Tjek tonen i en e-mail før afsendelse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私がこのメールを送る前に、トーンを確認してもらえますか。

   Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?

   私が

   jeg (som subjekt)

   この

   denne

   メール

   e-mail

   送る

   sende

   前に

   før

   トーン

   tone

   確認して

   tjekke

   もらえますか

   kan du gøre det for mig?

   Uddybende forklaring

   私が: 私 betyder “jeg” her, og が markerer subjektet i ledsætningen. Kombinationen gør det klart, at det er taleren, der udfører handlingen. 私 er en almindelig neutral måde at sige “jeg” på og ændres ikke efter grammatisk køn. この: betyder “denne” og står foran et navneord: このメール = “denne e-mail”. Det er den attributive form; som selvstændigt “denne” bruges andre former, for eksempel これ. メール: er et låneord, der betyder “e-mail”. I このメールを er を objektmarkør: e-mailen er det, der sendes. Et genanvendeligt mønster er Xを送る = “sende X”. 送る: er grundformen “sende”. Her står den foran 前に, så 送る前に betyder “før jeg sender den”. Ved en nutids-/fremtidsorienteret handling bruges den almindelige ikke-fortidsform før 前に; det er ikke i sig selv en påstand om, at sendingen allerede er sket. Eksempel: 寝る前に本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 前に: betyder “før” i denne tidsmæssige konstruktion. Med en verbal handling dannes mønstret V-る前に: 送る前に = “før [man/jeg] sender”. Med et navneord kan の stå foran, for eksempel 会議の前に = “før mødet”. トーン: betyder “tone”, altså den sproglige tone, der skal kontrolleres i e-mailen her. Det er et navneord, og トーンを markerer tonen som det, der kontrolleres. 確認して: Grundformen er 確認する, “kontrollere” eller “bekræfte”. して er て-formen af する i dette udtryk. Den forbinder 確認する med もらえますか, så handlingen bliver en anmodning om, at modtageren udfører kontrollen for taleren. Eksempel: 内容を確認してください。 — “Kontrollér venligst indholdet.” もらえますか: efter en て-form danner V-てもらえますか en høflig anmodning med betydningen “kan du gøre V for mig?” eller “vil du være sød at gøre V?”. Her er 確認してもらえますか derfor “kan du tjekke [det] for mig?”. もらえますか er en høflig spørgsmålsform, som gør anmodningen mindre direkte end en ren imperativ. Den person, der skal udføre kontrollen, forstås ud fra anmodningen og er ikke markeret med et særskilt pronomen i den japanske tekst. Samlet bygges sætningen sådan op: 私がこのメールを送る前に betyder “før jeg sender denne e-mail”, og トーンを確認してもらえますか betyder “kan du tjekke tonen for mig?”. Hele ytringen bliver derfor: “Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?”

2. プロフェッショナルですが、書き出しが少しきつく感じられます。

   Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.

