Blive i køen eller aflevere en henvendelse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. すみません、この列は進むのが遅いですね。

   Undskyld, den her kø bevæger sig langsomt.

   すみません

   undskyld

   この

   den her

   列

   kø

   進む

   bevæge sig fremad

   遅い

   langsom

   ですね

   ikke?

   Uddybende forklaring

   すみません betyder her “undskyld” og bruges til at indlede en høflig bemærkning eller undskyldning. Det kan også bruges som “undskyld mig”, når man henvender sig til nogen; den konkrete betydning her er en høflig indledning. この betyder “den her” og står foran det navneord, det bestemmer. Det er den nære demonstrative form: この + navneord. Som kontrast står その typisk for “den dér” nær samtalepartneren, mens あの betyder “den dér” længere væk fra begge. この bøjes ikke efter navneordets tal eller køn. 列 betyder her en kø eller række, altså mennesker eller ting, der står efter hinanden. I andre sammenhænge kan ordet også betegne en række eller kolonne; her fastlægger oversættelsen betydningen som “kø”. Sammen med この bliver det この列: “den her kø”. 進む er grundformen af et verbum med betydningen “bevæge sig fremad” eller “gå frem”. Grundformen bruges blandt andet i neutrale udsagn og efter bestemte grammatiske mønstre. Et enkelt eksempel er: 列が進む。 — “Køen bevæger sig fremad.” I 進むのが遅い gør の verbalsætningen 進む til noget, der kan fungere som led i sætningen, og が markerer det, som beskrives. Strukturen kan genbruges som V-のが + adjektiv: “det at V er …”. Her beskrives altså ikke selve køen direkte som langsom; det er dens fremadgående bevægelse, der går langsomt. Eksempel: 読むのが速い。 — “Det går hurtigt at læse.” 遅い er et i-adjektiv og betyder “langsom” i denne brug. Dets grundform er også 遅い; i høflig nutidsform bliver det 遅いです. Det kan beskrive lav hastighed eller sen timing afhængigt af sammenhængen, men her handler det om, hvor langsomt bevægelsen sker. Modstykket er 速い, “hurtig”, når der er tale om hastighed. ですね står til sidst. です giver en høflig stil, og ね søger en mild bekræftelse eller inviterer samtalepartneren til at dele observationen. Derfor kan slutningen ofte gengives med “ikke?” eller mere naturligt med en dansk konstatering som “det går langsomt, hva’?”. Her skal ね ikke forstås som et selvstændigt ord for en bestemt person eller ting. Samlet er strukturen: すみません + この列 + 進むのが遅い + ですね. Den betyder: “Undskyld, den her kø bevæger sig langsomt.” Udsagnet beskriver køens langsomme fremgang og fremsætter det høfligt som en observation, der kan bekræftes af samtalepartneren.

2. ここで待ち続ける価値があるかどうか、決めようとしているんですか。

   Prøver du at beslutte, om det kan betale sig at blive?

   ここで

   her

   待ち続ける

   blive ved med at vente

   価値がある

   være værd at gøre

   かどうか

   om … eller ej

   決めよう

   beslutte

   としているんですか

   være i gang med at …?

