At vælge et onlinekursus ud fra sine prioriteter | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. オンライン講座を比べていますが、それぞれ違う学習スタイルに合いそうです。

   Jeg sammenligner onlinekurser, og de ser ud til at passe til forskellige læringsstile.

   オンライン講座

   onlinekurser

   比べています

   sammenligner

   それぞれ

   hver især

   違う

   forskellige

   学習スタイル

   læringsstile

   合いそうです

   ser ud til at passe

   Uddybende forklaring

   オンライン講座 betyder her onlinekurser. Det er en sammensætning af オンライン (online) og 講座 (kursus eller undervisningsforløb). 講座 kan bruges om et kursus som en samlet undervisningsenhed, ikke kun om én lektion. 比べています betyder, at taleren er i gang med at sammenligne. Grundformen er 比べる (at sammenligne). Formen dannes som 比べる → 比べて + います; 〜ています markerer her en igangværende aktivitet, og ます gør udtrykket høfligt. Et genbrugeligt mønster er Nを比べています — “jeg er i gang med at sammenligne N”. Partiklen を markerer det, der sammenlignes. それぞれ betyder “hver især” eller “hver af dem”. Her henviser det til onlinekurserne som individuelle enheder: hvert kursus ser ud til at passe til noget forskelligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at der kun er to kurser; antallet fremgår ikke af sætningen. 違う betyder her “være forskellig” eller “være anderledes”. Formen er grundformen af verbet 違う; den er ikke en bøjningsform af 学習スタイル. I それぞれ違う学習スタイル beskriver 違う læringsstile som forskellige. Et kort eksempel: 二つの方法は違います。 — “De to metoder er forskellige.” 学習スタイル betyder læringsstil. Det er en sammensætning af 学習 (læring eller studium) og スタイル (stil). I mønstret Nに合う markerer に det, som noget passer til, så 学習スタイルに合う betyder “passe til en læringsstil”. 合いそうです betyder “ser ud til at passe”. Grundverbet er 合う (at passe, passe sammen med eller være egnet til). Før そうです bruges stammen 合い-, og 合いそうです udtrykker en vurdering ud fra det, der ser sandsynligt ud: “det ser ud til at passe”. そうです er her ikke den separate betydning “jeg har hørt, at ...”, men en form for “ser ud til at ...”. Eksempel: この方法は役に立ちそうです。 — “Denne metode ser ud til at blive nyttig.” Hele sætningen samles sådan: オンライン講座を比べていますが betyder “jeg sammenligner onlinekurser, men/og”, hvor が forbinder den første del med den næste. それぞれ違う学習スタイルに合いそうです betyder “de ser hver især ud til at passe til forskellige læringsstile”. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Jeg sammenligner onlinekurser, og de ser ud til at passe til forskellige læringsstile.”

2. あなたにとって何が一番大切ですか。フィードバック、柔軟性、それとも会話練習ですか。

   Hvad er vigtigst for dig: feedback, fleksibilitet eller taletræning?

   あなたにとって

   for dig

   何が

   hvad der

   一番

   mest

   大切

   vigtig

   ですか

   er det? / er ...?

