Hostesymptomer før et opkald til klinikken | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. せきがよくならないので、クリニックに電話しなければなりません。

   Jeg skal ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.

   せき

   hoste

   よくならない

   bliver ikke bedre

   ので

   fordi

   クリニック

   klinik

   電話しなければなりません

   skal ringe

   Uddybende forklaring

   せき betyder her hoste. Det er det ord, der navngiver symptomet; i den faste oversættelse forstås det som talerens hoste. Et nyttigt eksempel er: せきが出ます。 — "Jeg hoster" eller mere bogstaveligt "Der kommer hoste." Partiklen が i eksemplet markerer det, der beskrives. よくならない betyder, at noget ikke bliver bedre. Den underliggende form er よくなる, "blive bedre": よく er her den adverbielle form af よい/いい, "god, bedre", og ならない er den negative form af なる, "blive". Mønstret よくならない kan derfor genbruges om en tilstand, der ikke forbedres. Eksempel: 痛みがよくなりません。 — "Smerterne bliver ikke bedre." Formen ならない er ikke i sig selv fortid; den beskriver en nuværende eller forventet manglende forbedring. ので forbinder årsagen med det, der følger: "fordi" eller "da". Her kommer årsagen først, og den forklarer nødvendigheden i resten af sætningen. Mønstret Aので、B betyder omtrent "fordi A, så B". Det kan også bruges høfligt og forholdsvis afdæmpet til at begrunde noget: 雨なので、行きません。 — "Fordi det regner, tager jeg ikke af sted." クリニック er et låneord skrevet med katakana og betyder "klinik". Det er et navneord; den efterfølgende partikel に angiver her destinationen eller det sted, som telefonopkaldet er rettet til. Sammen med 電話する får man betydningen "ringe til klinikken". 電話しなければなりません udtrykker nødvendighed: "skal ringe" eller "er nødt til at ringe". Det bygger på 電話する, "ringe/telefonere", hvor する er den del, der gør 電話 til et verbum. Formen しなければなりません er et høfligt mønster for "skal gøre X": den negative betingelsesform af する kombineres med なりません. Det betyder ikke her, at taleren ikke må ringe, men at det er nødvendigt at ringe. Eksempel: 早く寝なければなりません。 — "Jeg skal gå tidligt i seng." Hele sætningen samles således: せきがよくならないので angiver årsagen, "fordi hosten ikke bliver bedre". クリニックに angiver modtageren eller destinationen for opkaldet, og 電話しなければなりません siger, at det er nødvendigt at ringe. Den samlede betydning er: "Jeg skal ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre."

2. 何が変わったか、何が一番心配かを伝えてください。

   Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.

   何が

   hvad der

   変わった

   har ændret sig

   一番

   mest

   心配

   bekymret

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   何が spørger efter, hvad der er subjektet for den første del: “hvad der …”. 何 betyder “hvad”, og が markerer det, der beskrives eller ændres. Her er det ikke nødvendigt at fastslå en bestemt ting ud fra selve spørgsmålsordet. 変わった er fortidsformen af 変わる (“at ændre sig” eller “at blive anderledes”). Den beskriver her, hvad der har ændret sig. Den korte form i 変わった bruges også inde i en længere struktur; den gør ikke i sig selv udsagnet til en selvstændig høflig sætning. 一番 betyder “mest” eller “aller-”. Det bruges til den højeste grad i en sammenligning. For eksempel betyder 一番大きい “den største” eller “størst”. Her lægger 一番 sig til 心配 og viser, hvad der bekymrer mest. 心配 betyder bekymring eller det at være bekymret. I 心配か fungerer det som prædikat i den anden indirekte spørgedel: hvad der bekymrer dig mest. か markerer, at den foregående del er et spørgsmål eller en ukendt oplysning. Sammen med den første del dannes mønsteret 何が…か、何が…か: “hvad …, og hvad …”. 伝えてください er en høflig anmodning: 伝える betyder “at fortælle” eller “at videregive”, og 伝えて er forbindelsesformen, som efterfølges af ください (“vær venlig”). Mønstret ～てください bruges til at bede nogen om at gøre noget. I den faste oversættelse er den underforståede modtager af informationen gengivet som “dem”; den japanske formulering angiver her selve anmodningen om at fortælle det. Hele sætningen samler de to indirekte spørgsmål som indholdet af anmodningen: “Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.” Kommaet adskiller de to parallelle か-dele, som begge hører sammen med 伝えてください.

3. せきがひどくなって、熱っぽくて疲れています。

   Min hoste er blevet værre, og jeg føler mig varm og træt.

