At vælge en restaurant med flere hensyn | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. いくつか条件があるので、レストラン選びは難しいです。

   Det er svært at vælge en restaurant, fordi vi har nogle få hensyn.

   いくつか

   nogle få

   条件

   hensyn; betingelser

   がある

   der er; have

   ので

   fordi; eftersom

   レストラン

   restaurant

   選び

   valg

   難しいです

   er svært

   Uddybende forklaring

   いくつか betyder her “nogle få” eller “flere”. Det angiver et ubestemt antal, uden at specificere præcist hvor mange. Eksempel: いくつか質問があります。 — “Jeg har nogle spørgsmål.” 条件 betyder her de hensyn eller krav, der skal tages i betragtning. Ordet kan også betyde “betingelse”, når noget kun gælder under en bestemt forudsætning. I denne sætning passer betydningen “hensyn/krav” med oversættelsen og den efterfølgende kontekst. がある er et almindeligt mønster for, at noget eksisterer eller foreligger. Efter et substantiv kan det ofte oversættes med “der er” eller, afhængigt af sammenhængen, “at have”. Her siger 条件がある, at der foreligger nogle hensyn. ある er den ikke-levende eksistensform; den bruges ikke som den normale form for levende væsener. ので forbinder en grund med et resultat og betyder her “fordi” eller “da”. Mønstret [grund] ので、[resultat] kan bruges til at forklare, hvorfor noget gælder. Eksempel: 時間がないので、帰ります。 — “Da jeg ikke har tid, går jeg hjem.” レストラン er låneordet for “restaurant”. Det står her som det, der bliver valgt. 選び betyder “valg” i betydningen det at vælge. Formen hænger sammen med verbet 選ぶ — “at vælge”: 選ぶ er ordbogsformen, mens 選び er verbets stammeform, som også bruges i sammensætninger. Her indgår den i レストラン選び, “valg af restaurant”. Det er ikke selve verbet 選ぶ i en fuld udsagnsform. 難しいです betyder “er svært”. 難しい er et i-adjektiv med betydningen “svær” eller “vanskelig”, og です gør udsagnet høfligt. Adjektivet bøjes ikke efter køn eller tal på samme måde som danske adjektiver. Eksempel: この問題は難しいです。 — “Dette problem er svært.” Hele strukturen er いくつか条件があるので、レストラン選びは難しいです: “Da der er nogle få hensyn, er det svært at vælge en restaurant.” Først angives grunden med いくつか条件があるので; derefter angives resultatet, nemlig at レストラン選び er 難しいです.

2. まず必要な条件を挙げましょう。食事の選択肢、店内の騒がしさ、距離、それから快適さです。

   Lad os først skrive behovene ned: madmuligheder, støjniveau, afstand og komfort.

