Tjek lejligheden før en lang rejse | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 数日間家を空けるので、アパートをもう一度確認しましょう。

   Vi er væk i flere dage, så lad os tjekke lejligheden en ekstra gang.

   数日間

   i flere dage

   家を空ける

   være væk hjemmefra

   ので

   så / fordi

   アパート

   lejlighed

   もう一度

   en ekstra gang

   確認しましょう

   lad os tjekke

   Uddybende forklaring

   数日間 angiver en varighed på flere dage: 数日 betyder “flere dage”, og 間 markerer den tidsperiode, noget varer. Det angiver ikke et bestemt antal dage. Eksempel: 数日間滞在します。 betyder “Jeg bliver i flere dage.” 家を空ける betyder her “at være væk hjemmefra”. 家 er “hjem/hus”, を markerer det, som verbet retter sig mod, og 空ける er grundformen af et transitivt verbum med betydningen “tømme” eller “lade stå ubemandet”. I denne faste vending betyder det at forlade hjemmet, så det står tomt eller ubemandet i en periode. Det er ikke den samme form som 空く, der beskriver, at noget bliver ledigt eller tomt af sig selv. ので forbinder den foregående situation med dens grund eller følge. Her betyder det omtrent “fordi vi er væk i flere dage, så …”. Det, der står før ので, er årsagen, og forslaget kommer bagefter. Eksempel: 雨なので、出かけません。 betyder “Det regner, så jeg går ikke ud.” アパート er et låneord for en lejlighed eller et lejlighedskompleks. Det er et navneord; japansk markerer ikke grammatisk bestemthed eller flertal på denne form. I denne sætning er lejligheden det, der skal kontrolleres. もう一度 betyder “en gang til” eller “endnu en gang”. もう bidrager her med betydningen “igen/ytterligere”, mens 一度 betyder “én gang” som gentagelse. Eksempel: もう一度言ってください。 betyder “Sig det én gang til, tak.” 確認しましょう er en høflig opfordring: “lad os kontrollere/tjekke”. Grundformen er 確認する “at kontrollere, bekræfte eller tjekke”; しましょう er den høflige volitivform af する i dette sammensatte verbum. Formen foreslår en fælles handling, men japansk udtrykker ikke nødvendigvis et eksplicit subjekt her. Samlet står først tidsperioden og handlingen 家を空ける, derefter årsagsforbindelsen ので: 数日間家を空けるので — “fordi vi er væk i flere dage”. Så kommer genstanden アパート, gentagelsen もう一度 og forslaget 確認しましょう: “lad os tjekke lejligheden en ekstra gang.”

2. 小さな電化製品のプラグを抜いて、コンロの電源を切りました。

   Jeg har taget de små apparater ud af stikkontakterne og slukket for komfuret.

   小さな

   små

   電化製品

   elektriske apparater

   プラグ

   stik

   抜いて

   tager ud

   コンロ

   komfur

   電源

   strømforsyning

   切りました

   slukkede

   Uddybende forklaring

   小さな står direkte foran 電化製品 og betyder «små». Det er en form, der bruges attributivt foran et navneord. 小さい kan også stå foran et navneord og kan desuden bruges som prædikativ form. Eksempel: 小さい箱 — «en lille kasse». 電化製品 betyder her «elektriske apparater». Det er et sammensat navneord, som ofte bruges om elektriske apparater, især i husholdningssammenhæng. Eksempel: 電化製品を使います。 — «Jeg bruger elektriske apparater.» プラグ er låneordet for «stik». Sammen med det følgende verbum danner det den nyttige vending プラグを抜く — «at tage stikket ud». Eksempel: プラグを抜きます。 — «Jeg tager stikket ud.» 抜いて er te-formen af 抜く. Her betyder 抜く «tage ud» eller «trække ud», fordi genstanden er et stik. Te-formen forbinder denne handling med den næste; i denne sammenhæng forstås det naturligt som, at stikkene først tages ud, og strømmen derefter slukkes. Eksempel: コードを抜いて、片づけます。 — «Jeg tager ledningen ud og rydder op.» コンロ betyder her «komfur» eller «kogeplade». Eksempel: コンロを使います。 — «Jeg bruger komfuret.» 電源 betyder «strømforsyning» eller «strømtilførsel». Den almindelige vending 電源を切る betyder «at slukke for strømmen» eller, afhængigt af sammenhængen, «at slukke for et apparat»; 電源を入れる betyder derimod «at tænde for strømmen». Eksempel: 電源を切ります。 — «Jeg slukker for strømmen.» 切りました er den høflige datidsform af 切る: 切る → 切ります → 切りました. I vendingen 電源を切る betyder 切る ikke fysisk «skære», men «slukke»; her er formen høflig og fortidig. Eksempel: テレビの電源を切りました。 — «Jeg slukkede for fjernsynet.» Mønstret 小さな電化製品のプラグを抜いて betyder her «tage stikkene ud» fra de små elektriske apparater. Partiklen の forbinder apparaterne med deres stik, og を markerer stikket som genstand for 抜く. Derefter betyder コンロの電源を切りました «jeg slukkede for komfurets strøm». Hele ytringen betyder derfor: «Jeg har taget de små apparater ud af stikkontakterne og slukket for komfuret.» Det japanske udsagn udelader subjektet; den faste danske oversættelse angiver taleren som den, der udførte begge handlinger.