   フィードバック

   feedback

   柔軟性

   fleksibilitet

   それとも

   eller

   会話練習

   samtaleøvelse

   Uddybende forklaring

   あなたにとって angiver det synspunkt, som vurderingen gælder: “for dig” eller “set fra dit perspektiv”. にとって kan sættes efter en person eller gruppe for at markere, hvad der gælder for denne. Eksempel: 私にとって、時間が大切です。 — “For mig er tid vigtig.” Her identificerer udtrykket ikke i sig selv, hvem “du” er; det er den person, spørgsmålet henvender sig til. 何が betyder “hvad” som det, der udfører eller har den følgende egenskab. 何 er spørgeordet “hvad”, og が markerer det som subjekt i denne konstruktion. Eksempel: 何が必要ですか。 — “Hvad er nødvendigt?” 一番 betyder her “mest” eller “aller-”. Det placeres foran 大切 for at danne den højeste grad: 一番大切 — “allervigtigst”. Det er altså 大切, der beskriver betydningen, mens 一番 angiver graden. Eksempel: これが一番大切です。 — “Dette er det vigtigste.” 大切 betyder her “vigtig” i betydningen noget, der har stor værdi eller betydning. Det er et såkaldt な-adjektiv: i ikke-høflig nutidsform kan man sige 大切だ, og foran et substantiv 大切な時間 — “vigtig tid”. I den faste sætning står formen 大切 foran です, så den samlede form er høflig. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. です er den høflige form, og か markerer spørgsmålet. Det er ikke ですか alene, der betyder “vigtig”; betydningen kommer fra kombinationen med 大切: 大切ですか — “er det vigtigt?” Eksempel: 時間が大切ですか。 — “Er tid vigtig?” フィードバック er et låneord skrevet i katakana og betyder “feedback”. I denne sætning er det én af de ting, der kan være vigtigst for den adspurgte. Eksempel: フィードバックが必要です。 — “Jeg har brug for feedback.” 柔軟性 er substantivet “fleksibilitet”. Det betegner egenskaben ved at kunne tilpasse sig eller ændre sig. Det hænger sammen med 柔軟な, “fleksibel”, men 柔軟性 er selve egenskaben eller begrebet. Eksempel: 柔軟性が大切です。 — “Fleksibilitet er vigtig.” それとも betyder “eller” ved et alternativ i et spørgsmål. Det bruges til at præsentere en anden mulighed efter den første eller de første muligheder. Det er derfor ikke bare et almindeligt forbindelsesord for to udsagn; her leder det videre til et valg mellem muligheder. 会話練習 betyder “samtaleøvelse” eller “øvelse i samtale”. Det er et sammensat substantiv: 会話 betyder “samtale”, og 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. I den faste sætning er det den tredje mulighed, ikke en påstand om at samtaleøvelse faktisk er valgt. Eksempel: 会話練習をします。 — “Jeg øver samtale.” Samlet spørger あなたにとって何が一番大切ですか “Hvad er vigtigst for dig?” Her kombineres perspektivet あなたにとって, spørgeordet 何が og den højeste grad 一番 med 大切ですか. Derefter opstiller フィードバック、柔軟性、それとも会話練習ですか tre mulige svar: feedback, fleksibilitet eller samtaleøvelse. Hele ytringen betyder derfor: “Hvad er vigtigst for dig: feedback, fleksibilitet eller taletræning?”

3. フィードバックが必要ですが、予定がよく変わります。

   Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig meget.

   フィードバック

   feedback

   必要

   nødvendig; nødvendig at have

   ですが

   men

   予定

   plan; tidsplan

   よく

   ofte; meget

   変わります

   ændrer sig

   Uddybende forklaring

   フィードバック er et lånord og betyder her feedback. Det står som det, der er nødvendigt; den samme form bruges også i andre sammenhænge, hvor man taler om feedback. 必要 betyder “nødvendig” eller “påkrævet”. I 必要ですが forbindes det med den høflige kontrastform ですが, så betydningen bliver “det er nødvendigt, men …”. Et nyttigt mønster er Xが必要です = “X er nødvendig/nødvendigt” eller naturligt på dansk “jeg har brug for X”. Japansk behøver ikke at nævne personen, der har behovet, og her støtter oversættelsen læsningen “jeg har brug for feedback”. ですが er en høflig forbindelsesform med betydningen “men” eller “dog”. Den kommer efter 必要 og knytter behovet sammen med den følgende oplysning. Den kan genbruges i mønsteret Aですが、Bです = “A, men B”. 予定 betyder her en tidsplan eller plan. I kombinationen 予定が er tidsplanen grammatisk subjekt for den følgende ændring; が markerer dette subjekt. Ordet 予定 kan også bruges om en planlagt aftale eller begivenhed, men her angiver oversættelsen specifikt talerens tidsplan. よく står her foran 変わります og betyder “ofte” eller “hyppigt”. Det beskriver altså, hvor ofte ændringen sker, ikke hvor godt noget bliver gjort. I andre sammenhænge kan よく have betydningen “godt”, så betydningen må bestemmes af den form og handling, det beskriver. 変わります er den høflige form af 変わる, “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. Det er en intransitiv form: noget ændrer sig. Den beslægtede transitive form 変える betyder “at ændre noget”, hvor en person eller anden aktør foretager ændringen. -ます gør udsagnet høfligt og præsensformen kan også dække en regelmæssig eller fremtidig situation. Samlet er フィードバックが必要ですが “jeg har brug for feedback, men …”. Derefter er 予定がよく変わります “min tidsplan ændrer sig ofte/meget”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig meget.” Den høflige formulering passer til en neutral samtale.

4. それなら、希望者だけが参加できるライブ授業のある柔軟な講座が一番合うかもしれません。

   Så passer et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning måske bedst.

