At beslutte, om man skal blive i køen | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. まだ自分の番までかなり時間がかかりそうです。

   Det ser stadig ud til, at der er længe, før det bliver min tur.

   まだ

   stadig

   自分

   ens egen; her min

   番

   tur

   まで

   indtil; før

   かなり

   ret meget

   時間

   tid

   かかりそうです

   ser ud til at tage (tid)

   Uddybende forklaring

   まだ betyder her «stadig» og viser, at situationen fortsat gælder. Det kan også betyde «endnu», afhængigt af sammenhængen: まだ来ていません。 — «Han/hun er endnu ikke kommet.» 自分 betyder grundlæggende «selv» eller «ens egen». I 自分の番 identificerer den faste oversættelse det som talerens egen tur, altså «min tur». 自分 er derfor ikke automatisk det samme som «jeg» i alle sammenhænge; betydningen afhænger af konstruktionen og konteksten. の forbinder 自分 med det følgende navneord og udtrykker her tilhørsforhold: 自分の番 — «ens egen tur». 番 betyder her «tur» i betydningen den rækkefølge eller mulighed, man venter på. まで står efter dette punkt og markerer grænsen «indtil» eller naturligt på dansk «før»: 駅まで betyder for eksempel «indtil stationen» eller «til stationen». I denne sætning er 自分の番まで derfor «indtil det bliver min tur». かなり betyder «ret meget» eller «temmelig» og forstærker omfanget. Her beskriver det, at ventetiden er betydelig, ikke blot at der er lidt tid. 時間 betyder «tid». I den nyttige konstruktion 時間がかかる er tiden grammatisk det, som «går med» eller «kræves»: 二時間かかります。 — «Det tager to timer.» かかりそうです bygger på verbet かかる, «at tage» i forbindelse med tid eller ressourcer. かかり- er den form, der står foran そうです, og そうです viser her et indtryk eller en forudsigelse ud fra situationen: «det ser ud til at ...». Den høflige afslutning です gør udsagnet høfligt. 雨が降りそうです。 — «Det ser ud til, at det kommer til at regne.» Sætningen samles sådan: まだ («stadig») + 自分の番まで («indtil det bliver min tur») + かなり時間が («en hel del tid») + かかりそうです («ser ud til at tage»). Den naturlige samlede betydning er: «Det ser stadig ud til, at der er længe, før det bliver min tur.»

2. 私はもうすぐ別の場所に行かなければなりません。

   Jeg skal snart være et andet sted.

   私は

   jeg

   もうすぐ

   snart

   別の

   anden

   場所

   sted

   行かなければなりません

   skal gå; er nødt til at gå

   Uddybende forklaring

   私は markerer 私 som talerens “jeg” og は som samtaleemne. 私 er den neutrale førstepersonsform; i andre situationer kan japansk også udelade pronomenet, hvis personen allerede er tydelig. もうすぐ betyder her “snart”, altså inden længe. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen på verbet. Eksempel: もうすぐ始まります。 — “Det begynder snart.” 別の står foran et navneord og betyder “en anden” eller “et andet”. 別 udtrykker, at noget er forskelligt fra det allerede relevante sted eller valg. I 別の場所 beskriver det derfor 場所, ikke verbet. 場所 betyder “sted” eller “stedet”. Det er et navneord, som kan kombineres med beskrivelser som 別の場所 — “et andet sted”. Eksempel: 静かな場所 — “et roligt sted”; her beskriver 静かな navneordet 場所. 行かなければなりません er den høflige form af en nødvendighedskonstruktion: “skal gå” eller “er nødt til at gå”. Det indeholder verbet 行く “at gå”, hvis negative form er 行かない; 行かなければならない betyder bogstaveligt omtrent “hvis man ikke går, går det ikke”, men bruges som “man skal gå”. Den viste slutning ません gør udtrykket høfligt; den gør ikke hele udsagnet til en almindelig benægtelse. Eksempel: 明日、行かなければなりません。 — “Jeg skal gå i morgen.” Samlet består udsagnet af emnet “jeg”, tidsangivelsen “snart”, målet 別の場所 “et andet sted” og nødvendighedskonstruktionen 行かなければなりません “skal gå”. Det betyder derfor: “Jeg skal snart være et andet sted” eller mere ordret “Jeg er nødt til snart at gå til et andet sted.”

