Sikre spørgsmål om medicin | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. この薬のラベルをよく理解しているか自信がありません。

   Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.

   この

   denne

   薬

   medicin

   ラベル

   etiket

   よく

   grundigt

   理解しているか

   om man forstår

   自信がありません

   jeg er ikke sikker

   Uddybende forklaring

   この betyder her “denne” og står foran et substantiv: この薬 betyder derfor “denne medicin”. Formen この bruges attributivt og ændres ikke efter tal eller grammatisk køn. Et nyttigt mønster er この + substantiv, for eksempel この本 = “denne bog”. 薬 betyder “medicin” her. Det er et substantiv; i japansk markeres flertal normalt ikke på selve substantivet, så konteksten afgør, om der menes medicin generelt eller en bestemt mængde. ラベル er et låneord skrevet med katakana og betyder “etiket”. Det efterfølgende を markerer ラベル som det, der forstås. Mønstret substantiv + を + verbum bruges ofte til et direkte objekt. よく betyder her “grundigt” eller “godt” og beskriver, hvordan forståelsen foregår. Det er adverbiumsformen, der bruges til at modificere et verbum. Det kan også betyde “ofte” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. 理解しているか betyder “om man forstår”. Grundformen er 理解する = “at forstå”. I 理解している viser 〜ている en gældende tilstand: forståelsen er til stede nu. か gør den foregående del til et indirekte spørgsmål, altså “om ...”. Et lignende mønster er 分かるか = “om man forstår/ved det”, men 理解する er det observerede verbum her. 自信がありません betyder “jeg er ikke sikker”. Udtrykket bygger på 自信がある, “at være sikker på sig selv / have tillid til sin egen forståelse”; ありません er den høflige negative form af ある, “at være/forefindes” for ikke-levende ting. が markerer her det, der forefindes: der er ikke selvtillid eller sikkerhed. Den negative form angiver ikke sikkerhed, ikke nødvendigvis at forståelsen helt mangler. Samlet bliver strukturen この薬のラベルを “etiketten på denne medicin” + よく理解しているか “om jeg forstår grundigt” + 自信がありません “jeg er ikke sikker”. の forbinder この薬 og ラベル som “medicinens etikette”, og hele ytringen betyder: “Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.”

2. 次に薬を飲む前に、薬剤師に電話してください。

   Ring til farmaceuten, før du tager den næste dosis.

   次に

   næste gang

   薬

   medicin

   飲む

   tage (medicin)

   前に

   før

   薬剤師

   farmaceut

   電話してください

   ring venligst

   Uddybende forklaring

   次に angiver her det næste tidspunkt eller den næste forekomst: sammen med 薬を飲む bliver betydningen “næste gang du tager medicinen”, hvilket den faste oversættelse præciserer som den næste dosis. Som selvstændigt adverbium kan 次に også betyde “derefter” eller “som det næste”, afhængigt af sammenhængen. 薬 betyder her medicin. Det er et substantiv; i mønstret 薬を飲む markeres det med を som det, handlingen gælder. 薬 kan også bruges om et lægemiddel mere generelt, men her er betydningen den medicin, der skal tages. 飲む er ordbogsformen af verbet “at drikke” og bruges også om at tage medicin, især medicin, der synkes. I 薬を飲む får verbet ikke en særlig “medicin”-form; det er kombinationen af substantivet og verbet, der giver denne betydning. Eksempel: 水を飲む betyder “at drikke vand”. 前に betyder “før”. Når 前に står efter en verbal form, dannes mønstret V-ordbogsform + 前に: “før man gør V”. Derfor betyder 薬を飲む前に “før du tager medicinen”. 前に kan også stå efter et substantiv, for eksempel 食事の前に — “før måltidet”. 薬剤師 betyder farmaceut eller apoteker. I 薬剤師に viser partiklen に, hvem telefonopkaldet er rettet til. Det er altså modtageren af opkaldet, ikke den person, der tager medicinen. 電話してください er en høflig anmodning. 電話する betyder “at ringe”, og 電話してください består af den høflige anmodningsform てください: “ring venligst”. Mønstret V-てください kan genbruges med andre handlinger, for eksempel 見てください — “se venligst”. Samlet er opbygningen 次に [薬を飲む] 前に、[薬剤師に] [電話してください]: “Før du tager den næste dosis, ring til farmaceuten.” Kommaet markerer overgangen fra tidsleddet til den høflige hovedanmodning.

