Prioritering af opgaver efter hast og effekt | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 4つの仕事があって、どれも重要に感じます。

   Jeg har fire opgaver, og de føles alle vigtige.

   4つ

   fire stykker

   仕事

   opgave; arbejde

   があって

   og har

   どれも

   alle sammen

   重要

   vigtig

   感じます

   føler; oplever

   Uddybende forklaring

   4つ angiver et antal på fire ved hjælp af tælleren つ, som bruges til almindelige ting, når en mere specifik tæller ikke er nødvendig. Formen er 4つ (よっつ), ikke et almindeligt substantiv for en bestemt genstandstype. Eksempel: りんごを三つ買います。 — »Jeg køber tre æbler.« 仕事 betyder her »opgaver« og kan også betyde »arbejde« mere generelt. Det er et substantiv; i denne sætning er det de fire opgaver, tallet tæller. Eksempel: 仕事があります。 — »Jeg har arbejde/en opgave.« Den præcise danske oversættelse afhænger af sammenhængen. があって består af が, som markerer det, der findes eller foreligger, og あって, forbindelsesformen af ある »at være til; at findes«. Med en person som underforstået perspektiv kan 仕事がある derfor udtrykke, at personen har arbejde eller opgaver. あって forbinder denne del med den næste: »der er/har ... , og ...«. Den almindelige høflige nutidsform er あります; あって er ikke-fortidsformen, men en forbindelsesform. どれも betyder »alle sammen« i betydningen »hver af dem«. どれ spørger normalt »hvilken (ting)?«, mens も efter et sådant ord giver en samlet betydning som »alle« i en passende plural kontekst. Her henviser det ifølge oversættelsen til de fire opgaver og siger, at vurderingen gælder dem alle. Eksempel: どれも大切です。 — »De er alle vigtige.« 重要 betyder »vigtig« og er et na-adjektiv i japansk grammatik. Når det beskriver et verbum, bruges den adverbiale form 重要に, som står i den fulde sekvens 重要に感じます: »føles som vigtigt« eller »opleves som vigtigt«. Formen 重要 ændres ikke efter ental eller flertal på japansk. Eksempel: これは重要な問題です。 — »Dette er et vigtigt problem.« Foran et substantiv bruges altså 重要な, mens 重要に bruges her foran 感じます. 感じます er den høflige ikke-fortidsform af verbet 感じる, »at føle; at opleve«. I kombinationen 重要に感じます er betydningen ikke blot en ydre vurdering »er vigtigt«, men talerens oplevelse: »føles vigtigt« eller »opleves som vigtigt«. Den høflige form 感じます kan bruges om nutidige eller fremtidigt relevante oplevelser; fortidsformen er 感じました — »følte/oplevede«. Samlet består sætningen af 4つの仕事 »fire opgaver«, があって »der er/har, og«, どれも »de er alle«, og 重要に感じます »føles vigtige«. Derfor bliver den samlede betydning: »Jeg har fire opgaver, og de føles alle vigtige.«

2. 順番を決める前に、緊急性と影響を分けて考えましょう。

   Adskil hast fra effekt, før du vælger rækkefølgen.