3. ベランダのドアと寝室の窓はしっかり閉まっていますか。

   Er altandøren og vinduerne i soveværelset sikret?

   ベランダ

   altan

   ドア

   dør

   と

   og

   寝室

   soveværelse

   窓

   vindue

   しっかり

   ordentligt; sikkert

   閉まっていますか

   er lukket?

   Uddybende forklaring

   ベランダ betyder her “altan”. Det er et navneord, som med の kan angive sted eller tilknytning: ベランダのドア betyder “altandøren”, altså døren forbundet med altanen. ドア betyder “dør”. Sammen med ベランダの danner det ベランダのドア. I japansk står bestemmelsen foran det navneord, den beskriver. と forbinder ベランダのドア og 寝室の窓. Her betyder det “og”, så spørgsmålet gælder begge dele. 寝室 betyder “soveværelse”. I 寝室の窓 står det foran 窓 som bestemmelse, så forbindelsen betyder “vinduet eller vinduerne i soveværelset”. Japansk markerer ikke nødvendigvis ental og flertal på denne måde; den faste danske oversættelse angiver her, at der menes vinduerne. 窓 betyder “vindue”. 寝室の窓 er den anden navneordsforbindelse, der forbindes med den første ved hjælp af と. I den faste oversættelse forstås den her som “vinduerne i soveværelset”. しっかり betyder her “ordentligt” eller “sikkert”. Det beskriver, at noget er lukket solidt eller forsvarligt, og gør betydningen stærkere end blot “lukket”. Det kan også bruges om andre handlinger eller tilstande, når noget gøres grundigt eller holdes fast. 閉まっていますか spørger, om noget er lukket. Grundverbet 閉まる betyder “lukke” eller “blive lukket” og er intransitivt: fokus er på, at døren eller vinduet er i lukket tilstand, ikke på hvem der lukkede det. Formen 閉まっている består af 閉まって og いる og udtrykker her en vedvarende tilstand. I 閉まっていますか er います den høflige form af いる, mens か markerer spørgsmålet. Det er derfor ikke det samme som et transitivt verbum, der direkte betyder “lukke noget”. Eksempel: 窓が閉まっています。 — “Vinduet er lukket.” Samlet er strukturen A と B は しっかり 閉まっていますか: “Er A og B lukket ordentligt/sikkert?” Her er A ベランダのドア (“altandøren”), og B 寝室の窓 (“vinduerne i soveværelset”). Hele ytringen betyder: “Er altandøren og vinduerne i soveværelset sikret?”

4. ベランダのドアには鍵がかかっていて、今から寝室の窓を確認します。

   Altandøren er låst, og jeg tjekker vinduerne i soveværelset nu.

   ベランダ

   altan

   ドア

   dør

   鍵がかかっていて

   er låst

   今から

   fra nu af; nu

   寝室

   soveværelse

   窓

   vindue(r)

