At vælge en gruppegave | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. グループギフトについて、みんな意見が違います。

   Alle har en forskellig mening om gruppegaven.

   グループギフト

   gruppegave

   について

   om; med hensyn til

   みんな

   alle

   意見

   mening

   違います

   er forskellige

   Uddybende forklaring

   グループギフト betyder her “gruppegaven”. Det er et sammensat låneord: グループ betyder “gruppe”, og ギフト betyder “gave”. Som mønster kan man sætte andre ord sammen på samme måde, når japansk beskriver én samlet ting med et forled og et efterled. について viser, hvad udsagnet handler om: “om” eller “med hensyn til”. Mønstret Xについて kan bruges med et emne, for eksempel 旅行について話します — “Jeg taler om rejsen.” Her knytter について emnet “gruppegaven” til resten af sætningen. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”. Det fungerer her som sætningens deltager, men ordet angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et nært beslægtet, men mere neutralt ord er 全員, som især betyder “alle medlemmer/personer i en gruppe”. 意見 betyder “mening” eller “synspunkt”. Japansk markerer ikke normalt ental og flertal på dette substantiv, så formen kan betyde én mening eller flere meninger afhængigt af sammenhængen. I denne sætning handler det om alles synspunkter. 違います er den høflige nutidsform af 違う, “at være anderledes” eller “at være forskellig”. Endelsen -ます gør udsagnet høfligt; den bærer ikke i sig selv betydningen “forskellige”. I mønstret AとBは違います betyder 違います typisk “A og B er forskellige”. Her bruges formen efter みんな og 意見 til at sige, at alles meninger ikke er ens. Samlet bygges sætningen sådan op: グループギフトについて — “om gruppegaven” — efterfulgt af みんな意見が違います — “alles meninger er forskellige”. Hele betydningen er derfor: “Alle har en forskellig mening om gruppegaven.”

2. 実用的な決め方を考えましょう。

   Lad os finde en praktisk måde at beslutte det på.

   実用的な

   praktisk

   決め方

   måde at beslutte på

   考えましょう

   lad os overveje det

   Uddybende forklaring

   実用的な betyder her “praktisk” og står foran substantivet 決め方. 実用的 er et な-adjektiv: foran et substantiv bruges な, mens formen fx kan stå uden な som prædikat: この方法は実用的です。 — “Denne metode er praktisk.” Det beskriver noget, der er nyttigt i praksis, ikke blot noget der er teoretisk interessant. 決め方 betyder “måde at beslutte på”. Det er bygget af verbet 決める — “at beslutte” — og 方 i betydningen “måde/metode”. 決め方 er derfor ikke selve beslutningen, men fremgangsmåden for at træffe den. Samme mønster kan genbruges, fx 使い方 — “måde at bruge noget på” — fra 使う “at bruge”. I dette ord læses 方 som かた; det er ikke den høflige betegnelse for “person”, som også kan skrives 方. 考えましょう betyder “lad os overveje det” i denne sætning. Formen bygger på 考える — “at tænke/overveje”; ましょう er den høflige opfordrings- eller forslagform, omtrent “lad os …”. Den angiver her et fælles forslag, ikke en konstatering om, at nogen allerede har besluttet noget. Sammenlign 考えます — “jeg/vi overvejer” eller “vil overveje” — med 考えましょう — “lad os overveje”. Hele sætningen samler sig sådan: 実用的な beskriver 決め方, altså en praktisk beslutningsmetode, og 考えましょう foreslår, at taleren og samtalepartneren eller gruppen overvejer den. Den faste betydning er derfor: “Lad os finde en praktisk måde at beslutte det på.”

3. 個人的なものを欲しがる人もいれば、役に立つものを好む人もいます。

   Nogle vil gerne have noget personligt, mens andre foretrækker noget nyttigt.