   順番

   rækkefølge

   決める

   vælge; beslutte

   前に

   før

   緊急性

   hast

   影響

   effekt

   分けて

   adskille

   考えましょう

   lad os overveje

   Uddybende forklaring

   順番 betyder her den rækkefølge, som opgaverne skal have. Det er et navneord; i mønstret 順番を決める er を markøren for det, man beslutter. Eksempel: 順番を変えます。 — “Jeg ændrer rækkefølgen.” 決める betyder “at beslutte” eller “at fastlægge”. Det er grundformen; 決めます er den høflige nutids-/fremtidsform, og 決めて er te-formen. Her står grundformen foran 前に, fordi betydningen er “før man beslutter”. Eksempel: 時間を決めます。 — “Jeg fastlægger tidspunktet.” 前に betyder “før” i denne tidsmæssige konstruktion. Efter et verbum bruges mønstret verbum i grundform + 前に: 出かける前に betyder “før man tager af sted”. Her bliver 順番を決める前に derfor “før man beslutter rækkefølgen”. 緊急性 er et navneord for, hvor hastende noget er: “hast” eller “akut karakter”. Endelsen 性 danner her et abstrakt navneord ud fra idéen om at være hastende; den konkrete form i sætningen er ikke et udsagn om, at noget bestemt haster mest. Eksempel: 緊急性を確認します。 — “Jeg tjekker, hvor hastende det er.” 影響 er et navneord for en effekt eller påvirkning på noget. I 影響を考える er det den effekt, man tager i betragtning. Eksempel: その変更は仕事に影響します。 — “Den ændring påvirker arbejdet.” 分けて er te-formen af verbet 分ける, “at adskille” eller “at dele”. Te-formen forbinder her handlingen “adskil” med den følgende handling 考えましょう; den viser ikke alene, hvem der udfører handlingen. I denne sætning skal hast og effekt behandles som to adskilte vurderingspunkter. Eksempel: 色を分けてください。 — “Adskil farverne, tak.” 考えましょう er den høflige volitionsform af 考える, “at tænke over” eller “at overveje”. 考えます er den høflige form, mens 考えましょう foreslår en fælles handling: “lad os overveje”. Eksempel: 一緒に考えましょう。 — “Lad os tænke over det sammen.” Samlet består sætningen af 順番を決める前に (“før vi beslutter rækkefølgen”), 緊急性と影響を (“hast og effekt som det, der vurderes”), 分けて (“ved at adskille dem”) og 考えましょう (“lad os overveje”). Den samlede betydning er derfor: “Lad os adskille hast fra effekt, før vi vælger rækkefølgen.” と forbinder her de to navneord 緊急性 og 影響 som “og”.

3. メールは急ぎですが、報告書は明日の顧客との会議に影響します。

   E-mailen haster, men rapporten påvirker kundemødet i morgen.

   メール

   e-mail

   急ぎ

   haster

   ですが

   men

   報告書

   rapport

   明日

   i morgen

   顧客

   kunde

   会議

   møde

   影響します

   påvirker

   Uddybende forklaring

   メール betyder “e-mail”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et almindeligt navneord. Eksempel: メールを読みます。— “Jeg læser e-mailen.” 急ぎ betyder her, at e-mailen haster eller er presserende. Det er et navneord med betydningen “hast” eller “hastesag”; det er ikke den almindelige bøjede form af et japansk udsagnsord for “at skynde sig”. Eksempel: 急ぎの仕事です。— “Det er et hastende arbejde.” ですが forbinder denne udsagnsdel med den næste med betydningen “men”. Det er です efterfulgt af が; her udtrykker forbindelsen kontrast, ikke et spørgsmål. Eksempel: 小さいですが、便利です。— “Den er lille, men praktisk.” 報告書 betyder “rapport”. Det er et navneord, der består af 報告, “rapportering” eller “meddelelse”, og 書, “skriftligt dokument”. I denne sætning er det selve rapporten, der omtales. Eksempel: 報告書を確認します。— “Jeg kontrollerer rapporten.” 明日 betyder “i morgen”. I 明日の... står の efter ordet og knytter “i morgen” til det følgende navneord, så betydningen bliver “... i morgen” i naturlig dansk formulering. Eksempel: 明日、会います。— “Vi mødes i morgen.” 顧客 betyder “kunde” eller “klient”. Det er et formelt ord, som ofte bruges om en kunde i en forretningsmæssig sammenhæng. Eksempel: 顧客に連絡します。— “Jeg kontakter kunden.” 会議 betyder “møde” eller “konference”. I 顧客との会議 markerer と relationen “med kunden”, så udtrykket betyder “mødet med kunden”. Eksempel: 会議があります。— “Der er et møde.” 影響します betyder her “påvirker”. Grundformen er 影響する, “at påvirke” eller “at have indflydelse”, og します er den høflige ikke-fortidsform af する. I denne konstruktion står det, der påvirkes, med partiklen に: 会議に影響します betyder “påvirker mødet”. En anden almindelig konstruktion er 影響を与えます, bogstaveligt “giver indflydelse”, hvor を markerer 影響; を markerer altså ikke det påvirkede mål i 影響する. Eksempel: 天気は計画に影響します。— “Vejret påvirker planen.” Samlet er メールは急ぎですが struktureret som “Hvad angår e-mailen, haster den, men ...”. Partiklen は gør メール til emnet. Derefter følger 報告書は, hvor rapporten bliver emnet i kontrast til e-mailen. 明日の顧客との会議に betyder “på mødet med kunden i morgen”: 明日の knytter “i morgen” til mødet, og 顧客との angiver, at mødet er med kunden. Til sidst siger 影響します, at rapporten påvirker dette møde. Hele ytringen betyder derfor: “E-mailen haster, men rapporten påvirker kundemødet i morgen.”