   まず

   først

   必要な

   nødvendig

   条件

   hensyn eller betingelse

   挙げましょう

   lad os nævne

   食事

   mad eller måltid

   選択肢

   mulighed

   店内

   inde i etablissementet

   騒がしさ

   støjniveau

   距離

   afstand

   それから

   og derefter

   快適さ

   komfort

   Uddybende forklaring

   まず betyder “først” og markerer, at dette er det første trin i en rækkefølge. Det står før resten af opfordringen: まず必要な条件を挙げましょう. 必要な betyder “nødvendig” her og står foran navneordet 条件. 必要 er et な-beskrivende ord: foran et navneord bruges formen 必要な, mens det for eksempel kan stå som 必要です i en høflig udsagnsform. Her beskriver det, hvilke betingelser der skal med på listen. 条件 betyder her et hensyn eller kriterium, som skal bruges ved valget. Ordet kan også betyde en betingelse i betydningen et krav, så den præcise danske oversættelse afhænger af sammenhængen. Eksempel: 条件を確認します。 — “Jeg tjekker betingelserne.” 挙げましょう betyder “lad os nævne/liste”. Det er den høflige volitionalform af 挙げる, “at nævne eller liste”. Mønstret V-ましょう bruges til en høflig opfordring om at gøre noget sammen: 考えましょう。 — “Lad os tænke over det.” I denne sætning er det de nødvendige betingelser, der skal listes. 食事 betyder “mad” eller “måltid”. I 食事の選択肢 fungerer det som det første led i forbindelsen med の: det afgrænser 選択肢 til valgmuligheder vedrørende mad. Eksempel: 食事をします。 — “Jeg spiser et måltid.” 選択肢 betyder “valgmulighed” eller “muligheder at vælge imellem”. Det er navneordet i 食事の選択肢; の forbinder området “mad” med selve valgmulighederne. Flertalsbetydningen kommer her af sammenhængen og ikke af en særskilt flertalsendelse i ordet. 店内 betyder “inde i etablissementet” eller “i lokalet”. 店 kan betyde “butik/forretning” og indgår også i ord for et sted, der driver en virksomhed, mens 内 angiver det indre område. Sammen bruges 店内 som et sammensat navneord; her henviser det til forholdene inde i restauranten. Det er ikke en grammatisk markering af et bestemt antal steder. 騒がしさ betyder “støjende eller livligt niveau”, her naturligt “støjniveau”. Formen er dannet af det beskrivende ord 騒がしい, “støjende/larmende”, med さ, som gør egenskaben til et navneord: 騒がしい → 騒がしさ. Den beskriver altså graden eller egenskaben ved at være støjende, ikke en bestemt lydkilde. Eksempel: この部屋の騒がしさが気になります。 — “Jeg lægger mærke til, hvor støjende dette rum er.” 距離 betyder “afstand”. Det står som et selvstændigt kriterium i opremsningen. Eksempel: 駅までの距離を調べます。 — “Jeg undersøger afstanden til stationen.” それから betyder “og derefter” eller “desuden” og fører det næste punkt ind efter 距離. I denne opremsning har det især en forbindende funktion: A、それからB svarer til “A, og desuden B”. 快適さ betyder “komfort” eller “hvor behageligt noget er”. Det er navneordsformen af det beskrivende ord 快適な, “behagelig/komfortabel”, med さ: 快適な → 快適さ. Her er det det sidste kriterium i listen. Eksempel: 部屋の快適さを比べます。 — “Jeg sammenligner rummenes komfort.” Samlet er strukturen først en høflig fælles opfordring: まず + 必要な条件を挙げましょう — “Lad os først liste de nødvendige hensyn.” Derefter kommer listen over, hvad hensynene er: 食事の選択肢 (madmuligheder), 店内の騒がしさ (hvor støjende der er inde i restauranten), 距離 (afstand) og 快適さ (komfort). Hele ytringen betyder derfor: “Lad os først skrive/liste de nødvendige hensyn ned: madmuligheder, støjniveau, afstand og komfort.”

3. 一人はベジタリアン向けの料理が必要で、もう一人は静かな場所を望んでいます。

   En person har brug for vegetariske muligheder, og en anden vil gerne have et roligt sted.