3. 残るかどうか決める前に、列がどのように進んでいるか説明させてください。

   Lad mig forklare, hvordan køen bevæger sig, før du beslutter, om du vil blive.

   残る

   blive

   かどうか

   om … eller ej

   決める

   beslutte

   前に

   før

   列

   kø

   どのように

   hvordan

   進んでいる

   bevæger sig fremad

   説明させてください

   lad mig forklare

   Uddybende forklaring

   残る betyder her at blive. Grundformen er 残る; den kan bruges om at forblive et sted eller i en situation, mens 残らない betyder ikke at blive. I denne sætning er det den handling, som beslutningen gælder: om du, altså adressaten, bliver eller ikke bliver. かどうか gør en indlejret ja/nej-usikkerhed til “om … eller ej”. Mønstret …かどうか決める betyder “beslutte, om …”. Det er ikke selve beslutningen, men spørgsmålet hvis svar beslutningen afhænger af. Eksempel: 行くかどうか決めます。 — “Jeg beslutter, om jeg tager af sted.” 決める betyder “beslutte” og er grundformen. Den beskriver at træffe et valg eller fastlægge noget. Her står den før 前に, så beslutningen endnu ikke er det tidspunkt, der tales fra. 前に betyder “før”. Efter en handling eller begivenhed bruges mønstret verbets grundform + 前に: 寝る前に betyder “før jeg går i seng”. Her knytter 残るかどうか決める前に den følgende handling til tiden før beslutningen: “før du beslutter, om du vil blive”. 列 betyder “kø”, altså en række mennesker eller ting, der venter eller bevæger sig sammen. Det er et substantiv; 列が markerer køen som det grammatiske subjekt for den følgende beskrivelse. Eksempel: 列が長いです。 — “Køen er lang.” どのように betyder “hvordan” og spørger til måde eller forløb. Det kan stå foran en beskrivelse af, hvordan noget sker. Her spørges der ikke om køens identitet, men om den måde, den bevæger sig på. 進んでいる betyder her “bevæger sig fremad” eller “skrider frem”. Grundformen er 進む, “gå fremad/komme videre”. Formen 進んでいる består af 進んで og いる og fremstiller forløbet som noget, der er i gang eller gælder nu. Den kan derfor bruges om en kø, der aktuelt bevæger sig fremad. Eksempel: 計画が進んでいます。 — “Planen skrider frem.” 説明させてください betyder “lad mig forklare”. 説明する er verbet “forklare”; i 説明させてください står det i en form, der beder om tilladelse til at udføre handlingen, efterfulgt af ください, en høflig anmodning. Den samlede konstruktion er høflig og skal her forstås som talerens anmodning om selv at få lov til at forklare, ikke som en påstand om, at en anden skal forklare. Samlet er strukturen: 残るかどうか決める前に — “før du beslutter, om du vil blive” — efterfulgt af 列がどのように進んでいるか — “hvordan køen bevæger sig” — og anmodningen 説明させてください — “lad mig forklare”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad mig forklare, hvordan køen bevæger sig, før du beslutter, om du vil blive.”

4. 一定のペースで進んでいますか？

   Bevæger den sig i et jævnt tempo?

   一定の

   jævn; konstant

   ペース

   tempo

   進んでいますか？

   skrider frem?

