At vælge det bedste sted at studere | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 私は勉強するのに最適な場所を選ぶ必要があります。

   Jeg skal vælge det bedste sted at studere.

   私は

   jeg

   勉強する

   studere

   のに

   for at

   最適な

   bedst egnet

   場所

   sted

   選ぶ

   vælge

   必要があります

   skal / har brug for

   Uddybende forklaring

   私は gør taleren til sætningens emne: “når det gælder mig/jeg”. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og は markerer emnet. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” 勉強する betyder her “studere”. 勉強 er navneordet “studier”, mens する gør det til et verbum; den viste form er ordbogsformen og kan bruges om en handling uden at markere fortid. Eksempel: 毎日勉強する。 — “Jeg studerer hver dag.” のに forbinder her handlingen 勉強する med dens formål eller anvendelse: “til at studere”. I denne konstruktion nominaliserer の den foregående handling, og に markerer formål eller den situation, noget er egnet til. Det er ikke den kontrastive konstruktion のに med betydningen “selvom”. Eksempel: 読むのに便利なアプリ — “en app, der er praktisk til at læse med”. 最適な betyder “bedst egnet” eller “optimal” i denne sammenhæng. 最適 er et såkaldt na-adjektiv/adjektivisk navneord; な står foran navneordet 場所. Den viste form siger, at stedet passer bedst til det relevante formål, ikke nødvendigvis at der foretages en grammatisk sammenligning med et bestemt antal andre steder. Eksempel: 仕事に最適な時間 — “det tidspunkt, der er bedst egnet til arbejde”. 場所 betyder “sted” eller “stedet”. Det er navneordet, som beskrives af 最適な. Eksempel: 静かな場所 — “et roligt sted”. 選ぶ betyder “vælge”. Det er verbets ordbogsform; her står det efter objektmarkøren を, så 場所を選ぶ betyder “vælge et sted”. Eksempel: 本を選ぶ。 — “Jeg vælger en bog.” 必要があります udtrykker nødvendighed: “skal” eller “har brug for at”. 必要 er navneordet “nødvendighed/behov”, og あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “findes/er”. Sammen med en handling før konstruktionen dannes mønsteret [handling]必要があります i betydningen “det er nødvendigt at [handling]”. Eksempel: 予約する必要があります。 — “Det er nødvendigt at bestille.” Sætningen bygges sådan op: 私は angiver taleren som emne; 勉強するのに angiver formålet “til at studere”; 最適な場所 betyder “det bedst egnede sted”; 場所を選ぶ betyder “vælge stedet”; og 必要があります gør hele handlingen nødvendig. Den samlede betydning er derfor: “Jeg skal vælge det sted, der er bedst egnet til at studere.”

2. 騒音、明るさ、快適さ、そして気が散ることについて考えてみてください。

   Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.

   騒音

   støj

   明るさ

   lys / lysstyrke

   快適さ

   komfort

   そして

   og

   気が散ること

   forstyrrelser

   について

   om / angående

   考えてみてください

   tænk over det

   Uddybende forklaring

   騒音 betyder her “støj”. Det er et substantiv, som kan bruges direkte som emne eller objekt: 騒音を減らす betyder “at mindske støjen”. 明るさ betyder “lysstyrke” eller “hvor lyst der er”. Formen er dannet af adjektivet 明るい (“lys”) med -さ, som gør en egenskab til et substantiv: 明るい → 明るさ. Det er altså 明るさ, ikke det nærliggende 騒音, der udtrykker denne egenskab. 快適さ betyder “komfort” eller “hvor behageligt noget er”. Det bygger på 快適 (“behagelig/komfortabel”) med -さ, som navngiver egenskaben. På samme måde kan 便利 (“praktisk”) blive til 便利さ (“praktiskhed”). そして forbinder led og betyder “og”. Det markerer her, at endnu et punkt føjes til listen. Det kan også bruges mellem hele udsagn i betydningen “og så”, men i denne sætning forbinder det opremsede emner. 気が散ること betyder “det at blive distraheret” eller mere kompakt “forstyrrelser”. 気が散る er den faste formulering for, at ens opmærksomhed bliver spredt eller distraheret. こと gør hele udsagnet til et substantivlignende led: 気が散る (“opmærksomheden bliver distraheret”) → 気が散ること (“det at opmærksomheden bliver distraheret”). について er mønsteret Xについて, “om X” eller “angående X”. Her samler det de opremsede emner som det, der skal tænkes over. Det er ikke selve opremsningen, der betyder “om”; den funktion kommer fra について. 考えてみてください er en høflig anmodning. 考える betyder “at tænke/overveje”; 考えて er forbindelsesformen, みる efter en て-form betyder “prøve at gøre noget”, og ください gør anmodningen høflig. Mønstret V-てみてください kan derfor genbruges som “prøv at V” eller “prøv at gøre V”. Her er 考えてみてください bedst forstået som “tænk over det” eller “overvej det”, ikke som en påstand om, at handlingen allerede er udført. Samlet er strukturen A、B、C、そしてDについて考えてみてください: “Tænk over A, B, C og D.” Derfor bliver hele udsagnet: “Tænk på støj, lys, komfort og forstyrrelser.”