   Uddybende forklaring

   ここで angiver stedet for handlingen: “her” eller “på dette sted”. ここ er et stedudpegende ord, og で markerer typisk stedet, hvor en handling foregår. Her er det stedet, hvor man bliver ved med at vente. 待ち続ける betyder her “blive ved med at vente”. Formen er 待ち fra 待つ “vente” + 続ける “fortsætte”. Mønstret V-ます-stamme + 続ける bruges til “fortsætte med at V”. 待ち続ける er en ikke-fortidig, almindelig form, som kan stå foran 価値がある. 価値がある betyder her “være værd at gøre”. 価値 betyder “værdi”, og ある bruges blandt andet om, at noget abstrakt findes eller er til stede. Efter en verbal ikke-fortidig form dannes mønstret V-る価値がある: “det er værd at V”. Eksempel: 読む価値がある。 — “Det er værd at læse.” かどうか gør den foregående del til et spørgsmål om, hvorvidt den gælder eller ej. 待ち続ける価値があるかどうか betyder derfor “om det er værd at blive ved med at vente”. Mønstret …かどうか svarer ofte til “om … eller ej”. 決めよう er volitivformen af 決める, “beslutte”. Volitivformen kan alene blandt andet betyde “lad os beslutte” eller “jeg/vi vil beslutte”, afhængigt af sammenhængen. Her står den foran とする, så den indgår i mønstret V-ようとする i stedet for at fungere som et selvstændigt forslag. としているんですか er den del, der sammen med den foregående 決めよう danner 決めようとしているんですか. I mønstret V-ようとしている betyder としている her, at nogen prøver at gøre V eller er ved at forsøge at gøre V. んですか er en forklarende spørgeform. Derfor betyder hele 決めようとしているんですか her “prøver du at beslutte …?”. Hele opbygningen er ここで “her” + 待ち続ける価値があるかどうか “om det er værd at blive ved med at vente” + 決めようとしているんですか “prøver du at beslutte …?”. Den samlede betydning er: “Prøver du at beslutte, om det kan betale sig at blive?”

3. そうです。サービスカウンターの対応が遅れているかどうか、知っていますか。

   Det gør jeg. Ved du, om serviceskranken er bagud?

   そうです

   Det er rigtigt.

   サービスカウンター

   serviceskranke

   対応

   betjening eller håndtering

   遅れている

   er forsinket

   かどうか

   om ... eller ej

   知っていますか

   ved du ...?

   Uddybende forklaring

   そうです er her et høfligt bekræftende svar: “Det er rigtigt” eller, i den faste oversættelses perspektiv, “Det gør jeg.” そう peger på det foregående indhold eller den foregående situation, mens です er den høflige kopula. Den konkrete reference for そう behøver ikke at være et bestemt navneord. サービスカウンター betyder “serviceskranke”. Det er et låneord skrevet med katakana: サービス betyder “service”, og カウンター betyder “skranke” eller “counter”. I japansk kan の forbinde dette navneord med det næste: サービスカウンターの対応 betyder “serviceskrankens betjening/håndtering”. 対応 betyder her den måde, serviceskranken håndterer eller betjener henvendelser på. Ordet kan også bruges om en anden form for håndtering, når sammenhængen ændres. Eksempel: 問題に対応する — “at håndtere et problem”. 遅れている kommer fra verbet 遅れる, “at blive forsinket” eller “at være bagefter”. Formen 遅れている er 遅れる i ている-formen og beskriver her en igangværende eller nuværende tilstand: håndteringen er forsinket eller bagefter. Den beskriver ikke nødvendigvis, at nogen aktivt forsinker den. Eksempel: 電車が遅れている。 — “Toget er forsinket.” かどうか gør en hel påstand til et ja/nej-spørgsmål i en større sætning. Mønstret er ...かどうか知っていますか — “ved du, om ... eller ej?” Det er ikke selve ordet かどうか, der betyder “forsinket”; det markerer usikkerheden mellem de to muligheder. 知っていますか betyder “ved du ...?” eller “har du kendskab til ...?” Det består af 知る, “at få at vide/komme til at vide”, i formen 知っている plus det høflige spørgsmål か. I denne brug beskriver 知っています den aktuelle videnstilstand, så 知っていますか spørger, om modtageren ved det. Det adskiller sig fra 分かりますか, som oftere spørger, om noget er forstået eller kan gennemskues. Eksempel: 彼の名前を知っていますか。 — “Ved du, hvad han hedder?” Samlet bygges sætningen sådan op: サービスカウンターの対応 er “serviceskrankens håndtering”, og 遅れているかどうか er “om den er forsinket eller ej”. 知っていますか spørger derefter, om modtageren har denne viden. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Ved du, om serviceskrankens betjening er forsinket/bagud?”

4. いくつかの依頼にはもっと注意が必要なので、列はゆっくり進んでいます。

   Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.