   一人

   én person

   ベジタリアン向けの

   til vegetarer

   料理

   retter; mad

   必要で

   have brug for og

   もう一人

   den anden person

   静かな

   rolig

   場所

   sted

   望んでいます

   ønsker

   Uddybende forklaring

   一人 betyder her “én person” og bruges til at tælle personer. 一 er tallet én, mens 人 er tælleordet for mennesker; læsningen ひとり er den særlige form for én person. Til sammenligning er 二人 “to personer”. ベジタリアン向けの beskriver noget, der er beregnet til vegetarer. 向け sættes efter en målgruppe eller et formål: 子ども向け betyder “beregnet til børn”. の forbinder denne beskrivelse med det følgende navneord. Her siger udtrykket altså ikke bare, at noget er vegetarisk, men at det er rettet mod vegetarer. 料理 betyder mad eller retter; her passer betydningen “retter” bedst. Ordet kan også bruges om madlavning eller et køkken i andre sammenhænge. Sammen med ベジタリアン向けの bliver ベジタリアン向けの料理 “retter beregnet til vegetarer”. 必要で kommer fra 必要だ, “være nødvendig/behøves”. Formen 必要で er forbindelsesformen, som kobler denne del til den næste del af sætningen. Mønstret kan genbruges som AはBが必要です — “A har brug for/behøver B”. I denne sætning er den første persons nødvendige ting vegetariske retter eller muligheder. もう一人 betyder “en anden person” i modsætning til den allerede nævnte person. もう har her betydningen “endnu en/den anden”, og 一人 er tælleformen “én person”. Udtrykket etablerer derfor den anden persons separate behov uden at specificere personens identitet. 静かな betyder “rolig” eller “stille” og står foran navneordet 場所. Det er attributivformen af na-adjektivet 静かだ: 静かだ bruges som udsagn, mens 静かな場所 betyder “et roligt sted”. Det er 静か-delen, ikke 場所, der bærer den beskrivende betydning. 場所 betyder “sted” eller “lokation”. 静かな場所 er derfor “et roligt sted”. I denne ytring er stedet ikke nærmere identificeret; det vigtige er egenskaben, at det skal være roligt. 望んでいます betyder her “ønsker”. Grundformen er 望む, “ønske”, og 望んでいます er den høflige form af 望んでいる. -ている kan med dette verbum vise en aktuel eller vedvarende tilstand, så betydningen er, at den anden person aktuelt ønsker et roligt sted. Eksempel: 静かな場所を望んでいます。 — “Jeg ønsker et roligt sted.” Hele sætningen bygges sådan: 一人は markerer den første person som emne, og ベジタリアン向けの料理が必要で siger, at denne person har brug for vegetariske retter eller muligheder. Derefter markerer もう一人は den anden person, mens 静かな場所を望んでいます siger, at denne person ønsker et roligt sted. Samlet betyder det: “En person har brug for vegetariske muligheder, og en anden vil gerne have et roligt sted.”

4. それなら、騒がしいハンバーガー店はよい妥協案になりません。

   Så et larmende burgersted ville ikke være et godt kompromis.

   それなら

   så; i så fald

   騒がしい

   larmende

   ハンバーガー店

   burgersted

   よい

   god

   妥協案

   kompromisforslag

   なりません

   bliver ikke

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald”. Det tager udgangspunkt i det, der netop er sagt, og indleder en konklusion: それなら、… = “Hvis det er sådan, så …”. Eksempel: それなら、別の店に行きましょう。 — “Så lad os gå til en anden restaurant.” 騒がしい betyder “larmende” her. Det er et い-adjektiv. Formen står direkte foran substantivet i 騒がしいハンバーガー店; den ændres ikke til en særlig attributiv form i denne brug. Som nyttig kontrast er 静かな (“stille”) et な-adjektiv, der står med な foran et substantiv, som i 静かな場所 (“et stille sted”). ハンバーガー店 er et sammensat substantiv: “burgersted” eller “hamburgerrestaurant”. 店 betyder blandt andet “butik”, “forretning” eller “sted”; i denne sammensætning betegner det et sted, hvor man sælger eller serverer hamburgere. Eksempel: この店は駅の近くです。 — “Denne restaurant/butik ligger nær stationen.” よい betyder “god” og beskriver 妥協案, altså “et godt kompromisforslag”. よい er den observerede form; いい er en almindelig mere daglig variant med samme grundbetydning. Eksempel: これはよい方法です。 — “Dette er en god metode.” 妥協案 betyder “kompromisforslag”: en mulig løsning, der forsøger at forene forskellige ønsker eller behov. Det er et substantiv sammensat af 妥協 (“kompromis”) og 案 (“forslag” eller “plan”). Eksempel: その案はよい妥協案です。 — “Det forslag er et godt kompromisforslag.” なりません er den høflige ikke-fortidsform med nægtelse af なる (“blive” eller “komme til at være”). I よい妥協案になりません betyder den, at noget ikke bliver til eller ikke kan fungere som et godt kompromisforslag. Endelsen ません markerer høflig nægtelse; den angiver ikke alene en bestemt fremtid. Eksempel: これは解決策になりません。 — “Dette fungerer ikke som en løsning.” Strukturen er それなら、[beskrivende substantivfrase] は [beskrivende substantiv] に なりません. 騒がしいハンバーガー店 er det, der vurderes, og は markerer det som tema. よい beskriver 妥協案, mens 妥協案に angiver den rolle eller det resultat, som burgerstedet ikke opfylder. Derfor betyder hele ytringen: “Så et larmende burgersted ville ikke være et godt kompromis.”