3. カフェは明るいですが、人が私のテーブルの前を何度も通ります。

   Caféen er lys, men folk bliver ved med at gå forbi mit bord.

   カフェ

   café

   明るい

   lys

   ですが

   men

   人

   folk

   私のテーブル

   mit bord

   前

   foran

   何度も

   igen og igen

   通ります

   går forbi

   Uddybende forklaring

   カフェ betyder her “café”. Det er et låneord skrevet med katakana og fungerer som emnet, markeret af は lige bagefter. 明るい betyder her “lys” eller “veloplyst”. Det er et i-adjektiv i grundform. I ikke-fortid kan det stå sådan alene eller med den høflige markør です: 部屋は明るいです。 — “Værelset er lyst.” ですが forbinder første del med en kontrast og betyder her “men”. I denne sætning kan det analyseres som 明るいです + が: です gør udsagnet høfligt, og が markerer kontrasten. Det står altså skrevet samlet i 明るいですが. Et genbrugeligt mønster er Aですが、Bです — “A, men B”. 人 betyder her “folk” eller “mennesker”. Japanske navneord har normalt ikke en obligatorisk flertalsendelse; at den faste oversættelse siger “folk”, angiver her flere personer, men flertallet markeres ikke af selve 人. I 人が通ります markerer が den handlende deltager. 私のテーブル betyder “mit bord”. の forbinder 私 med テーブル og udtrykker tilhørsforhold. Det samme mønster ses i ホテルの部屋 — “hotellets værelse”. 前 betyder “foran” eller “forside”. I 私のテーブルの前 betyder det “foran mit bord”; den anden の forbinder referencepunktet med stedet foran det. 何度も betyder “mange gange” eller “igen og igen”. 何度 handler om, hvor mange gange noget sker, og も fremhæver den gentagne mængde. Eksempel: 何度も読みます。 — “Jeg læser det igen og igen.” Det angiver ikke et bestemt antal. 通ります betyder her “går forbi” eller “passerer”. Grundformen er 通る, og 通ります er den høflige ikke-fortidsform. I 前を通ります markerer を den rute eller det sted, der passeres. Formen kan derfor beskrive en gentagen eller forventet handling, ikke kun én passage. Samlet siger カフェは明るいですが, at caféen er lys, men 人が私のテーブルの前を何度も通ります siger, at folk gentagne gange går forbi mit bord. Hele betydningen er: “Caféen er lys, men folk bliver ved med at gå forbi mit bord.” Som mærket øvelse kan mønstret bruges sådan: この部屋は静かですが、人が何度も入ります。 — “Dette rum er stille, men folk kommer ind igen og igen.”

4. その動きで、集中するのが難しくなるかもしれません。

   Den bevægelse kan gøre det svært at koncentrere sig.