   Uddybende forklaring

   一定の betyder her “jævn” eller “ensartet”. 一定 beskriver det følgende navneord gennem の, så mønsteret 一定の + navneord betyder “et jævnt/konstant …”. Her beskriver det ペース, ikke selve bevægelsen. ペース er et låneord for “tempo”. Det kan kombineres med andre beskrivelser, for eksempel 速いペース (“et hurtigt tempo”) og ゆっくりしたペース (“et langsomt tempo”). 進んでいますか？ kommer fra verbet 進む, “at bevæge sig fremad” eller “at skride frem”. 進んで er verbets te-form, og います er den høflige form af いる. Sammen udtrykker 〜ています her en igangværende eller aktuel udvikling. か gør udsagnet til et høfligt ja-nej-spørgsmål. 進む kan bruges om en kø, et arbejde eller en proces og behøver derfor ikke beskrive fysisk bevægelse. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af situationen. I den omgivende tekst er det køens fremdrift, der omtales; subjektet står ikke udtrykt i selve sætningen. Mønsteret er 一定の + ペースで + 進んでいますか？. Partiklen で angiver den måde, som noget foregår på: “skrider det frem i et jævnt tempo?” Den faste oversættelse gengiver dette som et høfligt spørgsmål om den aktuelle fremdrift.

5. 今日は進むペースが一定ではありません。予想より時間がかかっている依頼もあります。

   Tempoet er ujævnt i dag. Nogle henvendelser tager længere tid end forventet.

   今日は

   i dag

   進む

   gå frem; bevæge sig videre

   ペース

   tempo

   一定

   jævn; konstant

   ではありません

   er ikke

   予想より

   end forventet

   時間

   tid

   かかっている

   tager (tid)

   依頼

   henvendelse; anmodning

   もあります

   findes også; der er også

   Uddybende forklaring

   今日は betyder “i dag” og gør dagen til samtalens emne. は markerer emnet; det betyder ikke alene, at noget sker hele dagen. 進む betyder her “gå fremad” eller “skride frem”. Det er grundformen af verbet og står foran ペース i forbindelsen 進むペース: det tempo, som noget skrider frem i. Eksempel: 計画が進む。 — “Planen skrider frem.” ペース er et låneord for “tempo”. 進むペース er derfor ikke bare to løst forbundne ord, men en genbrugelig nominalforbindelse: verbets grundform + ペース kan beskrive tempoet for en proces. 一定 betyder her “jævn” eller “konstant”. Det beskriver, at tempoet ikke varierer. I 一定ではありません står 一定 som den beskrivende del af et udsagn; det er ikke ペース, der bøjes. ではありません er den høflige negative form af kopulaen i denne type udsagn: “er ikke”. Her afviser den, at tempoet er 一定. Den bør ikke alene forstås som en tidsform eller som en beskrivelse af, hvordan man bevæger sig. 予想より betyder “end forventet” eller bogstaveligt “mere end forventningen”. より markerer sammenligningsgrundlaget. Mønsteret Aより ... angiver, at noget vurderes i forhold til A. Her er 予想 “forventning/forudsigelse”, og hele forbindelsen sammenligner den faktiske tidsbrug med den forventede. 時間 betyder “tid”. I den faste forbindelse 時間がかかる er tid det, der medgår: man siger altså ikke, at tiden aktivt udfører handlingen, men at en proces kræver tid. かかっている kommer fra grundformen かかる, “tage/kræve (tid)” i denne brug. Formen 〜ている fremstiller situationen som igangværende eller som en aktuel tilstand. Derfor betyder 時間がかかっている her, at der aktuelt bruges tid, eller at noget er i gang med at tage tid — ikke blot en generel ordbogsbetydning af かかる. 依頼 betyder “henvendelse”, “anmodning” eller “opgave, som nogen har bedt om”. Her er den den type sag, der beskrives af den foregående relative beskrivelse: 予想より時間がかかっている依頼 er “henvendelser, der tager længere tid end forventet”. もあります består her af も, “også”, og あります, den høflige form af ある, “findes/er der” for ikke-levende ting og abstrakte sager. I denne sammenhæng betyder det, at der også findes sådanne henvendelser; も føjer dem til det, der allerede er relevant, uden selv at angive et bestemt antal. Hele første sætning samler 今日は med 進むペースが一定ではありません: “I dag er tempoet, som det skrider frem i, ikke jævnt.” Anden sætning bygger 予想より時間がかかっている foran 依頼, så beskrivelsen står før det navneord, den modificerer, og slutter med もあります: “Der er også henvendelser, som tager længere tid end forventet.” Samlet er meningen: “Tempoet er ujævnt i dag. Nogle henvendelser tager længere tid end forventet.”