   確認します

   tjekker; kontrollerer

   Uddybende forklaring

   ベランダ betyder her “altan”. Sammen med の i ベランダのドア danner det mønstret AのB, “B, der hører til eller er knyttet til A”: ベランダのドア er altså “altandøren”. の er forbindelsespartiklen; den er ikke en del af selve substantivet ベランダ. ドア er “dør”. I ベランダのドアには står には efter hele nominalgruppen. に angiver det sted eller den genstand, som udsagnet knytter sig til, og は gør dette til emnet med en mulig kontrastiv nuance. Her handler udsagnet derfor om altandøren. 鍵がかかっていて udtrykker, at der er låst. Den nyttige grundform er かかる, som i denne brug er intransitiv: 鍵がかかる beskriver, at låsen går i eller er låst. Den transitive form 鍵をかける bruges, når man siger, at nogen låser noget. Formen かかっている beskriver den fortsatte låste tilstand, og かかっていて forbinder denne tilstand med den næste del af sætningen. が markerer her 鍵 som det element, der har denne tilstand. Eksempel: ドアに鍵がかかっています。 — “Døren er låst.” Her beskriver かかっています den aktuelle tilstand, ikke selve handlingen at dreje en nøgle. 今から betyder “fra nu af” eller “nu”. から markerer begyndelsespunktet for tiden. Det adskiller sig fra 今, som blot betyder “nu”, uden nødvendigvis at fremhæve, at noget begynder på dette tidspunkt. 寝室 betyder “soveværelse”. Det er et sammensat substantiv: 寝 hænger sammen med at sove, og 室 betyder rum, men i denne sætning skal hele ordet behandles som substantivet “soveværelse”. I 寝室の窓 forbinder の soveværelset med det efterfølgende 窓. 窓 betyder “vindue”. Formen ændres ikke her for at vise tal; den faste oversættelse gør det klart, at der menes vinduerne i den relevante situation. を efter 窓 markerer det direkte objekt for den efterfølgende handling: det, der skal kontrolleres. 確認します betyder “tjekker” eller “kontrollerer”. Grundformen er 確認する, et verbum med betydningen at kontrollere eller bekræfte noget. します er den høflige ikke-fortidsform af する; den kan bruges om en handling, der foregår nu eller skal udføres, og 今から gør her begyndelsen tydelig. Mønstret Nを確認する kan genbruges om at kontrollere N. Eksempel: 予定を確認します。 — “Jeg tjekker planen.” Her er 予定 objektet, og 確認します er den høflige form af “tjekker”. Samlet forbinder ベランダのドアには emnet med 鍵がかかっていて, så den første del siger, at altandøren er låst. Derefter angiver 今から, at handlingen begynder nu, og 寝室の窓を確認します siger, at taleren tjekker vinduerne i soveværelset. Den samlede betydning er: “Altandøren er låst, og jeg tjekker vinduerne i soveværelset nu.”

5. 留守の間はサーモスタットの設定を下げたほうがいいですか。

   Skal vi skrue ned for termostaten, mens vi er væk?

   留守

   ikke hjemme; fravær

   の間は

   mens; i den periode hvor

   サーモスタット

   termostat

   設定

   indstilling

   下げた

   sænkede; skruede ned

   ほうがいいですか

   bør man ...?

   Uddybende forklaring

   留守 betyder her, at man ikke er hjemme, altså at boligen står uden beboerne til stede. Det er et navneord, som ofte bruges i mønsteret 留守にする for “at være væk hjemmefra” eller 留守番 for “at passe huset”. Her angiver det den periode, hvor talerne er væk. の間は består af の間 (“i det tidsrum, hvor; mens”) og は, som fremhæver dette tidsrum som betingelsen eller emnet. Mønstret Aの間 kan bruges om “mens A varer”: 旅行の間 betyder “under rejsen”. I 留守の間は bliver betydningen derfor “mens vi er væk” eller mere bogstaveligt “i den tid, hvor der er fravær”. サーモスタット er lånt fra engelsk og betyder “termostat”. Det er et navneord; i denne sætning er det den genstand, hvis indstilling omtales. Eksempel: サーモスタットを確認します。 — “Jeg tjekker termostaten.” 設定 betyder “indstilling” eller “opsætning”. I kombinationen サーモスタットの設定 betyder det “termostatens indstilling”, altså den valgte temperatur eller indstilling på termostaten. の forbinder her et navneord med det, der hører til eller vedrører det: 温度の設定 kan for eksempel betyde “temperaturindstillingen”. 下げた kommer fra grundformen 下げる, “at sænke” eller “at skrue ned for”. 下げた er den almindelige fortidsform af dette transitive udsagnsord; den har subjektet som den, der sænker noget, og noget andet som det, der sænkes. I mønstret 下げたほうがいい fungerer formen dog som den verbale del af en anbefaling og betyder ikke nødvendigvis, at sænkningen allerede er sket. Eksempel: 温度を下げたほうがいいです。 — “Det er bedst at sænke temperaturen.” Det modsatte udsagnsord er 上げる, “at hæve” eller “at skrue op for”. ほうがいいですか bruges efter en handling til at spørge, om den er det bedste eller tilrådelige valg. Sammen med 下げた danner det 下げたほうがいいですか, “bør man skrue ned?” eller “er det bedst at sænke det?”. ですか gør spørgsmålet høfligt. Mønstret V-たほうがいい bruges normalt til råd eller anbefaling, mens V-ないほうがいい betyder “det er bedre ikke at ...”. Samlet deles sætningen op som 留守の間は (“mens vi er væk”), サーモスタットの設定 (“termostatens indstilling”) og 下げたほうがいいですか (“bør man sænke/skru ned?”). Den samlede betydning er: “Skal vi skrue ned for termostaten, mens vi er væk?” Spørgsmålet søger råd om, hvorvidt indstillingen bør sænkes i fraværsperioden. Formen er høflig og egner sig til en praktisk forespørgsel.