   プロフェッショナル

   professionel

   ですが

   men

   書き出し

   indledning

   少し

   lidt

   きつく

   skarpt

   感じられます

   virker

   Uddybende forklaring

   プロフェッショナル er et låntord, der her fungerer som prædikativ: “professionel”. Det står ikke som et bøjet adjektiv; høfligheden kommer fra です i den følgende form. ですが består her af den høflige kopula です og が, som forbinder udsagn med en kontrast. I denne sætning svarer forbindelsen til “men”. Eksempel: 便利ですが、高いです。 — “Det er praktisk, men dyrt.” 書き出し er et navneord for begyndelsen eller indledningen af en skrevet tekst. I denne sammenhæng er det indledningen i e-mailen, ikke hele e-mailen. Eksempel: 書き出しが自然です。 — “Indledningen er naturlig.” Partiklen が markerer her det, som beskrives. 少し er et biord, der dæmper udsagnet og betyder “lidt”. Det angiver graden af det følgende indtryk; det betyder ikke i sig selv, at der er tale om en bestemt mængde. きつく er biordsformen af adjektivet きつい. Grundformen kan blandt andet betyde “stram” eller “hård”; med en formulering, tone eller indledning betyder den her “skarp” eller “hård i tonen”. きつく bruges, fordi adjektivet står foran det følgende prædikat. Eksempel: この表現はきつく聞こえます。 — “Dette udtryk lyder skarpt.” 感じられます betyder her, at noget “virker” eller “opleves som”. Formen er høflig ikke-fortid af 感じられる, mens 感じる er grundformen “at føle/opfatte”. I denne brug fremstilles indtrykket uden at angive en bestemt person som den, der føler det; derfor passer “indledningen virker” bedre end “jeg føler”. Eksempel: 少し冷たく感じられます。 — “Det virker lidt koldt.” Samlet bygges udsagnet sådan op: プロフェッショナルですが — “den er professionel, men” — efterfulgt af 書き出しが — “indledningen” — og vurderingen 少しきつく感じられます — “virker lidt skarp”. Det giver betydningen, at teksten er professionel, men at dens indledning fremstår en smule skarp. Kombinationen af 少し og den indirekte formulering med 感じられます gør feedbacken relativt afdæmpet og høflig.

3. せっかちに聞こえずに、相手にその依頼についてもう一度伝えたいです。

   Jeg vil gerne minde dem om forespørgslen uden at lyde utålmodig.

   せっかちに

   utålmodigt

   聞こえずに

   uden at lyde

   相手に

   til modtageren

   その

   denne/det

   依頼

   forespørgslen

   について

   om

   もう一度

   igen

   伝えたいです

   vil gerne sige det

   Uddybende forklaring

   せっかちに kommer fra せっかちな, “utålmodig” eller “hastig”. Endelsen -に gør et な-adjektiv adverbielt: det beskriver, hvordan noget lyder eller bliver gjort. Her betyder det “på en utålmodig måde”. Til sammenligning er ゆっくり et adverbium for “langsomt/roligt”. 聞こえずに er den negative form af 聞こえる, “at kunne høres” eller “at lyde”, efterfulgt af -ずに, “uden at …”. 聞こえずに betyder derfor “uden at lyde”. -ずに er en forholdsvis formel eller skriftlig konstruktion; en mere daglig variant er 聞こえないで. I denne sætning knytter den sig til せっかちに: “uden at lyde utålmodig”. 相手に betyder “til modtageren” eller “til den anden part”. 相手 er selve modtageren/den anden part, og に markerer den person, som handlingen er rettet mod. Dette に har altså en anden funktion end det adverbiedannende に i せっかちに. その står foran et substantiv og betyder her “den/det” i betydningen “den allerede omtalte”. Det er en attributiv demonstrativform og ændrer ikke efter tal eller køn. Det peger i denne sammenhæng på den relevante forespørgsel, men selve formen その angiver ikke alene, hvem der først nævnte den. 依頼 betyder “anmodning”, “forespørgsel” eller “opgaveanmodning”. Det er et substantiv. Et nært beslægtet, men ikke identisk ord er お願い, som ofte lyder mere som en høflig bøn eller anmodning. I den faste sætning er 依頼 den konkrete forespørgsel, der skal omtales igen. について betyder “om”, “vedrørende” eller “med hensyn til”. Mønstret substantiv + について angiver emnet for en besked eller samtale: 仕事について話す betyder “at tale om arbejdet”. Her danner その依頼について emneleddet “om den forespørgsel”. もう一度 betyder “én gang til” eller “igen”. もう bidrager her med betydningen “igen/ytterligere”, mens 一度 betyder “én gang” som en gentagelse. Det angiver, at handlingen skal udføres på ny; det siger ikke i sig selv, hvor mange personer der er involveret. 伝えたいです bygger på verbet 伝える, “at viderebringe, fortælle eller formidle”. Formen 伝えたい består af verbets stamme 伝え- og -たい, som udtrykker talerens ønske: “vil gerne formidle”. です gør udsagnet høfligt. Mønstret verbets stamme + たいです kan genbruges, for eksempel 確認したいです — “jeg vil gerne tjekke det”. Her er det talerens ønske om at formidle budskabet igen, ikke en påstand om, at handlingen allerede er gennemført. Samlet følger sætningen mønstret せっかちに聞こえずに (“uden at lyde utålmodig”) + 相手に (“til modtageren”) + その依頼について (“om den forespørgsel”) + もう一度伝えたいです (“vil jeg gerne formidle igen”). Den naturlige samlede betydning er: “Jeg vil gerne minde modtageren om forespørgslen uden at lyde utålmodig.”