6. 少し列を離れても、同じ場所に戻れますか？

   Hvis jeg går væk et øjeblik, kan jeg så komme tilbage til den samme plads?

   少し

   et øjeblik; lidt

   列

   kø; række

   離れても

   selv om man går væk

   同じ

   samme

   場所

   sted; plads

   戻れますか

   kan jeg komme tilbage?

   Uddybende forklaring

   少し står her foran handlingen og gør den kort eller begrænset i tid: her “et øjeblik”. Det kan også betyde “lidt” ved en mængde eller grad. 列 betyder en kø eller række. I forbindelsen 列を離れる er betydningen at forlade køen; を markerer det sted eller den kø, man går væk fra. 離れても kommer fra 離れる, “gå væk” eller “forlade”. Formen 離れて er en forbindelsesform, og も efter den danner mønstret -ても, “selv om” eller “selv hvis”. Her betyder 少し列を離れても derfor “selv hvis jeg går væk fra køen et øjeblik”. Den danske oversættelse identificerer den underforståede aktør som taleren. 同じ betyder “samme” og står direkte foran 場所 uden な: 同じ場所. Det beskriver, at stedet skal være identisk med det tidligere sted. Japansk markerer ikke her nogen dansk-lignende køns- eller talbøjning på 同じ. 場所 betyder “sted” eller, som i denne køsituation, “plads”. I 同じ場所に markerer に det sted, som man vender tilbage til. 戻れますか bygger på 戻る, “vende tilbage”. For dette verbum dannes potentialisformen 戻れる, “kunne vende tilbage”; den høflige form er 戻れます. か til sidst gør ytringen til et spørgsmål. Her spørger taleren, om det er muligt at komme tilbage til pladsen, ikke blot om en faktisk tilbagevenden. Samlet følger ytringen mønstret 少し + 列を離れても + 同じ場所に + 戻れますか: “Hvis jeg går væk fra køen et øjeblik, kan jeg så komme tilbage til den samme plads?” Det er et høfligt spørgsmål om muligheden for at vende tilbage til den oprindelige plads.

7. 列の近くにいれば、自分の場所を保てます。

   Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.