   個人的な

   personlig

   もの

   ting; noget

   欲しがる

   ville have; ønske sig

   人

   person; menneske

   もいれば

   der er også …

   役に立つ

   være nyttig

   好む

   foretrække; kunne lide

   Uddybende forklaring

   個人的な betyder her «personlig» og beskriver もの: noget med en personlig karakter eller tilknytning. Det er en な-adjektivform foran et navneord: 個人的なもの. Som kontrast kan 実用的なもの betyde «noget praktisk». Det første もの betyder «ting» eller mere naturligt «noget». Det fungerer som et selvstændigt navneord og kan derfor beskrives af 個人的な. Det samme ord står senere i 役に立つもの, hvor det betyder «noget, der er nyttigt». 欲しがる betyder her «ville have» eller «ønske sig» og står i grundformen, fordi hele udtrykket 個人的なものを欲しがる beskriver 人. 欲しがる bruges typisk om en anden persons synlige eller formodede ønske; talerens egen lyst udtrykkes normalt med 欲しい, for eksempel 私は新しい本が欲しい — «Jeg vil gerne have en ny bog». Formen 欲しがる er altså ikke bare en almindelig nutidsform af 欲しい, men en konstruktion, der fremstiller en andens ønske. 人 betyder «person» eller «menneske». Her er det hovedordet i den første relative beskrivelse: 個人的なものを欲しがる人 betyder «en person, der gerne vil have noget personligt». Det samme navneord står også eksplicit i slutningen af den anden beskrivelse: 役に立つものを好む人 — «en person, der foretrækker noget nyttigt». もいれば er den første del af mønstret Aもいれば、Bもいる／います: «der er både nogle, som A, og nogle, som B» eller «nogle ..., mens andre ...». いれば er betingelsesformen af いる, men i dette faste opremsningsmønster fungerer den ikke som en almindelig hypotetisk «hvis der er». Partiklen も betyder her «også» og markerer den første gruppe som én blandt flere grupper. 役に立つ betyder «at være nyttig» eller «at komme til nytte». Det er et verbum i grundform, og hele 役に立つもの fungerer som «noget, der er nyttigt». Udtrykket bruges om noget, der hjælper eller har praktisk værdi; 役に立たない er den tilsvarende negative form: «ikke være nyttig». Det andet もの betyder igen «noget», men denne gang er det beskrevet af den foregående relative konstruktion: 役に立つもの — «noget, der er nyttigt». Japansk lader den beskrivende verbalkonstruktion stå direkte foran navneordet uden et særskilt relativt pronomen. 好む betyder «at foretrække» eller «at kunne lide» og står i grundformen i den relative konstruktion 役に立つものを好む人: «en person, der foretrækker noget nyttigt». Det er ofte lidt mere formelt eller skriftligt end 好きだ; i denne sætning beskriver det den anden gruppes præference. Hele strukturen er 個人的なものを欲しがる人もいれば、役に立つものを好む人もいます. Først beskrives en gruppe som personer, der gerne vil have noget personligt. Derefter beskrives en anden gruppe som personer, der foretrækker noget nyttigt. 人もいます afslutter mønstret med «der er også sådanne personer», så den samlede betydning bliver: «Nogle vil gerne have noget personligt, mens andre foretrækker noget nyttigt.»

4. その人たちが実際に何を好きなのか、私たちは何を知っていますか。

   Hvad ved vi om, hvad de faktisk kan lide?

