Rygsmerter efter en dag ved skrivebordet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 一日中デスクに座っていたので、腰が痛いです。

   Min lænd gør ondt efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.

   一日中

   hele dagen

   デスク

   skrivebord

   座っていた

   sad

   ので

   fordi

   腰

   lænd

   痛いです

   gør ondt

   Uddybende forklaring

   一日中 betyder her “hele dagen”. 中 efter en tidsperiode danner et udtryk for, at noget gælder gennem hele perioden; sammenlign for eksempel 一日 “én dag” med 一日中 “hele dagen”. デスク er et låneord skrevet med katakana og betyder “skrivebord” eller “arbejdsbord”. Det står med partiklen に i デスクに, som markerer det sted eller den position, hvor man sidder. 座っていた kommer fra verbet 座る “at sidde”. Formen 座っている beskriver normalt en igangværende eller vedvarende tilstand, “sidder”, mens 座っていた placerer denne tilstand i fortiden: “sad” eller “havde siddet”. Her bruges den sammen med 一日中 om at have siddet ved skrivebordet hele dagen. Eksempel: 彼は椅子に座っている。 — “Han sidder på en stol.” ので forbinder en årsag med et resultat og kan her gengives som “fordi” eller “så efter at”. Det, der står før ので, er årsagen: at taleren havde siddet ved skrivebordet hele dagen. Mønstret kan genbruges som Aので、B — “fordi A, er B” eller “da A, så B”. 腰 betyder her “lænd” eller “nedre del af ryggen”. Det er dette ord, ikke 痛い, der betegner den kropsdel, der gør ondt. I 腰が markeres den del, som tilstanden beskrives for, med partiklen が. 痛いです kommer fra adjektivet 痛い “ondt” eller “smertefuldt”. 痛い er et såkaldt i-adjektiv; です gør udsagnet høfligt uden at være selve ordet for smerte. 腰が痛いです betyder derfor bogstaveligt, at lænden er smertefuld, og naturligt på dansk “min lænd gør ondt”. Eksempel: 足が痛いです。 — “Min fod gør ondt.” Hele sætningen bygges sådan op: 一日中デスクに座っていたので angiver årsagen, “fordi jeg havde siddet ved mit skrivebord hele dagen”, og 腰が痛いです angiver resultatet, “gør min lænd ondt”. Samlet bliver betydningen: “Min lænd gør ondt efter at have siddet ved mit skrivebord hele dagen.”

2. その椅子は、体を十分に支えてくれていないのかもしれません。

   Din stol giver dig måske ikke nok støtte.

   その

   den

   椅子

   stol

   体

   krop

   十分に

   tilstrækkeligt

   支えて

   støtter

   くれていない

   ikke gør det for taleren

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   その står her foran 椅子 og betyder "den stol" i den faste betydning. Det er et attributivt demonstrativ; formen angiver ikke i sig selv tal eller grammatisk køn. Her identificerer den stolen som den, oversættelsen omtaler som din stol. 椅子 betyder "stol" og er et substantiv. I japansk markeres flertal normalt ikke på selve substantivet, så 椅子 kan betyde én stol eller flere stole afhængigt af sammenhængen; her peger oversættelsen på én stol. 体 betyder "krop". Med partiklen を i 体を er kroppen det, der påvirkes af verbet: stolen støtter kroppen. を markerer typisk direkte objekt. Eksempel: 体を動かします。 betyder "Jeg bevæger kroppen." 十分に betyder "tilstrækkeligt" eller "nok" og beskriver graden af støtte. Det er adverbiet af 十分 og står her før verballeddet, så meningen er, at støtten ikke er tilstrækkelig. Det er ikke selve negationen; den kommer senere i くれていない. 支えて er te-formen af verbet 支える, "at støtte". Te-formen kan forbinde verbet med et efterfølgende hjælpeudtryk. Her forbindes den med くれる, så 支えてくれる betyder, at nogen eller noget støtter til talerens fordel. Den relevante betydning i sætningen er, at stolen giver personen tilstrækkelig støtte til kroppen. くれていない består af くれる i te-formen くれて, efterfulgt af いない, den negative form af いる. I denne konstruktion beskriver 支えてくれていない en støtte, som ikke bliver givet til den relevante person. くれる tilfører den fordelagtige relation; det er ikke bare en neutral måde at sige "støtte" på. Eksempel: この椅子は背中を支えてくれます。 betyder "Denne stol støtter min ryg." I det faste udsagn gør negationen sammen med 十分に betydningen til "giver måske ikke nok støtte". かもしれません er en høflig måde at udtrykke mulighed eller usikkerhed på: "måske" eller "det kan være, at ...". Det gør ikke udsagnet til en sikker konstatering. Den mere uformelle variant er かもしれない. Samlet er strukturen その椅子は (den stol er emnet) + 体を (kroppen som objekt) + 十分に支えてくれていない (giver ikke tilstrækkelig støtte) + のかもしれません (det er måske tilfældet). Hele sætningen betyder derfor: "Din stol giver dig måske ikke nok støtte." Den høflige afslutning gør formuleringen passende i en forsigtig eller professionel samtale.