4. 報告書の影響のほうが大きいです。特に、ほかの人がそれに頼っているなら、そうです。

   Rapporten har større effekt, især hvis andre er afhængige af den.

   報告書

   rapport

   影響

   effekt

   のほうが

   den side, der er mest sådan

   大きい

   stor

   特に

   især

   ほかの人

   andre personer

   それ

   den/det

   頼っている

   er afhængig af

   そうです

   det er sådan

   Uddybende forklaring

   報告書 betyder her «rapport». Det er et sammensat navneord: 報告 betyder rapportering eller beretning, og 書 angiver et skriftligt dokument. I den foregående kontekst er det rapporten, der har forbindelse til morgendagens kundemøde. 影響 betyder «effekt» eller «påvirkning». Ordet kan bruges om både en virkning og det at påvirke noget. Her er det rapportens effekt, der vurderes. のほうが markerer den side, der vurderes som mere eller snarere sådan end en anden mulig side. Mønstret AのほうがB kan bruges, når A sammenlignes med noget andet med hensyn til B. Her er 報告書の影響 den sammenlignede side; den anden side er ikke udtrykt. 大きい er i grundform et i-adjektiv, «stor». Sammen med のほうが får det her en sammenlignende betydning: «større» eller «har større virkning». Grundformen er 大きい; 大きな er en anden almindelig form foran et navneord, for eksempel 大きな問題 — «et stort problem». Her beskriver 大きい ikke rapportens fysiske størrelse, men størrelsen af dens effekt. 特に betyder «især» og fremhæver den efterfølgende betingede situation. Det kan også bruges i en kort tilføjelse, for eksempel 特に冬は寒い — «især om vinteren er det koldt». ほかの人 betyder «andre personer» i denne sætning. ほかの står foran et navneord og markerer, at personerne er andre end en allerede relevant person eller gruppe. 人 er navneordet «person/menneske»; japansk markerer ikke nødvendigvis flertal med en særskilt endelse her. それ er et demonstrativt pronomen. Med den faste oversættelse betyder det her «den» og henviser til rapporten. Japanske demonstrativer skelner blandt andet mellem これ «denne her» og それ «den dér/den», men den konkrete reference følger situationen. 頼っている betyder her «er afhængige af» eller «støtter sig til». Grundformen er verbet 頼る, «at være afhængig af / at støtte sig til». Formen 頼っている bruger ている til at beskrive en igangværende eller bestående tilstand. Et eksempel er 彼は友達に頼っている — «Han er afhængig af sine venner». そうです betyder her «det er sådan» og opsummerer den foregående vurdering. そう peger på en allerede nævnt situation, mens です giver en høflig afslutning. Her knytter det vurderingen om større effekt til den angivne betingelse. Samlet bliver første del 報告書の影響のほうが大きいです: «Rapporten har større effekt.» Den anden del 特に、ほかの人がそれに頼っているなら、そうです tilføjer betingelsen ほかの人がそれに頼っているなら — «især hvis andre er afhængige af den» — og そうです knytter betingelsen tilbage til vurderingen om større effekt. に efter それ markerer her det, man støtter sig til, og なら markerer betingelsen «hvis/forudsat at».

5. デザインレビューは、別のチームメンバーの仕事も止めています。

   Designgennemgangen blokerer også for en anden kollega.