   それなら

   så fald; hvis det er sådan

   希望者

   personer, der ønsker det

   だけが

   kun

   参加できる

   kan deltage

   ライブ授業

   liveundervisning

   ある

   findes; er til stede

   柔軟な

   fleksibel

   講座

   kursus

   一番

   mest; bedst

   合う

   passe

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   それなら indleder her en slutning ud fra det foregående: “så, hvis det er sådan”. なら bruges til at tage en situation eller oplysning som betinget udgangspunkt. Eksempel: 時間がないなら、短い授業を選びます。 — “Hvis der ikke er tid, vælger jeg en kort lektion.” 希望者 betyder her personer, der ønsker at deltage. Det er et navneord; 希望 betyder ønske eller håb, mens 者 kan betegne en person i sammensætninger. Eksempel: 希望者は申し込んでください。 — “De, der ønsker det, bedes tilmelde sig.” だけが begrænser subjektet til “kun”. Her er det altså kun 希望者, der kan deltage. だけ angiver begrænsningen, og が markerer det grammatiske subjekt for 参加できる. Mønstret NだけがV betyder “kun N gør/kan gøre V”. 参加できる betyder “kan deltage”. Grundformen er 参加する “deltage”, og できる er den muliggørende form, så 参加できる udtrykker mulighed eller evne til at deltage. Den står foran ライブ授業 og beskriver, hvilke livelektioner der er tale om: livelektioner, som kun de ønskende kan deltage i. Eksempel: 誰でも参加できます。 — “Alle kan deltage.” ライブ授業 betyder “liveundervisning” eller “livelektion”. 授業 er en undervisningstime eller lektion, mens ライブ præciserer, at undervisningen foregår live. I den faste sætning står hele forbindelsen som en del af beskrivelsen af kurset. ある betyder her “have” eller “indeholde”, ikke nødvendigvis “findes” som en selvstændig udsagnsdel. Det er den ikke-fortidige form af ある, som bruges attributivt foran 講座: ライブ授業のある講座 betyder “et kursus med liveundervisning”. Eksempel: 質問時間のある授業 — “en lektion med spørgetid.” 柔軟な betyder “fleksibel”. Grundformen er 柔軟だ; な er den form, som denne type beskrivende ord bruger foran et navneord: 柔軟な講座. Det beskriver her kursets fleksibilitet, ikke liveundervisningen. 講座 betyder “kursus” eller “kursusforløb”. Her er det det kursus, der beskrives som fleksibelt og som et kursus med liveundervisning. Eksempel: この講座は初心者向けです。 — “Dette kursus er for begyndere.” 一番 betyder “mest” eller “bedst” i en sammenligning. Her markerer det, at dette kursus vurderes som det bedste match blandt de relevante muligheder. 一番 kan også bruges om den højeste grad, for eksempel 一番簡単 — “lettest”. 合う betyder “passe” eller “stemme overens”. Her handler det om, at kurset passer til personens behov eller situation. Grundformen er 合う; foran かもしれません står den i sin almindelige ikke-fortidige form. Eksempel: この方法が私に合います。 — “Denne metode passer til mig.” かもしれません betyder “måske” og gør udsagnet forsigtigt eller usikkert. Det bygger på かもしれない, hvor den høflige form er かもしれません. Det ændrer ikke kursets egenskaber, men talerens sikkerhed om vurderingen. Samlet er strukturen: それなら “så” + 希望者だけが参加できるライブ授業のある柔軟な講座 “et fleksibelt kursus med liveundervisning, som kun de ønskende kan deltage i” + 一番合う “passer bedst” + かもしれません “måske”. Den faste sætning betyder derfor: “Så passer et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning måske bedst.”

5. 一つの講座は高い評価を得ていますが、会話練習がとても少ないです。

   Det ene kursus har fået mange gode anmeldelser, men det har meget lidt taletræning.