3. モニターが遠すぎるので、私は前かがみにもなります。

   Jeg læner mig også frem, fordi min skærm er for langt væk.

   モニター

   skærm

   遠すぎる

   være for langt væk

   ので

   fordi

   私は

   jeg

   前かがみにもなります

   læner mig også frem

   Uddybende forklaring

   モニター betyder her “skærm”. Det er et låneord skrevet med katakana og bruges som et navneord. Eksempel: モニターを見ます。 — “Jeg ser på skærmen.” 遠すぎる betyder, at noget er for langt væk. Grundformen er 遠い “langt væk”; når すぎる føjes til et i-adjektiv, fjernes い: 遠い → 遠すぎる. すぎる gør betydningen “for …” eller “overdrevent …”. Eksempel: この部屋は広すぎます。 — “Dette værelse er for stort.” Her står すぎます i høflig ikke-fortid. ので forbinder grunden med det, der følger, og betyder her “fordi”. Mønstret er årsag + ので + resultat: モニターが遠すぎるので … — “fordi skærmen er for langt væk …”. ので bruges til at fremstille den første del som en forklaring eller årsag til den næste del. 私は består af 私 “jeg” og は, som markerer emnet. I denne sætning er 私 den person, der læner sig frem. は udtales stadig wa, selv om tegnet normalt forbindes med stavelsen ha. Eksempel: 私は本を読みます。 — “Jeg læser en bog.” 前かがみにもなります udtrykker “læner mig også frem”. 前かがみになる er et genanvendeligt mønster for at komme i eller indtage en foroverbøjet stilling; なる betyder grundlæggende “blive” eller “komme til at være”. なります er den høflige ikke-fortidsform af なる. も betyder “også” og er placeret efter 前かがみに, så handlingen føjes til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Eksempel: 長く座ると、前かがみになります。 — “Når jeg sidder længe, læner jeg mig frem.” Hele sætningen bygges sådan: モニターが遠すぎるので angiver årsagen “fordi skærmen er for langt væk”; 私は angiver, hvem udsagnet handler om; og 前かがみにもなります angiver den ekstra handling “jeg læner mig også frem”. Samlet betyder den: “Jeg læner mig også frem, fordi min skærm er for langt væk.”

4. 画面を近づけると、腰への負担が少し減るかもしれません。

   Hvis du flytter skærmen tættere på, kan det måske aflaste din ryg.