   せき

   hoste

   ひどくなって

   er blevet værre

   熱っぽくて

   føler sig varm

   疲れています

   er træt

   Uddybende forklaring

   せき betyder her “hoste”. Det er et navneord; det kan bruges i mønsteret せきがひどい (“hosten er slem”) eller med なる for at beskrive en ændring. ひどくなって bygger på adjektivet ひどい (“slem”, “alvorlig”) og verbet なる (“blive”). Formen ひどく er -く-formen af et i-adjektiv, som står foran なる: ひどくなる betyder “blive værre/alvorligere”. なって er te-formen af なる og forbinder dette med den næste del. Her beskriver den, at hosten er blevet værre; den gør ikke alene udsagnet til en særskilt årsagsforklaring. 熱っぽくて kommer fra 熱っぽい, “at føles varm eller feberagtig”. -っぽい kan danne et adjektiv med betydningen “præget af” eller “med tendens til”; her er betydningen ikke nødvendigvis, at der er målt feber, men at personen føler sig varm. 熱っぽくて er -くて-formen, som forbinder adjektivet med den følgende tilstand. Et eksempel er 眠くて疲れています。 — “Jeg er søvnig og træt.” 疲れています kommer fra verbet 疲れる (“blive/trættes, blive udmattet”). 疲れています er den høflige form med ている: 疲れている beskriver den aktuelle tilstand “være træt”, mens ます gør udsagnet høfligt. Formen 疲れる er grundformen; 疲れています er ikke en form af nabordet 熱. Samlet forbindes symptomerne sådan: せきがひどくなって siger, at hosten er blevet værre, 熱っぽくて siger, at taleren føler sig varm eller feberagtig, og 疲れています siger, at taleren er træt. Det implicitte subjekt forstås her som taleren, i overensstemmelse med oversættelsen: “Min hoste er blevet værre, og jeg føler mig varm og træt.”

4. いつ始まったか、何か効果があったかを伝えてください。

   Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.

   いつ

   hvornår

   始まった

   begyndte

   何か

   noget

   効果

   virkning, effekt

   あった

   var der, fandtes

   伝えてください

   fortæl venligst

   Uddybende forklaring

   いつ spørger om tidspunkt. I いつ始まったか bliver det et indlejret spørgsmål: "hvornår det begyndte". いつ kan også bruges i et direkte spørgsmål, men her står か efter hele den indlejrede del. 始まった er fortidsformen af 始まる (at begynde). Verbet beskriver, at noget begynder, uden at en person behøver at stå som direkte objekt. Eksempel: 会議が始まった。 — "Mødet begyndte." 何か betyder her "noget". 何 alene betyder "hvad", mens 何か danner en ubestemt betydning som "noget" eller "noget som helst" afhængigt af sammenhængen. Her indgår det i spørgsmålet om, hvorvidt der var nogen virkning. 効果 er et substantiv for en virkning eller effekt. I 何か効果があったか er det den virkning, der spørges om. Eksempel: この薬には効果がある。 — "Denne medicin har en effekt." あった er fortidsformen af ある, som her betyder, at noget var til stede eller fandtes. Sammen med 効果が bliver 効果があった til "der var en virkning"; i den faste oversættelse gengives det naturligt som, at noget har hjulpet. Det er verbet ある, ikke substantivet 効果, der står i fortid. 伝えてください er en høflig anmodning. 伝える betyder "at fortælle" eller "at viderebringe", og mønsteret -てください beder nogen om at udføre handlingen. Her skal de to oplysninger fortælles. Eksempel: 名前を伝えてください。 — "Fortæl venligst navnet." Hele strukturen er いつ始まったか、何か効果があったかを伝えてください: Først nævnes den indlejrede oplysning om, hvornår det begyndte; derefter den indlejrede oplysning om, hvorvidt noget havde en virkning. を markerer disse oplysninger som det, der skal viderebringes, og 伝えてください gør hele udsagnet til en høflig anmodning: "Nævn, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet."

5. 今夜もっと悪くなったら、どうすればいいかも知りたいです。

   Jeg skal også vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.

