At vælge en aktivitet efter vejret | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 天気が変わるかもしれないので、活動を選ぶのは難しく感じます。

   Vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet.

   天気

   vejret

   変わる

   ændrer sig

   かもしれないので

   fordi det måske …

   活動

   aktivitet

   選ぶ

   vælge

   難しく

   svært

   感じます

   føles

   Uddybende forklaring

   天気 betyder her “vejret” og er et navneord. Det kan bruges i andre vejrudtryk, for eksempel 天気がいい — “vejret er godt”. Partiklen が markerer her det, der ændrer sig. 変わる er grundformen “ændre sig / blive anderledes”. Det er et japansk 五段-verbum; formen 変わる er her den almindelige, høflighedsneutrale ikke-datidsform. Et nyttigt modstykke er 変える — “ændre noget”: 変わる beskriver, at noget selv ændrer sig, mens 変える har en person eller anden aktør, der ændrer noget. Eksempel: 予定が変わる — “planen ændrer sig.” かもしれないので består af かもしれない, “måske / kan muligvis”, og ので, “fordi / eftersom”. かもしれない udtrykker usikker mulighed, ikke sikkerhed. ので forbinder årsagen med resultatet bagefter. Her betyder forbindelsen “fordi vejret måske ændrer sig”. Eksempel: 雨が降るかもしれないので、傘を持ちます。 — “Jeg tager en paraply med, fordi det måske regner.” 活動 er navneordet “aktivitet”. Med partiklen を bliver det det, som handlingen retter sig mod. 活動を選ぶ betyder altså “vælge en aktivitet”. 選ぶ er grundformen “vælge”. Den står i den almindelige form foran nominaliseringen の, hvor hele handlingen 活動を選ぶ bliver noget, man taler om: 本を選ぶのは難しい — “Det er svært at vælge en bog.” は markerer derefter denne handling som det, der vurderes. 難しく er forbindelsesformen af adjektivet 難しい, “svær”. Formen 難しく står her foran 感じます og beskriver, hvordan noget opleves. Den kommer fra adjektivet 難しい, ikke fra navneordet 活動. Andre former er for eksempel 難しい — “svær” og 難しくない — “ikke svær”. 感じます er den høflige ikke-datidsform af 感じる, “føle / opleve”. Sammen med 難しく betyder 難しく感じます “føles svært” eller “opleves som svært”. Det udtrykker en oplevelse af vanskelighed. Eksempel: この問題を難しく感じます。 — “Jeg synes, at dette problem føles svært.” Sætningen bygges således op: 天気が変わるかもしれないので giver årsagen, nemlig at vejret muligvis ændrer sig. 活動を選ぶのは gør handlingen “at vælge en aktivitet” til det, der vurderes. 難しく感じます siger, at denne handling føles svær. Samlet betyder den: “Vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet.”

2. 雨が降ったら、屋内でもできることを選びましょう。

   Vælg noget, der stadig fungerer indendørs, hvis det regner.

   雨が降ったら

   hvis det regner

   屋内でも

   også indendørs

   できる

   kan lade sig gøre

   こと

   ting; aktivitet

   選びましょう

   lad os vælge

   Uddybende forklaring

   雨が降ったら betyder her “hvis det regner”. 雨 er “regn”, og 降る er grundformen for “at falde” om regn eller sne. Formen 降ったら består af fortidsformen 降った plus ら og bruges til en betingelse: “hvis/når det regner”. Fortidsformen i denne konstruktion betyder altså ikke nødvendigvis, at regnen allerede er forbi. Eksempel: 時間があったら、休みましょう。 — “Hvis vi har tid, så lad os hvile.” 屋内でも betyder her “også indendørs”. 屋内 betyder “indendørs” eller “inden for en bygning”; で markerer stedet, hvor en handling kan foregå, og も tilføjer betydningen “også” eller “selv”. Eksempel: 屋内でも運動できます。 — “Man kan også dyrke motion indendørs.” できる betyder her “kan gøre” eller “kan lade sig gøre”. Det er grundformen, og i denne sætning står den foran こと for at beskrive, hvilke ting der er mulige: できること = “ting, man kan gøre”. Formen kan også bruges om mulighed eller evne i andre sammenhænge. Eksempel: ここで写真を撮ることができます。 — “Man kan tage billeder her.” こと gør et forhold eller en handling til et navneordsagtigt udtryk. I できること betyder det “ting/aktiviteter, som man kan gøre”, ikke en bestemt fysisk genstand. Det er et nyttigt mønster: verbets grundform + こと kan omtale en handling som en ting eller aktivitet. Eksempel: 読むことが好きです。 — “Jeg kan godt lide at læse.” 選びましょう betyder “lad os vælge”. Grundformen er 選ぶ, “at vælge”. Endelsen -ましょう er den høflige volitivform og bruges typisk til et forslag eller en opfordring, som i “lad os …”. Den er ikke samme form som en ren ordre. Eksempel: 別の店を選びましょう。 — “Lad os vælge en anden butik.” Samlet består sætningen af betingelsen 雨が降ったら (“hvis det regner”), stedet og tilføjelsen 屋内でも (“også indendørs”), det mulige できること (“ting, man kan gøre”) og forslaget 選びましょう (“lad os vælge”). Den samlede betydning er derfor: “Vælg noget, der stadig fungerer indendørs, hvis det regner.”