3. 特定の食べ物を避けたほうがいいかどうかも聞きたいです。

   Jeg vil også gerne spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.

   特定の

   bestemte; specifikke

   食べ物

   madvarer; mad

   避けたほうがいい

   bør undgå

   かどうか

   om ... eller ej

   も

   også

   聞きたい

   gerne vil spørge

   Uddybende forklaring

   特定の betyder her “bestemte” eller “specifikke”. 特定 er et substantiv/na-adjektiv med betydningen “specifik”, og の forbinder det med det følgende substantiv: 特定の食べ物 = “bestemte madvarer”. Mønstret 特定の + substantiv kan genbruges, fx 特定の薬 — “bestemte lægemidler”. 食べ物 er substantivet “mad” eller “madvare”. Det er dannet af 食べる (“spise”) og 物 (“ting”), men i denne sætning fungerer hele formen som ét almindeligt ord for noget, man spiser. Eksempel: 食べ物を選びます。 — “Jeg vælger mad.” 避けたほうがいい udtrykker rådet “det er bedre at undgå” eller på dansk naturligt “bør undgå”. Den relevante grundform er 避ける (“undgå”); 避けた er dens た-form, og sammen med ほうがいい danner den mønstret verbets た-form + ほうがいい for et råd. Her er det netop 避ける, ikke 食べ物, der bøjes. Eksempel: 脂っこい食事は避けたほうがいいです。 — “Det er bedre at undgå fed mad.” かどうか gør udsagnet til et indirekte ja/nej-spørgsmål: “om ... eller ej”. Her står det efter rådet, så spørgsmålet er, om jeg bør undgå bestemte madvarer. Det er ikke selve かどうか, der betyder “undgå”; det markerer hele den foregående indlejrede sætning som det, man vil spørge om. Eksempel: 薬を飲んでいいかどうか聞きます。 — “Jeg spørger, om det er i orden at tage medicinen.” も betyder “også” og føjer dette spørgsmål til noget andet, som taleren vil spørge om. Det ændrer ikke betydningen af 特定の食べ物 eller 避けたほうがいい; det tilføjer blot “også”. 聞きたい betyder her “gerne vil spørge”. Grundformen er 聞く, som blandt andet kan betyde “spørge” eller “lytte”; i denne sætning viser sammenhængen og oversættelsen betydningen “spørge”. たい føjes til verbets stamme for at udtrykke talerens ønske: 聞き + たい. Eksempel: 先生に聞きたいです。 — “Jeg vil gerne spørge læreren.” Til sidst gør です formuleringen høflig. Den kan ikke alene oversættes som et selvstændigt “er” her; den afslutter den høflige ytring efter 聞きたい. Samlet bygges sætningen sådan op: 特定の食べ物 (“bestemte madvarer”) + を som objektmarkør + 避けたほうがいいかどうか (“om jeg bør undgå dem eller ej”) + も (“også”) + 聞きたいです (“jeg vil gerne spørge”). Den samlede betydning er: “Jeg vil også gerne spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.”

4. それは確認したほうがいいですね。特にラベルに食事について書いてある場合はそうです。

   Det er værd at tjekke, især hvis der står noget om måltider på etiketten.

