Tjek af ingredienser og erstatninger | Lær japansk på dansk

Japanese lesson set in a contemporary Tokyo everyday setting: Before cooking at home, two adults check ingredients, avoid walnuts for an allergy, and choose seeds as a substitute..

DA → JA / Niveau: B1

10 minutter gratis hver dag

Fortsæt lydlektionerne i appen

Ordforklaringer vises automatisk i takt med lyden.

Intet login · synkroniserede oversættelser · afspilning med låst skærm

Vælg dit læringssprog, og åbn denne lektion i appen.

Kotobridge-appens lydlektion og ordforklaringer

Om denne lektion

Med Tjek af ingredienser og erstatninger kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på japansk.

Dialog

A

料理を始める前に、材料と代用品を確認しましょう。

ryoori o hajimeru mae ni, zairyoo to daiyoohin o kakunin shimashoo. Før vi begynder at lave mad, lad os tjekke ingredienserne og eventuelle erstatninger.
B

レシピにはくるみが必要ですが、ゲストの一人にはナッツアレルギーがあります。

reshipi ni wa kurumi ga hitsuyoo desu ga, gesuto no hitori ni wa nattsu arerugii ga arimasu. Opskriften kræver valnødder, og en af gæsterne har nøddeallergi.
A

それなら、くるみは完全に入れないほうがいいですね。

sore nara, kurumi wa kanzen ni irenai hoo ga ii desu ne. Så bør vi helt undlade valnødderne.
B

炒った種でも、料理に少し歯ごたえを加えられます。

itta tane demo, ryoori ni sukoshi hagotae o kuwaeraremasu. Ristede frø vil stadig give retten lidt sprødhed.
A

代わりに種を使って、料理をしている間はアレルギーの注意書きを見えるところに置きましょう。

kawari ni tane o tsukatte, ryoori o shite iru aida wa arerugii no chuuigaki o mieru tokoro ni okimashoo. Lad os bruge frø i stedet, og lad os holde allergienotatet synligt, mens vi laver mad.
B

これは焼く料理なので、分量を正確に守ったほうがいいですね。

kore wa yaku ryoori na node, bunryoo o seikaku ni mamotta hoo ga ii desu ne. Da det er en ovnbagt ret, bør vi stadig følge målene nøje.
A

牛乳は十分ありますか。それとも、私がもっと買いましょうか。

gyuunyuu wa juubun arimasu ka. Soretomo, watashi ga motto kaimashoo ka. Har vi nok mælk, eller skal jeg købe mere?
B

十分ありますが、使う前に日付を確認してください。

juubun arimasu ga, tsukau mae ni hizuke o kakunin shite kudasai. Vi har nok, men tjek datoen, før du bruger den.
A

材料は安全で、もう使える状態に見えます。

zairyo wa anzen de, moo tsukaeru jootai ni miemasu. Ingredienserne ser sikre og klare til brug ud nu.
B

この確認は、アレルギーのリスクを避け、料理の味を保つのに役立つはずです。

kono kakunin wa, arerugii no risuku o sakete, ryoori no aji o tamotsu no ni yakudatsu hazu desu. Dette tjek bør hjælpe os med at undgå allergirisici og bevare den rigtige smag i retten.

Sætningsforklaringer

  1. 料理を始める前に、材料と代用品を確認しましょう。

    Før vi begynder at lave mad, lad os tjekke ingredienserne og eventuelle erstatninger.

    料理
    madlavning
    始める
    begynde
    前に
    før
    材料
    ingredienser
    代用品
    erstatninger
    確認しましょう
    lad os tjekke
    Uddybende forklaring