5. この近くのレストランには、ベジタリアン料理と、より静かな席のエリアがあります。

   Denne restaurant i nærheden har vegetariske retter og et mere stille siddeområde.

   この近く

   i nærheden her

   レストラン

   restaurant

   ベジタリアン料理

   vegetariske retter

   より静かな

   mere stille

   席

   siddeplads

   エリア

   område

   あります

   findes

   Uddybende forklaring

   この近く betyder her “i nærheden her”. この er et demonstrativt ord, der står foran et substantiv eller en anden stedangivelse og betyder “denne/dette” i forhold til talerens kontekst. 近く er substantivet “nærhed” eller “det nærliggende område”; i denne formulering angiver この近くの området, som レストラン forbindes med. Eksempel: この近くの店 betyder “butikken her i nærheden”. レストラン er et låneord, der betyder “restaurant”. Forbindelsen この近くのレストラン betyder derfor “en restaurant her i nærheden”. Partiklen の forbinder stedangivelsen med substantivet og viser relationen “i nærheden af/her ved”. ベジタリアン料理 betyder “vegetariske retter” i denne sætning. 料理 er “madretter” eller “madlavning”, og ベジタリアン fungerer her som et beskrivende led foran det. Eksempel: 魚料理 betyder “fiskeretter”; det er et eksempel på samme mønster, ikke en oplysning fra den faste sætning. より静かな betyder “mere stille”. 静か er grundformen af det beskrivende ord “stille/rolig”. より markerer en sammenligning, og 静かな er den form, der står foran et substantiv: 静かな席 betyder “en stille siddeplads”. Uden sammenligning kan man sige 静かな席; med より bliver betydningen “en mere stille siddeplads”. 静か er et såkaldt na-adjektiv: な bruges her, fordi ordet står direkte foran substantivet 席. 席 betyder her “siddeplads” eller “plads at sidde på”. Det er ikke selve ordet for hele området; det beskriver de pladser, som området er beregnet til. Eksempel: 席があります betyder “der er en siddeplads” eller “der findes siddepladser”, afhængigt af sammenhængen. エリア betyder “område”. Sammen med 席の danner det 席のエリア, “et område med siddepladser” eller mere naturligt på dansk “et siddeområde”. Her viser の relationen mellem 席 og エリア: området er knyttet til siddepladser. Den samlede nominalgruppe er より静かな席のエリア, altså “et område med mere stille siddepladser”. あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af ikke-levende ting og abstrakte forhold. Her betyder den “findes” eller “har” i konstruktionen “der findes ...”. あります angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: ここにメニューがあります betyder “Der er en menu her”. I hele sætningen gør この近くのレストランには restauranten i nærheden til det sted eller emne, som oplysningerne gælder for. ベジタリアン料理と angiver det første element, og より静かな席のエリア det andet; と forbinder disse elementer som “og”. Til sidst siger あります, at begge dele findes på restauranten. Den samlede betydning er derfor: “Denne restaurant i nærheden har vegetariske retter og et mere stille siddeområde.”

6. このメニューはグループ全員に合いそうですか。

   Ville menuen passe til hele gruppen?

   この

   denne

   メニュー

   menuen

   グループ

   gruppen

   全員

   alle

   合いそうですか

   ser ud til at passe?