4. フォローアップだと伝える、もう少し柔らかい書き出しを試してみてください。

   Prøv en blødere indledning, hvor du skriver, at du følger op.

   フォローアップ

   opfølgning

   伝える

   formidle; fortælle

   もう少し

   lidt mere

   柔らかい

   blød; venlig

   書き出し

   indledning

   試してみてください

   prøv det

   Uddybende forklaring

   フォローアップ er et låneord, der her betyder en opfølgning. I mønsteret フォローアップだと伝える er だと indholdet af det, der kommunikeres: at noget er en opfølgning. 伝える betyder “at formidle” eller “at fortælle” og står her i grundformen, fordi det beskriver hvilken slags 書き出し der menes. もう少し betyder “lidt mere” eller “en smule mere”. Det gør ændringen moderat: der ønskes en indledning, som er blødere end den nuværende, ikke nødvendigvis en fuldstændig anderledes indledning. 柔らかい er et i-adjektiv. Her beskriver det sprogets tone som blød eller venlig; i kombination med もう少し bliver den samlede betydning “blødere” eller “lidt venligere” end den nuværende formulering. Grundformen er 柔らかい; en anden almindelig form er 柔らかく, når adjektivet for eksempel beskriver, hvordan noget gøres: 柔らかく書く — “skrive på en blødere eller venligere måde”. 書き出し er et substantiv for begyndelsen eller indledningen af en tekst. I denne sætning er det selve tekstens åbning, ikke handlingen “at skrive noget ud”. Det kan genbruges i mønsteret メールの書き出し — “indledningen på en e-mail”. 試してみてください er en høflig opfordring: “prøv det”. 試す er grundformen “at prøve”, og 試して er forbindelsesformen. ～てみる betyder at prøve at gøre noget, mens ください gør opfordringen høflig. Derfor er mønsteret 動詞てみてください en brugbar måde at sige “prøv at …” på, for eksempel 読んでみてください — “prøv at læse det”. Samlet beskriver フォローアップだと伝える den betydning, indledningen skal formidle. もう少し柔らかい書き出し betyder “en lidt blødere eller venligere indledning”, og 試してみてください beder høfligt modtageren om at prøve den. Hele udsagnet betyder derfor: “Prøv en lidt blødere indledning, hvor du skriver, at du følger op.”

5. それならよさそうです。私の依頼は十分明確ですか。

   Det lyder bedre. Er min forespørgsel tydelig nok?

   それなら

   så / i så fald

   よさそうです

   det lyder bedre

   私

   jeg

   依頼

   forespørgsel

   十分

   tilstrækkeligt; nok

   明確

   tydelig

   ですか

   er det …?