   デザインレビュー

   designgennemgang

   別の

   en anden

   チームメンバー

   teammedlem

   仕事

   arbejde

   も

   også

   止めています

   blokerer

   Uddybende forklaring

   デザインレビュー betyder her “designgennemgangen”. Det er et sammensat navneord: デザイン “design” + レビュー “gennemgang/review”. Japanske sammensætninger skrives ofte uden mellemrum. Eksempel: デザインレビューをします。— “Jeg laver en designgennemgang.” 別の betyder “en anden” og står foran det navneord, det beskriver. 別 har grundbetydningen “adskilt/forskellig”, mens の her forbinder det med det følgende navneord. Eksempel: 別の方法を試します。— “Jeg prøver en anden metode.” チームメンバー betyder “teammedlem”. Det er et låneordssammensat navneord: チーム “team” + メンバー “medlem”. I denne sætning knytter の det til det næste navneord: 別のチームメンバーの仕事 er “arbejdet tilhørende et andet teammedlem” eller naturligt “en anden kollegas arbejde”. 仕事 betyder “arbejde” eller “arbejdsopgave”. Her er det objektet for handlingen: det er arbejdet, der bliver standset eller blokeret. Eksempel: 仕事を始めます。— “Jeg begynder arbejdet.” Partiklen を markerer normalt det direkte objekt for et transitivt udsagnsord. も betyder “også” og føjes direkte til det led, der skal medtages som noget yderligere. Her føjes arbejdet til et andet allerede relevant tilfælde: reviewet blokerer også dette arbejde. も kan i andre sætninger have betydningen “også/selv” afhængigt af, hvilket led der fremhæves. 止めています kommer fra det transitive udsagnsord 止める, “at stoppe” eller “at standse”. Formen er høflig: 止めている er て-formen 止めて plus いる, og 止めています er den høflige form. I denne sætning beskriver den en igangværende situation, så betydningen er “blokerer” eller “holder ... standset”. Eksempel: 工事が道路を止めています。— “Vejarbejdet blokerer vejen.” Hele strukturen er デザインレビューは + 別のチームメンバーの仕事も + 止めています. は markerer デザインレビュー som emnet. の viser forholdet mellem teammedlemmet og arbejdet, を markerer arbejdet som objekt, og も tilføjer dette objekt som endnu et tilfælde. Derfor betyder hele ytringen: “Designgennemgangen blokerer også for en anden kollegas arbejde.”

6. すぐに終えられるなら、あなたのチームメンバーの仕事を止めているレビューを先に処理しましょう。

   Så tag først den gennemgang, der blokerer din kollega, hvis det kan gøres hurtigt.

   すぐに

   hurtigt

   終えられるなら

   hvis det kan afsluttes

   あなたの

   din

   チームメンバー

   teammedlem

   仕事

   arbejde

   止めている

   blokerer

   レビュー

   gennemgang

   先に

   først

   処理しましょう

   lad os håndtere det

   Uddybende forklaring

   すぐに betyder her “hurtigt” og angiver, at afslutningen skal kunne ske på kort tid. Det er et adverbium. Eksempel: すぐに来ます。 — “Jeg kommer straks.” 終えられるなら bygger på 終える, “afslutte”. 終えられる er her potentialisformen: “kan afslutte”. Formen kan også være sammenfaldende med en passiv form i japansk, men den faste oversættelse og sammenhængen støtter her betydningen af mulighed, ikke passivitet. なら gør udtrykket betinget: “hvis …”. Sammen med すぐに bliver det “hvis det kan afsluttes hurtigt”. あなたの betyder “din”. Partiklen の forbinder her den, der har en relation til noget, med det følgende substantiv. チームメンバー er et lånord for “teammedlem”. Formen markerer ikke i sig selv ental eller flertal; her støtter oversættelsen læsningen “dit teammedlem”. 仕事 betyder “arbejde” eller “arbejdsopgave”. I あなたのチームメンバーの仕事 er det teammedlemmets arbejde. Det andet の udtrykker denne tilhørsrelation. Eksempel: 彼の仕事 — “hans arbejde”. 止めている bygger på det transitive verbum 止める, “stoppe” eller “blokere”. ている angiver her en igangværende eller fortsat virkning: noget holder arbejdet tilbage. I 仕事を止めている er 仕事 objektet for 止める; det følgende レビュー er den enhed, der gør dette. En sådan beskrivende ledsætning står på japansk foran det substantiv, den beskriver. レビュー betyder her “gennemgang”. I 仕事を止めているレビュー er det den gennemgang, der blokerer teammedlemmets arbejde. Eksempel: このレビューは作業を止めています。 — “Denne gennemgang blokerer arbejdet.” 先に betyder “først” eller “forud for noget andet”. Det angiver prioritet eller rækkefølge og kræver ikke et bestemt klokkeslæt eller tidspunkt. Her skal den blokerende gennemgang behandles før andre opgaver. 処理しましょう bygger på 処理する, “behandle” eller “håndtere”. しましょう er den høflige volitionale form af する og foreslår “lad os …”. Derfor betyder hele udtrykket “lad os håndtere det”. Eksempel: この問題を処理しましょう。 — “Lad os håndtere dette problem.” Samlet er strukturen すぐに終えられるなら — “hvis det kan afsluttes hurtigt” + あなたのチームメンバーの仕事を止めているレビュー — “den gennemgang, der blokerer dit teammedlems arbejde” + 先に処理しましょう — “lad os behandle først”. Hele ytringen betyder: “Så lad os først håndtere den gennemgang, der blokerer dit teammedlems arbejde, hvis det kan gøres hurtigt.”