6. 設定を下げてください。ただし、アパートが寒くなりすぎるほど下げないでください。

   Skru den ned, men ikke så meget, at lejligheden bliver for kold.

   設定

   indstilling

   下げてください

   sæt den ned, tak

   ただし

   men; dog

   アパート

   lejlighed

   寒くなりすぎる

   blive for kold

   ほど

   i en grad hvor

   下げないでください

   lad være med at sætte den ned

   Uddybende forklaring

   設定 betyder her en indstilling eller et indstillingsniveau. Det er et navneord; i den første del er det det, der sænkes, markeret med を: 設定を = “indstillingen”. I den givne sammenhæng er det den relevante termostatindstilling. 下げてください bygger på verbet 下げる “sænke” og er en høflig anmodning: verbets て-form 下げて + ください “vær venlig”. Mønstret V-てください kan genbruges med andre handlinger, for eksempel 待ってください = “vent venligst”. Her er den ønskede handling at sænke indstillingen. ただし indleder en begrænsning eller et forbehold til anmodningen: “dog” eller “men”. Det markerer, at den næste del siger, hvor grænsen går for den førstnævnte handling. アパート er et navneord for en lejlighed eller en lejlighedsbolig. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er lejligheden det, der bliver for kold; det er ikke den, der sænkes. 寒くなりすぎる betyder “blive for kold”. 寒い er grundformen for “kold”; før なる ændres den til 寒く, fordi den beskriver den tilstand, man bliver. なる betyder “blive” eller “komme til at være”, og すぎる føjes til den relevante verbale form for at betyde “gøre eller blive for meget”. Et andet eksempel er 食べすぎる = “spise for meget”. ほど angiver her en grad eller grænse: “i en sådan grad at”. Sammen med den efterfølgende negative handling danner det mønstret V-るほど ... ない: “ikke ... så meget, at ...”. Det er altså ikke bare en almindelig sammenligning; det angiver den uønskede ydergrænse. 下げないでください er en høflig negativ anmodning. 下げる får den negative form 下げない, som bliver til 下げないでください: “lad være med at sænke”. Den samme handling står derfor først som en positiv anmodning og senere som en begrænset eller forbudt handling. Samlet beder taleren om, at indstillingen sænkes, men præciserer, at den ikke må sænkes så meget, at lejligheden bliver for kold. Formen er høflig og egner sig til en konkret anmodning.

7. 近所の人に、荷物が届いたら受け取ってもらうよう頼みました。

   Jeg bad også vores nabo om at hente eventuelle pakker.

   近所の人

   naboen

   荷物

   pakke(r)