   一つの

   ét / et bestemt

   講座

   kursus

   高い

   høj

   評価

   vurdering; anmeldelse

   得ています

   har fået

   会話練習

   samtaletræning

   とても少ない

   meget lidt

   Uddybende forklaring

   一つの betyder her “ét” og står foran 講座 som bestemmelse: 一つの講座 = “ét kursus”. 一つ er den generelle tælleform for én ting; の forbinder tælleudtrykket med det navneord, det beskriver. Det er ikke i sig selv en forkortelse af et andet ord. 講座 betyder et kursus eller undervisningsforløb. Det er et navneord og kan bruges i kombinationer som オンライン講座 (“onlinekursus”) eller 講座を受ける (“tage et kursus”). 高い betyder her “høj” og beskriver 評価: 高い評価 = “en høj vurdering” eller, som i oversættelsen, “mange gode anmeldelser”. Formen 高い er grundformen af dette i-ord; den kan også stå efter et navneord i en anden form, for eksempel 評価が高い (“vurderingen er høj”). Den beskriver ikke kursusprisen i denne sætning, fordi den står sammen med 評価. 評価 er “vurdering”, “bedømmelse” eller “anmeldelse” i denne sammenhæng. Det er et navneord. Eksempel: 評価が高い。 — “Bedømmelsen er høj.” 得ています kommer af verbet 得る (“opnå”, “få” eller “modtage”). Her står verbet i den høflige -ています-form. 得て er て-formen, og います gør udtrykket til en høflig form, der her beskriver en opnået og stadig gældende tilstand: kurset har fået en høj vurdering. 得ています betyder derfor ikke alene “har fået gode anmeldelser”; den betydning opstår først sammen med 高い評価を. 会話練習 er et sammensat navneord: 会話 betyder “samtale”, og 練習 betyder “øvelse” eller “træning”. Samlet betyder det “samtaletræning” eller “øvelse i samtale”. Eksempel: 会話練習をします。 — “Jeg laver samtaletræning.” とても少ない betyder “meget lidt” her. とても forstærker 少ない, mens 少ない er et i-ord, der betyder “få” eller “lidt” afhængigt af det, der tælles eller måles. I 会話練習がとても少ない beskriver det en lille mængde samtaletræning; det betyder ikke, at træningen nødvendigvis er dårlig. Partiklen を markerer 高い評価 som det, der opnås, og が markerer 会話練習 som det, der beskrives som meget lidt. が mellem de to dele er derimod en kontrastmarkør: den svarer her til “men”. Den høflige slutning です gør den anden udsagnsdel høflig. Hele sætningen samles sådan: 一つの講座は sætter ét kursus som emne; 高い評価を得ています siger, at det har fået en høj vurdering; og が、会話練習がとても少ないです tilføjer den kontrasterende oplysning, at der er meget lidt samtaletræning. Derfor betyder sætningen: “Det ene kursus har fået mange gode anmeldelser, men det har meget lidt taletræning.”

6. 話すことが目標なら、その不足は重要です。

   Hvis dit mål er at tale, betyder den mangel noget.

   話す

   at tale

   目標

   mål

   なら

   hvis ... er tilfældet

   その

   den relevante

   不足

   mangel

   重要

   vigtig

   Uddybende forklaring

   話す betyder her “at tale”. Det er verbets ordbogsform; høflig nutidsform er 話します, og fortidsformen er 話した. I 話すこと gør こと hele verbalet til et navneordslignende udtryk: “det at tale” eller naturligt “at tale”. 目標 betyder “mål” og kan bruges om en ønsket målsætning. Her er det målet om at tale, ikke selve taletræningen som aktivitet. なら gør den foregående påstand til en betingelse: “hvis det er tilfældet, at …” eller her mere naturligt “hvis … er målet”. Mønstret Aなら、B kan genbruges som “hvis A, så B”. Eksempel: 明日なら、大丈夫です。 — “Hvis det er i morgen, er det i orden.” その står foran et navneord og betyder her “den relevante”. I denne sammenhæng peger det på den mangel, der omtales i oversættelsen og understøttes af den foregående kontekst. Formen その ændres ikke efter tal eller grammatisk køn, fordi japanske demonstrativer ikke har denne type bøjning. 不足 betyder “mangel” eller “utilstrækkelighed”. Som navneord beskriver det, at der ikke er nok af noget; 不足する betyder “at være utilstrækkelig” eller “at mangle”. Her beskriver det manglen på den relevante træning, ikke en ny handling. 重要 betyder “vigtig” eller “betydningsfuld”. Det er et na-adjektiv: foran et navneord bruges 重要な, mens den høflige udsagnsform her er 重要です, “er vigtig”. Et nyttigt modsætningspar er 重要 “vigtig” og 重要ではない “ikke vigtig”. Sætningen bygges sådan op: 話すことが目標 siger, at “det at tale” er målet. なら gør denne helhed til betingelsen “hvis det at tale er målet”. Derefter gør その 不足 til “den relevante mangel”, og は gør denne mangel til tema. 重要です siger, at den er vigtig. Samlet betyder det: “Hvis dit mål er at tale, betyder den mangel noget.”

7. もう一つの講座には、参加型の授業と先生からのコメントがあります。

   Det andet kursus har interaktive timer og kommentarer fra læreren.