   Uddybende forklaring

   この betyder “denne” og står foran et substantiv: このメニュー er derfor “denne menu”. Formen bruges om noget, der opfattes som nært taleren eller som en del af talerens aktuelle situation; den ændrer sig ikke efter substantivets tal eller køn. Et nyttigt mønster er この + substantiv, for eksempel この席 = “denne plads”. メニュー er et substantiv lånt fra et fremmedsprog og betyder her “menu”. Det kan bruges direkte som emne eller med en partikel, for eksempel メニューを見ます = “jeg ser på menuen”. I den faste sætning markeres det som emne med は i den umiddelbart følgende del: “hvad denne menu angår …”. グループ er et substantiv, “gruppe”. Her står det med に: グループに angiver den gruppe, som menuens egnethed vurderes i forhold til. に kan have mange funktioner, så denne betydning følger af kombinationen med 合う. 全員 betyder “alle medlemmer” eller “alle i gruppen”. Det er et substantiv/kvantificerende udtryk, ikke selve ordet for “gruppe”. I グループ全員 betyder det “alle gruppens medlemmer”; 全員 kan også bruges alene, når gruppen allerede er klar. Et nyttigt eksempel er 全員が来ました = “alle kom”. 合いそうですか bygger på verbet 合う, “at passe til” eller “at være egnet til”. Formen 合い- er verbets stamme i denne konstruktion, og そうです efter en verbal stamme betyder, at noget ser ud til eller virker sandsynligt på grundlag af det, man kan vurdere. か gør hele udsagnet til et spørgsmål. Derfor spørger formen ikke kategorisk, om menuen helt sikkert passer, men om den ser ud til at passe. Et genanvendeligt mønster er verbets stamme + そうです, for eksempel 雨が降りそうです = “det ser ud til, at det vil regne”. Samlet er strukturen このメニューは (“hvad denne menu angår”) + グループ全員に (“for alle i gruppen”) + 合いそうですか (“ser den ud til at passe?”). Hele udsagnet betyder derfor: “Ville menuen passe til hele gruppen?” Spørgsmålet vurderer menuens sandsynlige egnethed for alle gruppens medlemmer, uden at fastslå resultatet.

7. メニューは十分シンプルそうで、席も快適そうです。

   Den ser enkel nok ud, og siddepladserne virker komfortable.

   メニュー

   menu

   十分

   tilstrækkeligt; nok

   シンプル

   enkel

   そう

   ser ud til

   席

   siddeplads

   快適

   komfortabel

   Uddybende forklaring

   メニュー betyder her “menu”. Det er et låneord skrevet med katakana. Det kan fx bruges i メニューを選ぶ — “vælge en menu”. 十分 betyder her “tilstrækkeligt” eller “nok” og begrænser vurderingen af, hvor enkel menuen ser ud til at være. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksemplet 十分わかります betyder “Jeg forstår det godt nok”. シンプル betyder “enkel”. Det fungerer som et na-adjektiv; før そう står det i formen シンプルそう, som udtrykker et indtryk snarere end en direkte konstatering. この説明はシンプルです betyder “Denne forklaring er enkel”. そう i シンプルそう og 快適そう markerer et indtryk ud fra det, man kan se eller vurdere: “ser ud til at være” eller “virker”. Mønstret kan fx ses i おいしそうです — “Det ser lækkert ud.” Denne brug er forskellig fra そう, når man gengiver noget, man har hørt. 席 betyder “siddeplads” eller “sæde”. Med も i 席も føjes siddepladserne til den allerede nævnte vurdering med betydningen “også”. Japansk 席 angiver ikke i sig selv dansk flertal eller bestemthed. 席があります betyder fx “Der er siddepladser”. 快適 betyder “komfortabel” eller “behagelig”. Det er et na-adjektiv, nærmere et Sino-japansk beskrivende ord, ikke et katakana-låneord. I 快適そうです kombineres det med そうです, så betydningen bliver “virker komfortable”. この椅子は快適です betyder “Denne stol er komfortabel”. Hele sætningen samles sådan: メニューは gør menuen til samtaleemnet. 十分シンプルそうで siger, at den ser tilstrækkeligt enkel ud; そうで forbinder denne vurdering med den næste. 席も快適そうです tilføjer, at siddepladserne også virker komfortable. Den faste betydning er derfor: “Den ser enkel nok ud, og siddepladserne virker komfortable.”

8. それなら、この店がグループに合う理由を説明してから、この店に決めてください。

   Så forklar, hvorfor dette sted passer til gruppen, før du bekræfter det.