3. 屋外の市場は楽しそうですが、雨が降ると過ごしにくくなるかもしれません。

   Det udendørs marked lyder sjovt, men regn kan gøre det ubehageligt.

   屋外

   udendørs

   市場

   marked

   楽しそう

   ser sjovt ud

   ですが

   men

   雨が降る

   det regner

   過ごしにくくなる

   bliver ubehageligt at tilbringe tiden

   かもしれません

   måske; kan være

   Uddybende forklaring

   屋外 betyder her “udendørs”. Det kan stå foran et substantiv med の: 屋外の市場 = “det udendørs marked”. 屋内 er den nyttige modsætning “indendørs”. 市場 betyder “marked”. I 屋外の市場 forbinder の det første substantiv med det følgende: “et marked udendørs”. 楽しそう beskriver, hvordan noget ser ud eller virker: “ser sjovt ud”. Det er dannet af 楽しい (“sjovt”) med mønstret -そう: 楽しそう. Ved et i-adjektiv falder det afsluttende い bort før そう. Eksempel: おいしそうです。 — “Det ser lækkert ud.” ですが betyder “men” og forbinder denne vurdering med en begrænsning eller kontrast. です giver en høflig form, mens が her fungerer som forbindende “men”. 雨が降る betyder “det regner” eller mere bogstaveligt “regn falder”. 降る er grundformen “at falde” om blandt andet regn og sne; 雨 er det, der falder, og markeres med が. Eksempel: 雪が降る。 — “Det sner.” 過ごしにくくなる betyder, at det bliver svært eller ubehageligt at tilbringe tiden. 過ごす er grundformen “at tilbringe (tid)”; verbets stamme 過ごし kan forbindes med にくい, som betyder “svær at gøre”. にくい bliver til にくく foran なる, fordi なる betyder “blive”: 過ごしにくい → 過ごしにくくなる. Eksempel: ここは冬に過ごしにくい。 — “Det er svært at opholde sig her om vinteren.” かもしれません betyder “måske” eller “kan være”. Det udtrykker mulighed, ikke sikkerhed, og den høflige form er かもしれません; den mere uformelle form er かもしれない. Her gælder muligheden for hele udsagnet 雨が降ると過ごしにくくなる. Samlet er 屋外の市場は “det udendørs marked” som emne. 楽しそうですが siger, at det ser sjovt ud, men 雨が降ると angiver betingelsen “hvis/når det regner”. Så følger resultatet 過ごしにくくなる, “bliver det ubehageligt at tilbringe tiden”, og かもしれません gør udsagnet usikkert: “Det udendørs marked ser sjovt ud, men regn kan gøre det ubehageligt.”

4. 天気が悪くなったら、博物館のほうが楽でしょう。

   Et museum ville være nemmere, hvis vejret bliver dårligt.