   列

   kø

   近く

   nærhed; i nærheden

   いれば

   hvis man er eller opholder sig

   自分

   sig selv; ens egen

   場所

   plads; sted

   保てます

   kan beholde

   Uddybende forklaring

   列 betyder her en kø eller række af mennesker. Som substantiv forbindes det med det næste led gennem の: 列の近く betyder “i nærheden af køen”. 近く betyder her “nærhed” eller “området tæt på”. I 列の近くに fungerer det som stedangivelse sammen med に, så hele udtrykket betyder “i nærheden af køen”. Det hænger sammen med adjektivet 近い (“nær”), men i dette udtryk er 近く et selvstændigt led for nærheden. Eksempel: 駅の近くに住んでいます。 — “Jeg bor i nærheden af stationen.” いれば kommer fra いる (“være eller opholde sig”, om noget levende) med betingelsesformen -ば: いる → いれば. Her betyder det “hvis man er eller opholder sig der”. Mønstret Xにいれば kan genbruges som “hvis man opholder sig i X”. 自分 betyder “sig selv” eller “ens egen”. I 自分の場所 forbinder の dette led med substantivet 場所; med den faste oversættelse bliver betydningen “din plads”. 自分 angiver ikke alene en bestemt person uden for den understøttede sammenhæng. 場所 er et substantiv for et sted eller en plads. Her er det den plads, man kan beholde, snarere end et uspecificeret sted. Eksempel: ここは私の場所です。 — “Dette er min plads.” 保てます kommer fra 保つ (“bevare”, “fastholde” eller “opretholde”). Formen følger potentialis: 保つ → 保てる (“kunne bevare”) → den høflige form 保てます. Det er altså 保つ, ikke 場所, der bærer betydningen “kan”. Eksempel: この姿勢を保てます。 — “Jeg kan opretholde denne stilling.” Samlet er opbygningen 列の近くにいれば + 自分の場所を保てます: “Hvis du opholder dig i nærheden af køen, kan du beholde din plads.” -ば gør den første del til betingelsen for muligheden i den sidste del. Den faste oversættelse gengiver dette som, at du kun kan beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.

8. では、これは待っても大丈夫か決める必要があります。

   Så skal jeg beslutte, om det her kan vente.

   では

   så

   これは

   det her

   待って

   vente

   大丈夫

   være i orden

   か

   om

   決める

   beslutte

   必要があります

   det er nødvendigt

   Uddybende forklaring

   では markerer et skift eller en konklusion: her omtrent “så” eller “nå”. Det er en nyttig måde at føre en beslutning videre på. これは består af これ “dette/her” og emne-markøren は. これ peger på noget, der behandles som et aktuelt emne; den præcise genstand identificeres ikke yderligere i den faste sætning. は markerer emnet, så これは betyder omtrent “hvad dette angår” eller “dette”. 待って er て-formen af verbet 待つ “at vente”. て-formen kan forbinde verbet med en efterfølgende konstruktion. Her står den i mønstret V-ても大丈夫, som betyder “det er i orden, selv hvis man V’er” eller, i denne sammenhæng, “det kan vente”. Eksempel: ここで待っても大丈夫です。 — “Det er i orden at vente her.” 大丈夫 betyder her “i orden” eller “uden problem”. I V-ても大丈夫 vurderes en handling som acceptabel eller ufarlig. 大丈夫 kan også bruges alene, for eksempel 大丈夫です。 — “Det er i orden,” men den konkrete betydning afhænger af situationen. か gør den foregående indholdsenhed til et indlejret spørgsmål. Her danner 待っても大丈夫か spørgsmålet “om det er i orden at vente”. Det er ikke et fritstående spørgsmål, men en del af noget, der skal besluttes. 決める er grundformen af verbet “at beslutte”. Efter et indlejret spørgsmål kan ...か決める betyde “beslutte, om ...”. Grundformen bruges her før den efterfølgende nødvendighedskonstruktion; den udtrykker ikke i sig selv datid eller en allerede gennemført beslutning. Eksempel: どちらにするか決める。 — “Jeg beslutter, hvilken af de to jeg vælger.” 必要があります udtrykker nødvendighed: “det er nødvendigt” eller “der er behov for”. 必要 bærer betydningen “nødvendig/behov”, og あります er den høflige nutidsform af ある “at være/at findes” for ikke-levende ting og abstrakte forhold. Sammen med en verbal indholdsenhed følger mønstret V-る必要があります: “det er nødvendigt at V”. Her er 決める必要があります derfor “det er nødvendigt at beslutte”. Samlet er strukturen では、これは [待っても大丈夫か] 決める必要があります: “Så er det nødvendigt at beslutte, om dette kan vente.” Den faste danske oversættelse gør den underforståede aktør til “jeg”: “Så skal jeg beslutte, om det her kan vente.” Den japanske nødvendighedskonstruktion angiver ikke selv person gennem en særskilt pronomenform, men her skal betydningen forstås med denne aktør.