   いくつかの

   flere

   依頼

   henvendelse

   もっと

   mere

   注意

   opmærksomhed; forsigtighed

   必要

   nødvendig; behov

   なので

   så / derfor

   列

   kø

   ゆっくり

   langsomt

   進んでいます

   bevæger sig fremad

   Uddybende forklaring

   いくつかの betyder her “flere”. いくつか angiver en ubestemt, men afgrænset mængde, og の forbinder mængden med det følgende navneord: いくつかの依頼 = “flere henvendelser”. Det angiver ikke et præcist antal. Eksempel: いくつかの質問があります。 — “Der er flere spørgsmål.” 依頼 betyder her “henvendelse” eller “anmodning”. Japanske navneord markeres ikke nødvendigvis for flertal, så 依頼 kan alene betegne én eller flere henvendelser; her gør いくつかの den samlede betydning flertal. Eksempel: 依頼を確認します。 — “Jeg tjekker henvendelsen/anmodningen.” もっと betyder “mere” eller “i højere grad” og gør her behovet for opmærksomhed større. Det er et adverbium, som ændrer graden af det følgende indhold. Eksempel: もっと時間が必要です。 — “Der er brug for mere tid.” 注意 betyder “opmærksomhed” eller “forsigtighed”. I 注意が必要 er det dette navneord, der angiver, hvad der er behov for. Eksempel: 注意してください。 — “Vær forsigtig.” 必要 udtrykker her nødvendighed: 注意が必要 betyder “der er brug for opmærksomhed” eller naturligt “det kræver opmærksomhed”. 必要 bruges også i mønstret Xが必要です = “der er brug for X”. Eksempel: 休憩が必要です。 — “Der er brug for en pause.” なので forbinder grunden med det, der følger, og betyder her “så” eller “fordi”. Efter en nominal beskrivelse som 必要だ bliver forbindelsen 必要なので: “fordi det er nødvendigt”. Eksempel: 雨なので、出かけません。 — “Fordi det regner, går jeg ikke ud.” 列 betyder her “kø”. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne en række eller linje, men den faste oversættelse identificerer betydningen som en kø i denne ytring. 列は gør køen til sætningens tema; は er temapartiklen. Eksempel: 列に並びます。 — “Jeg stiller mig i kø.” ゆっくり betyder her “langsomt”. Det er et adverbium, der beskriver måden, en handling foregår på, og står her foran verbet. Eksempel: ゆっくり話してください。 — “Tal langsomt, tak.” 進んでいます kommer fra grundformen 進む, “at bevæge sig fremad” eller “at skride frem”. Formen består af 進んで plus います og beskriver en igangværende proces i høflig stil: køen er i færd med at bevæge sig fremad. Her indgår います i den igangværende form og betyder ikke alene “findes”. Eksempel: 工事が進んでいます。 — “Byggeriet skrider frem.” Samlet betyder いくつかの依頼にはもっと注意が必要なので “fordi flere henvendelser kræver mere opmærksomhed”. には efter 依頼 markerer det område eller den type henvendelser, som behovet gælder for. Derefter beskriver 列はゆっくり進んでいます, at køen bevæger sig langsomt. Hele ytringen betyder derfor: “Flere henvendelser kræver ekstra opmærksomhed, så køen bevæger sig langsomt.”

5. ここにはもうあまり長くいられません。

   Jeg kan ikke blive her ret meget længere.

   ここには

   her

   もう

   ikke længere

   あまり

   meget

   長く

   længe

   いられません

   kan ikke blive

   Uddybende forklaring

   ここには betyder “her”, med fokus på stedet. ここ er et japansk stedudtryk for “her”, に markerer stedet, hvor man befinder sig eller opholder sig, og は gør stedet til samtalens tema. Et genbrugeligt mønster er 場所には for “hvad angår ophold på et sted …”. もう betyder i denne nægtende konstruktion “ikke længere”. I en positiv sætning kan もう også betyde “allerede”, men her bidrager den efterfølgende nægtelse til betydningen “ikke længere”. あまり bruges her sammen med nægtelsen til at betyde “ikke særlig meget”. Det står foran 長く og begrænser varigheden: ikke meget længere. Uden nægtelse bruges あまり ikke på samme måde i denne konstruktion. 長く er adverbialformen af adjektivet 長い, “lang”: 長い → 長く. Her beskriver den, hvor længe man kan blive, altså varighed. いられません betyder “kan ikke blive/opholde sig”. Formen bygger på いる, “at være eller opholde sig” om levende væsener. いられる betyder “kunne blive/opholde sig”, og den høflige nægtelse er いられません. Denne form udtrykker altså manglende mulighed, ikke blot en almindelig nægtelse af いる. Sætningen samles som ここには + もう + あまり + 長く + いられません: “Her kan jeg ikke blive særlig meget længere.” Den faste danske oversættelse angiver taleren som “jeg”, så den naturlige samlede betydning er: “Jeg kan ikke blive her ret meget længere.”