    料理 betyder her “madlavning” som aktivitet. Det er et substantiv, men i 料理を始める fungerer det som det, man begynder på, markeret med を. Ordet kan også betyde en tilberedt ret eller madlavning som område; her er aktivitetsbetydningen den relevante. 始める er grundformen og betyder “begynde” noget. Det er transitivt: noget er genstanden for handlingen, som i 勉強を始める — “begynde at studere”. Det adskiller sig fra 始まる, “begynde” eller “starte” uden en sådan handlende person som grammatisk objekt: 授業が始まる — “undervisningen begynder”. 前に betyder “før”. 前 er et substantiv med betydningen “før” eller “foran”, og に gør tidsforholdet tydeligt. Efter en hel handling står verbet normalt i grundform før 前に: 寝る前に、本を読みます。 — “Før jeg går i seng, læser jeg en bog.” Derfor betyder 料理を始める前に “før vi begynder at lave mad”. 材料 betyder “ingredienser” i denne sammenhæng. Det kan også bruges bredere om materiale eller råmateriale, afhængigt af hvad man laver. Et enkelt eksempel er 材料を買います。 — “Jeg køber ingredienser.” 代用品 betyder “erstatning” eller “erstatningsingrediens”: noget, der kan bruges i stedet for det oprindelige. Det er et sammensat substantiv, hvor 代用 betyder “erstatning” eller “at bruge noget i stedet”, og 品 betyder “vare” eller “ting”. Eksemplet 砂糖の代用品を使います。 betyder “Jeg bruger en sukkererstatning.” 確認しましょう betyder “lad os tjekke” eller “lad os bekræfte”. Den bygger på 確認する, “kontrollere eller bekræfte”, og ましょう er den høflige volitionale form, som foreslår en fælles handling. For eksempel betyder 予定を確認しましょう。 “Lad os tjekke planen.” I hele sætningen forbinder と de to substantiver 材料 og 代用品: “ingredienser og erstatninger”. Først angiver 料理を始める前に tidspunktet — “før vi begynder at lave mad” — og derefter kommer forslaget 材料と代用品を確認しましょう: “lad os tjekke ingredienserne og erstatningerne”. Samlet bliver betydningen: “Før vi begynder at lave mad, lad os tjekke ingredienserne og eventuelle erstatninger.”

  2. レシピにはくるみが必要ですが、ゲストの一人にはナッツアレルギーがあります。

    Opskriften kræver valnødder, og en af gæsterne har nøddeallergi.

    レシピ
    opskrift
    くるみ
    valnødder
    必要
    nødvendig
    ですが
    men
    ゲスト
    gæst
    一人
    én person; en af flere
    ナッツアレルギー
    nøddeallergi
    あります
    har; findes
    Uddybende forklaring

    レシピ betyder her “opskriften”. Det er et låneord skrevet med katakana. Eksempel: このレシピ betyder “denne opskrift”. くるみ betyder “valnød(valnødder)”. Ordet er et selvstændigt navneord; flertal markeres ikke nødvendigvis særskilt på japansk. I denne sætning er valnødderne det, der er nødvendigt. Eksempel: くるみを食べます。 — “Jeg spiser valnødder.” 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. Det er et na-adjektiv; i den høflige form står det som 必要です, og i den observerede form er 必要ですが en forbindelsesform. が efter です kobler videre med en kontrast, omtrent “men”. Eksempel: 水が必要です。 — “Der er brug for vand.” レシピには består af レシピ og partiklen に med は som et fremhævet emne: “hvad opskriften angår” eller “i opskriften”. Her afgrænser には det område, hvor kravet gælder; det betyder ikke alene, at opskriften er en fysisk beholder. ですが er den høflige forbindelsesform, der her giver “men”. Den efterfølgende del beskriver en vigtig modstående omstændighed: opskriften kræver noget, mens en deltager ikke tåler den relevante ingrediens. ゲスト betyder “gæst”. Det er også et katakana-låneord og fungerer som navneord. Eksempel: ゲストが来ます。 — “En gæst kommer.” 一人 betyder “én person”, og i ゲストの一人 betyder det “en af gæsterne”: の forbinder gruppen med medlemmet. 一人 er den særlige japanske tælleform for én person; den identificerer her ikke nødvendigvis, hvilken bestemt gæst det er. Eksempel: 学生の一人 — “en af eleverne.” には i ゲストの一人には markerer den person, som den følgende tilstand gælder for, samtidig med at は fremhæver eller kontrasterer denne person. Hele stykket betyder derfor “for en af gæsterne” eller naturligt på dansk “en af gæsterne har …”. ナッツアレルギー betyder “nøddeallergi”. Det er et sammensat navneord: ナッツ er “nødder”, og アレルギー er “allergi”. I denne sætning er det ikke bare en generel omtale af nødder, men navnet på den allergiske tilstand. Eksempel: 私はナッツアレルギーがあります。 — “Jeg har nøddeallergi.” あります betyder her “findes” i den høflige form og bruges i mønstret Xがあります om, at en ikke-levende ting eller tilstand er til stede eller foreligger. Med en person markeret med に kan mønstret udtrykke, at personen har noget: ゲストの一人にはナッツアレルギーがあります — “En af gæsterne har nøddeallergi.” Formen er høflig nutid; den er ikke i sig selv en fortidsform. Samlet bygges sætningen sådan op: レシピには angiver opskriftens krav, くるみが必要ですが siger, at valnødder er nødvendige, og ゲストの一人にはナッツアレルギーがあります tilføjer den kontrasterende oplysning, at en af gæsterne har nøddeallergi. Hele betydningen er: “Opskriften kræver valnødder, men en af gæsterne har nøddeallergi.”