   それは

   det / den sag

   確認したほうがいい

   bør tjekke

   ですね

   vel / jo

   特に

   især

   ラベル

   etiket

   食事

   måltid(er)

   について

   om / med hensyn til

   書いてある

   der står / er skrevet

   場合

   tilfælde

   そうです

   det gælder

   Uddybende forklaring

   それは består af それ og partiklen は. それ er et demonstrativt pronomen, og は markerer emnet; her gengives det som “det”. Den konkrete henvisning er ikke entydigt fastlagt af sætningen alene, så lær mønstret それは… som “hvad det angår, …” uden at knytte det til et bestemt navneord. 確認したほうがいい bygger på verbet 確認する “at kontrollere, tjekke”. Formen した er den fortidige form af する, men i mønstret Vたほうがいい udtrykker den et råd: “det er bedre at V” eller “man bør V”. Derfor betyder denne del her “bør tjekke”. Mønstret kan genbruges, for eksempel: 休んだほうがいい。 — “Du bør hvile.” ですね står efter udsagnet og består af です med ね. ね søger en mild bekræftelse eller fælles tilslutning, så slutningen lyder blødere end en ren konstatering. Her svarer den omtrent til “jo” eller “ikke?” i en passende dansk gengivelse. 特に betyder “især” og begrænser den følgende oplysning: den fremhæver etiketten og oplysninger om måltider som et særligt vigtigt tilfælde. ラベル er et låneord og betyder “etiket”. Det fungerer som et navneord; i ラベルに markerer に den etiket, hvor den relevante skrift står. 食事 betyder “måltid” eller “måltider”. Det kan også betegne det at spise eller mad i forbindelse med et måltid, men her er betydningen oplysninger om måltider. Det er dette navneord, der forbindes med について. について betyder “om” eller “med hensyn til”. Mønstret Nについて bruges til at angive emnet for en oplysning, samtale eller tekst: 旅行について話す — “at tale om en rejse.” 書いてある kommer fra 書く “at skrive” og mønstret Vてある. 書いて er 書く i て-form, og ある viser her en eksisterende tilstand som resultat af en handling. Derfor betyder det i denne sætning, at noget står skrevet på etiketten. Det er ikke det samme som den igangværende handling 書いている, “er i gang med at skrive” eller i andre sammenhænge “skriver”. 場合 betyder “tilfælde” eller “situation”. I 場合は indrammer det en betingelse eller situation som emne: …場合は kan ofte gengives “hvis/når …” eller “i tilfælde af …”. Her er betingelsen, at der står noget om måltider på etiketten. そうです betyder her “det gælder” eller “sådan er det”. そう henviser tilbage til den netop beskrevne vurdering, og です giver en høflig afslutning. I 場合はそうです gentages vurderingen ikke; den siges kort som “i det tilfælde gælder det”. Samlet bliver strukturen: それは “hvad det angår” + 確認したほうがいい “det er bedre at tjekke” + ですね en mild bekræftende slutning. Derefter fremhæver 特に et tilfælde: ラベルに食事について書いてある場合 — “hvis der står noget om måltider på etiketten” — og はそうです siger, at den samme anbefaling gælder dér. Hele ytringen betyder derfor: “Det er værd at tjekke. Det gælder især, hvis der står noget om måltider på etiketten.”

5. それを飲んだ後、軽い頭痛がしました。

   Jeg fik en mild hovedpine efter at have taget den.