   画面

   skærm

   近づける

   flytte tættere på

   腰

   ryg/lænd

   負担

   belastning

   少し

   lidt

   減る

   blive mindre; aftage

   かもしれません

   måske; det kan være, at

   Uddybende forklaring

   画面 betyder her “skærm” og kan i denne sammenhæng forstås som computerskærmen/monitoren. Det er et selvstændigt navneord. Eksempel: 画面を見る。 — “Jeg ser på skærmen.” 近づける betyder her “flytte noget tættere på”. Det er den transitive form: nogen ændrer afstanden til noget andet. Den må ikke forveksles med 近づく, “komme nærmere” eller “nærme sig”, hvor det, der bevæger sig eller kommer nærmere, selv er subjektet. Eksempel: 椅子を机に近づける。 — “Jeg flytter stolen tættere på skrivebordet.” 画面を近づけると bruger を til at markere skærmen som det, der flyttes, og と til at danne en betinget eller naturlig følge: “hvis/når man flytter skærmen tættere på”. Her forbindes handlingen med den mulige følge i resten af sætningen. 近づける står i den form, der går forud for と. 腰 betyder i denne sætning “lænd” eller “nedre ryg”, i overensstemmelse med den faste oversættelse “ryg”. Ordet kan også betegne taljen eller hofteområdet afhængigt af sammenhængen, men her handler det om det område, der belastes ved at læne sig frem. 負担 betyder “belastning” eller “byrde”. I 腰への負担 viser へ retningen eller det område, som belastningen er rettet mod, og の forbinder dette med 負担: “belastningen på lænden”. 負担 er hovednavneordet i denne navneordsgruppe. Eksempel: 目への負担を減らす。 — “at mindske belastningen på øjnene.” 少し betyder “lidt” og begrænser graden af ændringen. Det siger, at belastningen bliver mindre i et vist, men ikke nødvendigvis stort omfang; det angiver ikke en bestemt måleenhed eller mængde. 減る betyder “blive mindre” eller “aftage”. Det er en intransitiv form: noget, her 腰への負担, bliver mindre. Den transitive partner 減らす betyder “mindske noget” og bruges, når en person eller handling fremstilles som den direkte årsag til at gøre noget mindre. Eksempel: 仕事が減る。 — “Arbejdet bliver mindre.” かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “det kan være, at”. かもしれない er den mindre høflige form, mens かもしれません er høflig. Det gør ikke virkningen sikker: sætningen siger, at belastningen muligvis aftager, ikke at den nødvendigvis gør det. Samlet betyder 画面を近づけると、腰への負担が少し減るかもしれません。: “Hvis du flytter skærmen tættere på, kan det måske aflaste din ryg.” Først angives handlingen med skærmen, derefter den mulige følge: belastningen på lænden bliver lidt mindre.

5. 短い休憩の間にストレッチをしようかと考えていました。

   Jeg tænkte på at strække ud i korte pauser.

   短い

   kort

   休憩

   pause

   の間に

   i løbet af

   ストレッチ

   udstrækning

   しようか

   om jeg skulle gøre det

   考えていました

   tænkte på / overvejede

   Uddybende forklaring

   短い beskriver 休憩 og betyder her “kort”. Det er et i-adjektiv; foran et substantiv står formen 短い休憩. En nyttig modsætning er 長い “lang”, som også kan stå foran et substantiv. Eksempel: 短い休憩を取ります。 — “Jeg holder en kort pause.” 休憩 er “pause” eller “hvilepause” og fungerer her som substantivet i tidsudtrykket. Det kan også bruges med する: 休憩します。 — “Jeg holder pause.” の間に angiver det tidsrum, hvor noget sker: 休憩の間に betyder “i løbet af pausen” eller “under pausen”. 間 betyder et mellemrum eller tidsrum, の forbinder tidsrummet med det, der beskrives, og に markerer tidspunktet eller tidsrummet som mål for handlingen. Mønstret kan genbruges som 仕事の間に — “i løbet af arbejdet”. ストレッチ er et lånt substantiv for “udstrækning” eller “strækøvelser”. I denne sætning får det objektmarkøren を, fordi det er det, man gør. På japansk dannes verbet ofte som ストレッチをする — “at strække ud”. しようか er den spørgende eller overvejende volitionalform af する “at gøre”. しよう udtrykker forslag eller overvejelse om at gøre noget, og か gør overvejelsen til noget i retning af “om man/jeg skulle gøre det”. Her er betydningen ikke et direkte spørgsmål til en anden person, men en del af tanken “om jeg skulle strække ud”. Eksempel: 少し休もうか。 — “Skal vi holde lidt pause?” I en indre overvejelse kan samme form betyde “om jeg/vi skulle holde lidt pause”, afhængigt af sammenhængen. 考えていました kommer fra 考える “at tænke” eller “at overveje”. Formen 考えている beskriver en igangværende tilstand eller handling, mens 考えていました er den høflige datidsform af denne konstruktion: “var i gang med at tænke på” eller “overvejede”. Her står しようかと foran det, man overvejede; と markerer indholdet af tanken. Samlet følger sætningen mønstret [tidsrum] に [aktivitet] を しようかと 考えていました: 短い休憩の間に angiver, hvornår, ストレッチをしようか angiver den overvejede handling, og 考えていました siger, at taleren tænkte på den. Hele betydningen er derfor: “Jeg tænkte på at strække ud i korte pauser.”