   それなら

   så; i så fald

   この店

   dette sted

   グループ

   gruppe

   合う

   passe til

   理由

   grund; årsag

   説明して

   forklare

   から

   efter i mønstret Vてから

   決めてください

   beslut venligst

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter opfordringen til den allerede nævnte situation. Eksempel: それなら、始めましょう。 — “Så lad os begynde.” この店 betyder “dette sted” eller mere specifikt “denne butik/restaurant”. この står foran et substantiv og peger på det aktuelle sted eller valg; 店 er substantivet “butik; restaurant/sted”. Eksempel: この店は静かです。 — “Dette sted er stille.” グループ er et låneord og substantivet “gruppe”. Her er gruppen den part, som stedet skal passe til. Eksempel: グループで行きます。 — “Vi tager af sted som en gruppe.” 合う betyder her “passe til” eller “være egnet til”. Det står i grundform. I グループに合う markerer に, hvem eller hvad noget passer til: “passe til gruppen”. Eksempel: この案は私たちに合います。 — “Dette forslag passer til os.” 理由 betyder “grund” eller “årsag”. I この店がグループに合う理由 er hele delen “grunden til, at dette sted passer til gruppen”. Her markerer が det, der beskrives i den indlejrede sætning: この店がグループに合う — “dette sted passer til gruppen”. Eksempel: 来られない理由を説明します。 — “Jeg forklarer grunden til, at jeg ikke kan komme.” 説明して er te-formen af 説明する, “forklare”. Te-formen forbinder her verbet med から; den er ikke alene en høflig imperativ i denne sætning. Eksempel: 方法を説明して、始めます。 — “Jeg forklarer metoden og begynder derefter.” から får sammen med den foregående te-form mønstret Vてから, “efter at have gjort V”. Derfor betyder 説明してから “efter at have forklaret”. Rækkefølgen er først forklaringen og derefter beslutningen. Eksempel: 確認してから送ってください。 — “Kontrollér det, før du sender det.” 決めてください består af 決める, “beslutte; vælge”, i te-formen 決めて plus ください, som gør anmodningen høflig. この店に決める betyder at beslutte sig for eller vælge dette sted; に markerer det valgte mål. ください angiver ikke i sig selv, om anmodningen er rettet til én eller flere personer. Eksempel: 日程を決めてください。 — “Beslut venligst datoen.” Samlet er strukturen: それなら (“så”) + この店がグループに合う理由 (“grunden til, at dette sted passer til gruppen”) + を説明してから (“efter at have forklaret den”) + この店に決めてください (“beslut dig for dette sted”). Hele udsagnet er derfor: “Så forklar, hvorfor dette sted passer til gruppen, før du bekræfter det.”

9. 理由を伝えて、誰か気になることがないか尋ねます。

   Jeg vil fortælle grunden og spørge, om nogen har en bekymring.

   理由

   grund

   伝えて

   fortælle videre

   誰か

   nogen

   気になる

   bekymre; være noget, man tænker på

   こと

   ting; sag

   がないか

   om der er noget

   尋ねます

   spørge

   Uddybende forklaring

   理由 betyder her “grund” og kan genbruges om årsagen til en beslutning eller handling. Ordet står i formen 理由; det har ingen synlig bøjningsendelse her. I den foregående sætning bruges samme ord i 理由を説明して, “forklar grunden”. 伝えて er te-formen af verbet 伝える, “at fortælle eller viderebringe”. Te-formen forbinder her denne handling med den næste: 理由を伝えて、… svarer til “fortælle grunden og derefter …”. Den viste form er ikke nutidsformen 伝えます; 伝えて fungerer som forbindelsesform. 誰か betyder “nogen” i denne sammenhæng. 誰 betyder “hvem”, mens 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden”, når か gør spørgsmålsordet ubestemt. Her står det inde i et indirekte ja/nej-spørgsmål, så den samlede mening er, om der er nogen med en bekymring. 気になる bruges om noget, der fanger ens opmærksomhed eller giver anledning til bekymring. I 気になること beskriver det, at noget er “noget, man er bekymret over” eller “har på sinde”. Det er ikke den samme konstruktion som 心配する, der direkte betyder “at bekymre sig om”. Et naturligt eksempel er 結果が気になります。 — “Jeg er spændt på resultatet / Resultatet bekymrer mig.” こと er et navneord, der her gør en situation eller sag til det, man taler om: 気になること er “en ting eller sag, der bekymrer én”. Det kan også bruges i andre faste mønstre, for eksempel 大切なこと, “en vigtig ting”. Her skal こと ikke forstås som en ekstra konkret genstand. がないか består af ない, den negative form af ある (“findes; være til stede”), med spørgepartiklen か. Mønstret …がないか inde i en større sætning betyder “om der ikke er …” og bruges her til at spørge, om der findes noget, som nogen er bekymrede over. Det er ikke en selvstændig påstand om, at der ikke findes noget; か gør det til det indirekte spørgsmål, som 尋ねます styrer. 尋ねます er den høflige form af 尋ねる, “at spørge” eller “at forhøre sig”. Endelsen ます giver en høflig, ikke-fortidslig form; den markerer ikke alene, om handlingen skal oversættes med nutid eller fremtid. I denne oversættelse passer den til “jeg vil spørge”. Japansk udelader ofte subjektet, og den danske faste oversættelse angiver her taleren som “jeg”. Hele strukturen er 理由を伝えて、[誰か気になることがないか]尋ねます: først fortæller taleren grunden, og derefter spørger taleren, om der er noget, nogen er bekymrede over. を markerer det, der fortælles, mens が markerer det, der eventuelt findes i det indirekte spørgsmål. Samlet betyder det: “Jeg vil fortælle grunden og spørge, om nogen har en bekymring.”