   それを

   den/det

   飲んだ

   tog/drak

   後

   efter

   軽い

   mild

   頭痛

   hovedpine

   しました

   gjorde

   Uddybende forklaring

   それを består af それ, et demonstrativt pronomen, og objektsmarkøren を. Her henviser それ til det, som blev taget; den konkrete genstand er ikke navngivet. を markerer det, handlingen retter sig mod. Et nyttigt mønster er それを + verbum, for eksempel それを見ます — »Jeg ser på den/det«. 飲んだ er fortidsformen af 飲む. Det er den uformelle, almindelige fortid. 飲む kan bruges både om at drikke og, som her, om at tage noget gennem munden, for eksempel medicin. I denne sætning er den relevante betydning »tog« i betydningen indtog gennem munden. Eksempel: 薬を飲んだ後、休みます。 — »Efter at have taget medicinen hviler jeg.« 後 betyder »efter«. Efter en afsluttet handling bruges mønstret verbum i fortid + 後 om »efter at have ...«. Her danner 飲んだ後 derfor tidsleddet »efter at have taget den«. 後 er ikke en del af verbets bøjning. Eksempel: 食べた後、歯を磨きます。 — »Efter at have spist børster jeg tænder.« 軽い er et i-adjektiv med grundformen 軽い; her betyder det »mild« om hovedpinen. Det står foran substantivet 頭痛 og beskriver dens grad. 重い kan som et andet adjektiv for eksempel betyde »alvorlig« om en tilstand; det er ikke en bøjningsform af 軽い. 頭痛 er substantivet »hovedpine«. Sammen med 軽い danner det ledet »en mild hovedpine«. Eksempel: 頭痛があります。 — »Jeg har hovedpine.« しました er den høflige fortidsform af する. I konstruktionen 頭痛がする bruges する ikke med betydningen »gøre«, men om at opleve eller mærke en kropslig fornemmelse. Derfor betyder 頭痛がしました her, at taleren oplevede eller fik hovedpine. Den almindelige fortid af する er した. Partiklen が mellem 頭痛 og しました markerer det, der opleves i denne konstruktion. Hele sætningen bygges sådan: それを飲んだ後 — »efter at have taget den«; 軽い頭痛がしました — »fik jeg en mild hovedpine«. Tilsammen betyder den: »Jeg fik en mild hovedpine efter at have taget den.«

6. それも伝えたほうがいいですね。

   Så bør jeg nævne det.

   それも

   det også

   伝えた

   nævnte; fortalte

   ほうがいいですね

   bør ...

   Uddybende forklaring

   それも består af それ og partiklen も. それ er et demonstrativt pronomen for noget, der allerede er relevant i samtalen; her gengives det som “det”. も betyder “også” og føjer dette punkt til noget andet, der bør nævnes. Pronomenets præcise referent er ikke navngivet i selve sætningen. 伝えた er datidsformen af 伝える, “at viderebringe, fortælle eller informere”. Formen er den almindelige korte fortid. I denne konstruktion bruges den sammen med ほうがいい, så fortidsformen betyder ikke nødvendigvis, at handlingen allerede er udført; den indgår i mønstret verbets korte fortid + ほうがいい = “det er bedre at … / du bør …”. Eksempel: 休んだほうがいいです。 betyder “Du bør hvile.” ほうがいいですね betyder her “det er nok bedst at …” eller “bør …”, med ですね som en blød afslutning, der gør udsagnet mindre kategorisk og kan søge enighed. ほう betyder bogstaveligt “retning/alternativ”, men i dette faste sammenlignende mønster er den nyttige betydning et råd. Eksempel: 医者に聞いたほうがいいですね。 betyder “Du bør nok spørge en læge.” Samlet kombinerer sætningen それも (“det også”) med 伝えたほうがいい (“bør fortælle/viderebringe det”) og den blødgørende ですね: “Så bør jeg også nævne det.” Den danske oversættelse angiver her talerens perspektiv som “jeg”, selv om japansk normalt ikke behøver at udtrykke subjektet. Konstruktionen kan genbruges med andre korte fortidsformer, når man giver et råd: 見たほうがいい = “du bør se det”, 聞いたほうがいい = “du bør spørge/høre efter”.

7. 副作用の可能性があるか、そしてどんな危険な兆候に注意すべきかを聞いてください。

   Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.