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. それ henviser til en allerede nævnt situation, og なら markerer den som udgangspunkt eller betingelse. Mønstret それなら、… kan bruges til at reagere på noget foregående. Eksempel: それなら、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” よさそうです betyder her, at noget ser godt ud eller lyder lovende. Grundformen er いい (“god”), men foran そう bliver den uregelmæssigt til よさそう, ikke いそう. そう viser en vurdering ud fra det tilgængelige indtryk, og です gør udsagnet høfligt. I denne sammenhæng gengives det som “det lyder bedre”. Eksempel: この案はよさそうです。 — “Dette forslag ser godt ud.” 私 betyder “jeg” og er den talendes selvbetegnelse. Formen angiver ikke i sig selv grammatisk køn eller tal. Sammen med の i 私の betyder det “min”: 私の依頼 — “min forespørgsel”. 依頼 betyder “forespørgsel” eller “anmodning”, især noget man beder nogen om at gøre. Det er et substantiv; som verbalt udtryk bruges for eksempel 依頼する, “at anmode om” eller “at bestille en opgave”. Eksempel: 翻訳を依頼します。 — “Jeg anmoder om en oversættelse.” 十分 betyder her “tilstrækkeligt” eller “nok”. Det står foran 明確 som et gradsadverbium og gør betydningen “tilstrækkeligt tydelig”. Det kan også bruges foran andre beskrivelser, for eksempel 十分大きい — “stor nok”. 明確 betyder her “tydelig” eller “klar”. Det er et な-adjektiv. Når det står som prædikat foran です, bruges der ikke な: 明確です betyder “er tydelig”. Når det direkte modificerer et substantiv, bruges derimod 明確な依頼 — “en tydelig forespørgsel”. 明確 er altså ikke en form af substantivet 依頼; de har hver sin rolle. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige prædikative form, og か markerer spørgsmålet. Eksempel: 説明は十分明確ですか。 — “Er forklaringen tydelig nok?” I hele spørgsmålet gør は 私の依頼 til emnet: “Hvad angår min forespørgsel …”. 十分明確 betyder “tilstrækkeligt tydelig”, og ですか spørger høfligt om denne vurdering. Sammen med それならよさそうです bliver meningen: “Så lyder det bedre. Er min forespørgsel tydelig nok?”

6. 同じ段落で次のステップを説明してください。

   Forklar det næste skridt i samme afsnit.

   同じ

   samme

   段落

   afsnit

   次の

   næste

   ステップ

   skridt

   説明してください

   forklar venligst

   Uddybende forklaring

   同じ betyder her "samme" og står direkte foran navneordet 段落. Denne placering bruges til at beskrive et navneord; 同じ kan også bruges i andre syntaktiske roller, så det er ikke nødvendigt at kalde formen en særlig bøjningsform. Eksempel: 同じ本を読みます。 — "Jeg læser den samme bog." 段落 betyder "afsnit" i en tekst. 同じ段落 betyder derfor "samme afsnit". Partiklen で i 同じ段落で angiver den ramme eller det sted, hvor handlingen skal foregå: "i samme afsnit". 次の betyder "næste" og står foran det navneord, som det beskriver. 次 betyder "det næste" eller "det følgende", mens 次の bruges foran et navneord. Her beskriver det ステップ, så 次のステップ betyder "det næste skridt". Eksempel: 次のページを見てください。 — "Se venligst på den næste side." ステップ er et låneord skrevet med katakana og betyder her "skridt" i en rækkefølge. Det er navneordet i 次のステップ. 説明してください er en høflig anmodning. Det bygger på verbet 説明する, "at forklare". Formen 説明して er verbets て-form, og mønsteret ～てください bruges til at bede nogen om at gøre noget høfligt. Eksempel: 計画を説明してください。 — "Forklar venligst planen." Hele sætningen samles således: 同じ段落で angiver rammen "i samme afsnit"; 次のステップを markerer det, der skal forklares, "det næste skridt"; og 説明してください er den høflige anmodning "forklar venligst". Den samlede betydning er: "Forklar det næste skridt i samme afsnit."

7. 最後のほうに、補足の情報も加えました。

   Jeg har også tilføjet lidt ekstra kontekst hen mod slutningen.