  3. それなら、くるみは完全に入れないほうがいいですね。

    Så bør vi helt undlade valnødderne.

    それなら
    så / i så fald
    くるみ
    valnødder
    完全に
    helt
    入れない
    undlade at komme i
    ほうがいい
    det er bedre at
    Uddybende forklaring

    それなら betyder her “så / i så fald” og knytter anbefalingen til den netop nævnte situation. なら bruges i denne type mønster til “hvis det er sådan / når det forholder sig sådan”. Eksempel: 雨なら、行きません。 — “Hvis det regner, tager jeg ikke af sted.” くるみ betyder “valnød(valnødder)”. Japansk markerer ikke automatisk ental og flertal i dette ord, så den danske flertalsform kommer fra den konkrete betydning her og den faste oversættelse. Ordet er det, der udelades fra handlingen. 完全に betyder “helt” eller “fuldstændigt”. Adverbet lægger vægt på omfanget: det er ikke kun en lille reduktion, men fuldstændig udeladelse. 完全な er den tilsvarende form, når ordet står foran et substantiv, som i 完全な方法 — “en fuldstændig metode”. 入れない er den negative form af verbet 入れる — “at komme i / putte i”. Her betyder den derfor “ikke komme valnødder i” eller mere naturligt “undlade at tilsætte valnødder”. Den negative form dannes her ved 入れる → 入れない; den skal ikke forveksles med 入らない, som er den negative form af 入る — “gå ind / komme ind”. ほうがいい bruges efter en handling i negativ form til at anbefale, at man ikke gør den: “det er bedre ikke at …”. Mønstret er verbets negative form + ほうがいい, for eksempel 急がないほうがいい。 — “Det er bedre ikke at skynde sig.” Her er ほう en del af anbefalingskonstruktionen, ikke et selvstændigt dansk “bedre” i en direkte ord-for-ord-struktur. Samlet betyder それなら、くるみは完全に入れないほうがいいですね。: “Så er det bedre helt at undlade valnødderne.” ですね giver ytringen en bekræftende, fælles afstemningstone; den faste danske oversættelse gengiver den samlede anbefaling som “Så bør vi helt undlade valnødderne.” Japansk udelader her subjektet, mens den danske oversættelse udfylder det som “vi”.

  4. 炒った種でも、料理に少し歯ごたえを加えられます。

    Ristede frø vil stadig give retten lidt sprødhed.

    炒った
    ristede
    種
    frø
    でも
    selv med
    料理
    ret
    少し
    lidt
    歯ごたえ
    sprødhed
    加えられます
    kan tilføje
    Uddybende forklaring