   副作用

   bivirkning

   可能性

   mulighed

   あるか

   om der er

   そして

   og

   どんな

   hvilken slags

   危険な

   farlig

   兆候

   tegn

   注意すべき

   bør være opmærksom på

   聞いてください

   spørg venligst

   Uddybende forklaring

   副作用 betyder her “bivirkning”. Det er et sammensat substantiv: 副 bidrager med betydningen “side-/sekundær”, og 作用 betyder “virkning”. Som genanvendeligt mønster kan et substantiv efterfølges af の可能性 for at udtrykke muligheden for det, substantivet betegner. 可能性 betyder “mulighed” eller “sandsynlighed”. I 副作用の可能性 forbinder の de to substantiver: “muligheden for en bivirkning”. 可能性 kan bruges både om noget, der er muligt, og om graden af sandsynlighed; her er den konkrete betydning en mulig bivirkning. あるか gør udsagnet til et indirekte ja/nej-spørgsmål: “om der er …” eller “om … findes”. ある er den ikke-høflige form af “at være/forefindes” for ikke-levende ting, og か markerer spørgsmålet. Her står か inde i den større sætning, så hele spørgsmålet bliver noget, man skal spørge om, ikke et direkte spørgsmål alene. そして betyder “og” og forbinder de to ting, der skal spørges om. I denne sætning føjer det det næste spørgsmålspunkt til det første. どんな betyder “hvilken slags” eller “hvad for nogle”. Det står foran et substantiv og spørger til dets type eller karakter. I どんな危険な兆候 spørges der altså ikke bare efter et tegn, men efter hvilken slags farlige tegn der er tale om. 危険な betyder “farlig”. 危険 er her et såkaldt な-adjektiv: foran et substantiv bruges formen 危険な, mens den kan stå som prædikativ i formen 危険だ i en almindelig uformel påstand. Det er 危険, ikke 兆候, der bærer den beskrivende betydning. 兆候 betyder “tegn” eller “symptom”. I denne sammenhæng er betydningen advarselstegn, altså noget man bør holde øje med som mulig indikation på et problem. Et nyttigt mønster er Aに注意する: “at være opmærksom på A” eller “at holde øje med A”. 注意すべき betyder “som man bør være opmærksom på”. 注意する er verbet “at være opmærksom på/passe på”, og べき føjes til verbets grundform for at udtrykke, hvad man bør gøre: 注意するべき eller den kortere, meget almindelige form 注意すべき. Her modificerer hele udtrykket 兆候: det er tegnene, man bør holde øje med. べき udtrykker en anbefaling eller pligt, ikke blot mulighed. 聞いてください betyder “spørg venligst” i denne kontekst. Grundverbet er 聞く, som kan betyde både “at høre/lytte” og “at spørge”; her bestemmes betydningen af det, der står foran を, nemlig de to indlejrede spørgsmål. -てください er en høflig anmodning: verbets て-form + ください betyder “vær venlig at …”. Samlet bygges sætningen sådan op: 副作用の可能性があるか = “om der er mulighed for en bivirkning”; そして forbinder dette med どんな危険な兆候に注意すべきか = “hvilke farlige tegn man bør holde øje med”; og を聞いてください gør begge dele til indholdet af anmodningen “spørg venligst”. Hele betydningen er derfor: “Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.”

8. 特に薬については、推測するのは危険に感じます。

   Det føles risikabelt at gætte, især når det handler om medicin.