   その

   den/det pågældende

   人たち

   mennesker; folk

   実際に

   faktisk

   何

   hvad

   好き

   holde af; kunne lide

   なのか

   om det er sådan

   私たち

   vi

   知っています

   ved

   Uddybende forklaring

   その står foran 人たち og peger på en gruppe, der allerede er identificerbar i situationen: “de pågældende”. その er et demonstrativt bestemmerelement; det angiver ikke i sig selv, hvem gruppen er. 人たち betyder “mennesker/folk”. 人 betyder “person”, mens たち markerer en gruppe eller pluralitet på en fleksibel måde; det fastslår ikke et bestemt antal. Et nyttigt mønster er Nたち, for eksempel 学生たち “de studerende/eleverne”. 実際に er adverbiet “faktisk” eller “i virkeligheden”. Det modificerer udsagnet om, hvad gruppen kan lide, og fremhæver dette som det reelle forhold. 何 er spørgeordet “hvad”. Her står det sammen med を i 何を, som markerer det, der er genstand for præferencen i den faste formulering. 何 kan også bruges i andre funktioner, for eksempel 何が “hvad” som markeret subjekt, så partiklen omkring ordet er vigtig for konstruktionen. 好き betyder her “at kunne lide/holde af”. Det er et japansk prædikativt ord, ikke et verbum med dansk verbums bøjning. En almindelig konstruktion er Xが好きだ “at kunne lide X”; i den givne formulering indgår 好き i den indlejrede spørgekonstruktion 何を好きなのか. なのか afslutter den indlejrede spørgende del. な forbinder 好き med の, og のか gør indholdet til et indirekte spørgsmål: “hvad det er, de kan lide” eller mere naturligt på dansk “hvad de faktisk kan lide”. Den afsluttende か i hovedsætningen har en anden rolle: den gør hele udsagnet til et direkte spørgsmål. 私たち betyder “vi/os” og henviser til taleren sammen med andre. たち markerer her gruppen omkring taleren; det er ikke en præcis angivelse af, hvor mange der er. 知っています er den høflige form af 知っている, fra 知る “at vide/lære at kende”. 知っている udtrykker den nuværende tilstand “vide/kende”, mens 知りました typisk beskriver, at man fandt ud af noget. I 何を知っていますか spørges der derfor “hvad ved vi?”; か gør spørgsmålet høfligt og direkte. Samlet er rækkefølgen: その人たちが “de pågældende mennesker” som den indlejrede sætningens aktør, 実際に何を好きなのか “hvad de faktisk kan lide” som det indlejrede spørgsmål, og 私たちは何を知っていますか “hvad ved vi?” som hovedspørgsmålet. Hele utterancen betyder derfor: “Hvad ved vi om, hvad de faktisk kan lide?”

5. その人たちはコーヒーが好きで、よくカフェで働いています。

   De kan lide kaffe og arbejder ofte på caféer.

   その人たちは

   de mennesker

   コーヒー

   kaffe

   好きで

   kan lide og

   よく

   ofte

   カフェで

   på caféer

   働いています

   arbejder

   Uddybende forklaring

   その人たちは betyder her “de” og henviser til en gruppe personer. その betyder “den/de dér”, 人 betyder “person/menneske”, og たち føjes til et personudtryk for at markere en gruppe. は gør gruppen til emnet for resten af sætningen. Et genbrugeligt mønster er Xは ... = “hvad angår X, ...”. コーヒー betyder “kaffe”. Japansk har ikke obligatorisk flertalsbøjning i dette ord, så det kan dække kaffe som drik generelt; den danske oversættelse angiver ikke et bestemt antal. 好きで er forbindelsesformen af 好きだ, “at kunne lide / at være glad for”. I konstruktionen Xは Yが好きです markeres det, man kan lide, normalt med が: 私は音楽が好きです。 = “Jeg kan lide musik.” 好きで forbinder denne oplysning med den næste, så her bliver betydningen “kan lide kaffe og ...”. 好きな er en anden form, som står foran et navneord, for eksempel 好きな音楽 = “musik, som man kan lide”. よく betyder her “ofte” og angiver hyppighed. Det står foran handlingen 働いています og gør derfor arbejdsaktiviteten regelmæssig eller hyppig i betydningen. カフェで betyder “på/i en café” som sted for en handling. Partiklen で markerer stedet, hvor en aktivitet foregår. Japansk bøjer ikke カフェ for ental eller flertal; antallet må forstås af sammenhængen. 働いています betyder her “arbejder”. Grundformen er 働く = “arbejde”. Formen 働いている beskriver en igangværende eller vedvarende tilstand, og 働いています er den høflige form. Sammen med よく får den her en vanemæssig læsning: “arbejder ofte”. Eksempel: 彼は毎日働いています。 = “Han arbejder hver dag.” Samlet bygges sætningen op som その人たちは (de) + コーヒーが好きで (kan lide kaffe og) + よく (ofte) + カフェで (på café) + 働いています (arbejder). Den samlede betydning er derfor, at de kan lide kaffe og ofte arbejder på caféer.

6. 旅行用のマグカップなら、役に立って、個人的な感じもするかもしれません。

   Et rejsekrus kunne både være nyttigt og personligt.