7. その後なら、誰かの仕事を中断させずに報告書に集中できます。

   Derefter kan jeg fokusere på rapporten uden at afbryde nogen.

   その後なら

   derefter

   誰か

   nogen

   仕事

   arbejde; opgave

   中断させずに

   uden at afbryde

   報告書

   rapport

   集中できます

   kan fokusere

   Uddybende forklaring

   その後なら kombinerer その後 “derefter/efter det” med なら, som sætter dette tidspunkt eller denne betingelse som udgangspunkt. Her bliver betydningen derfor “derefter kan …”, i forlængelse af det, der skal gøres først. Et genbrugeligt mønster er Aなら、B = “hvis/når det er A, så B”. 誰か betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen; 誰 alene betyder “hvem”, mens 誰か gør spørgsmålsformen ubestemt. I 誰かの仕事 forbinder の personen med det følgende substantiv: “en persons arbejde”. 仕事 betyder her “arbejde” eller “opgave”. Det kan betegne både arbejde generelt og en konkret arbejdsopgave, så den danske oversættelse afhænger af sammenhængen. Et enkelt eksempel er 仕事を始めます。 — “Jeg begynder arbejdet/opgaven.” 中断させずに betyder “uden at afbryde”. Den centrale form er 中断する “at afbryde/afbryde en aktivitet”; 中断させる er den kausative form, altså “at få noget til at blive afbrudt” eller “at få nogen til at afbryde”. させずに betyder “uden at få … til at ske” og er en mere formel/skriftlig variant af させないで. Med 仕事を bliver den praktiske betydning “uden at få en persons arbejde afbrudt”. Eksempel: 会話を中断させずにメモします。 — “Jeg tager noter uden at afbryde samtalen.” 報告書 er et sammensat substantiv: 報告 “rapportering/beretning” + 書 “skriftligt dokument”. Samlet betyder det “rapport”. Partiklen に i den fulde sætning viser det mål eller fokus, som koncentrationen rettes mod. Eksempel: 報告書を確認します。 — “Jeg gennemgår rapporten.” 集中できます betyder “kan fokusere/koncentrere sig”. Grundformen er 集中する “at fokusere”, og den mulige form er 集中できる; 集中できます er den høflige form af den mulige form. Det er altså 集中-verbet, ikke 報告書, der bærer betydningen “kan”. Eksempel: ここなら集中できます。 — “Her kan jeg koncentrere mig.” Samlet er strukturen その後なら、誰かの仕事を中断させずに報告書に集中できます: “Derefter kan jeg fokusere på rapporten uden at afbryde nogen.” その後なら angiver tidspunktet eller betingelsen, 誰かの仕事を中断させずに angiver hvad man undgår at forstyrre, og 報告書に集中できます angiver den aktivitet, som taleren derefter kan udføre. Subjektet er ikke udtrykt på japansk, men den faste oversættelse identificerer det som “jeg”.