   特に

   især

   薬

   medicin

   については

   når det handler om; hvad angår

   推測する … のは

   det at gætte

   危険に感じます

   føles risikabelt

   Uddybende forklaring

   特に betyder her “især” og fremhæver medicin som det særlige område. Det står før området, der fremhæves. Et genanvendeligt mønster er 特に X = “især X”. 薬 betyder her “medicin” eller “lægemidler”. Formen er et selvstændigt navneord; den angiver ikke i sig selv et bestemt præparat eller en bestemt mængde. Et enkelt eksempel er 薬を飲みます。 — “Jeg tager medicin.” については består af について, “om / angående”, og は, som markerer dette som emnet med en fremhævende eller kontrasterende nuance. 薬については betyder derfor “hvad medicin angår” eller “især når det handler om medicin” i denne sætning. Mønstret Xについて話します betyder “at tale om X”, mens Xについては gør X til det fremhævede emne. 推測する er udsagnsordet “at gætte” eller “at drage en slutning ud fra utilstrækkelig sikker viden”. Det står i ordbogsformen, som blandt andet bruges foran の til at gøre handlingen til noget, man kan omtale som et emne. 推測するのは betyder derfor “det at gætte” som emne; の nominaliserer handlingen, og は markerer den som det, der vurderes. Eksempel: 一人で推測するのは難しいです。 — “Det er svært at gætte alene.” 危険に感じます betyder “føles risikabelt”. 危険 er et na-adjektiv/navneord med betydningen “farlig” eller “risikabel”, og 感じます er den høflige nutidsform af 感じる, “at føle” eller “at opleve”. I mønstret Xを危険に感じる er det taleren, der oplever X som risikabelt. Her er 推測するのは det, som vurderes, mens den oplevende person ikke er udtrykt; oversættelsen gengiver det naturligt som “det føles”. Samlet bliver 特に薬については “især hvad medicin angår”, 推測するのは “det at gætte”, og 危険に感じます “føles risikabelt”. Hele ytringen betyder derfor: “Det føles risikabelt at gætte, især når det handler om medicin.”

9. 専門家なら、リスクをもっと分かりやすく説明できます。

   En fagperson kan forklare risiciene mere tydeligt.

   専門家

   fagperson, ekspert

   なら

   hvis det er tilfældet

   リスク

   risiko

   もっと

   mere

   分かりやすく

   på en letforståelig måde

   説明できます

   kan forklare

   Uddybende forklaring

   専門家 betyder her “fagperson” eller “ekspert”. Det er et substantiv, dannet af 専門 “speciale/fagområde” og 家 “person, der arbejder med eller er kyndig i noget”; lær det dog som det faste ord 専門家. Eksempel: 専門家に相談します。= “Jeg rådfører mig med en fagperson.” なら gør det foregående til en betingelse eller et udgangspunkt: “hvis det er en fagperson” eller mere naturligt her “når det drejer sig om en fagperson”. Mønstret [betingelse]なら、... kan bruges om, hvad der gælder i den situation. I denne sætning er den underforståede aktør ifølge oversættelsen en fagperson. リスク er et låneord for “risiko”. Japansk angiver ikke automatisk ental eller flertal her, så den danske oversættelses flertal “risiciene” kommer fra den faste betydning og konteksten, ikke fra en synlig japansk flertalsendelse. もっと betyder “mere” og øger graden af det, der følger. Her gør det forklaringen lettere at forstå end et tidligere eller underforstået niveau. Eksempel: もっとゆっくり話してください。= “Tal venligst langsommere.” 分かりやすく kommer fra adjektivet 分かりやすい, “let at forstå”. Endelsen -く gør et い-adjektiv adverbielt, så det beskriver måden, en handling udføres på: “på en letforståelig måde”. Det er ikke verbet 分かる “forstå” i en selvstændig bøjningsform, men adjektivet 分かりやすい. Eksempel: 分かりやすく書きます。= “Jeg skriver det på en letforståelig måde.” 説明できます betyder “kan forklare”. Formen bygger på verbet 説明する “forklare”: 説明できる er potentialis, altså evnen eller muligheden for at forklare, og ます gør formen høflig. Den ikke-fortidige form kan passe til både nutid og fremtid efter situationen. Eksempel: 私が説明できます。= “Jeg kan forklare det.” Samlet betyder 専門家なら, at en fagperson er den relevante betingelse eller aktør. リスクを er “risiciene/risikoen” som det, der forklares; を markerer forklaringens genstand. もっと分かりやすく beskriver, at forklaringen gives mere letforståeligt, og 説明できます siger, at fagpersonen kan gøre det. Hele ytringen betyder derfor: “En fagperson kan forklare risiciene mere tydeligt.”

10. 電話をかける前に、質問を書いておけます。

    Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.