   天気

   vejr

   悪くなったら

   hvis det bliver dårligt

   博物館

   museum

   のほうが

   som sammenlignet mulighed

   楽

   let eller behagelig

   でしょう

   ville nok være

   Uddybende forklaring

   天気 betyder her “vejret”. Det er et substantiv; det kan bruges i mønsteret 天気が + beskrivelse, hvor が markerer det, der beskrives. Eksempel: 天気がいいです。 — “Vejret er godt.” 悪くなったら betyder “hvis det bliver dårligt”. 悪くなる er den nyttige grundform: 悪い “dårlig” bliver til 悪く foran なる “blive”, altså “blive dårlig”. なった er fortidsformen af なる, og 〜たら danner her en betingelse; formen behøver derfor ikke betyde, at det allerede er sket. Eksempel: 暗くなったら、帰ります。 — “Hvis det bliver mørkt, går jeg hjem.” 博物館 betyder “museum” og er et substantiv. Det kan stå direkte foran に行く: 博物館に行きます。 — “Jeg tager på museum.” のほうが bruges til at markere, at den mulighed, der nævnes, vurderes i sammenligning med en anden mulighed. の gør den foregående mulighed til sammenligningsleddet, mens ほう grundlæggende betyder “side/retning”, og が markerer dette led. I mønstret AのほうがB betyder det typisk “A er mere B” eller “A er den lettere/bedre mulighed”, afhængigt af B. Her er museet den mulighed, der sammenlignes og vurderes. 楽 betyder her “let” eller “behagelig”. Det er et na-adjektiv: foran et substantiv bruges 楽な, mens det prædikativt kan stå som 楽だ eller, som her, 楽でしょう. Den sammenlignende betydning “nemmere” kommer her fra のほうが sammen med sammenhængen, ikke fra 楽 alene. Eksempel: 電車のほうが楽です。 — “Toget er lettere.” でしょう gør udsagnet forsigtigt vurderende eller sandsynligt og svarer her til “ville nok være”. Det er ikke selve ordet for “nem”; det føjer en vurdering til 楽: 楽でしょう — “ville nok være let/behageligt”. Eksempel: 明日は忙しいでしょう。 — “I morgen bliver det nok travlt.” Samlet bliver 天気が悪くなったら til “hvis vejret bliver dårligt”. Derefter markerer 博物館のほうが museet som den mulighed, der sammenlignes, og 楽でしょう siger, at denne mulighed nok vil være nemmere. Hele udsagnet betyder derfor: “Et museum ville være nemmere, hvis vejret bliver dårligt.”

5. そうすれば、その日の予定を中止せずに柔軟に対応できます。

   Så kan vi være fleksible uden at aflyse dagens planer.

   そうすれば

   så / på den måde

   その日の

   den pågældende dags

   予定

   plan(er)

   中止せずに

   uden at aflyse

   柔軟に

   fleksibelt

   対応できます

   kan håndtere det

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her »så« eller »i så fald«. Det er そう (»sådan«) med すれば, en betinget form af する (»gøre«). Mønstret Xすれば kan bruges om »hvis/når man gør X, så ...«; her knytter det sig til den foreslåede måde at håndtere situationen på. その日の betyder »den pågældende dags«. その står foran 日 og peger på en dag, der allerede er relevant i sammenhængen; の forbinder denne bestemmelse med det følgende navneord. 日 betyder her »dag«, og 予定 betyder »plan« eller »program«. 予定 kan også betegne dagens samlede program, så その日の予定 betyder »dagens plan(er)«. 中止せずに betyder »uden at aflyse«. Grundformen er 中止する, »at aflyse eller indstille«. Den almindelige negative form er 中止しない; formen 中止せずに er en skriftlig eller lidt formel konstruktion med ずに, »uden at gøre«. Den samme underforståede aktør fortsætter naturligt til hovedudsagnet her. 柔軟に betyder »fleksibelt«. Adjektivet 柔軟な betyder »fleksibel«, og に gør det til en måde-angivelse: noget håndteres på fleksibel vis. Det er 柔軟, ikke 予定, der bærer betydningen »fleksibel«. 対応できます betyder »kan håndtere situationen« eller »kan reagere passende«. Grundformen er 対応する, »at håndtere, reagere på eller imødekomme«, og den mulige form er 対応できる, »kunne håndtere«. ます er den høflige form, så 対応できます er »kan håndtere« i høflig stil. Det mulige objekt eller den konkrete situation er ikke udtrykt som et særskilt ord i sætningen. Samlet giver そうすれば betingelsen »så/i så fald«. Derefter angiver その日の予定を, at dagens planer er det, der ellers kunne blive aflyst; を markerer dette som objekt for 中止する. 中止せずに siger »uden at aflyse dem«, og 柔軟に対応できます siger »kan vi håndtere situationen fleksibelt«. Hele ytringen betyder derfor: »Så kan vi være fleksible uden at aflyse dagens planer.«

6. みんなが出発する前に、主な予定と屋内の選択肢を伝えてください。

   Fortæl alle om hovedplanen og den indendørs mulighed, før de tager af sted.