6. 軽いストレッチは役に立つかもしれませんが、痛みが強くなったらやめてください。

   Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det gør smerten værre.

   軽い

   mild; let

   ストレッチ

   udstrækning

   役に立つ

   hjælpe; være nyttig

   かもしれません

   måske; kan muligvis

   痛み

   smerte

   強くなったら

   hvis det bliver stærkere

   やめてください

   stop venligst

   Uddybende forklaring

   軽い betyder her “mild” eller “skånsom” og beskriver ストレッチ, ikke smerten. Det er et i-adjektiv, og formen 軽い bruges direkte foran et substantiv: 軽い運動 betyder “mild motion”. Et muligt modsætningspar er 軽い (“mild/let”) og 重い (“tung/alvorlig”), men den bedste oversættelse afhænger af sammenhængen. ストレッチ er et låneord, der her betyder “udstrækning” eller “strækøvelser”. Det fungerer som et substantiv, og 軽いストレッチ betyder “mild udstrækning”. 役に立つ er en fast kombination, der betyder “være nyttig” eller, som her, “hjælpe”. Den bør læres som helhed; den kan bruges om noget, der er til nytte. Eksempel: この本は役に立ちます。 — “Denne bog er nyttig.” かもしれません føjes til et udsagn for at vise mulighed eller usikkerhed: “måske” eller “kan muligvis”. Her gør 役に立つかもしれません hele påstanden usikker: udstrækningen kan muligvis hjælpe. ません er en del af den høflige form her og gør ikke selve udsagnet negativt. 痛み betyder “smerte” eller “smerter”. Det er et substantiv, som i denne sætning er markeret med が som det, der kan blive stærkere. Formen skal ikke forveksles med 痛い, der er et i-adjektiv og betyder “gøre ondt” eller “være smertefuld”. 強くなったら betyder her “hvis det bliver stærkere”. Adjektivet 強い (“stærk”) får formen 強く foran なる (“blive”), så 強くなる betyder “blive stærk/stærkere”. なった er fortidsformen af なる, og endelsen -たら danner her en betingelse: “hvis/når det er blevet ...”. I den faste sætning er det smerten, der bliver stærkere; betydningen er derfor, at smerten forværres. Eksempel: 風が強くなったら、帰ります。 — “Hvis vinden bliver stærkere, tager jeg hjem.” やめてください er en høflig anmodning om at stoppe. Grundverbet er やめる (“stoppe; holde op med”), hvis te-form やめて kombineres med ください for at danne “vær venlig at ...”. Formen angiver ikke et navn eller et bestemt antal personer for den, der tiltales. Eksempel: ここでやめてください。 — “Vær venlig at stoppe her.” Samlet er 軽いストレッチは emnet “mild udstrækning”, og 役に立つかもしれません siger, at den muligvis kan hjælpe. が forbinder dette med kontrasten bagefter. Betingelsen 痛みが強くなったら betyder “hvis smerten bliver stærkere”, og やめてください betyder “så stop”. Hele udsagnet er derfor: “Forsigtig udstrækning kan måske hjælpe, men stop, hvis det gør smerten værre.”

7. 痛みが続くなら、たぶん専門家に診てもらったほうがよいと思います。

   Hvis smerterne fortsætter, bør jeg nok opsøge en fagperson.