6. 待ち続けることもできますし、カウンターに依頼を残すこともできます。

   Du kan vente videre eller aflevere din henvendelse ved skranken.

   待ち続ける

   vente videre

   こともできますし

   kan også … og

   カウンター

   skranke

   依頼

   henvendelse

   残す

   aflevere

   こともできます

   kan også

   Uddybende forklaring

   待ち続ける betyder her «blive ved med at vente». Det er dannet af 待つ «vente» og 続ける «fortsætte»: verbets stamme 待ち- står foran 続ける. Mønstret V-stamme + 続ける kan bruges om at fortsætte en handling, f.eks. 勉強し続ける — «blive ved med at studere». こともできますし gør en handling til noget, man kan gøre: 待ち続けることができます betyder «man kan blive ved med at vente». こと nominaliserer verbet, og できます er den høflige form af できる, «kunne / være i stand til». も giver betydningen «også», mens し forbinder dette valg med det næste; mønstret V-ることもできますし、…こともできます svarer her til «man kan også …, og man kan …». カウンター er «skranke» eller «disk». Det er et låneord skrevet med katakana. I sætningen angiver det stedet, hvor henvendelsen kan efterlades. 依頼 betyder her «henvendelse» eller «anmodning». Det er et navneord; med を bliver det det, som handlingen retter sig mod. Eksempler på sammensætninger er 依頼する — «anmode / bede om noget» — og 依頼人 — «den person, der fremsætter en anmodning». 残す betyder grundlæggende «lade noget blive» eller «efterlade noget». Her bruges det om at efterlade henvendelsen ved skranken, hvilket i den faste oversættelse naturligt bliver «aflevere henvendelsen». Det er ikke det samme som 残る, «blive tilbage»; 残す beskriver, at nogen lader noget blive et sted, mens 残る beskriver, at noget selv bliver tilbage. I den anden forekomst, こともできます, nominaliserer こと handlingen 依頼を残す: 依頼を残すこともできます betyder «man kan også efterlade henvendelsen». Sammen med den foregående forbindelse bliver strukturen 待ち続けることもできますし、カウンターに依頼を残すこともできます: «Du kan blive ved med at vente eller aflevere din henvendelse ved skranken.»

7. 依頼を残して、後で誰かが確認できると助かります。

   Det ville hjælpe at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan se på den senere.