    電話

    telefonopkald; telefon

    かける

    ringe til; foretage et opkald

    前に

    før

    質問

    spørgsmål

    書いておけます

    kan skrive ned på forhånd

    Uddybende forklaring

    電話 betyder her “telefonopkald” eller mere konkret telefonen som middel i udtrykket “at ringe”. I sammensætningen 電話をかける er det det, man foretager: et telefonopkald. Eksempel: 電話をかけます。 — “Jeg ringer.” かける er her verbet “at ringe til / foretage et opkald”. Grundformen er かける; den høflige nutidsform er かけます. Sammen med 電話を får det betydningen “at ringe”. Det er altså ikke den samme brug som i alle andre betydninger af かける, for eksempel “at hænge noget op” eller “at sætte noget på”. 前に betyder “før”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet for den handling, der sker først. Mønstret verbets grundform + 前に kan bruges om “før man gør noget”: 寝る前に、本を読みます。 — “Jeg læser en bog, før jeg går i seng.” I den faste sætning står 電話をかける foran 前に, så hele delen betyder “før jeg ringer”. 質問 betyder “spørgsmål”. Formen er et substantiv og får ikke her en særlig flertalsendelse; om det betyder ét eller flere spørgsmål, afgøres af sammenhængen. Den danske oversættelse angiver “spørgsmålene”, men japansk markerer ikke denne bestemthed direkte i formen. Eksempel: 質問を書きます。 — “Jeg skriver spørgsmål ned.” 書いておけます bygger på 書く, “at skrive”. 書いて er te-formen af 書く. Efter te-formen står おく, som i denne brug betyder, at man gør noget på forhånd med henblik på senere brug. Den kombinerede form 書いておく betyder derfor “skrive ned på forhånd”. Her er den høflige mulige form 書いておけます: “kan skrive ned på forhånd”. Den viser både mulighed eller evne og forberedelse; den er ikke blot den almindelige nutidsform “skriver”. Sammenlagt er strukturen 電話をかける前に、質問を書いておけます: 電話をかける前に — “før jeg ringer” — og 質問を書いておけます — “kan jeg skrive spørgsmålene ned på forhånd”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.”

11. そうすれば、電話の内容を理解しやすくなるはずです。

    Det burde gøre det lettere at følge telefonsamtalen.

    そうすれば

    hvis det sker sådan / så

    電話

    telefon; telefonsamtale

    内容

    indhold

    理解しやすくなる

    bliver lettere at forstå

    はずです

    bør / forventes at

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her omtrent “hvis man gør det sådan, så …”. Det peger i den foregående kontekst på handlingen med at skrive spørgsmål ned, før man ringer. Formen bygger på そうする (“gøre sådan”) og den betingende form すれば af する; mønsteret 〜ば angiver en betingelse eller forudsætning. 電話 betyder her “telefon” i forbindelsen med telefonsamtalen. Ordet kan også betegne selve telefonen eller det at ringe, afhængigt af sammenhængen. I 電話の内容 forbinder の de to navneord: 電話 beskriver, hvilken slags 内容 der er tale om. 内容 betyder “indhold” eller “det, der bliver sagt/indgår”. Her er det indholdet af telefonsamtalen. Et nyttigt mønster er Aの内容 = “indholdet af A”. 理解しやすくなる betyder “blive lettere at forstå”. Den underliggende form er 理解する (“forstå”), mens 理解しやすい betyder “let at forstå”. I den observerede form står しやすい som しやすく foran なる (“blive”): 〜しやすくなる = “blive lettere at …”. Eksempel: この説明は理解しやすいです。 — “Denne forklaring er let at forstå.” はずです udtrykker en forventning eller en velbegrundet antagelse: “burde” eller “forventes at”. です giver konstruktionen en høflig stil. Det er ikke det samme som en absolut sikker konstatering; her markerer det, at resultatet forventes ud fra den nævnte betingelse. Samlet består udsagnet af betingelsen そうすれば (“hvis man gør det sådan”), objektet 電話の内容を (“telefonsamtalens indhold” som det, der forstås), ændringen 理解しやすくなる (“blive lettere at forstå”) og forventningen はずです (“burde blive”). Derfor bliver den samlede betydning: “Hvis man gør det sådan, burde det blive lettere at følge telefonsamtalen.”