   旅行用の

   til rejsebrug

   マグカップ

   krus

   なら

   hvis det er

   役に立って

   være nyttig og

   個人的な

   personlig

   感じ

   fornemmelse eller indtryk

   する

   gøre

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   旅行用の beskriver noget, der er beregnet til rejser. 旅行 betyder “rejse”, og 用 betyder “til brug for”; mønstret X用のY betyder “Y til X-brug”. の forbinder beskrivelsen med det følgende navneord. マグカップ er et krus eller en mug. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det den ting, der beskrives som egnet til rejsebrug. なら sættes her efter navneordsgruppen 旅行用のマグカップ og opstiller den som udgangspunkt: “hvis det er et rejsekrus” eller mere naturligt “et rejsekrus kunne …”. Betydningen afhænger af, hvad formen knyttes til og af resten af sætningen. 役に立って kommer fra 役に立つ, “at være nyttig” eller “at komme til nytte”. 立って er te-formen af 立つ i den faste vending 役に立つ. Her forbinder te-formen denne egenskab med den næste egenskab: “være nyttigt og …”. Eksempel: この情報は役に立つ。 — “Denne information er nyttig.” 個人的な er en na-adjektivisk form, der betyder “personlig”. Formen 個人的な står foran navneordet 感じ; な er forbindelsesformen i denne placering. Den beskriver ikke nødvendigvis en bestemt persons ejerskab, men noget, der virker personligt eller individuelt. 感じ betyder her “fornemmelse” eller “indtryk”. Sammen med する danner det det almindelige mønster 感じがする, “føles” eller “giver indtryk af”. I den faste sætning er が erstattet af も, som betyder “også”: 個人的な感じもする betyder derfor “det føles også personligt”. 感じ er et navneord; det er ikke en bøjning af する. する er grundformen “at gøre”, men i 感じがする bruges det i udtrykket “at føles” eller “at give et indtryk”. Eksempel: 春の感じがする。 — “Det føles som forår.” Den konkrete betydning her kommer fra hele mønstret, ikke fra する alene. かもしれません udtrykker mulighed: “måske”, “kan være” eller “kunne”. Det er den høflige form af かもしれない. Her gør den udsagnet forsigtigt og ikke-kategorisk: et rejsekrus kan både være nyttigt og give et personligt indtryk. Samlet bygges sætningen sådan op: 旅行用のマグカップなら — “hvis det er et rejsekrus”; 役に立って — “det er nyttigt og …”; 個人的な感じもする — “det føles også personligt”; og かもしれません — “måske/kunne”. Den samlede betydning er: “Et rejsekrus kunne både være nyttigt og personligt.”

7. みんながメッセージを書き加えられるように、みんなで贈るカードを添えられます。

   Vi kan lægge et fælles kort ved, så alle kan skrive en besked.