   みんな

   alle

   出発する

   tage af sted

   前に

   før

   主な

   primære

   予定

   plan

   屋内

   indendørs

   選択肢

   mulighed

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   みんな betyder her “alle” og betegner en gruppe mennesker. I みんなが出発する står det med partiklen が som det grammatiske subjekt for 出発する, altså gruppen, der tager af sted. Den faste danske oversættelse bruger samtidig “alle” som modtager for Fortæl alle; den japanske sætning har ikke et særskilt udtrykt modtagerled, så denne modtagerrolle kommer fra den faste oversættelses læsning og konteksten, ikke fra が alene. 出発する betyder “tage af sted” eller “begive sig af sted”. Grundformen er 出発する, et する-verbum. Her står det i den ikke-fortidige form foran 前に og beskriver handlingen, der skal ske efter den relevante forudgående handling. 前に betyder “før”. Efter en verbal grundform bruges mønstret V-前に om “før man V’er”: 会う前に betyder “før vi mødes”. Her betyder みんなが出発する前に “før alle tager af sted”. 主な betyder “primær”, “vigtigste” eller “hoved-”. Det står direkte foran et navneord: 主な予定 betyder her “hovedplanen” eller “den primære plan”. Formen 主な er den attributive form, der bruges til at beskrive et navneord. 予定 betyder “plan”, “skema” eller en planlagt begivenhed. Her handler 主な予定 om hovedplanen. Et genbrugeligt eksempel er 予定を変更する — “ændre planen”. 屋内 betyder “indendørs” eller “indenfor”. I 屋内の選択肢 beskriver 屋内の, hvilken slags mulighed der er tale om. En nyttig modsætning er 屋外 — “udendørs”. 選択肢 betyder “mulighed” eller “alternativ”, altså noget man kan vælge imellem. Her er det den indendørs mulighed. Et eksempel er 別の選択肢 — “en anden mulighed”. 伝えてください betyder “fortæl venligst” eller “giv venligst besked”. Grundverbet er 伝える, “fortælle”, “videregive” eller “informere”. 伝えて er te-formen, og mønstret V-てください danner en høflig anmodning: “vær venlig at V”. I resten af strukturen forbinder と de to navneordsled 主な予定 og 屋内の選択肢 med betydningen “og”, mens を markerer dem som det, der skal meddeles. みんなが出発する前に er tidsrammen “før alle tager af sted”, og det udeladte modtagerled for 伝えてください forstås i den faste oversættelse som “alle”. Hele ytringen betyder: “Fortæl alle om hovedplanen og den indendørs mulighed, før de tager af sted.” Mønstret V-前に、...てください kan genbruges som “før ..., vær venlig at ...”. Eksempel: 寝る前に、連絡してください。 — “Kontakt os venligst, før du går i seng.”

7. 私は会う前に、両方の選択肢を送ります。

   Jeg vil sende begge muligheder, før vi mødes.

