikker konstatering. Eksempel: 明日は雨だと思います。 betyder “Jeg tror, det regner i morgen.” Samlet består udsagnet af den høflige indledning, køen som emne, udgangspunktet あの女性の後ろから, udsagnet 始まっている og vurderingsrammen と思います: “Undskyld, jeg tror, køen begynder bag den kvinde.”

2. みんなが列に並んでいるとは気づきませんでした。

   Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.

   みんな

   alle

   列

   kø

   並んでいる

   står i kø

   気づきませんでした

   var ikke klar over

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her “alle” eller “alle sammen” og fungerer som subjekt for が. Det er en almindelig, neutral måde at omtale hele gruppen på. Eksempel: みんなが来ました。 — “Alle kom.” 列 betyder “kø” i betydningen en række mennesker, der venter. Ordet kan også bruges om en række eller linje mere generelt, men her er det køen fra konteksten, der er relevant. Eksempel: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” 並んでいる kommer fra verbet 並ぶ, “at stille sig på række” eller “at stå i kø”. Formen 並んでいる består af te-formen 並んで plus いる og beskriver den igangværende eller bestående tilstand: personerne er allerede placeret i en række og står der. Eksempel: 人が店の前に並んでいます。 — “Folk står i kø foran butikken.” 気づきませんでした er den høflige fortidsform af 気づく, “at opdage”, “at lægge mærke til” eller “at blive klar over”. 気づきません er den høflige negative form, og でした fører den tilbage til fortid: “lagde ikke mærke til” eller “var ikke klar over”. Eksempel: 間違いに気づきませんでした。 — “Jeg opdagede ikke fejlen.” Sætningen bruger みんなが列に並んでいる som indholdet af det, taleren ikke blev klar over. とは markerer dette indhold med en kontrastiv eller fremhævende nuance, omtrent “at ...” i denne konstruktion. Til sidst kommer 気づきませんでした, så hele strukturen er: [at alle står i kø] + var ikke klar over. Den samlede betydning er derfor: “Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.”

3. 人々が離れて立っているので、少し分かりにくいです。

   Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.

   人々

   folk

   離れて

   med afstand

   立っている

   står

   ので

   fordi

   少し

   lidt

   分かりにくい

   svær at forstå; uklar

   Uddybende forklaring

   人々 betyder her “folk” eller “mennesker”. Det er flertalsformen/kollektive form af 人 (“person, menneske”) og peger på flere mennesker uden at angive et bestemt antal. Eksempel: 人々が集まっています。 – “Folk samler sig.” 離れて er te-formen af verbet 離れる (“at være/komme adskilt, bevæge sig væk”). Her beskriver den, at personerne står med afstand fra hinanden. Te-formen forbinder denne beskrivelse med det følgende 立っている; mønstret 離れて立つ betyder “at stå adskilt” eller “at stå med afstand”. 立っている består af 立つ (“at stå; at rejse sig”) i te-formen 立って plus いる. I denne sammenhæng viser 〜ている en fortsat tilstand: personerne står der. Det er ikke nødvendigvis selve handlingen “at rejse sig”, der fremhæves. Eksempel: 彼は窓のそばに立っています。 – “Han står ved siden af vinduet.” ので forbinder en grund med et resultat og betyder her “fordi”. Hele årsagsleddet står før ので: 人々が離れて立っているので – “fordi folk står med afstand”. ので kan også oversættes med “så” eller “derfor” afhængigt af dansk formulering, men her angiver det tydeligt grunden til vurderingen bagefter. 少し betyder “lidt” eller “en smule”. Her dæmper det graden af 分かりにくい: noget er ikke helt let at forstå, men kun lidt uklart. Eksempel: 少し難しいです。 – “Det er lidt svært.” 分かりにくい er et i-adjektiv dannet af 分かる (“at forstå; at kunne se/forstå”) og 〜にくい (“svær at …”). Det betyder derfor “svær at forstå” eller, som her, “lidt uklar”. 〜にくい sættes efter en verbstamme for at beskrive, at handlingen er vanskelig: 読み + にくい → 読みにくい, “svær at læse”. Det er 分かりにくい, ikke et nabonavneord, der er adjektivet i denne sætning. です gør den afsluttende udsagnsform høflig. Den ændrer ikke den grundlæggende betydning af 分かりにくい. Samlet bygges sætningen sådan op: 人々が markerer folk som det, der står; 離れて立っている siger, at de står adskilt eller med afstand; ので gør dette til årsagen; og 少し分かりにくいです siger, at noget derfor er lidt uklart. Hele utterancen betyder: “Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.”