    炒った står før 種 og beskriver frøene som ristede. Det er attributiv fortidsform af 炒る (いる, at riste eller tørstege): 炒る → 炒った. Her betyder fortidsformen ikke nødvendigvis, at hele udsagnet er fortid; den markerer den allerede udførte handling i beskrivelsen "ristede frø". 種 betyder "frø" og kan bruges om frø som ingrediens. I denne sætning er det de ristede frø, der underforstået kan tilføre noget til retten; den japanske formulering behøver ikke gentage dette subjekt. でも efter 種 har her en indrømmende betydning: "selv med ristede frø" eller "selv ristede frø kan ...". Det er ikke den almindelige betydning "men" alene. Mønstret Xでも kan bruges til at sige, at resultatet gælder trods X. 料理 betyder her "ret" eller "madlavningens ret". Partiklen に markerer det, som noget tilføjes til: 料理に er "til retten". Den samme funktion ses i mønstret AにBを加える, "at føje B til A". 少し betyder "lidt" og begrænser mængden eller graden af det følgende. Et eksempel: 少し水を加えます。 — "Jeg tilsætter lidt vand." 歯ごたえ betyder den tekstur, man mærker, når man tygger — her især sprødhed eller et fast, mærkbart bid. Det er et navneord, ikke selve handlingen at tygge. Et nyttigt eksempel er この野菜は歯ごたえがあります。 — "Denne grøntsag har et godt bid." 加えられます betyder her "kan tilføre" eller "kan tilføje". Formen er den høflige nutidsform af potentialisformen 加えられる, fra grundformen 加える (at tilføje): 加える → 加えられる → 加えられます. Potentialisformen udtrykker her mulighed eller evne, ikke en sikker påstand om, at tilføjelsen allerede er sket. Den høflige endelse ます gør udsagnet neutralt-høfligt. Samlet bygges betydningen sådan op: 炒った種でも — "selv med ristede frø"; 料理に — "til retten"; 少し歯ごたえを — "lidt sprødhed"; 加えられます — "kan man tilføre". Hele udsagnet betyder derfor: "Ristede frø kan stadig give retten lidt sprødhed."

  5. 代わりに種を使って、料理をしている間はアレルギーの注意書きを見えるところに置きましょう。

    Lad os bruge frø i stedet, og lad os holde allergienotatet synligt, mens vi laver mad.

    代わりに
    i stedet
    種
    frø
    使って
    bruge
    料理
    madlavning
    している
    er i gang med
    間は
    mens; under
    アレルギー
    allergi
    注意書き
    advarselsnotat
    見える
    synlig
    ところ
    sted
    置きましょう
    lad os placere
    Uddybende forklaring

    代わりに betyder her “i stedet”. Det bruges ofte til at markere et alternativ: Aの代わりにBを使う = “bruge B i stedet for A”. I denne sætning nævnes det, der erstattes, ikke. Eksempel: 砂糖の代わりに蜂蜜を使います。 — “Jeg bruger honning i stedet for sukker.” 種 betyder “frø” og står her som det, man vil bruge. Tallet fremgår ikke af selve formen; japansk markerer normalt ikke ental og flertal på denne måde. I den foregående sætning bruges samme ord om ristede frø. 使って er te-formen af verbet 使う “bruge”. Te-formen forbinder her denne handling med den efterfølgende handling eller opfordring: Aを使って、B kan gengives som “brug A, og …” eller “ved at bruge A …”. Formen angiver ikke i sig selv fortid eller høflighed. 料理 betyder “madlavning” eller “ret”, afhængigt af sammenhængen. I 料理をする fungerer det sammen med する som verbalkonstruktionen “lave mad”. Eksempel: 週末に料理をします。 — “Jeg laver mad i weekenden.” している er する i te-form plus いる. Her beskriver det en aktivitet, der er i gang: 料理をしている = “være i gang med at lave mad”. している kan i andre sammenhænge også beskrive en vedvarende tilstand, så betydningen skal bestemmes af verbet og konteksten. 間は betyder her “mens” eller “i den periode, hvor”. 間 angiver tidsrummet, og は gør dette tidsrum til sætningens fokus: V-ている間は = “mens man er i gang med at V”. Eksempel: 勉強している間は電話を見ません。 — “Mens jeg studerer, ser jeg ikke på telefonen.” Den japanske sætning angiver ikke en særskilt personform for den, der laver mad. アレルギー er låneordet for “allergi”. 注意書き er et substantiv for en advarsels- eller oplysningstekst, her et “allerginotat”. Det betegner selve den skrevne meddelelse, ikke allergien. 見える betyder her “være synlig” eller “kunne ses”. Det er et selvstændigt intransitivt verbum, forskelligt fra 見せる, “vise” eller “gøre synlig”. Eksempel: ここから海が見えます。 — “Herfra kan man se havet.” ところ betyder grundlæggende “sted” eller “punkt”. I 見えるところ er det et sted, hvor noget er synligt: “et sted, hvor man kan se det”. Det er altså ikke bare et vilkårligt sted; den relative beskrivelse 見える præciserer stedet. 置きましょう er den høflige opfordringsform af 置く “placere” eller “sætte”. Den svarer her til “lad os placere” og omfatter både talerens forslag og den handling, der foreslås. Eksempel: ここに置きましょう。 — “Lad os placere den her.” Samlet betyder 代わりに種を使って “lad os bruge frø i stedet”. Derefter angiver 料理をしている間は tidsrummet “mens vi laver mad”. アレルギーの注意書きを見えるところに置きましょう betyder “lad os placere allergienotatet et sted, hvor det er synligt”. に markerer her stedet eller målet for placeringen. Hele ytringen bliver derfor: “Lad os bruge frø i stedet, og lad os holde allergienotatet synligt, mens vi laver mad.”