   痛み

   smerte

   続く

   fortsætte

   なら

   hvis

   たぶん

   nok; sandsynligvis

   専門家

   fagperson; specialist

   診てもらった

   få undersøgt

   ほうがよい

   bør; det er bedre at

   と思います

   jeg tror; jeg synes

   Uddybende forklaring

   痛み betyder her “smerte”. Det er et navneord; den samme form kan bruges om smerte generelt eller en bestemt smerte, alt efter sammenhængen. Eksempel: 痛みがあります。 — “Jeg har smerter.” 続く betyder “fortsætte” og står her i grundformen, fordi det indgår i betingelsen 痛みが続くなら. が markerer det, der fortsætter: smerten. Eksempel: 雨が続くなら、予定を変えます。 — “Hvis regnen fortsætter, ændrer jeg planen.” なら gør den foregående oplysning til en betingelse: “hvis/når det er sådan, at …”. Her er betingelsen, at smerten fortsætter. Det er ikke selve なら, der angiver tid; den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. たぶん betyder “sandsynligvis” eller “nok” og viser, at vurderingen ikke fremsættes som sikker viden. Det modificerer anbefalingen i resten af sætningen. 専門家 betyder “fagperson” eller “specialist”. 専門 betyder “specialområde/faglig ekspertise”, og 家 kan i denne type sammensætning betegne en person med særlig kunnen. Eksempel: 専門家に相談します。 — “Jeg rådfører mig med en fagperson.” 診てもらった bygger på 診る “undersøge eller behandle” og もらう “modtage”. I mønstret ～てもらう får taleren en anden til at udføre handlingen for sig; 診てもらう betyder derfor “få en fagperson til at undersøge/behandle én”. 診てもらった er formen med た, men her udtrykker den ikke nødvendigvis fortid. Sammen med ほうがよい indgår den i det almindelige rådgivningsmønster ～たほうがよい — “det er bedre at … / man bør …”. Den danske oversættelse gør den udeladte person til “jeg” i netop denne ytring. Eksempel: 医師に診てもらったほうがいいです。 — “Man bør få en læge til at undersøge sig.” Her er 医師に den person, der udfører undersøgelsen, mens den person, der får gavn af den, ikke er angivet i den japanske sætning. ほうがよい betyder “det er bedre at” og bruges her til en anbefaling. I mønstret ～たほうがよい står den tidligere form før ほう, selv om anbefalingen gælder en handling, der bør udføres. よい er en vurdering af, hvad der er bedst, ikke en sikker påstand om, at handlingen allerede er udført. と思います består af と og 思います, den høflige nutidsform af 思う “synes/tænke”. Det gør udsagnet til talerens forsigtige vurdering: “jeg synes/tror”. Her knytter det sig til hele anbefalingen, ikke kun til det nærmeste ord. Eksempel: これはよいと思います。 — “Jeg synes, at dette er godt.” Samlet betyder 痛みが続くなら “hvis smerterne fortsætter”. Derefter følger den forsigtige vurdering たぶん, anbefalingen 専門家に診てもらったほうがよい — “det er nok bedre at få en fagperson til at undersøge/behandle én” — og と思います, som gør den til talerens mening. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis smerterne fortsætter, bør jeg nok opsøge en fagperson.”

8. 特に、痛みが広がったり、睡眠に影響し始めたりする場合です。

   Det gælder især, hvis smerten spreder sig eller begynder at påvirke din søvn.