   最後のほうに

   hen mod slutningen

   補足

   supplerende

   情報

   information

   加えました

   tilføjede

   Uddybende forklaring

   最後のほうに betyder her “hen mod slutningen”. 最後 er “slutningen” eller “det sidste”, mens ほう angiver en side eller del og gør udtrykket mindre præcist: ikke nødvendigvis det allersidste punkt, men den sidste del. に markerer det tidspunkt eller område, hvor noget placeres. Mønstret Xのほうに kan bruges om retningen eller den del, der ligger ved X: 右のほうにあります。 — “Det er henne mod højre.” 補足 betyder “supplerende materiale” eller “en tilføjelse”, ofte noget der uddyber eller kompletterer hovedinformationen. Det står her foran の i forbindelsen 補足の情報: “supplerende information”. の forbinder her to navneord, så det første beskriver det andet. 情報 betyder “information” eller “oplysninger”. I 補足の情報 er det selve informationen, der tilføjes, mens 補足の beskriver dens funktion som supplerende. Et genbrugeligt mønster er AのB, hvor A modificerer B, for eksempel 補足の説明 — “en supplerende forklaring”. も står efter 情報 og betyder “også” eller “ligeledes”. 補足の情報も betyder derfor “også supplerende information”. Det er も, ikke 情報, der tilføjer betydningen “også”. 加えました er den høflige fortidsform af verbet 加える, “at tilføje” eller “at lægge til”. Formen kan praktisk forklares som 加え + ました: 加え er den form, som ました sættes efter, og ました markerer høflig fortid. Den faste oversættelse identificerer aktøren som “jeg”, så betydningen her er “jeg tilføjede”; selve verbformen viser ikke i sig selv, om aktøren er jeg eller en anden person. Et genbrugeligt eksempel er 説明を加えました。 — “Jeg tilføjede en forklaring.” Samlet er strukturen 最後のほうに、補足の情報も加えました: 最後のほうに angiver, at tilføjelsen sker hen mod slutningen; 補足の情報 er det, der tilføjes; も siger, at dette også blev gjort; og 加えました angiver en høfligt formuleret afsluttet handling. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg har også tilføjet lidt ekstra kontekst hen mod slutningen.”

8. 補足の情報は役に立ちます。送る前に宛先リストを確認してください。

   Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender den.

   補足

   supplerende kontekst

   情報

   information

   役に立ちます

   er nyttig

   送る

   sende

   前に

   før

   宛先リスト

   modtagerliste

   確認してください

   tjek venligst

   Uddybende forklaring

   補足 betyder her noget, der føjes til for at supplere eller uddybe. Det står foran の, som forbinder det med 情報: 補足の情報 betyder derfor supplerende information. 補足 kan også bruges som et selvstændigt navneord, for eksempel i 補足を加える — “tilføje en supplerende bemærkning”. 情報 betyder information eller oplysninger. Sammen med 補足の bliver betydningen mere specifik: information, der supplerer noget allerede nævnt. Mønstret AのB forbinder her A med B på en måde, der kan gengives som “B om/med relation til A” eller, som her, “A’s supplerende B” afhængigt af dansk formulering. 役に立ちます betyder i denne sætning “er nyttig” eller “hjælper”. Den finitte form er den høflige ikke-fortidsform af 役に立つ, “at være nyttig/komme til nytte”. 役に立つ kan bruges om noget, der er praktisk nyttigt, for eksempel この情報は役に立ちます。 — “Disse oplysninger er nyttige.” 役に立つ er udtrykket, der bærer betydningen “være nyttig”; 情報 er det, der beskrives som nyttigt. 送る betyder “sende”. Det er grundformen af verbet og står her inde i en tidskonstruktion, ikke som en selvstændig høflig hovedsætning. Et enkelt eksempel er メールを送る。 — “Sende en e-mail” eller, i en fuld sætning, “Jeg sender en e-mail.” 前に betyder “før”. 前 betyder “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet eller tidspunktets relation. Når det følger et verb i grundform, danner det mønstret V-前に: “før man V’er”. Eksempel: 寝る前に歯を磨きます。 — “Jeg børster tænder, før jeg går i seng.” 宛先リスト betyder “modtagerliste”. 宛先 er en adresse eller modtager, som noget sendes til, og リスト er “liste”; tilsammen er det en liste over modtagere eller adresser. Det er dette navneord, der fungerer som det, man skal kontrollere. 確認してください betyder “tjek venligst” eller “kontrollér venligst”. 確認する er verbet “kontrollere, bekræfte eller tjekke”, og してください er den høflige anmodningsform af する, brugt efter 確認. Mønstret V-てください bruges til en høflig anmodning: 見てください。 — “Se venligst.” Her er 確認してください derfor en anmodning om at kontrollere noget, ikke blot en konstatering af, at nogen kontrollerer det. I første sætning er 補足の情報 emnet, markeret med は, og 役に立ちます siger, at denne supplerende information er nyttig. I anden sætning forbindes handlingerne sådan: 送る前に betyder “før afsendelsen/før man sender”, 宛先リスト er det, der skal kontrolleres, og 確認してください gør hele delen til en høflig anmodning. Samlet betyder ytringen: “Den supplerende information er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender den.”