  6. これは焼く料理なので、分量を正確に守ったほうがいいですね。

    Da det er en ovnbagt ret, bør vi stadig følge målene nøje.

    これ
    dette
    焼く
    bage; tilberede ved varme
    料理
    ret
    なので
    da; fordi det er sådan
    分量
    mængde; mål
    正確に
    nøjagtigt
    守ったほうがいい
    bør følge
    ですね
    ikke sandt?
    Uddybende forklaring

    これ betyder her “dette” og bruges om den ret, der omtales. Formen angiver ikke i sig selv køn eller tal. I これは markerer は dette som samtalens tema. 焼く betyder her at bage ved varme, i overensstemmelse med oversættelsen “ovnbagt”. Det er grundformen og står foran 料理 som en beskrivende ledsætning: 焼く料理 betyder en ret, der bages. Den ikke-fortidige grundform kan beskrive rettens tilberedningsmåde; den siger ikke alene, at bagningen foregår lige nu. Til sammenligning betyder 焼いた料理 en ret, der er blevet bagt. 料理 betyder her “ret”. Det kan også betyde madlavning i andre sammenhænge, men efter 焼く og med den faste oversættelse er det en ret, der skal bages. Eksempel: この料理は辛いです。 — “Denne ret er stærk.” なので giver en årsag: efter et navneord eller en navneordsagtig beskrivelse bruges mønstret ...なので med betydningen “fordi det er ...” eller “da ...”. Her forbindes 焼く料理なので med anbefalingen bagefter: fordi dette er en ret, der bages. 分量 er den mængde eller de mål, der skal bruges, især for ingredienser. Det er mere opskriftspræget end det brede 量, som blot betyder mængde. Eksempel: 分量を量ります。 — “Jeg måler mængden.” 正確に er adverbiet “nøjagtigt” og beskriver, hvordan man følger målene. Det hænger sammen med 正確な, “nøjagtig”, hvor -に gør den beskrivende form til et adverbium. Et nyttigt modstykke er だいたい, “cirka” eller “omtrent”. 守ったほうがいい bygger på grundformen 守る, “at følge, overholde” i denne sammenhæng. 守ったほうがいい er mønstret Vたほうがいい, som giver et råd: “det er bedst at ...” eller “man bør ...”. 守った har her den form, som indgår i rådgivningsmønstret; det betyder ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er udført. Eksempel: 説明を読んだほうがいいです。 — “Du bør læse vejledningen.” ですね står til sidst. ね søger en fælles bekræftelse eller gør udsagnet mere samtalevenligt; her svarer det omtrent til “ikke?” eller “ja?”. Det gør anbefalingen mindre kategorisk uden at ændre dens grundbetydning. Samlet er strukturen これは “hvad dette angår” + 焼く料理なので “da det er en ret, der bages” + 分量を正確に守ったほうがいい “er det bedst at følge målene nøjagtigt” + ですね “ikke?”. Den samlede betydning er derfor: “Da dette er en ovnbagt ret, bør vi følge målene nøje, ikke?” Den japanske sætning angiver ikke et eksplicit subjekt; “vi” kommer fra den faste danske oversættelse og den nærliggende samtalekontekst.

  7. 牛乳は十分ありますか。それとも、私がもっと買いましょうか。

    Har vi nok mælk, eller skal jeg købe mere?