   特に

   især

   痛み

   smerten

   広がったり

   spreder sig

   睡眠

   søvn

   影響し始めたり

   begynder at påvirke

   場合です

   tilfælde eller situation

   Uddybende forklaring

   特に betyder her “især” og fremhæver denne type situation. Det står først og markerer, at betingelsen er særligt vigtig. 痛み er substantivet “smerte”; i denne sætning er den tilsigtede betydning “smerten”. Med が markeres smerten som det, der gennemgår handlingen. Et nyttigt mønster er Xが広がる: “X spreder sig”. I 広がったり er grundformen 広がる, “at brede sig”. Formen 広がった er fortidsformen, som kræves før たり; i 〜たり、〜たりする angiver den ikke nødvendigvis, at handlingen kun ligger i fortiden. Konstruktionen bruges til at nævne flere handlinger eller situationer. Her forbindes de to mulige forhold senere med 場合, så den samlede betydning bliver “hvis/når … eller …”. 睡眠 er substantivet “søvn”. Partiklen に viser her det, som påvirkes: 睡眠に影響する betyder “påvirke søvnen”. Den japanske tekst har ikke en særskilt possessiv form, mens den faste danske oversættelse angiver dette som “din søvn”. I 影響し始めたり er 影響する verbet “at påvirke”, og 始める efter verbets stamme giver 影響し始める, “begynde at påvirke”. Formen 影響し始めたり sætter denne handling ind som det andet led i 〜たり、〜たりする-mønstret. 始める beskriver altså begyndelsen på påvirkningen, ikke blot påvirkning generelt. Det afsluttende する fuldender 〜たり、〜たりする-konstruktionen efter de to nævnte forhold. Her står det umiddelbart før 場合です. 場合です består af 場合, “tilfælde” eller “situation”, og です, en høflig afsluttende form. 場合 gør den foregående opremsning til den situation eller betingelse, der omtales; derfor bidrager denne del til betydningen “hvis/når det er en situation, hvor …”. Samlet peger 特に på en situation, hvor smerten breder sig eller begynder at påvirke søvnen. Derfor bliver den tilsigtede betydning: “Det gælder især, hvis smerten spreder sig eller begynder at påvirke din søvn.”

9. 今週は、小さな調整をして、効果があるか記録できます。

   I denne uge kan jeg lave små justeringer og følge med i, om de hjælper.

   今週

   denne uge

   小さな

   lille

   調整

   justering

   して

   gøre; lave

   効果

   effekt

   あるか

   om der er

   記録できます

   kan registrere

   Uddybende forklaring

   今週は betyder “denne uge”, og は gør tidsudtrykket til det, samtalen handler om. Mønstret Tid + は kan bruges til at sætte en tidsramme: 今日は betyder for eksempel “i dag”. Her angiver 今週 den aktuelle uge; は er ikke en del af selve ordet “uge”. 小さな betyder her “små” og står foran navneordet 調整. Det er en attributiv form, der beskriver et navneord direkte. Den tilsvarende almindelige form er 小さい (“lille”); 小さな bruges især foran et navneord, som i 小さな変更 (“en lille ændring”). 調整 betyder “justering”. Det er et navneord, som også kan indgå i verbet 調整する (“at justere”). I denne sætning handler det om små justeringer, ikke om et bestemt antal justeringer. して er te-formen af する (“at gøre; at udføre”). Her forbindes den med den næste handling: 調整をして、… svarer til “lave justeringer og derefter …”. Te-formen kan også forbinde handlinger uden nødvendigvis at angive en stærk tidsmæssig rækkefølge. Eksempel: 確認して記録します。 — “Jeg tjekker det og registrerer det.” 効果 betyder “effekt” eller “virkning”. I denne sammenhæng er det virkningen af justeringerne. Det kan bruges i kombinationen 効果がある (“have en effekt”); ある betyder her, at en effekt findes eller er til stede, ikke blot “være” i en abstrakt ordbogsforstand. あるか gør udsagnet til et indlejret spørgsmål om, hvorvidt der er en effekt. か markerer her usikkerheden eller spørgsmålet “om …”, ikke et fritstående spørgsmål til samtalepartneren. Mønstret …か記録する betyder “registrere, om …”. Eksempel: 変化があるか見ます。 — “Jeg ser efter, om der er en ændring.” 記録できます betyder “kan registrere” eller “kan føre notater om”. Det består af 記録する (“at registrere”) i potentialformen 記録できる (“kunne registrere”) og den høflige endelse ます: 記録できます. Det er altså evnen eller muligheden for at registrere, ikke en påstand om, at registreringen allerede er udført. Eksempel: 結果を記録できます。 — “Jeg kan registrere resultaterne.” Samlet bliver strukturen 今週は、小さな調整をして、効果があるか記録できます: “I denne uge kan jeg lave små justeringer og registrere, om de har en effekt.” 今週は sætter tidsrammen, 小さな調整をして beskriver den forbundne handling, og 効果があるか angiver det, der skal følges eller registreres: om justeringerne virker.