   みんなが

   alle

   メッセージ

   besked

   書き加えられる

   kan skrive eller tilføje

   ように

   så at

   みんなで

   alle sammen

   贈る

   give som gave

   カード

   kort

   添えられます

   kan lægge ved

   Uddybende forklaring

   みんなが betyder her “alle” og er subjekt for handlingen i den følgende del. が markerer altså, hvem der skal kunne udføre handlingen; det er ikke nødvendigvis subjektet for hovedhandlingen 添えられます. メッセージ er et låneord for “besked”. Japansk markerer normalt ikke flertal på denne type substantiv med en særskilt endelse. Her svarer det i den faste oversættelse til en besked, som alle skal kunne skrive. 書き加えられる kommer fra 書き加える, “skrive eller tilføje”. Formen er her potentialis: “kan skrive/tilføje”. 書き加える kan fremhæve, at noget føjes til eksisterende skrift eller indhold; i denne sætning gengives betydningen naturligt som at skrive en besked på kortet. Potentialis adskiller sig fra den høflige form 書き加えます, som ikke udtrykker “kan”. Eksempel: 名前を書き加えられます。 — “Man kan skrive et navn til.” ように følger her en mulighedsform og angiver formålet: “så at” eller “for at gøre det muligt, at …”. Mønstret V-られるように、… kan bruges om noget, der tilrettelægges, så nogen kan udføre V. みんなで betyder “alle sammen” eller “som gruppe”. Partiklen で viser her, at handlingen udføres kollektivt. Det er en anden funktion end が i みんなが: みんなが er subjektet for “kan skrive”, mens みんなで beskriver gruppen, der giver kortet sammen. 贈る betyder “give som gave” eller “forære”. I みんなで贈るカード står den almindelige form foran substantivet og beskriver kortet: “et kort, som alle giver sammen”. Den er ikke bøjet til datid eller høflighed her, fordi den fungerer som en beskrivelse foran カード. カード betyder “kort”. Her er det kortet, der gives som gave. I den fulde sætning markerer を efter nominalgruppen kortet som genstand for hovedhandlingen. 添えられます kommer fra 添える, “lægge ved” eller “føje til”. Den observerede form er potentialis i høflig stil: 添えられる + ます, altså “kan lægge ved”. Den almindelige høflige form uden potentialis er 添えます (“lægger ved”). Det uudtrykte subjekt for hovedhandlingen gengives i den faste oversættelse som “vi”. Hele strukturen er みんなが … 書き加えられるように + みんなで贈るカードを + 添えられます: “Vi kan lægge et kort ved, som alle giver sammen, så alle kan skrive en besked.” Formålet står først, og hovedhandlingen kommer bagefter.

8. そうすれば、選ぶのを複雑にせずに、心のこもった贈り物にできます。

   Så virker gaven gennemtænkt, uden at valget bliver kompliceret.

   そうすれば

   hvis man gør det sådan

   選ぶ

   vælge

   のを

   det at …

   複雑にせずに

   uden at gøre kompliceret

   心のこもった

   gennemtænkt

   贈り物

   gave

   にできます

   kan gøre til

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det sådan / så”. Det er en betingelsesform: そうする betyder “gøre sådan”, og -ば gør det til en betingelse. Formen peger tilbage på den allerede foreslåede måde at gøre tingene på; den specificerer ikke en ny handling i sig selv. 選ぶ er grundformen og betyder “vælge”. Her fungerer den som en del af udtrykket 選ぶのを: の gør handlingen “at vælge” til noget, der kan fungere som et navneordsled, og を markerer dette led som genstand for den følgende handling. En nyttig genbrugelig model er Verb i grundform + の: “det at …”. 複雑にせずに betyder “uden at gøre [det] kompliceret”. 複雑 er et な-beskrivende ord; med する bliver betydningen “gøre kompliceret”: 複雑にする. せずに er den mere formelle forbindelsesform af det uregelmæssige する i betydningen “uden at gøre”. I mere daglig stil kan den tilsvarende konstruktion ofte være しないで, men den observerede form er せずに. Sammen med det foregående bliver betydningen “uden at gøre det at vælge kompliceret”. 心のこもった beskriver noget, der er lavet eller givet med oprigtig omtanke. こもった er en attributiv fortidsform af こもる; den beskriver det følgende navneord, og formen er ikke en bøjning af 心. I denne sætning passer det med oversættelsens “gennemtænkt” og giver betydningen “omtænksomt / med hjerte”. 贈り物 er navneordet “gave”. Det er et sammensat ord, hvor 贈り hænger sammen med 贈る, “give som gave”, og 物 betyder “ting”. I sætningen er det hele 心のこもった贈り物, altså “en omtænksom gave”. にできます udtrykker mulighed for at gøre eller ændre noget til en bestemt tilstand eller kategori. Mønstret A にする betyder “gøre noget til A”, mens A にできる betyder “kunne gøre noget til A”; できます er den høflige ikke-fortidsform af できる. Her er 心のこもった贈り物 resultatet, så den samlede del betyder “kan gøre den til en omtænksom gave”. Den underforståede genstand forstås i den faste oversættelse som gaven. Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば angiver betingelsen, 選ぶのを複雑にせずに siger, at man gør det uden at gøre valget kompliceret, og 心のこもった贈り物にできます angiver resultatet: “Så kan man gøre gaven omtænksom/gennemtænkt uden at gøre valget kompliceret.”