    牛乳
    mælk
    十分
    nok; tilstrækkeligt
    ありますか
    er der?; findes der?
    それとも
    eller
    私
    jeg
    もっと
    mere
    買いましょうか
    skal jeg købe?
    Uddybende forklaring

    牛乳 betyder her “mælk”. Det er et substantiv, og 牛乳は gør mælk til samtalens emne med partiklen は. Et tilsvarende mønster er AはBです = “A er B” eller “hvad angår A, er det B”. 十分 betyder “tilstrækkeligt” eller “nok”. Sammen med ある beskriver det, at der findes en tilstrækkelig mængde: 十分ある = “der er nok”. Det er ikke selve mælkens egenskab, men mængden, der vurderes som tilstrækkelig. Eksempel: 時間は十分あります。 = “Der er tid nok.” ありますか er den høflige spørgeform af ある i betydningen “findes/er til rådighed”. ある bruges typisk om ting og mængder; den høflige form er あります, og か gør udsagnet til et spørgsmål. Sammen med 十分 betyder det her derfor “er der nok?”. Eksempel: 水がありますか。 = “Er der vand?” それとも indleder det andet alternativ i et enten-eller-spørgsmål og betyder “eller”. Det forbinder her spørgsmålet om, hvorvidt der er nok, med spørgsmålet om, hvorvidt taleren skal købe mere. 私 betyder “jeg” og henviser her til taleren. Partiklen が markerer 私 som subjekt for den følgende handling: det er taleren, der eventuelt køber. 私 kan bruges neutralt om taleren; høflighedsniveauet kommer ikke fra selve pronomenet. もっと betyder “mere” eller “yderligere”. Her lægger det sig til den underforståede mængde mælk: købe mere mælk. Det er ikke i sig selv et selvstændigt objekt; den konkrete ting fremgår af sammenhængen. 買いましょうか er en høflig forslagsspørgeform af verbet 買う “at købe”. Formen 買いましょう er den høflige volitivform, omtrent “lad os købe” eller “skal jeg købe”; か gør den til et spørgsmål. Fordi subjektet allerede er 私が, bliver den relevante betydning her “skal jeg købe?”. Sammenlign 買います = “køber/køber jeg” som et almindeligt høfligt udsagn, mens 買いましょうか tilbyder eller foreslår handlingen. Eksempel: 私が手伝いましょうか。 = “Skal jeg hjælpe?” Samlet bliver strukturen: 牛乳は十分ありますか — “Er der nok mælk?” — efterfulgt af それとも — “eller” — og 私がもっと買いましょうか — “skal jeg købe mere?”. Hele ytringen betyder derfor: “Har vi nok mælk, eller skal jeg købe mere?”

  8. 十分ありますが、使う前に日付を確認してください。

    Vi har nok, men tjek datoen, før du bruger den.

    十分
    nok; tilstrækkeligt
    あります
    er der; findes
    使う
    bruge
    前に
    før; inden
    日付
    dato
    確認してください
    tjek venligst; kontrollér venligst
    Uddybende forklaring

    十分 betyder her, at mængden er tilstrækkelig: “nok”. Det kan også bruges som adverbium i betydningen “tilstrækkeligt” eller som en beskrivelse af, at noget er nok. I den foregående kontekst hjælper det med at forstå udsagnet som, at der er nok af den relevante forsyning. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilgængelighed af ikke-levende ting. Her bliver betydningen gennem konteksten “der er nok” eller “vi har nok”; japansk angiver ikke nødvendigvis et eksplicit subjekt. が efter dette markerer en kontrast, svarende til “men”. 使う er ordbogsformen og betyder “bruge”. Den kan bøjes efter tid og høflighed, for eksempel 使います “bruger/skal bruge” i høflig stil og 使った “brugte/har brugt” i fortid. I denne sætning er den relevante genstand udeladt; den danske oversættelse gengiver den som “den”. 前に betyder “før” eller “inden”. Mønstret verbets ordbogsform + 前に bruges om at gøre én handling før en anden: 食べる前に betyder “før man spiser”. Derfor står 使う i ordbogsform foran 前に, ikke i fortid. 日付 betyder “dato”. Det er et selvstændigt navneord, som kan bruges i mønstre som 日付を確認する “kontrollere datoen”. Partiklen を markerer her det direkte objekt for kontrollen. 確認してください er en høflig anmodning: “tjek venligst” eller “kontrollér venligst”. 確認する betyder “kontrollere/tjekke”, og 確認してください dannes med てください, som beder nogen om at udføre handlingen på en høflig måde. Det er ikke selve ください alene, der betyder “kontrollere”. Samlet bygges udsagnet sådan op: først angives, at mængden er tilstrækkelig, og が laver kontrasten “men”. Derefter angiver 使う前に, at kontrollen skal ske før brugen; 日付を er det, der skal kontrolleres, og 確認してください er den høflige anmodning. Den samlede betydning er derfor: Der er nok, men kontrollér datoen, før du bruger den. Udtrykket verbets ordbogsform + 前に kan genbruges med andre handlinger, for eksempel 寝る前に “før man går i seng”.