9. それは見落としやすかったです。間違った人が誤って含まれていました。

   Det var let at overse. Den forkerte person blev inkluderet ved en fejl.

   それは

   det …

   見落としやすかった

   var let at overse

   間違った

   forkert

   人

   person

   誤って

   ved en fejl

   含まれていました

   blev inkluderet

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og partikel は. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen; her er den præcise genstand ikke nærmere angivet. は markerer det som samtaleemne. Mønstret それは…です kan genbruges som “hvad det angår, er det …”. 見落としやすかった betyder her, at noget var let at overse. Grundverbet er 見落とす “overse, ikke få øje på”. Dets stamme 見落とし- kombineres med やすい i mønstret verbets masu-stamme + やすい = “let at gøre”. やすかった er fortidsformen af やすい, og です gør udsagnet høfligt: 見落としやすかったです = “det var let at overse”. Eksempel: この文字は見落としやすいです。 — “Denne tekst er let at overse.” 間違った står foran 人 og beskriver personen som “den forkerte”. Formen kommer fra 間違う “tage fejl; være forkert” og er her den attributive fortidsform 間違った, som kan stå direkte foran et substantiv. Det er ikke det samme som 間違えた, der normalt beskriver, at nogen begik en fejl eller tog fejl af noget. Eksempel: 間違った番号に電話しました。 — “Jeg ringede til det forkerte nummer.” 人 betyder “person” eller “menneske”. I 間違った人 er det substantivet, som 間違った beskriver. Et nyttigt mønster er beskrivende form + 人, for eksempel 親切な人 — “en venlig person”. 誤って betyder “ved en fejl” eller “fejlagtigt”. Det er en adverbial form af 誤る “begå en fejl; tage fejl” og angiver her, hvordan inkluderingen skete. Den står ikke for selve handlingen “inkludere”; den beskriver handlingen i 含まれていました. Eksempel: 誤って削除しました。 — “Jeg slettede det ved en fejl.” 含まれていました betyder her “blev inkluderet” eller “var inkluderet”. Grundformen er 含まれる “blive/ være inkluderet”; 含まれている beskriver en inkluderet tilstand, og den høflige fortidsform 含まれていました placerer denne tilstand i fortiden. Formen viser ikke i sig selv, hvem der foretog inkluderingen. Eksempel: この名前はリストに含まれています。 — “Dette navn er inkluderet på listen.” Samlet er den første sætning それは見落としやすかったです: emnet var let at overse. Den anden samler 間違った人 (“den forkerte person”), 誤って (“ved en fejl”) og 含まれていました (“var inkluderet”): den forkerte person var ved en fejl inkluderet. Hele udsagnet betyder derfor: “Det var let at overse. Den forkerte person blev inkluderet ved en fejl.”