10. はっきりした理由があれば、後で気まずくなりにくいです。

    Klare grunde mindsker pinlighed senere.

    はっきりした

    tydelig

    理由

    grund

    あれば

    hvis der er

    後で

    senere

    気まずく

    akavet

    なりにくい

    svær at blive

    Uddybende forklaring

    はっきりした står foran 理由 og beskriver den som tydelig eller klart formuleret. Formen はっきりした bruges her attributivt foran et navneord; den skal ikke forstås som et selvstændigt navneord. Et genbrugeligt mønster er はっきりした + navneord, for eksempel はっきりした答え — »et klart svar«. 理由 betyder »grund« eller »årsag«. Det er et navneord, og はっきりした理由 betyder derfor »en tydelig grund« i denne sætning. Et enkelt eksempel er 理由を説明します。 — »Jeg forklarer grunden.« あれば er betingelsesformen af ある, »at være til stede« eller »at findes«, og betyder her »hvis der er«. ば-formen gør den foregående oplysning til en betingelse: 理由があれば — »hvis der er en grund« eller mere naturligt i sammenhængen »hvis man har en klar grund«. ある bruges med ikke-levende ting som en grund; いる bruges typisk om levende væsener. Eksempel: 時間があれば、行きます。 — »Hvis jeg har tid, tager jeg af sted.« 後で betyder »senere« eller »bagefter«. 後 betyder »efter« eller »senere«, og で markerer her det tidspunkt, hvor noget sker. I denne sætning placerer 後で den mulige akavethed senere i forløbet. Eksempel: 後で電話します。 — »Jeg ringer senere.« 気まずく er adverbialformen af 気まずい, »akavet« eller »pinligt«. Endelsen -く gør et i-adjektiv egnet til at beskrive, hvordan en tilstand bliver eller foregår. Her beskriver den den tilstand, som følger efter なる: 気まずくなる — »at blive akavet« eller »at blive pinligt«. Eksempel: 場の雰囲気が気まずくなりました。 — »Stemningen blev akavet.« なりにくい består af stammen なり fra なる, »at blive«, og にくい, »svær at«. Efter en verbstamme betyder -にくい, at handlingen eller ændringen er vanskelig eller mindre tilbøjelig til at ske. なりにくい betyder derfor »svær at blive« eller mere naturligt her »mindre tilbøjelig til at blive«. Det er ikke 気まずい, der bøjes til denne betydning; 気まずく er formen af adjektivet, mens なりにくい er bygget på verbet なる. Mønsteret V-stamme + にくい kan genbruges, for eksempel 読みやすい — »let at læse«; det modsatte mønster er V-stamme + やすい, som betyder »let at V«. Til sidst gør です udsagnet høfligt og afslutter den beskrivende sætning. Samlet bygges sætningen sådan: はっきりした理由があれば betyder »hvis der er en tydelig grund«, 後で betyder »senere«, og 気まずくなりにくいです betyder »det er mindre tilbøjeligt til at blive akavet«. Hele betydningen er derfor: »Klare grunde mindsker pinlighed senere.«