4. では、列の最後に行けばいいですか。

   Så skal jeg gå om bag i køen?

   では

   så / nå da

   列

   kø

   最後

   sidste del; ende

   行けばいいですか

   skal jeg gå?

   Uddybende forklaring

   では står her først som et samtalemarkør: “så” eller “nå, så”. Den binder spørgsmålet til den foregående situation og er ikke selve verbet i spørgsmålet. 列 betyder her “kø”, altså en række mennesker, der venter. Ordet kan også bruges om andre slags rækker eller linjer, så betydningen “kø” kommer af situationen her. 最後 betyder “enden” eller “den sidste del”. I 列の最後 markerer の forbindelsen mellem ordene: “enden af køen”. 最後 står altså ikke alene som et udsagn om, hvem der er sidst; det indgår i en navneordsforbindelse. 行けばいいですか er et genbrugeligt mønster for at spørge, hvad der er passende eller ønsket: “skal jeg gå ...?” eller mere direkte “er det godt, hvis jeg går ...?”. 行けば er formen af verbet 行く (“gå; tage hen”) med den betingende -ば-form. Her betyder den ikke nødvendigvis en stærk hypotetisk betingelse; sammen med いい spørger den, om handlingen er den rigtige løsning. いい betyder “godt” eller “i orden”. ですか gør hele udsagnet til et høfligt spørgsmål. Et genbrugeligt eksempel er ここで待てばいいですか。 — “Skal jeg vente her?” Her er 待つ (“vente”) ændret til 待てば, men mønstret verbets -ば-form + いいですか er det samme. Det er verbet, der bøjes; いい ændres ikke efter personen i dette mønster. Samlet betyder 列の最後に “ved enden af køen”. Partiklen に angiver her destination eller placering, og 行けばいいですか spørger, om det er den rigtige handling at gå dertil. Derfor bliver hele sætningen: “Så skal jeg gå om bag i køen?”

5. そうしてください。みんな自分の番を待っています。

   Det må du gerne. Alle har ventet på deres tur.

   そうしてください

   gør sådan

   みんな

   alle

   自分の

   ens egen

   番

   tur

   待っています

   venter

   Uddybende forklaring

   そうしてください betyder her “gør sådan” eller mere naturligt “det må du gerne”. そう henviser til den handling, der netop er blevet foreslået, og してください er den høflige anmodningsform af する “gøre”: して + ください. Mønstret V-てください bruges til en høflig anmodning, for eksempel 見てください = “se venligst”. みんな betyder “alle” og fungerer som subjektet for den følgende udsagnsdel. Det angiver gruppen samlet, men siger ikke i sig selv noget om gruppens størrelse. 自分の betyder “ens egen”. 自分 er grundformen med betydningen “selv/egen”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 自分の番 = “ens egen tur”. I denne sætning beskriver 自分の hver persons egen tur; det er ikke et almindeligt ejestedord, der nødvendigvis peger på en bestemt navngiven person. 番 betyder her “tur” i betydningen den rækkefølgeplads eller mulighed, som man venter på. Det kan også indgå i andre faste betydninger, men her bestemmes betydningen af sammenhængen med at vente. 待っています betyder “venter” eller “er i gang med at vente”. Grundformen er 待つ “vente”. Formen 待っています består af 待って og います; -ています viser her en igangværende situation eller tilstand. Et genbrugeligt eksempel er 彼はバスを待っています。 — “Han venter på bussen.” Formen siger ikke i sig selv, hvor længe ventningen har varet; en dansk oversættelse som “har ventet” kan derfor være en mulig kontekstuel gengivelse, men den japanske form udtrykker her, at ventningen foregår. Samlet består udsagnet af en høflig anmodning om at udføre den allerede nævnte handling: そうしてください。 “Gør sådan.” Derefter beskrives situationen: みんな “alle” 自分の番を “deres egen tur” 待っています “venter på/venter på at få”. Den samlede betydning er: “Det må du gerne. Alle venter på deres tur.”

6. 後ろに移動します。列がどこから始まっているのか、見落としていました。

   Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.