8. 依存関係によって、どの仕事を先にするべきかが変わることがあります。

   Afhængigheder kan ændre, hvilken opgave der bør komme først.

   依存関係

   afhængigheder

   によって

   afhængigt af

   どの

   hvilken/hvilket

   仕事

   opgave; arbejde

   先に

   først

   するべきか

   bør gøre

   変わる

   ændre sig; variere

   ことがあります

   kan ske

   Uddybende forklaring

   依存関係 betyder her “afhængigheder” eller “afhængighedsrelationer”. Det er et sammensat navneord: 依存 betyder afhængighed, og 関係 betyder relation eller sammenhæng. I andre sammenhænge kan 関係 også betyde et forhold eller en forbindelse. によって viser her det forhold, som rækkefølgen afhænger af: “afhængigt af”. Mønstret AによってBが変わる kan bruges om, at B ændrer sig alt efter A. Det er ikke selve によって, der betyder “ændre sig”; ændringen udtrykkes senere med 変わる. どの står foran et navneord og spørger “hvilken/hvilket”. I どの仕事 betyder det “hvilken opgave”. どの bøjes ikke efter køn eller tal; navneordet bagefter angiver, hvad der udvælges. Sammenlign med どれ, som kan stå alene uden et navneord. 仕事 betyder her “arbejde” eller mere konkret “opgave”. I forbindelsen 仕事をする betyder det “at udføre arbejde/at arbejde”. Her er 仕事 det, som handlingen する retter sig mod, markeret med を. 先に betyder “først” eller “forud” og angiver rækkefølge. Det er 先 (“foran/før”) kombineret med partiklen に, som gør udtrykket adverbialt; det er ikke en særlig bøjningsform af et verbum. Her beskriver det, hvilken opgave man bør udføre først. Eksempel: この仕事を先にします。 — “Jeg udfører denne opgave først.” するべきか danner et indlejret spørgsmål: する betyder “gøre/udføre”, べき efter ordbogsformen する udtrykker, hvad man bør gøre, og か markerer det indlejrede spørgsmål. Derfor betyder どの仕事を先にするべきか “hvilken opgave man bør udføre først”. べき er ikke en almindelig fortids- eller høflighedsbøjning af する; det er den del, der giver betydningen “bør”. 変わる betyder “ændre sig” eller “variere”. Det er et intransitivt verbum: noget ændrer sig, uden at formen her angiver en person, der aktivt ændrer det. Den ikke-fortidige form kan bruges om både nutid og en generel mulighed. Eksempel: 順番が変わります。 — “Rækkefølgen ændrer sig.” ことがあります bruges efter en verbal form til at sige, at noget kan ske eller forekommer undertiden. Her står 変わる foran ことがあります, så hele delen betyder “det kan ændre sig” eller “det sker nogle gange, at det ændrer sig”. Konstruktionen skal ikke læses som et konkret substantiv “ting” i den danske oversættelse. Samlet er strukturen 依存関係によって、[どの仕事を先にするべきか]が変わることがあります: “Afhængigheder kan ændre, hvilken opgave der bør komme først.” によって angiver det forhold, som variationen afhænger af; det indlejrede spørgsmål er det, der ændrer sig; og ことがあります gør udsagnet til en generel mulighed frem for en påstand om, at det sker hver gang.

9. 報告書の下書きが終わるまで、急ぎのメールは後回しにできます。

   Den hastende e-mail kan vente, til rapportudkastet er færdigt.