10. 同じような変更を続けるほうが、一度に大きく変えるより、たいてい判断しやすいです。

    Det er som regel lettere at vurdere ændringer, man laver konsekvent, end én stor ændring.

    同じような

    lignende

    変更

    ændring

    続ける

    fortsætte

    ほうが

    den sammenlignede mulighed

    一度に

    på én gang

    大きく

    meget; betydeligt

    変える

    ændre

    より

    end

    たいてい

    som regel

    判断しやすい

    let at vurdere

    Uddybende forklaring

    同じような beskriver noget som værende af samme eller lignende slags. ような står her foran navneordet 変更 og gør beskrivelsen attributiv: “lignende ændringer”. Det betyder ikke nødvendigvis, at ændringerne er helt identiske. 変更 er navneordet “ændring” og kan også bruges i sammensætninger, for eksempel 設定変更, “ændring af en indstilling”. I denne sætning er det genstanden for 続ける. 続ける betyder her “fortsætte” og står i den form, der kan efterfølges af ほうが. Grundformen er 続ける; en nyttig kontrast er 続く, “fortsætte” om noget, der fortsætter, uden at det fremstilles som en aktør, der fortsætter det. Her er betydningen at fortsætte med ændringer. 同じような変更を続けるほうが er den ene side af sammenligningen. ほうが betyder ikke alene “bedre”; sammen med sammenligningsstrukturen og udsagnsleddet 判断しやすい markerer det den mulighed, der vurderes som lettere. Mønstret AほうがBより… betyder, at A er mere … end B. ほう betyder bogstaveligt “side” eller “måde”, men fungerer her som markør for den sammenlignede mulighed. 一度に betyder “på én gang” eller “på én omgang”. 一度 betyder “én gang”, og に angiver her, at handlingen sker samlet. Udtrykket siger ikke i sig selv, hvor mange ændringer der findes; det beskriver, at ændringen eller ændringerne foretages på én gang. 大きく er adverbialformen af adjektivet 大きい, “stor”. Her beskriver den 変える og betyder “i stor grad” eller “markant”, ikke nødvendigvis at noget fysisk bliver stort. Den adverbiale form ender på -く, som i 早い → 早く, “tidligt” eller “hurtigt”. 変える betyder “ændre” og er et transitivt verbum: en aktør ændrer noget. Grundformen er 変える; efter 大きく bliver betydningen “ændre markant”. Det skal ikke forveksles med 変わる, “ændre sig” eller “blive ændret”, som ikke fremstiller ændringen med den samme transitive struktur. 一度に大きく変える er den anden mulighed i sammenligningen: at ændre noget markant på én gang. より markerer sammenligningsgrundlaget, altså “end” eller “i sammenligning med”. I dette mønster står sammenligningsgrundlaget efter より. たいてい betyder “som regel” eller “for det meste”. Det begrænser udsagnet: sætningen siger, at vurderingen normalt er lettere, ikke at den altid er det. 判断しやすい betyder “let at vurdere” eller “let at bedømme”. 判断 betyder “vurdering” eller “bedømmelse”, og 判断する er verbet “vurdere”. I 判断しやすい er し den form af する, der står foran やすい. Mønstret verbets forbindelsesform + やすい kan genbruges, for eksempel 読みやすい, “let at læse”, og 使いやすい, “let at bruge”. Her beskriver やすい, hvor let handlingen er at udføre. Til sidst gør です hele udsagnet høfligt. Det ændrer ikke sammenligningen eller betydningen af 判断しやすい, men giver en høflig afslutning. Samlet bygges sætningen sådan op: 同じような変更を続けるほうが er den mulighed, der vurderes som lettere, mens 一度に大きく変えるより er sammenligningsgrundlaget. たいてい判断しやすいです siger, at det som regel er lettere at vurdere løbende eller lignende ændringer end en stor ændring foretaget på én gang. En naturlig dansk gengivelse er: “Som regel er det lettere at vurdere ændringer, man fortsætter med at lave, end én stor ændring.”