   後ろに

   om bagved

   移動します

   flytter mig

   列

   kø

   どこから

   fra hvor

   始まっている

   er begyndt

   見落としていました

   havde overset

   Uddybende forklaring

   後ろに angiver retningen eller stedet “bagud/om bagved”. に markerer destinationen for bevægelsen. I denne sammenhæng er destinationen bag køen. Et genbrugeligt mønster er sted + に + 移動する: 右に移動します。 = “Jeg flytter mig til højre.” 移動します er den høflige ikke-fortidsform af 移動する “at flytte sig/bevæge sig”. Her er det den talende, der flytter sig; japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. 移動しました betyder “flyttede sig”, mens 移動してください betyder “flyt dig/flyt jer venligst”. 列 betyder her “kø”. Det står med partiklen が som subjekt i den indlejrede sætning. Et nyttigt mønster er 列に並ぶ “stå i kø”: 列に並びます。 = “Jeg stiller mig i kø.” どこから betyder “fra hvor”. どこ spørger til et sted, og から markerer udgangspunktet. Sammenlign どこで “hvor, på hvilket sted” med どこから “fra hvor”. Her spørges der om det sted, hvor køen begynder. 始まっている kommer fra 始まる “begynde”. Formen 〜ている viser her en gældende tilstand eller situation: køen er begyndt et bestemt sted, og dette sted skal identificeres. 始まります er den høflige ikke-fortidsform, mens 始まりました betyder “begyndte” eller “er begyndt”, afhængigt af sammenhængen. 見落としていました kommer fra 見落とす “overse/ikke få øje på”. 〜ていました placerer denne allerede gældende tilstand eller handling i fortiden; her siger den talende, at vedkommende havde overset, hvor køen begyndte. 見落としました kan mere enkelt betyde “overså det”. Eksempel: 標識を見落としていました。 = “Jeg havde overset skiltet.” Samlet siger taleren først, at vedkommende flytter sig om bag køen. Derefter forklares det, at vedkommende havde overset, hvor køen begyndte. 列がどこから始まっているのか er et indlejret spørgsmål, og のか markerer det spørgsmål, hvis indhold er knyttet til 見落としていました.

7. 列の最後は、あの人たちのすぐ先です。

   Køens ende er lige efter de mennesker.

   列

   kø

   最後

   ende

   あの人たち

   de mennesker dér

   すぐ先

   lige efter / lige foran

   Uddybende forklaring

   列 betyder her en kø eller række. Det er et substantiv; i 列の står の mellem substantivet og det, der hører til det: 列の最後 = køens ende. Eksempel: 列に並びます。 — Jeg stiller mig i kø. 最後 betyder her enden eller den sidste del. I 列の最後 beskriver det køens afslutning, ikke nødvendigvis en enkelt person. 最後 kan også bruges om noget, der sker til sidst, for eksempel 最後に話します。 — Jeg taler til sidst. あの人たち betyder de mennesker dér. あの peger på noget eller nogen, der opfattes som værende dér, væk fra taleren, og 人たち betyder mennesker/personer med たち som flertalsmarkør i denne menneskelige reference. あの人 er én person dér; あの人たち er flere personer dér. Her identificerer den faste oversættelse dem som de personer, køens ende ligger lige efter. すぐ先 betyder lige efter eller lige foran i den relevante retning. すぐ gør afstanden eller rækkefølgen meget nær, mens 先 angiver det, der ligger foran eller længere fremme. I denne sætning er あの人たちのすぐ先 derfor lige efter de mennesker dér i køens retning. Eksempel: 駅はこの道のすぐ先です。 — Stationen ligger lige længere fremme ad denne vej. I 列の最後は gør partiklen は køens ende til sætningens tema. あの人たちのすぐ先です siger, hvor temaet befinder sig; です er den høflige kopulære form, som her svarer til “er”. Hele mønsteret kan genbruges som AのBはCです = “B i/af A er C”. Samlet betyder 列の最後は、あの人たちのすぐ先です。: “Køens ende er lige efter de mennesker dér.” Kommaet markerer en kort pause mellem temaet og dets placering.

8. 今は見えます。そこで待ちます。

   Nu kan jeg se den. Jeg venter der.