  9. 材料は安全で、もう使える状態に見えます。

    Ingredienserne ser sikre og klare til brug ud nu.

    材料
    ingredienser; materialer
    安全で
    sikker og
    もう
    allerede; nu
    使える
    kan bruges
    状態
    tilstand
    に見えます
    ser ud til
    Uddybende forklaring

    材料 betyder her “ingredienser”. Ordet kan også bruges om materialer eller råstoffer i andre sammenhænge. Japansk markerer normalt ikke ental og flertal i selve substantivet, så formen siger ikke alene, hvor mange ingredienser der er. 安全で kommer fra 安全だ, “at være sikker”. Formen -で forbinder denne beskrivelse med den næste: 安全で、… svarer her til “sikker og …”. Direkte foran et substantiv bruges i stedet 安全な, for eksempel 安全な材料 — “sikre ingredienser”. もう betyder her “nu” eller “allerede” med betydningen, at den relevante tilstand er nået på dette tidspunkt. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksemplet もう使えます。 betyder “Det kan allerede bruges nu.” 使える er en form af verbet 使う, “bruge”, og betyder her “kan bruges” eller “er brugbar”. Den udtrykker mulighed eller egnethed; den er ikke den passive form 使われる, “bliver brugt”. Eksemplet この道具は使えます。 betyder “Dette redskab kan bruges.” 状態 betyder “tilstand” eller “stand”. I 使える状態 beskriver ledsætningen 使える hvilken tilstand der menes: “en tilstand, hvor det kan bruges”. Mønsteret kan genbruges i 食べられる状態 — “en tilstand, hvor det kan spises”. に見えます er den høflige ikke-fortidsform af に見える, “se ud til” eller “fremstå som”. Mønstret X に見える viser, at noget ser ud til at være X, uden nødvendigvis at fastslå det som en sikker kendsgerning. Her knytter に den samlede beskrivelse til det, der ser sådan ud. 材料は gør 材料 til sætningens tema med partiklen は. Strukturen er 材料は + 安全で + もう使える状態 + に見えます. Samlet betyder sætningen: “Ingredienserne ser sikre ud og ser ud til allerede at være klar til brug nu.” Formuleringen udtrykker en observation eller vurdering, ikke en sikkerhedsgaranti.

  10. この確認は、アレルギーのリスクを避け、料理の味を保つのに役立つはずです。

    Dette tjek bør hjælpe os med at undgå allergirisici og bevare den rigtige smag i retten.

    この
    denne
    確認
    tjek
    アレルギー
    allergi
    リスク
    risiko
    避け
    undgå
    料理
    retten
    味
    smag
    保つ
    bevare
    のに
    for at
    役立つ
    hjælpe
    はずです
    bør
    Uddybende forklaring