   依頼

   henvendelse

   残して

   aflevere

   後で

   senere

   誰か

   nogen

   確認できる

   kan kontrollere

   助かります

   det hjælper

   Uddybende forklaring

   依頼 betyder her en henvendelse eller anmodning. Det er et navneord; verbet 依頼する betyder at anmode nogen om noget eller bestille en tjeneste. I denne sætning er 依頼を objektet for 残して: henvendelsen er det, der efterlades. 残して er te-formen af verbet 残す (at efterlade eller bevare). Te-formen forbinder her handlingen med det følgende indhold: man efterlader henvendelsen, hvorefter nogen kan se på den senere. Den er ikke i sig selv en imperativ. Eksempel: メッセージを残して、帰ります。 — Jeg lægger en besked og går. 後で betyder senere eller på et senere tidspunkt. 後 betyder bogstaveligt “efter” eller “senere”, og で markerer her tidspunktet for handlingen. Eksempel: 後で確認します。 — Jeg tjekker det senere. 誰か betyder nogen, altså en ikke nærmere identificeret person. 誰 betyder hvem, mens 誰か med か bruges om “nogen/en eller anden”. Det japanske ord angiver ikke, hvem personen er, og sætningen fastslår derfor ikke en bestemt aktør. Eksempel: 誰かが来ます。 — Der kommer nogen. 確認できる består af 確認する (at kontrollere, bekræfte eller se på noget) og できる (at kunne). Formen betyder derfor “kan kontrollere/se på”. 確認できる er ikke den almindelige datidsform af 確認する; den udtrykker mulighed eller evne. Her står 誰かが som den, der kan udføre handlingen, mens det, der skal kontrolleres, forstås ud fra henvendelsen. Eksempel: 担当者が内容を確認できます。 — Den ansvarlige kan kontrollere indholdet. 助かります er den høflige form af 助かる, som i denne faste brug betyder “det hjælper” eller “det ville være en hjælp”. Det betyder her ikke nødvendigvis fysisk at blive reddet. Konstruktionen ～と助かります bruges til høfligt at sige, at en bestemt mulighed eller handling vil være en hjælp. Eksempel: 早く返事をもらえると助かります。 — Det ville hjælpe, hvis jeg kunne få et hurtigt svar. Samlet forbinder 依頼を残して handlingen “at efterlade henvendelsen” med 後で誰かが確認できる — “at nogen senere kan se på den”. Afslutningen と助かります gør hele dette forhold til noget, der vil være en hjælp: “Det ville hjælpe at aflevere henvendelsen, hvis nogen kan se på den senere.” 依頼 er den underforståede genstand for den senere kontrol; japansk udelader den, fordi den allerede er etableret i sætningen.

8. サービスカウンターは、更新があればあなたに連絡します。

   Skranken kan kontakte dig, når de har en opdatering.

   サービスカウンター

   serviceskranke

   更新

   opdatering

   あれば

   hvis der er

   あなた

   dig

   連絡します

   kontakter

   Uddybende forklaring

   サービスカウンター betyder her “serviceskranken” og fungerer som sætningens emne eller institutionelle aktør. Sammensætningen er et navneord; japanske navneord ændrer ikke form for ental og flertal. I denne sætning støtter oversættelsen læsningen, at skranken er den, der kontakter modtageren. 更新 betyder her “en opdatering”. Det er et navneord; den nært beslægtede verbale form er 更新する, “at opdatere”. I denne sætning handler det om, at der foreligger en opdatering, ikke om selve handlingen at opdatere. Eksempel: 更新があります。— “Der er en opdatering.” あれば er betingelsesformen af ある, “at være til stede/at findes”, og betyder her “hvis der er”. Mønstret Xがあれば betyder “hvis der er X”. Formen beskriver en betingelse; が markerer det, der findes, her 更新. Eksempel: 時間があれば、確認します。— “Hvis jeg har tid, tjekker jeg det.” あなた betyder “dig” og er et pronomen for den person, der modtager kontakten. Japansk udelader ofte et pronomen, når modtageren allerede er tydelig, men her er det udtrykkeligt nævnt. に efter あなた markerer modtageren eller destinationen for kontakten: あなたに betyder “til dig”. 連絡します betyder “kontakter” i denne sætning. Den grundlæggende form er 連絡する, “at kontakte”; します er den høflige nonpast-form af する i sammensætningen 連絡する. Nonpast kan beskrive en forventet eller planlagt fremtidig handling, så formen kan gengives som “vil kontakte” eller, i den faste oversættelse, “kan kontakte”. Eksempel: 明日、連絡します。— “Jeg kontakter dig i morgen.” Hele strukturen er サービスカウンターは、更新があれば、あなたに連絡します: は gør serviceskranken til emnet, 更新があれば angiver betingelsen “hvis/når der er en opdatering”, og あなたに markerer modtageren. Samlet betyder sætningen: “Skranken kan kontakte dig, når de har en opdatering.”

9. それで、選択肢がはっきりしました。

   Det giver mig et klart valg.