   今は

   nu

   見えます

   kan se det

   そこで

   der

   待ちます

   venter

   Uddybende forklaring

   今は betyder her “nu”. 今 er ordet for det aktuelle tidspunkt, og は markerer tidspunktet som samtalens tema: “hvad angår nu”. Det er ikke i sig selv en påstand om en bestemt varighed. Sammenlign 今 “nu” med 今は “nu, hvad angår den nuværende situation”. 見えます kommer fra 見える, “være synlig” eller, som i den faste oversættelse her, “kunne se det”. Formen med -ます er høflig og bruges om nutid eller en forventet handling. 見える beskriver typisk, at noget kan ses eller er synligt, mens 見る er det transitive “se på/anskue” og derfor ikke samme ord. I denne sætning er den underforståede genstand den, som den faste oversættelse gengiver som “den”; japansk udelader den her. そこで betyder “der” eller “på det sted”. Det er en stedangivelse, der peger på et sted, som er relevant i situationen; den angiver ikke alene, præcis hvilket sted det er. そこ er selve stedordet “der”, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. I den næste sætning bruges dette sted som stedet for at vente. 待ちます kommer fra 待つ, “vente”. -ます gør også denne form høflig og kan i sammenhængen beskrive nutid eller en plan/fremtid: “venter” eller “vil vente”. Et nyttigt mønster er sted + で + 待ちます, for eksempel ここで待ちます。 — “Jeg venter her.” Samlet bliver 今は見えます。 til “Nu kan jeg se den.” Først angives tidspunktet med 今は, og derefter udtrykker 見えます den aktuelle synlighed eller mulighed for at se. そこで待ちます。 betyder “Jeg venter der.” Her angiver そこで stedet for handlingen, mens 待ちます angiver den høfligt formulerede venten. Japansk viser ikke et eksplicit subjekt i disse sætninger; den faste oversættelse angiver det som “jeg”.

9. そうすれば、順番がはっきりします。

   Det burde gøre rækkefølgen tydelig.

   そうすれば

   hvis det sker sådan

   順番

   rækkefølge

   はっきりします

   bliver tydelig

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør sådan, så …” og peger på en handling eller fremgangsmåde, der allerede er forstået i situationen. Det er bygget af そうする “gøre sådan” og betingelsesformen すれば af する. Mønstret V-ば、… angiver en betingelse med et resultat: そうすれば、分かります。 — “Hvis man gør sådan, forstår man det.” 順番 er et substantiv for den rækkefølge, som ting eller handlinger kommer i. Det kan bruges i mønstret 順番が…, hvor が markerer det, der beskrives: 順番が大切です。 — “Rækkefølgen er vigtig.” I den faste sætning identificerer oversættelsen rækkefølgen som det, der bliver tydeligt; den siger ikke, hvad de enkelte trin er. はっきりします betyder her “bliver tydelig”. Grundformen er はっきりする, og します er den høflige ikke-fortidsform af する; はっきり beskriver en klar eller tydelig tilstand. Samme mønster kan bruges om noget, der bliver klart: 理由がはっきりします。 — “Grunden bliver tydelig.” Sammen danner そうすれば、順番がはっきりします。 en betingelse og dens resultat: “Hvis man gør sådan, bliver rækkefølgen tydelig.” Den høflige form します gør formuleringen neutral og høflig; den ændrer ikke selve betingelsesforholdet.

10. 状況を誤解していましたが、直すことができます。

    Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.

    状況

    situation

    誤解していました

    misforstod

    直す

    rette op på

    ことができます

    kan ...

    Uddybende forklaring

    状況 betyder her “situation”. Det er et substantiv, som kan bruges om de omstændigheder eller forhold, man taler om. Et enkelt genbrugeligt eksempel er: 状況を説明します。 — “Jeg forklarer situationen.” Partiklen を markerer her 状況 som det, handlingen retter sig mod. 誤解していました betyder her, at taleren havde misforstået noget. Den nyttige grundform er 誤解する “at misforstå”; 誤解して er forbindelsesformen af 誤解する, og いました viser høflig fortid af いる. Kombinationen 〜ていました kan beskrive en tilstand eller handling, der var gældende på et tidligere tidspunkt. I denne sætning fremstilles misforståelsen derfor som noget, taleren var i eller havde gjort sig skyldig i. Eksempel: 内容を誤解していました。 — “Jeg havde misforstået indholdet.” 直す betyder her “at rette op på” eller “at korrigere”. Det er grundformen af verbet og er transitivt: noget, der skal rettes, kan markeres med を, som i 間違いを直す — “at rette en fejl”. Grundformen bruges også foran こと for at gøre verbet til det, der omtales i konstruktionen. ことができます er et genbrugeligt mønster, der betyder “kan gøre”. 直すことができます betyder altså “kan rette op på det”. Her nominaliserer こと handlingen 直す, og できます er den høflige form af できる, som udtrykker mulighed eller evne. Mønsteret verbets grundform + ことができます kan bruges med andre verber, for eksempel 読むことができます。 — “Jeg kan læse.” Hele sætningen består af 状況を誤解していました — “jeg havde misforstået situationen” — efterfulgt af が, der forbinder dette med en kontrasterende oplysning: 直すことができます — “jeg kan rette op på det”. Samlet bliver betydningen: “Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.” Det japanske subjekt og det, der skal rettes, er ikke gentaget eksplicit i den sidste del; den faste oversættelse gør den tilsigtede betydning af “det” klar.