9. 今日このサービスを受けることが重要なら、列の近くにいるほうがより安全な選択です。

   Hvis denne service er vigtig i dag, er det sikreste valg at blive tæt på køen.

   今日

   i dag

   この

   denne

   サービス

   service

   受ける

   modtage

   重要なら

   hvis det er vigtigt

   列

   kø

   近く

   nærheden

   にいる

   befinde sig et sted

   ほうが

   den sammenlignede mulighed

   より安全な

   sikrere

   選択

   valg

   Uddybende forklaring

   今日 betyder her “i dag”. Det er et tidsudtryk, som kan stå først for at angive, hvornår noget gælder. Eksempel: 今日は忙しいです。 — “Jeg har travlt i dag.” この betyder “denne” og står foran et navneord: このサービス — “denne service”. Det peger på noget, der præsenteres som nært eller relevant i situationen; det fungerer ikke alene som et selvstændigt navneord. サービス er “service” eller “ydelse”. I denne sætning er det den ydelse, som personen skal modtage. Katakanaordet bruges som et navneord og ændrer ikke form her. 受ける betyder her “modtage” eller “få” en service. Grundformen er 受ける; den står sammen med こと, som gør handlingen til noget, man kan beskrive som vigtigt. Eksempel: 説明を受ける。 — “Modtage en forklaring.” 今日このサービスを受けること betyder samlet “at modtage denne service i dag”. こと gør handlingen til et navneordsagtigt led, så hele handlingen kan være det, der beskrives som vigtigt. 重要なら betyder “hvis det er vigtigt”. 重要 betyder “vigtig”, og なら markerer en betingelse eller forudsætning. Her gælder betingelsen for hele handlingen 今日このサービスを受けること. Mønstret kan genbruges som Xなら、Y — “hvis X, så Y”. Eksempel: 安全なら、ここで待ちます。 — “Hvis det er sikkert, venter jeg her.” 列 betyder her “kø”. Det er et navneord, som ikke ændrer form i denne sætning. 近く betyder “nærheden” eller “et sted tæt på”. I 列の近く er det et navneord for området i nærheden af noget; の forbinder 列 med dette område: “i nærheden af køen”. にいる betyder “befinde sig” eller “være et sted”. に angiver stedet, og いる er grundformen for at være eller befinde sig, når det, der er til stede, er levende eller behandles som en person. I 列の近くにいる bliver betydningen derfor “befinde sig tæt på køen”. Eksempel: 友達は駅にいる。 — “Min ven er på stationen.” ほうが gør den foregående mulighed til et sammenligningspunkt. 列の近くにいるほうが betyder her “muligheden at være tæt på køen”; formen udtrykker ikke i sig selv en bestemt præference, men bruges sammen med sammenligningen, der følger. より安全な betyder “sikrere” eller “mere sikker”. 安全 er den egenskab, der betyder “sikker”, 安全な står foran navneordet 選択, og より markerer sammenligning med et andet, underforstået alternativ. Det er 安全, ikke 選択, der udtrykker egenskaben. Eksempel: この道はより安全です。 — “Denne vej er sikrere.” 選択 betyder “valg”. Her er det valget, der beskrives som sikrere: より安全な選択 — “det sikrere valg”. Som navneord ændrer 選択 ikke form i denne sætning. Samlet bygges sætningen sådan op: 今日このサービスを受けること er handlingen “at modtage denne service i dag”; 重要なら gør den til betingelsen “hvis det er vigtigt”. Derefter præsenteres 列の近くにいるほう — “muligheden at være tæt på køen” — som より安全な選択, altså “det sikrere valg”, efterfulgt af det høflige です. Hele betydningen er: “Hvis det er vigtigt at modtage denne service i dag, er det sikrere at blive tæt på køen.”

10. もう一人の人にメッセージを送って、遅れを説明できます。

    Jeg kan sende den anden person en besked og forklare forsinkelsen.