   届いたら

   når den/de ankommer

   受け取ってもらう

   få nogen til at modtage den/dem

   頼みました

   bad om

   Uddybende forklaring

   近所の人 betyder her “naboen”. 人 betyder “person/menneske”, mens 近所 betyder “nabolag eller nærområde”; sammen betegner de en person fra nærområdet. Japanske navneord markerer normalt ikke ental og flertal, så formen kan dække én eller flere personer; den faste oversættelse identificerer her naboen som den relevante person. Med partiklen に bliver personen den, som anmodningen er rettet til. 荷物 betyder her “pakke(r)” eller anden bagage/forsendelse. Ordet angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I sætningen står det med が, som markerer det, der ankommer: “pakken(e) ankommer”. 届いたら bygger på verbet 届く (“ankomme” eller “nå frem”). 届いた er fortidsformen, og -たら gør den samlede form til en betingelse eller tidsangivelse: “når/hvis den er ankommet”. Her passer “når eventuelle pakker ankommer” til den faste oversættelse. Eksempel: 荷物が届いたら、連絡してください。 — “Kontakt mig, når pakken er ankommet.” 受け取ってもらう består af 受け取る (“modtage/hente”) og mønstret -てもらう. Mønstret beskriver, at taleren får eller beder en anden person om at udføre handlingen til talerens fordel eller på talerens vegne. 受け取って er forbindelsesformen af 受け取る; もらう står her i ikke-fortid, fordi den ønskede handling er indlejret i anmodningen. Eksempel: 友達に荷物を受け取ってもらう。 — “Jeg får en ven til at modtage pakken.” 頼みました kommer af 頼む (“bede om” eller “anmode om”). ました er den høflige fortidsform, så formen betyder “bad om” i høflig stil. Konstruktionen Xに V-てもらうよう頼む bruges her til “bede X om at udføre V for taleren”; den betyder ikke specifikt, at X skal få en tredje person til at udføre handlingen. Her er X naboen, og V er at modtage pakken(e). Den udeladte taler er den person, der fremsætter anmodningen; den faste oversættelse gør ikke dette til en ny, navngiven deltager. Samlet bygges sætningen sådan: 近所の人に angiver naboen som modtager af anmodningen, 荷物が届いたら angiver tidspunktet eller betingelsen “når eventuelle pakker ankommer”, og 受け取ってもらうよう頼みました siger, at taleren bad naboen om at modtage dem. Hele betydningen er derfor: “Jeg bad også vores nabo om at hente eventuelle pakker.”

8. それで、留守の間も人が住んでいるように見えます。

   Det får lejligheden til at se beboet ud, mens vi er væk.

   それで

   derfor; så

   留守の間

   mens vi er væk

   人

   mennesker; folk

   住んでいる

   bor; er bosat

   ように見えます

   ser ud til at

   Uddybende forklaring

   それで står først og binder denne sætning sammen med det foregående resultat: "så" eller "derfor". Her peger det på, at den tidligere aftale fører til det resultat, der beskrives nu. Det er ikke i sig selv et udsagn om, hvem der udfører handlingen. 留守の間 betyder her "mens vi er væk". 留守 betegner, at man ikke er hjemme eller er fraværende, og 間 betegner det tidsrum, hvor noget gælder. Mønstret Xの間 betyder derfor "mens X står på" eller "i den periode, hvor X gælder". Den japanske formulering angiver ikke i sig selv et bestemt pronomen for, hvem der er væk; den faste danske oversættelse gengiver situationen som "vi er væk". 人 betyder her "mennesker" eller mere naturligt "folk" i betydningen personer, der bor der. Formen angiver ikke alene, om der er én eller flere personer. Partiklen が efter 人 markerer dette led som subjekt for 住んでいる; den er ikke en del af det valgte citat. 住んでいる kommer fra verbet 住む, "at bo". Formen 住んでいる beskriver en igangværende eller bestående situation: nogen bor der. Mønstret ている kan i japansk både beskrive en igangværende handling og en vedvarende tilstand; med 住む er den naturlige læsning her den vedvarende bopæl. Et eksempel: 東京に住んでいる。 — "Jeg bor i Tokyo." ように見えます betyder "ser ud til at" eller "synes at være". Her står en beskrivende sætning foran ように見える: 住んでいるように見える betyder "se ud, som om nogen bor der". 見えます er den høflige form af 見える, ikke en form af 見る; den høflige endelse gør udsagnet høfligt, mens ように forbinder det, der ser sådan ud, med indholdet i den foregående sætning. Partiklen も efter 留守の間 betyder "også" eller "selv" og føjer dette tidsrum til de andre omstændigheder, hvor virkningen gælder. Den er ikke med i citatet 留守の間, men den bidrager til den samlede betydning. Samlet bliver strukturen それで、[tidsrum]も [subjekt]が [tilstand] ように見えます: "Så ser det også ud, som om [subjektet] [tilstanden], mens ...". Med den faste oversættelses tilsigtede betydning bliver hele udsagnet: "Det får lejligheden til at se beboet ud, mens vi er væk."

9. これで、安心して出発できます。

   Nu føler jeg mig mere rolig ved at tage af sted.