10. その人をリストから削除してください。

    Fjern den person fra listen.

    その人

    den person

    リスト

    liste

    削除

    fjerne

    してください

    gør venligst

    Uddybende forklaring

    その人 betyder her “den person”. その står foran et navneord og peger på en person, som er identificerbar i situationen eller samtalen; 人 er navneordet “person”. Formen siger ikke i sig selv noget om personens køn eller antal. Til sammenligning betyder この人 “denne person”, mens あの人 betyder “den person derovre” eller en person, som taleren og lytteren begge forbinder med en fjernere reference. Eksempel: その人に連絡してください。 — “Kontakt den person.” Her står その人 som modtager for handlingen. リスト betyder “liste”. Det er et lånord skrevet med katakana. I den faste sætning får det partiklen から: リストから betyder “fra listen”. から markerer her det sted eller den samling, som noget fjernes fra. 削除 betyder “fjerne” eller “slette” i denne sammenhæng. Det er et såkaldt verbalnavneord, som kan bruges med する: 削除する betyder “at fjerne/slette”. I den faste sætning står det som første del af den høflige form 削除してください. Eksempel: ファイルを削除してください。 — “Fjern filen.” Dette er et nyt eksempel på samme anmodningsmønster, ikke en oplysning fra den faste samtale. してください er mønstret して + ください og bruges til en høflig anmodning om, at nogen udfører handlingen. して er te-formen af する, og ください gør anmodningen høflig; i kombinationen fungerer hele udtrykket som “gør venligst”. Det ændrer ikke selve handlingens aktør eller objekt. Hele sætningen bygges sådan: その人を markerer den person, der er genstand for handlingen; リストから markerer, at personen fjernes fra listen; og 削除してください er den høflige anmodning om at udføre fjernelsen. Den samlede betydning er derfor: “Fjern den person fra listen.”

11. これでメールを送る準備ができました。

    Så er e-mailen klar til at blive sendt.

    これで

    så / med dette

    メール

    e-mail

    送る

    sende

    準備ができました

    er klar

    Uddybende forklaring

    これで betyder her «så» eller «med dette». これ er et demonstrativt ord for noget nært i situationen, mens で markerer det middel eller den situation, der danner udgangspunktet. I denne sætning giver kombinationen resultatet «så er ...»; den identificerer ikke i sig selv en bestemt person. メール betyder «e-mail». Det er et lånt substantiv, som kan bruges direkte som et selvstændigt navneord, for eksempel i メールを読む («læse en e-mail»). Partiklen を i den faste sætning markerer her det, der skal sendes. 送る betyder «sende». Formen er ordbogsformen og betyder «at sende»; den bruges også foran et substantiv for at beskrive en handling, der knytter sig til substantivet. I 送る準備 beskriver 送る derfor den handling, som forberedelsen gælder: «forberedelse til at sende». 準備ができました betyder «er blevet klar» eller naturligt «er klar». 準備 er «forberedelse», が markerer det, der har fået den nye tilstand, og できました er den høflige datidsform af できる. Her udtrykker できる ikke blot evnen «kunne», men at noget er blevet muligt eller færdigt nok til brug. Formen できました viser, at denne tilstand nu er opnået; den er ikke en form af 準備. Et genanvendeligt mønster er verbets ordbogsform + 準備ができました: «forberedelsen til at ... er klar». For eksempel: 出発する準備ができました。 — «Forberedelserne til at tage af sted er klar.» Samlet består sætningen af これで («så/med dette»), メールを送る («sende e-mailen») og 準備ができました («forberedelsen er blevet klar»). Den faste betydning er derfor: «Så er e-mailen klar til at blive sendt.» Den høflige form passer til en neutral, høflig meddelelse.