   その

   den

   動き

   bevægelse

   で

   med; ved

   集中する

   koncentrere sig

   のが

   det at …

   難しくなる

   blive svært

   かもしれません

   måske; kan være

   Uddybende forklaring

   その står foran 動き og betyder her “denne/det pågældende”, så その動き bliver “den bevægelse”. Som demonstrativt ord står その normalt foran et substantiv. Til sammenligning bruges この om noget, der præsenteres som tættere på taleren, og あの om noget længere væk fra begge samtalepartnere. Her er det den bevægelse, som den faste oversættelse identificerer. 動き er substantivet “bevægelse” eller “bevægelse/motion” i denne sammenhæng. Det hænger sammen med verbet 動く “bevæge sig”, men 動き er ikke selve verbformen; det er et substantiv, der kan betegne en bevægelse eller et bevægelsesmønster. Eksempel: 動きが速い。 — “Bevægelsen er hurtig.” で forbinder その動き med virkningen og viser her den omstændighed eller årsag, der kan gøre noget vanskeligt: “på grund af den bevægelse” eller mere direkte “den bevægelse kan gøre …”. Den samme partikel kan også markere et middel, for eksempel 電車で行く — “tage derhen med tog”; betydningen afhænger af forbindelsen i sætningen. 集中する betyder “koncentrere sig”. する er en del af det observerede verbum, ikke et separat hjælpeverbum i denne brug. Formen 集中する er den almindelige ikke-fortidsform, som blandt andet bruges i en ledsætning før nominalisering. Eksempel: 仕事に集中する。 — “Jeg koncentrerer mig om arbejdet.” のが gør handlingen 集中する til noget, der kan fungere som led i resten af sætningen: 集中するの er “det at koncentrere sig”, og が markerer dette som det led, der bliver vanskeligt. Mønstret verbets form + のが + ... kan derfor bruges til at sige, at det er en handling, der er let, svær, vigtig eller lignende. の har her nominaliserende funktion; det er ikke den possessive betydning “af”. 難しくなる betyder “blive svært”. Det er 難しい “svær” og なる “blive”, der er kombineret: 難しい bliver til 難しく foran なる, fordi et i-adjektiv får sin adverbiale form dér. Det er altså 難しい, ikke 集中する, der beskriver vanskeligheden. Sammenlign 難しい “være svært” med 難しくなる “blive svært”. Eksempel: 説明が難しくなる。 — “Forklaringen bliver sværere.” かもしれません tilføjer usikker mulighed: “måske” eller “kan muligvis”. Den høflige form ません gør udtrykket høfligt, men gør ikke udsagnet sikkert. Konstruktionen bruges efter den relevante form af et verbum, adjektiv eller substantiv for at sige, at noget muligvis er tilfældet. Her gælder muligheden hele virkningen その動きで、集中するのが難しくなる, ikke kun ordet 難しい isoleret. Samlet er strukturen: その動きで — “på grund af den bevægelse” 集中するのが — “det at koncentrere sig” som det berørte led 難しくなる — “blive svært” かもしれません — “kan muligvis”. Hele utterancen betyder derfor: “Den bevægelse kan gøre det svært at koncentrere sig.” Den høflige afslutning gør formuleringen passende i en neutral, høflig samtale.

5. 図書館のほうが静かですが、私はそこで話す練習ができません。

   Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.

   図書館のほうが

   biblioteket som den sammenlignede mulighed

   静か

   stille

   ですが

   men

   私は

   jeg som emne

   そこで

   der

   話す

   tale

   練習

   øvelse

   できません

   kan ikke

   Uddybende forklaring

   図書館のほうが betyder her, at biblioteket er den mere stille mulighed i en sammenligning. Mønstret AのほうがB bruges, når A fremstilles som mere B end en underforstået eller allerede kendt mulighed. ほう betyder grundlæggende “side” eller “mulighed”, og が markerer den sammenlignede side. Eksempel: 電車のほうが速いです。 — “Toget er hurtigere.” 静か betyder “stille” her. Det er et såkaldt na-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 静かな, mens den høflige udsagnsform er 静かです. Her beskriver det bibliotekets lydniveau. ですが forbinder denne del med den næste med betydningen “men”. Det nyttige mønster er Aですが、B — “A er ..., men B ...”. 私は betyder “jeg” som sætningens emne. 私 er pronomenet “jeg”, og は markerer emnet eller det, man taler om. そこで betyder “der”. そこ er et stedord for “der”, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Den præcise referent for “der” skal forstås ud fra den omgivende sammenhæng; formen selv angiver ikke et bestemt sted. Eksempel: そこで話します。 — “Jeg taler der.” 話す betyder “at tale”. Det er ordbogsformen og står her foran 練習 i forbindelsen 話す練習, “øvelse i at tale”. Ordbogsformen foran et substantiv behøver derfor ikke at angive nutid; den fungerer her som en bestemmelse. Eksempel: 日本語を話す人 — “en person, der taler japansk”. 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. I 話す練習 er det et substantiv, der navngiver aktiviteten “at øve sig i at tale”. Det kan også bruges med andre handlinger, for eksempel 読む練習 — “øvelse i at læse”. できません betyder her “kan ikke” eller “er ikke i stand til”. Den høflige positive form er できます, den høflige negative form er できません, og en neutral negativ form er できない. Sammen med 練習が udtrykker det, at taleren ikke kan udføre denne taleøvelse. Samlet består ytringen først af sammenligningen 図書館のほうが静か — “biblioteket er mere stille” — efterfulgt af kontrasten ですが. Derefter angiver 私は taleren som emne, そこで stedet, 話す練習 aktiviteten og できません den manglende mulighed: “Biblioteket er mere stille, men jeg kan ikke øve mig i at tale der.”