   これで

   med dette; nu hvor dette er på plads

   安心して

   roligt; uden bekymring

   出発できます

   kan tage af sted

   Uddybende forklaring

   これで betyder her “med dette” eller “nu hvor dette er på plads”. これ er et demonstrativ, der peger på noget, som taleren opfatter som nært eller aktuelt; den konkrete genstand eller situation er ikke entydigt identificeret i det givne materiale. で angiver her det middel eller den situation, der gør den følgende tilstand mulig. Mønstret kan genbruges som これで、… = “med dette kan …” eller “nu er … muligt”. 安心して kommer af verbet 安心する, “at føle sig tryg/lettet”. Formen 安心して er te-formen og beskriver her den trygge tilstand eller måde, hvorpå man tager af sted. Den kan også forbinde denne tilstand med en efterfølgende handling: 安心して眠る = “sove trygt”. 出発できます betyder “kan tage af sted”. Grundformen er 出発する “at tage af sted”, mens 出発できる er den mulige form, “kunne tage af sted”; できます er den høflige nutidsform af できる. Det er altså 出発/出発する, ikke 安心して, der udtrykker selve afrejsen, og できる udtrykker muligheden. Et tilsvarende eksempel er 明日出発できます。 = “Jeg kan tage af sted i morgen.” Samlet bygges sætningen sådan op: これで angiver den aktuelle forudsætning, 安心して beskriver den lettede måde eller tilstand, og 出発できます siger, at afrejse nu er mulig. Derfor betyder hele ytringen: “Nu føler jeg mig mere rolig ved at tage af sted.”

10. このチェックリストを確認するのに少し時間がかかりましたが、やる価値はありました。

    Denne tjekliste tog lidt tid, men det var det værd.

    この

    denne

    チェックリスト

    tjekliste

    確認する

    gennemgå

    のに

    for at

    少し

    lidt

    時間

    tid

    かかりました

    tog (om tid)

    やる価値

    værdien af at gøre det

    ありました

    var

    Uddybende forklaring

    この betyder «denne» og står foran et substantiv. Det peger typisk på noget, der er tæt på taleren eller aktuelt fremhævet. Mønstret この + substantiv kan genbruges i この本 — «denne bog». この bøjes ikke efter køn eller tal. チェックリスト er et låneord for «tjekliste» og fungerer som et substantiv. Sammen med この betyder gruppen «denne tjekliste». 確認する betyder her «at kontrollere» eller «gennemgå». Grundformen er 確認する. I høflig stil bliver den for eksempel 確認します i nutid og 確認しました i datid. Her står grundformen, fordi den indgår i 確認するのに. Eksempel: 書類を確認します。 — «Jeg kontrollerer dokumenterne.» のに efter en verbal grundform kan her markere formålet eller den handling, som noget kræver: V-るのに betyder «for at gøre V» eller «til at gøre V». I denne sætning betyder 確認するのに «for at gennemgå den». Den samme form kan i andre sammenhænge have en modsætningsbetydning, men her er formålsbetydningen den relevante. 少し betyder «lidt» eller «en smule» og begrænser her mængden af tid. Eksempel: 少し待ってください。 — «Vent venligst lidt.» 時間 betyder «tid». I kombinationen 時間がかかる er betydningen, at en handling kræver tid. Eksempel: 準備に時間がかかる。 — «Det tager tid at forberede sig.» かかりました er den høflige datidsform af かかる. Her betyder かかる «at tage» om tidsforbrug, så 少し時間がかかりました betyder «det tog lidt tid». Det er かかる, ikke 時間, der bærer verbets tid og høflighed. やる価値 består af やる, «at gøre», og 価値, «værdi». Gruppen betyder bogstaveligt «værdien af at gøre det». Det genanvendelige mønster er V-る価値がある, «det er værd at gøre V». Eksempel: 読む価値があります。 — «Den er værd at læse.» Den fulde betydning «det var det værd at gøre» opstår først sammen med ありました. ありました er den høflige datidsform af ある. Grundformen er ある, nutidsformen er あります, og datidsformen er ありました. Med 価値が udtrykker den, at der var værdi: 価値がありました betyder naturligt «det var det værd». Hele sætningen bygges sådan: このチェックリスト («denne tjekliste») + を som markerer det, der gennemgås + 確認するのに («for at gennemgå») + 少し時間がかかりました («det tog lidt tid»). Derefter står が som forbindende kontrastmarkør, og やる価値はありました betyder «det var det værd at gøre». Samlet bliver betydningen: «Det tog lidt tid at gennemgå denne tjekliste, men det var det værd.»