   報告書

   rapport

   下書き

   kladde

   終わるまで

   indtil det er færdigt

   急ぎの

   hastende

   メール

   e-mail

   後回しにできます

   kan vente til senere

   Uddybende forklaring

   報告書 betyder her »rapport« eller »rapportdokument«. Det er et navneord; japansk markerer ikke flertal på denne form, så antallet må ikke udledes af ordet alene. Et nyttigt mønster er XのY, hvor の forbinder et navneord med det, der beskriver eller hører sammen med det. 下書き betyder »kladde« eller »udkast«. Sammen med 報告書の bliver det »rapportudkast«: 報告書の下書き = »et udkast til rapporten«. 下書き kan også bruges om en kladde til en tekst, før den færdiggøres. 終わるまで betyder »indtil det er færdigt«. 終わる er grundformen »slutte« eller »blive færdig«, og まで markerer det tidspunkt eller den grænse, som noget varer frem til. Her er 下書きが subjektet for 終わる, altså det, der bliver færdigt. Eksempel: 仕事が終わるまで待ちます。 — »Jeg venter, indtil arbejdet er færdigt.« 急ぎの betyder »hastende« eller »som haster«. 急ぎ fungerer her som et navneord, der beskriver det følgende navneord via の: 急ぎのメール er »en hastende e-mail«. Det er ikke selve e-mailen, der har formen 急ぎ; konstruktionen beskriver dens prioritet eller hast. メール betyder »e-mail«. Det er et låneord, der bruges som navneord i japansk. I 急ぎのメール står det efter beskrivelsen og er hovedordet i denne navneordsgruppe. Eksempel: メールを確認します。 — »Jeg tjekker e-mailen.« 後回しにできます betyder her »kan vente til senere« eller »kan udskydes«. Den faste konstruktion 後回しにする betyder bogstaveligt at placere noget til sidst og bruges om at udskyde eller nedprioritere noget. できます er den høflige form af できる og udtrykker mulighed eller evne; her betyder den, at det er muligt at udskyde e-mailen. Eksempel: この作業は後回しにできます。 — »Dette arbejde kan vente til senere.« I hele sætningen gør 報告書の下書きが終わるまで rapportudkastets færdiggørelse til tidsgrænsen. 急ぎのメールは gør den hastende e-mail til det, der tales om, og 後回しにできます siger, at den kan udskydes. Samlet bliver betydningen: »Den hastende e-mail kan vente, til rapportudkastet er færdigt.«

10. 優先順位をつけることは、プレッシャーだけでなく、結果も考えることです。

    Prioritering handler om konsekvenser, ikke kun om pres.

    優先順位

    prioriteter

    つける

    sætte

    こと

    det at gøre noget

    プレッシャー

    pres

    だけでなく

    ikke kun

    結果

    resultater eller konsekvenser

    考える

    overveje

    Uddybende forklaring

    優先順位 betyder her «prioriteter» eller «prioriteringsrækkefølge». Det er et navneord, som ofte bruges i mønsteret 優先順位をつける: «at prioritere» eller bogstaveligt «at sætte prioriteter». を markerer det, som handlingen retter sig mod. つける er grundformen af verbet «at sætte»; i forbindelsen 優先順位をつける får det betydningen «at prioritere». Grundformen kan også stå i en nominaliseret handling: 優先順位をつけること betyder «det at prioritere». こと gør handlingen før sig til et navneordslignende udtryk. Her danner 優先順位をつけること emnet, og は markerer dette som sætningens tema. Det er ikke selve こと, der betyder «prioriteter»; det er verbforbindelsen før det, der beskriver handlingen. プレッシャー er et låneord skrevet med katakana og betyder «pres». Her indgår det i den del, der beskriver, hvad man tager i betragtning. だけでなく betyder «ikke kun» og bruges i mønstret Aだけでなく、Bも: «ikke kun A, men også B». Her er プレッシャーだけでなく «ikke kun pres», mens も efter 結果 markerer den anden del: «også resultater/konsekvenser». 結果 betyder her «resultater» eller, i den faste oversættelse, «konsekvenser». Det er et navneord for det, der følger af en handling eller situation. 考える er grundformen af verbet «at tænke over» eller «at overveje». I 結果も考える betyder det «også at overveje resultaterne/konsekvenserne». Når 考える efterfølges af こと, bliver handlingen til et navneordslignende udtryk. Sætningen bygges derfor sådan op: 優先順位をつけることは sætter «det at prioritere» som tema. プレッシャーだけでなく、結果も考えることです siger, at dette indebærer at overveje ikke kun presset, men også konsekvenserne. Samlet er betydningen: «Prioritering handler om konsekvenser, ikke kun om pres.» Mønstret Aだけでなく、Bも kan genbruges, når man vil sige «ikke kun A, men også B».