6. 読書には図書館を使って、そのあと家で話す練習をしてください。

   Brug biblioteket til at læse, og øv dig så i at tale derhjemme.

   読書

   læsning

   図書館

   bibliotek

   使って

   bruger; anvender

   そのあと

   derefter

   家

   hjem

   話す

   tale

   練習

   øvelse; træning

   してください

   vær venlig at gøre

   Uddybende forklaring

   読書 betyder her læsning som aktivitet. Det er et substantiv, og med には bliver aktiviteten gjort til det område eller formål, som resten af udsagnet knyttes til: 読書には図書館を使う svarer her til at bruge biblioteket til læsning. 読書 kan også indgå i andre sammensætninger, for eksempel 読書時間 (læsetid). 図書館 betyder bibliotek. Det er dette sted, der får rollen som det, man bruger til læsningen. I 図書館を使う markerer を det, der bruges, mens 使う er den selvstændige form, der betyder at bruge eller anvende. Den observerede form 使って er te-formen af 使う; her forbinder den denne handling med den efterfølgende del og kan gengives som “brug … og …”. Te-formen kan også bruges til at forbinde flere handlinger i en rækkefølge. そのあと betyder bagefter eller derefter. その peger på noget allerede nævnt, og あと betyder tiden eller stedet efter noget. Her angiver udtrykket, at den næste aktivitet kommer efter biblioteksbrugen. Et eksempel er そのあとで休みます。 — “Bagefter hviler jeg.” 家 betyder hjem eller hus. I 家で markerer で stedet, hvor handlingen foregår, så den næste aktivitet foregår hjemme. で kan også markere stedet for andre handlinger, for eksempel 学校で勉強します。 — “Jeg studerer i skolen.” 話す betyder at tale eller snakke. Det står i den almindelige ordbogsform og fungerer her som første led i 話す練習: øvelse i at tale. Når en japansk verbalform står direkte foran et substantiv, kan den beskrive, hvilken aktivitet substantivet angår. Her er 話す altså ikke en selvstændig afsluttet handling; det specificerer typen af 練習. 練習 betyder øvelse eller træning. I denne sætning er det øvelse i at tale, fordi 話す står foran det. 練習 kan bruges med forskellige aktiviteter, for eksempel 読む練習 — “læseøvelse” eller “øvelse i at læse”. してください er en høflig anmodning om at gøre noget. Den består af する “gøre” i te-formen して plus ください “vær venlig at …”; efter et handlingsnavn som 練習 betyder 練習してください derfor “øv dig” eller “lav øvelse”. Formen er en høflig anmodning, ikke en påstand om, at øvelsen allerede sker. Samlet bygges udsagnet sådan op: 読書には angiver læsning som formål eller område, 図書館を使って siger, at biblioteket skal bruges, そのあと flytter rækkefølgen videre, og 家で話す練習をしてください beder modtageren om bagefter at øve sig i at tale hjemme. Den samlede betydning er derfor: “Brug biblioteket til at læse, og øv dig så i at tale derhjemme.”

7. そうすれば、私はそれぞれの課題に合った場所を選べます。

   Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.