   今夜

   i aften

   もっと

   mere

   悪くなったら

   hvis det bliver værre

   どうすればいいか

   hvad man skal gøre

   も知りたいです

   vil også vide

   Uddybende forklaring

   今夜 betyder “i aften” og fungerer som tidsangivelse. Det kan stå sammen med andre tidsudtryk, for eksempel 今夜話します — “Jeg taler i aften.” もっと betyder “mere” eller “yderligere” og forstærker her sammenligningen i 悪くなったら: tilstanden bliver værre end før. Det er ikke selve ordet for “værre”. 悪くなったら kommer fra 悪くなる, “at blive dårligere/værre”. I denne form står 悪く foran なる, fordi 悪い ændres til sin adverbiale form, når det beskriver den forandring, som なる udtrykker. なった er fortidsformen af なる, og たら gør hele formen betinget: “hvis/når det bliver værre”. Her er 悪くなったら altså en betingelsesdel, ikke en påstand om, at det allerede er blevet værre. どうすればいいか er et genbrugeligt mønster for “hvad/hvordan man skal gøre”. どう spørger “hvordan”, する betyder “at gøre”, og すれば er den betingede form af する. Sammen med いい får どうすればいい betydningen “hvad er det rigtige at gøre?” eller “hvad skal man gøre?”. か markerer denne del som et indlejret spørgsmål. Eksempel: どうすればいいか分かりません — “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.” I も知りたいです betyder 知りたい “vil vide” eller “ønsker at vide”. Det er ønskelsesformen af 知る, “at vide/få at vide”: stammen 知り plus たい udtrykker talerens ønske. です gør udsagnet høfligt. Partiklen も betyder her “også” og føjer dette ønske til noget, der allerede er nævnt; den ændrer ikke betydningen af 知りたい til en anden type viden. Hele sætningen bygges således op: 今夜 angiver tidspunktet, もっと悪くなったら angiver betingelsen “hvis det bliver værre”, og どうすればいいかも知りたいです siger, at taleren også ønsker at vide, hvad man skal gøre. Den samlede betydning er: “Jeg skal også vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.”

6. すぐに助けが必要になったら、どこへ行けばいいか聞いてください。

   Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du hurtigt får brug for hjælp.

   すぐに

   hurtigt; med det samme

   助け

   hjælp

   必要になったら

   hvis der bliver brug for

   どこへ

   hvorhen

   行けばいいか

   hvor man bør tage hen

   聞いてください

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   すぐに står her som et adverbium og betyder, at behovet opstår hurtigt eller med det samme. Det kan også bruges om noget, der sker snart, afhængigt af sammenhængen. 助け er et navneord med betydningen hjælp. Det står her sammen med partikelleddet 助けが, hvor が markerer det, der bliver nødvendigt. Eksempel: 助けが必要です。 — Der er brug for hjælp. 必要になったら bygger på 必要になる, som betyder at blive nødvendig eller at blive noget, der er brug for. なった er fortidsformen af なる og betyder her, at denne tilstand er indtrådt; たら gør hele formen betinget: hvis eller når det bliver sådan. I denne sætning er det altså hjælpen, der bliver nødvendig: 助けが必要になったら — hvis du får brug for hjælp. Eksempel: 時間が必要になったら、言ってください。 — Sig til, hvis du får brug for tid. どこへ spørger om en destination eller retning: hvorhen. へ markerer retningen mod et sted. Det er ikke i sig selv et spørgsmål om, hvor nogen befinder sig; det peger på stedet, man skal tage hen. 行けばいいか er en indlejret måde at spørge, hvilket handlingsvalg der er det rigtige. 行く er grundformen for at tage/gå, 行けば er betingelsesformen, og いい betyder her, at det er passende eller bedst. か markerer det indlejrede spørgsmål. Sammen med どこへ bliver mønstret どこへ行けばいいか — hvor man skal tage hen, eller mere ordret hvor det er bedst at tage hen. Eksempel: 何をすればいいですか。 — Hvad skal jeg gøre? 聞いてください er en høflig anmodning. 聞く kan blandt andet betyde at høre eller at spørge; i denne sammenhæng betyder det at spørge. ください efter en handlingsform bruges til at bede nogen om at gøre handlingen: 聞いてください — spørg venligst. Eksempel: 先生に聞いてください。 — Spørg læreren. Sætningen samler først betingelsen すぐに助けが必要になったら — hvis du hurtigt får brug for hjælp. Derefter kommer det, man skal spørge om, som det indlejrede spørgsmål どこへ行けばいいか — hvor man skal tage hen. Til sidst angiver 聞いてください den høflige anmodning: spørg venligst. Hele betydningen er derfor: Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du hurtigt får brug for hjælp.

7. 電話をかける前に、大事な点を書き留めます。

   Jeg skriver de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.