   私は

   jeg

   会う

   mødes

   前に

   før

   両方

   begge

   選択肢

   mulighed

   送ります

   sender

   Uddybende forklaring

   私は består af 私 (“jeg”) og partiklen は, som markerer det, man taler om. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen; は gør “jeg” til sætningens emne. Her svarer emnet til den person, der vil sende mulighederne. 会う betyder “at mødes” eller “at træffe”. Formen er opslagsformen og bruges her foran 前に i mønsteret verbets opslagsform + 前に = “før man gør noget”. I den faste oversættelse er det mødet mellem taleren og den eller de relevante personer, men den japanske del 会う angiver ikke selv et udtrykt subjekt. 前に betyder “før”. 前 betyder bogstaveligt “foran” eller “før”, og に gør tidsforholdet til et punkt eller tidspunkt. Sammen med en verbal opslagsform beskriver V前に noget, der sker før handlingen V: 寝る前に、本を読みます。 = “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” 両方 betyder “begge” eller “begge to” og bruges, når man henviser til de to sider eller muligheder i en relevant todeling. Her modificerer det 選択肢 gennem の, så betydningen bliver “begge muligheder”. Det er ikke selve ordet 両方, der angiver, hvad mulighederne er. 選択肢 betyder “mulighed” eller “alternativ”, altså noget man kan vælge. Det er et substantiv og kan bruges i ental eller flertal uden en særlig flertalsendelse; antallet forstås af sammenhængen eller af ord som 両方. Eksempel: 別の選択肢があります。 = “Der er en anden mulighed.” 送ります betyder her “sender” og står i en høflig form. Grundformen er 送る (“at sende”); 送ります er 送る i -ます-formen. Denne form kan bruges om nutidige vaner eller om en fremtidig handling, og her giver tidsforholdet “før vi mødes” læsningen “jeg vil sende”. 送る tager typisk det, der sendes, som objekt, markeret med を. Sætningen bygges således op: 私は angiver afsenderen, 会う前に angiver tidspunktet “før vi mødes”, 両方の選択肢を betyder “begge muligheder” som det, der sendes, og 送ります angiver den høflige handling “sender”. Samlet: “Jeg vil sende begge muligheder, før vi mødes.”

8. 人は、早めに別の選択肢を知っていると、変化にうまく対応できます。

   Folk håndterer ændringer bedre, når de kender alternativet i god tid.

   人

   folk; mennesker

   早めに

   i god tid; tidligt

   別の

   anden; et andet

   選択肢

   mulighed; alternativ

   知っている

   kende; vide

   変化

   forandring

   うまく

   godt

   対応できます

   kan håndtere; kan reagere

   Uddybende forklaring

   人 betyder her “folk/mennesker”. Ordet kan også betyde “en person”; japansk markerer normalt ikke flertal på selve substantivet. I den faste sætning gør は 人 til emnet og giver en generel udsagnstype: “folk …”. 早めに betyder “i god tid” eller “lidt tidligt”. Det er adverbialformen af 早めだ, “at være forholdsvis tidlig”, og beskriver her tidspunktet for at få kendskab til muligheden. Sammenlign 早く, “tidligt/hurtigt”, som er den almindelige adverbialform af “tidlig”. Eksempel: 早めに出ます。 — “Jeg tager af sted lidt tidligt.” 別の står foran et substantiv og betyder “en anden” eller “et andet”. Det peger her på en mulighed, der er forskellig fra den allerede kendte eller omtalte. Mønstret 別の + substantiv kan genbruges, for eksempel 別の方法, “en anden metode”. 選択肢 betyder “mulighed” eller “alternativ” — en valgmulighed blandt flere. I den tidligere sætning bruges samme substantiv i 両方の選択肢, “begge muligheder”; her er det en anden mulighed, som folk kender til. 知っている betyder her “kender” eller “ved”. 知る beskriver at komme til at vide noget, mens 知っている beskriver den fortsatte tilstand af at vide det eller kende det. I mønstret 選択肢を知っている er 選択肢 det, man kender, markeret med を. Eksempel: 私はその方法を知っています。 — “Jeg kender den metode.” 変化 betyder “forandring” eller “ændring”. Med に bliver det målet eller området for handlingen 対応する: 変化に対応する, “at håndtere eller reagere på forandringer”. Eksempel: 変化に対応します。 — “Jeg håndterer forandringen.” うまく betyder “godt” eller “på en vellykket måde”. Det er den adverbiale form, der beskriver, hvordan man håndterer noget. Her beskriver det ikke selve forandringen, men kvaliteten af håndteringen. 対応できます betyder “kan håndtere” eller “kan reagere på”. Grundformen er 対応する, “at håndtere/reagere på”; 対応できる udtrykker mulighed eller evne, og den observerede form 対応できます er den høflige form. 変化に対応できます betyder derfor “kan håndtere forandringer”, ikke blot “håndterer forandringer”. Hele opbygningen er 早めに別の選択肢を知っていると、変化にうまく対応できます: Når folk kender et alternativ i god tid, kan de håndtere ændringer bedre. と forbinder her betingelsen med dens følge: viden om alternativet gør den gode håndtering mulig. Tilsammen bliver hele udsagnet: “Folk håndterer ændringer bedre, når de kender alternativet i god tid.”