    この står foran et substantiv og betyder “denne” i betydningen noget, der præsenteres som det aktuelle eller relevante. Her danner det sammen med 確認 udtrykket “dette tjek”; selve ordet この bøjes ikke efter tal eller køn. 確認 betyder et tjek eller en bekræftelse. Det er et substantiv og kan bruges i mønstre som 確認する “at tjekke/bekræfte”. I denne sætning er 確認 det, som 役立つ senere siger vil være nyttigt. アレルギー betyder allergi. Det er et låneord skrevet med katakana. I アレルギーのリスク forbinder の substantivet med det følgende substantiv: “risikoen for allergi” eller “allergirisikoen”. リスク betyder risiko. Det er et substantiv; アレルギーのリスク er altså risikoen, der forbindes med allergi. Et nyttigt mønster er Xのリスク, “risikoen ved/for X”. 避け er den forbindende form af verbet 避ける, “at undgå”. Formen 避け står her før kommaet og forbinder dette mål med det næste: “undgå ... og bevare ...”. Den er ikke infinitiv; 避ける er ordbogsformen, mens 避け er den form, der bruges til at forbinde verballed på denne måde. 料理 betyder her retten eller maden, ikke blot handlingen “at lave mad”. I 料理の味 forbindes det med 味 gennem の: rettens smag. 料理 kan i andre sammenhænge også betyde madlavning eller et køkken, så den konkrete betydning kommer fra forbindelsen og sætningen. 味 betyder smag eller flavor. 料理の味 er “rettens smag”. Et enkelt eksempel: この料理は味がいい。 — “Denne ret smager godt.” 保つ betyder “at bevare” eller “at holde fast i en tilstand”. Det er ordbogsformen og samtidig den ikke-fortidige form i denne konstruktion. Her er det smagen, der skal bevares. Sammen med det foregående 避け danner det en parallel række: Xを避け、Yを保つ — “undgå X og bevare Y”. のに følger her verballeddet 料理の味を保つ og markerer formålet med den efterfølgende handling: “for at bevare rettens smag”. Dette er ikke den kontrasterende betydning “selv om”; betydningen afgøres af konstruktionen verbets ikke-fortidige form + のに + 役立つ, som bruges om noget, der hjælper med at opnå et mål. 役立つ betyder “at være nyttig” eller “at hjælpe”. I mønsteret Vのに役立つ betyder det “at være nyttig til at V” eller “at hjælpe med at V”. Her er det この確認, der beskrives som nyttigt til begge formål, som er nævnt før. はずです består af はず, som udtrykker en forventning eller begrundet antagelse, og den høflige afslutning です. 役立つはずです betyder derfor “bør være nyttigt” eller “forventes at hjælpe”, ikke en absolut garanti. Det uudtalte subjekt for “hjælpe” er ikke nødvendigvis et eksplicit japansk pronomen; den danske oversættelses os gengiver den tiltænkte modtager, men japansk sætter ikke et tilsvarende pronomen ind her. Samlet er strukturen: この確認は — “dette tjek” som emne; アレルギーのリスクを避け — “undgå allergirisikoen”; 料理の味を保つのに — “for at bevare rettens smag”; og 役立つはずです — “bør være nyttigt”. Hele betydningen er: “Dette tjek bør hjælpe med at undgå allergirisici og bevare den rigtige smag i retten.”

Grammatikpunkter

〜前に

材料を使う前に、状態を確認しましょう。

zairyoo o tsukau mae ni, jootai o kakunin shimashoo.

Før du bruger ingredienserne, lad os kontrollere deres tilstand.

〜前に betyder “før”. Verbet står i den almindelige form foran 前に.

〜たほうがいい

分量は正確に守ったほうがいい。

bunryoo wa seikaku ni mamotta hoo ga ii.

Det er bedst at følge mængden præcist.

〜たほうがいい bruges til at give et råd: “det er bedst at …” eller “du bør …”.

Japansk Ordforråd

くるみ Substantiv
kurumi valnød
ゲスト Substantiv
gesuto gæst
ナッツアレルギー Substantiv
nattsu arerugii nøddeallergi
レシピ Substantiv
reshipi opskrift
一人 Talord
hitori én person
確認する Verbum
kakunin suru tjekke eller kontrollere 確認しましょう
材料 Substantiv
zairyoo ingredienser
始める Verbum
hajimeru begynde
前に Frase
mae ni før
代用品 Substantiv
daiyoohin erstatning eller substitut
必要 Adjektiv
hitsuyoo nødvendig
料理 Substantiv
ryoori madlavning

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

tjekke eller kontrollere

Vis Svar確認しましょう

nøddeallergi

Vis Svarナッツアレルギー

ingredienser

Vis Svar材料

valnød

Vis Svarくるみ