    もう一人の人

    den anden person

    メッセージ

    besked

    送って

    sende og …

    遅れ

    forsinkelsen

    説明できます

    kan forklare

    Uddybende forklaring

    もう一人の人 betyder her “den anden person”. もう一人 udtrykker én person mere eller en anden person, mens の forbinder dette med 人 (“person”). Partiklen に lige efter udtrykket markerer modtageren: mønsteret personに beskedを sende betyder “sende en besked til en person”. メッセージ er substantivet “besked”. Med を bliver det det, der sendes. Eksempel: 友だちに写真を送る。 — “Jeg sender et foto til en ven.” 送って er て-formen af 送る (“sende”). Her forbinder て-formen to handlinger i rækkefølge: sende en besked og derefter forklare noget. Den bærer ikke alene betydningen “kan”. 遅れ er substantivet “forsinkelse” eller “det at være forsinket” i denne sammenhæng. Det hænger sammen med 遅れる (“blive eller være forsinket”), men den observerede form 遅れ er et substantiv. 遅れを markerer forsinkelsen som det, der forklares. 説明できます betyder “kan forklare”. 説明する er verbet “forklare”; den mulige form er 説明できる, og ます gør den høflig: 説明できます. Eksempel: 理由を説明できます。 — “Jeg kan forklare grunden.” Samlet er mønsteret (jeg) modtagerに beskedを sende-て, forsinkelseを forklare-kan-høfligt: “Jeg kan sende den anden person en besked og forklare forsinkelsen.” Subjektet er udeladt i den japanske sætning; den faste danske oversættelse identificerer det som taleren.

11. それで、相手はあなたが遅れている理由を理解できるはずです。

    Det burde hjælpe dem med at forstå, hvorfor du er forsinket.

    それで

    så; derfor

    相手

    den anden person; modparten

    あなた

    du

    遅れている

    være forsinket

    理由

    grund; årsag

    理解できる

    kunne forstå

    はずです

    burde

    Uddybende forklaring

    それで står først og knytter udsagnet til det foregående: “så” eller “derfor”. Det viser, at den følgende konklusion bygger på den tidligere handling eller information. 相手 betyder her den anden person, som den tidligere besked eller forklaring er rettet til. Ordet kan også betyde en modpart eller samtalepartner; den konkrete betydning afhænger af situationen. あなた betyder “du” og angiver her den person, der er forsinket. Japansk udelader ofte et pronomen, når personen allerede er tydelig fra sammenhængen. 遅れている kommer fra verbet 遅れる, “at komme for sent” eller “at være forsinket”. Endelsen 〜ている fremstiller her en aktuel tilstand, så formen betyder “er forsinket” snarere end blot “kommer for sent”. Eksempel: 電車が遅れている。 — “Toget er forsinket.” 理由 betyder “grund” eller “årsag”. Mønstret Aの理由 betyder “årsagen til A”; her er あなたが遅れている理由 “grunden til, at du er forsinket”. が markerer her den indlejrede sætning som det, der beskriver den relevante grund. 理解できる er potentialformen af 理解する, “at forstå”, og betyder “kunne forstå”. Eksempel: 彼は説明を理解できる。 — “Han kan forstå forklaringen.” I 相手は markerer は 相手 som emnet. はずです udtrykker en begrundet forventning eller antagelse: “burde” eller “forventes at”. です giver en høflig afslutning. Mønstret V-るはずです betyder typisk “det burde være sådan, at V”; her følger det efter 理解できる, så betydningen bliver “burde kunne forstå”. Samlet bliver strukturen: それで (“derfor”) + 相手は (“den anden person”) + あなたが遅れている理由を (“grunden til, at du er forsinket”) + 理解できる (“kan forstå”) + はずです (“burde”). Hele udsagnet betyder derfor: “Så burde den anden person kunne forstå, hvorfor du er forsinket.” Det er foreneligt med den faste oversættelse, hvor dette udtrykkes som, at det burde hjælpe dem med at forstå din forsinkelse.