   それで

   så; derfor

   選択肢

   valg; valgmulighed

   はっきりしました

   blev klar

   Uddybende forklaring

   それで er her et forbindelsesord, der knytter denne sætning til det foregående og betyder “så” eller “derfor”. Det viser en følge eller konklusion. Et nyttigt mønster er A。それで、B。 = “A. Derfor/så B.” 選択肢 betyder “valg” eller “valgmulighed”. Det er et navneord for en mulighed, man kan vælge; formen siger ikke i sig selv, hvor mange muligheder der findes. Det kan bruges i mønsteret 選択肢がある = “der er valgmuligheder”. Eksempel: 選択肢を比較します。 = “Jeg sammenligner valgmulighederne.” はっきりしました bygger på はっきりする, “blive tydelig/klar”. はっきり beskriver tydelighed, mens する her gør udtrykket til “blive”. しました er den høflige fortidsform af します, så hele formen fremstiller klarheden som noget, der er indtruffet: “blev klar” eller “blev tydelig”. Eksempel: 予定がはっきりしました。 = “Planen blev klar.” Den japanske sætning udelader den, der oplever klarheden; den danske oversættelse gør denne oplevelse eksplicit som “for mig”. Samlet følger それで først, derefter emnet 選択肢が, og til sidst tilstandsændringen はっきりしました. が markerer her det, der blev klart: valgmuligheden eller valget. Den tilsigtede betydning er derfor: “Så blev mit valg klart” eller mere naturligt på dansk: “Det gav mig et klart valg.”

10. では、次の予定を延期できないなら、依頼を残したほうがよいかもしれません。

    Så er det måske bedre at aflevere den, hvis din næste aftale ikke kan vente.

    では

    så

    次の

    næste

    予定

    aftale; plan

    延期できない

    kan ikke udsætte

    なら

    hvis

    依頼

    anmodning

    残した

    lod blive; efterlod

    たほうがよいかもしれません

    det er måske bedre at gøre det

    Uddybende forklaring

    では fungerer her som en overgang, omtrent “så” eller “i så fald”. Det knytter denne beslutning til den foregående situation; det er ikke en del af selve betingelsen. 次の betyder “den næste” og står foran et navneord. 次 er grundformen for “næste/følgende”, mens の forbinder det med det efterfølgende navneord. Her beskriver det 予定. 予定 betyder her en plan eller en aftale, altså noget der er planlagt. Det kan også bruges om en tidsplan eller fremtidig plan i andre sammenhænge. Sammen betyder 次の予定 “den næste aftale/plan”. 延期できない betyder “ikke kan udsættes”. 延期する er verbet “at udsætte”, og できる betyder “kan/gøre det er muligt”; den negative form できない betyder “kan ikke”. I denne form er det 延期-handlingen, der ikke er mulig: planen kan ikke udsættes. なら gør den foregående påstand til en betingelse: “hvis det er sådan, at …” eller “hvis …”. Mønstret Aなら、B kan genbruges som “hvis A, så B”. Her er A, at den næste plan ikke kan udsættes. 依頼 betyder “anmodning” eller “bestilling”. Det er et navneord for noget, man beder nogen om at gøre. I sætningen er det dette, der står som genstand for 残した. 残した er datidsformen af 残す, “at lade blive, efterlade eller gemme”. Med 依頼を betyder det her at lade anmodningen blive eller efterlade anmodningen. Formen た indgår i konstruktionen たほうがよい; den skal derfor ikke alene forstås som en afsluttet fortidsbegivenhed. たほうがよいかもしれません udtrykker et forsigtigt råd: “det er måske bedre at …”. たほうがよい bruges efter den relevante verbform til at anbefale én mulighed, mens かもしれません tilføjer “måske”. Den høflige form ません gør udtrykket formelt og afdæmpet. Som øvelsesmønster kan man bruge Vたほうがよいです for “det er bedre at gøre V” og Vたほうがよいかもしれません for “det er måske bedre at gøre V”. Eksempel: 早く出たほうがよいかもしれません。 — “Det er måske bedre at tage af sted tidligt.” Hele sætningen samles sådan: では markerer overgangen, 次の予定を延期できないなら betyder “hvis den næste aftale ikke kan udsættes”, og 依頼を残したほうがよいかもしれません betyder “er det måske bedre at lade anmodningen blive/efterlade anmodningen”. Den samlede betydning er: “Så er det måske bedre at lade anmodningen blive, hvis den næste aftale ikke kan vente.”