   そうすれば

   hvis man gør sådan, så

   私は

   jeg

   それぞれの

   hver enkelt; hver sin

   課題

   opgave

   に合った

   passende til

   場所

   sted

   選べます

   kan vælge

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør sådan, så …” og knytter resultatet til det, der blev nævnt før. そう betyder “sådan”, og すれば er en betingelsesform af する (“gøre”). Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør sådan, så …”. Eksempel: そうすれば、もっと早く終わります。 — “Hvis man gør sådan, bliver man hurtigere færdig.” 私は betyder “jeg” som samtaleemne. 私 er et personligt pronomen, og は markerer emnet; は udtales her wa. I denne sætning er det altså jeg, der kan vælge. Eksempel: 私は本を読みます。 — “Jeg læser en bog.” それぞれの betyder “hver enkelt” eller “hver sin” og står foran et substantiv. それぞれ fordeler noget på medlemmerne i en gruppe, mens の forbinder dette med det følgende substantiv. Her fordeles valget på opgaverne. Eksempel: それぞれの学生 — “hver enkelt elev”. 課題 betyder her “opgave” eller “arbejdsopgave”. Det er et substantiv og kan blandt andet bruges om en opgave, man skal løse, eller et studiearbejde. I それぞれの課題 betyder det “hver opgave”. Eksempel: 課題をします。 — “Jeg laver en opgave.” に合った betyder “passende til”. Grundformen er 合う, “passe til” eller “stemme overens med”. Formen 合った er fortidsformen, men foran et substantiv fungerer den som en beskrivende form: 課題に合った場所 betyder “et sted, der passer til opgaven”. に markerer det, som noget passer til. Eksempel: 目的に合った方法 — “en metode, der passer til formålet.” 場所 betyder “sted” eller “lokation”. Det er det substantiv, som 合った beskriver i udtrykket 課題に合った場所: et sted, der passer til opgaven. Eksempel: 静かな場所 — “et stille sted.” 選べます betyder “kan vælge”. Grundformen er 選ぶ, “vælge”; 選べる er potentialformen “kunne vælge”, og den høflige form er 選べます. Formen udtrykker her mulighed eller evne. Eksempel: 好きな色を選べます。 — “Man kan vælge sin yndlingsfarve.” Sætningen samles sådan: そうすれば — “hvis man gør sådan, så”; 私は — “jeg”; それぞれの課題に合った場所 — “et sted, der passer til hver opgave”; og 選べます — “kan vælge”. Den samlede betydning er derfor: “Så kan jeg vælge et passende sted til hver opgave.”

8. 明確な選択をすれば、勉強のストレスが減るはずです。

   Et klart valg bør gøre det mindre stressende at studere.

   明確な

   klar

   選択

   valg

   すれば

   hvis man gør det

   勉強

   studier

   ストレス

   stress

   減る

   blive mindre

   はずです

   bør; forventes at

   Uddybende forklaring

   明確な betyder her “klar” og står foran substantivet 選択. Det er den attributive form af na-adjektivet 明確だ: 明確な選択 = “et klart valg”. Som kontrast kan 不明確な選択 betyde “et uklart valg”. 選択 betyder “valg” eller “udvælgelse” og er et substantiv. Det kan også indgå i 選択する, “at vælge”. I denne sætning er det selve valget, der beskrives som klart. すれば er konditionalformen af する, altså mønstret V-ば med betydningen “hvis man gør V” eller, som her, “ved at gøre V”. 選択をすれば betyder derfor “hvis man træffer et valg” eller “ved at træffe et valg”. Partiklen を markerer 選択 som det, der udføres med する; den er ikke med i den udvalgte frase, men forbinder de to dele i den fulde sætning. 勉強 betyder her “at studere/studier”. Det er et substantiv, som også kan bruges i 勉強する, “at studere”. I 勉強のストレス forbinder の det med det følgende substantiv: “stress ved at studere” eller “studierelateret stress”. Eksempel: 毎日勉強する。 — “Jeg studerer hver dag.” ストレス er et låneord for “stress”. I denne sætning er det den belastning, som kan blive mindre; det er ikke et udtryk for en bestemt persons følelse ud over den betydning, der følger af oversættelsen. 減る betyder “blive mindre”, “falde” eller “aftage” og er et intransitivt verbum: noget bliver mindre uden at have et direkte objekt. Her er ストレス det, der aftager. Den beslægtede transitive form 減らす betyder “gøre mindre” eller “reducere” og tager den, der reduceres, som objekt. Eksempel: 仕事を減らす。 — “Jeg reducerer arbejdet.” はずです udtrykker en forventning eller slutning, som taleren anser for velbegrundet: “bør” eller “forventes at”. はず er et substantiv i et fast grammatisk mønster, og です gør udtrykket høfligt. Det er derfor ikke en simpel sikker fremtidsmarkør; udsagnet præsenteres som en forventet konsekvens. Samlet er strukturen 明確な選択をすれば + 勉強のストレスが減る + はずです: “Hvis man træffer et klart valg, bør stressen ved at studere blive mindre.” が markerer 勉強のストレス som det, der forventes at blive mindre, og punktummet afslutter den høflige påstand.