   もう一つの

   det andet

   講座

   kursus

   参加型

   interaktiv

   授業

   undervisningstimer

   先生

   lærer

   からの

   fra

   コメント

   kommentarer

   あります

   har

   Uddybende forklaring

   もう一つの betyder her “det andet” og står foran 講座 som bestemmelse. もう一つ betyder grundlæggende “én mere” eller “en anden”; の forbinder dette udtryk med det følgende navneord. I den faste oversættelse er det netop det andet kursus, der sammenlignes med et andet kursus. 講座 betyder “kursus” eller et organiseret undervisningsforløb. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret Xの講座 for “et kursus i X” eller “X-kurset”. Her er もう一つの講座 samlet “det andet kursus”. 参加型 beskriver en form, hvor deltagerne selv er aktivt med. I 参加型の授業 bliver det derfor “interaktive timer” eller “undervisning med aktiv deltagelse”. 型 betyder her en type eller model, og の forbinder typen med navneordet 授業. 授業 betyder undervisning, undervisningstimer eller en lektion. I denne sætning er det det, der beskrives som 参加型. Et genanvendeligt eksempel er 授業があります。 — “Der er undervisning.” 先生 betyder “lærer” og er en høflig betegnelse for en lærer eller underviser. Formen ændres ikke her for ental og flertal; tallet må fremgå af sammenhængen. からの betyder “fra”, når から angiver afsender eller udgangspunkt og の forbinder det med et navneord. 先生からのコメント betyder derfor “kommentarer fra læreren”: 先生 er afsenderen, og コメント er det, som afsenderen leverer. コメント betyder “kommentar” eller “kommentarer” og er et navneord. Japansk markerer ikke nødvendigvis flertal på dette ord, så den danske flertalsform følger her den faste oversættelse og sammenhængen. あります er den høflige ikke-fortidsform af ある, “at være til” eller “at findes”, brugt om ikke-levende ting og abstrakte forhold. I mønsteret AにはBがあります betyder det, at der findes eller er B ved/i A; i naturlig dansk kan det blive til, at A “har” B. ありました er fortid, mens ありません er den høflige benægtelse. Samlet er もう一つの講座には “på/i det andet kursus” eller naturligt “det andet kursus har”. Derefter opregnes to ting: 参加型の授業 — interaktive timer — og 先生からのコメント — kommentarer fra læreren. あります gør udsagnet til, at disse tilbud findes på det andet kursus. Hele sætningen betyder derfor: “Det andet kursus har interaktive timer og kommentarer fra læreren.”

8. 自分が実際にどのように学びたいかに合う講座を選んでください。

   Vælg det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.

   自分

   ens egen

   実際に

   faktisk

   どのように

   hvordan

   学びたい

   gerne vil lære

   合う

   passe til

   講座

   kursus

   選んでください

   vælg venligst

   Uddybende forklaring

   自分 betyder her “ens egen” og henviser i den faste oversættelse til den lærendes egen måde at lære på. Japansk 自分 kan i andre sammenhænge få sin reference fra konteksten, så ordet betyder ikke altid automatisk “jeg” eller “du”. 実際に er et adverbium: “faktisk” eller “i praksis”. Det fremhæver, at den måde, der omtales, er den måde personen virkelig ønsker at lære på. どのように spørger om måde eller fremgangsmåde: “hvordan” eller “på hvilken måde”. Det er en lidt mere udfoldet/formel variant af どう. I denne sætning står det inde i en indirekte spørgende del og spørger ikke direkte en samtalepartner. 学びたい bygger på verbet 学ぶ, “at lære”. Endelsen -たい udtrykker et ønske hos den relevante person, så 学びたい betyder “gerne vil lære”. Her angiver den faste oversættelse, at det er den person, der omtales med “du”, som ønsker at lære. Eksempel: 日本語を学びたい。 — “Jeg vil gerne lære japansk.” 合う betyder “passe til” eller “stemme overens med”. Det er verbet i mønstret X に合う, hvor X er det, noget passer til. Her er X den ønskede måde at lære på, mens det kursus, der kommer bagefter, er det, der passer til den. Eksempel: この方法は私に合う。 — “Denne metode passer til mig.” 講座 er et kursus eller undervisningsforløb. I 合う講座 modificerer den foregående del substantivet: det er et kursus, der passer til den ønskede læringsmåde. Ordet er mere specifikt undervisningsrelateret end et almindeligt ord for enhver form for klasse eller lektion. 選んでください er en høflig anmodning: “vælg venligst”. Den bygger på verbet 選ぶ, “at vælge”. Formen 選んで er te-formen, som her står foran ください; 〜てください bruges til en høflig opfordring eller anmodning. Det er altså 選ぶ, ikke 講座, der bøjes i denne del. Samlet er strukturen [自分が実際にどのように学びたいか] に合う講座: “det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på”. Den indlejrede del med どのように ... か beskriver læringsmåden, 合う forbinder denne måde med kurset, og 選んでください giver den høflige opfordring: “Vælg det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.”