   電話

   telefon

   かける

   ringe (til)

   前に

   før

   大事な

   vigtig

   点

   punkt

   書き留めます

   skriver ned

   Uddybende forklaring

   電話 betyder her «telefon». Sammen med かける danner det den almindelige konstruktion 電話をかける, «at ringe / foretage et telefonopkald». 電話 er et substantiv; det kan også bruges i andre forbindelser om en telefon eller et telefonopkald. かける betyder her «ringe» i konstruktionen 電話をかける. Det er verbets grundform. Partiklen を markerer 電話 som det, handlingen retter sig mod. Eksempel: 母に電話をかける。 — «Jeg ringer til min mor.» Her viser に, hvem opkaldet er rettet til. 前に betyder «før». Når 前に følger en verbal grundform, angiver konstruktionen, at den første handling sker før den næste: 電話をかける前に — «før jeg ringer». Den samme form kan også bruges efter et substantiv, for eksempel 出発の前に — «før afrejsen». 大事な betyder «vigtig» her. 大事 er et な-adjektiv, og な forbinder det med det efterfølgende substantiv: 大事な点 — «vigtige punkter». Formen 大事な er altså ikke en bøjning af 点; det er 大事, der får forbindelsesformen な foran et substantiv. Eksempel: これは大事なことです。 — «Dette er vigtigt.» 点 betyder her «punkt», altså et punkt eller en detalje, som skal noteres. Det er et substantiv. I 大事な点 beskriver 大事な punkterne som vigtige; den japanske formulering angiver ikke i sig selv et bestemt antal punkter. 書き留めます betyder «skriver ned». Grundformen er 書き留める, som består af 書く «skrive» og 留める «fastholde/bevare» og bruges som et samlet verbum med betydningen «notere». ます er den høflige form i den aktuelle verbalkonstruktion. Eksempel: 名前を書き留めます。 — «Jeg skriver navnet ned.» Samlet er rækkefølgen 電話をかける前に («før jeg ringer») + 大事な点を («de vigtige punkter», markeret som handlingens objekt) + 書き留めます («skriver ned»). Den fulde betydning er derfor: «Jeg skriver de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.» Subjektet står ikke udtrykt i den japanske sætning; i den faste danske oversættelse er det «jeg», der skriver og senere ringer.

8. そうすれば、二人にとって電話での話がもっと分かりやすくなるはずです。

   Det burde gøre samtalen tydeligere for jer begge.

   そうすれば

   hvis det sker sådan; så

   二人

   to personer

   にとって

   for

   電話

   telefon

   話

   samtale

   もっと

   mere

   分かりやすくなる

   blive lettere at forstå

   はずです

   burde; forventes at

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis det sker sådan, så …” eller “så vil …”. Det peger tilbage på en handling eller situation, der netop er nævnt, og danner en betingelse for det, der følger. Mønsteret そうすれば、X kan genbruges som “hvis man gør sådan, så X”. 二人 betyder “to personer” og bruges her i den faste læsning “jer begge”, som også fremgår af oversættelsen. Tallet står som et selvstændigt udtryk; 二人 er den særlige japanske tælleform for to mennesker. にとって angiver, hvem noget vurderes som relevant eller fordelagtigt for: Aにとって = “for A” eller “set fra A’s synspunkt”. Her er det altså for jer begge, ikke en angivelse af, hvem der udfører handlingen. 電話 betyder “telefon”. I 電話での話 viser での, at samtalen foregår via telefon: 電話で er “i telefonen/over telefon”, og の forbinder dette med 話. 話 betyder her “samtale” eller “det, man taler om”; i denne sætning er den relevante betydning en telefonsamtale. Eksempel: 電話で話します。 — “Jeg taler i telefon.” もっと betyder “mere” og øger graden af det følgende. Det gør samtalen mere letforståelig end før eller end i den nuværende situation. Det er ikke selv et udsagn om, hvor meget noget ændres; det markerer blot en højere grad. 分かりやすくなる betyder “blive lettere at forstå”. 分かりやすい er dannet af stammen 分かり fra 分かる “forstå” og やすい “let at …”; なる betyder “blive”. Derfor ændrer 分かりやすい sig til den adverbielle form 分かりやすく, før なる: 分かりやすくなる = “blive let at forstå”. Et nyttigt modsætningspar er 分かりやすい “let at forstå” og 分かりにくい “svær at forstå”. Eksempel: この説明は分かりやすいです。 — “Denne forklaring er let at forstå.” はずです udtrykker en forventning eller konklusion: “burde” eller “forventes at”. はず betyder, at noget forventes ud fra de foreliggende omstændigheder, mens です giver en høflig afslutning. Her gør det ikke udsagnet til en sikker konstatering, men viser, at resultatet forventes. Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば (“hvis det sker sådan”) + 二人にとって (“for jer begge”) + 電話での話 (“samtalen over telefon”) + もっと分かりやすくなる (“bliver mere let at forstå”) + はずです (“burde/forventes at”). Hele betydningen er derfor: “Hvis det sker sådan, burde samtalen over telefon blive tydeligere for jer begge.”