Et klinikbesøg | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. クリニックの予約があります。

   Jeg har en tid på klinikken.

   クリニック

   klinik

   予約

   aftale; tid

   あります

   har

   Uddybende forklaring

   クリニック betyder her “klinik”. Det er et låneord skrevet med katakana, som bruges om en klinik eller lægeklinik. Eksempel: クリニックに行きます。 — “Jeg tager til klinikken.” I クリニックの予約 forbinder の de to navneord: det første angiver, hvilken klinik aftalen vedrører. Mønstret AのB kan ofte forstås som “B, der hører til eller vedrører A”. 予約 betyder her en reservation eller aftalt tid. Som navneord kan det bruges i mønstret 予約があります — “der er en aftale / jeg har en aftale”. Eksempel: 予約を変更します。 — “Jeg ændrer aftalen.” あります er den høflige nutidsform af ある. ある bruges om, at noget ikke-levende eksisterer eller foreligger; med en aftale bliver betydningen naturligt “at have en aftale”. Formen あります markerer høflig stil, men angiver ikke i sig selv person eller antal. Eksempel: 時間があります。 — “Jeg har tid.” Samlet består クリニックの予約があります af “en aftale vedrørende klinikken” + あります, altså “der er en aftale ved klinikken”. Det naturlige danske resultat er: “Jeg har en tid på klinikken.”

2. でも、最初に何をすればよいか、よく分かりません。

   Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.

   でも

   men

   最初に

   først

   何を

   hvad

   すればよいか

   hvad man bør gøre

   分かりません

   jeg er ikke sikker

   Uddybende forklaring

   でも betyder her “men” og markerer en kontrast til den foregående situation. Det står først i ytringen og kan bruges på samme måde til at skifte fra en oplysning til et problem eller en begrænsning. 最初に betyder “først” eller “til at begynde med”. 最初 er substantivet “begyndelsen/det første”, og に gør det til et tidsadverbial. Det beskriver her rækkefølgen af den handling, der skal vælges. Et nyttigt modstykke er 最後に, “til sidst”. 何を betyder “hvad” som genstand for en handling. 何 er spørgeordet “hvad”, og を markerer den direkte genstand. Her er det altså ikke personen, der skal gøre noget, som spørges om, men den ting eller handling, der skal vælges. Eksempel: 何を食べますか。 — “Hvad spiser du?” すればよいか er en del af et indirekte spørgsmål: “hvad man bør gøre” eller “hvad der er bedst at gøre”. する er grundformen “gøre”; すれば er dens -ば-form, som her sammen med よい udtrykker “det er godt/passende, hvis man gør …”. か markerer det indlejrede spørgsmål. Mønstret kan genbruges som 何をすればよいですか。 — “Hvad bør jeg gøre?” I den faste ytring er 何を placeret foran denne konstruktion, så de tilsammen spørger, hvilken handling der er passende først. 分かりません betyder her “jeg ved det ikke” eller, som i oversættelsen, “jeg er ikke sikker”. Grundformen er 分かる, “forstå/ved, være klar”. 分かりません er den høflige negative nutidsform: 分かり + ません. Det er denne form, der udtrykker, at taleren ikke har klarhed; den siger ikke i sig selv, at taleren nægter at gøre noget. Eksempel: よく分かりません。 — “Jeg forstår det ikke rigtigt / Jeg er ikke helt sikker.” Samlet betyder でも、最初に何をすればよいか、よく分かりません。: “Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.” でも indleder kontrasten, 最初に angiver rækkefølgen, 何をすればよいか danner det indlejrede spørgsmål om den passende handling, og よく分かりません siger, at taleren ikke har tilstrækkelig klarhed over svaret.

3. まず受付に行って、保険証を見せてください。

   Gå først til receptionen, og vis dem dit sundhedskort.

   まず

   først

   受付

   reception

   行って

   gå (og …)

   保険証

   sundhedskort

   見せてください

   vis venligst

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og placerer handlingen som det første trin. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller antal. Et nyttigt mønster er まず、… = “først …”. 受付 er receptionen eller skranken, hvor man henvender sig. Det er et substantiv; 受付に betyder her “til receptionen”, fordi partiklen に markerer målet for bevægelsen. I den faste sætning er 受付 altså stedet, man går til. 行って er te-formen af verbet 行く “at gå”. Te-formen forbinder her denne handling med den følgende handling: 行って、… = “gå …, og derefter …”. Den fungerer ikke alene som den høflige anmodning i denne sætning; den binder instruktionens to trin sammen. 保険証 betyder et forsikringskort, her det sundhedskort, der skal vises. Det er et substantiv. 保険 betyder “forsikring”, mens 証 i dette sammensatte ord bidrager med betydningen “bevis/kort”; lær ordet som den faste betegnelse 保険証. 見せてください er en høflig anmodning: “vis venligst”. 見せて er te-formen af 見せる “at vise”, og ください efter en te-form gør anmodningen høflig. Mønstret V-てください kan genbruges, når man beder nogen om at udføre en handling, for eksempel 書いてください = “skriv venligst”. Den, der skal modtage kortet, er ikke udtrykt med et særskilt ord i den japanske sætning; den danske oversættelse gengiver situationens tilsigtede “vis dem”. Samlet er opbygningen まず 受付に 行って、保険証を 見せてください: “Gå først til receptionen, og vis dem dit sundhedskort.” に markerer destinationen efter 受付, を markerer det, der vises, og te-formen 行って forbinder første trin med den høflige anmodning 見せてください.

4. 看護師さんに会う前に、書類に記入する必要がありますか。

   Skal jeg udfylde en formular, før jeg møder sygeplejersken?

   看護師さん

   sygeplejerske

   会う

   møde

   前に

   før

   書類

   dokument; formular

   記入する

   udfylde

   必要がありますか

   er det nødvendigt?

   Uddybende forklaring

   看護師さん betyder her “sygeplejersken”. 看護師 er betegnelsen for en sygeplejerske, og さん er en høflig tiltale- eller omtaleendelse. Den tilføjer høflighed, ikke et bestemt køn eller antal. 会う betyder “at møde”. Det er grundformen; i denne sætning står den foran 前に for at udtrykke en handling, der ligger før mødet: 会う前に = “før jeg møder …”. Eksempel: 先生に会う前に、質問を準備します。 — “Før jeg møder læreren, forbereder jeg spørgsmål.” 前に betyder “før”. Når det følger en verbal grundform som 会う, angiver det, at den efterfølgende handling sker tidligere end den nævnte handling. 前 kan også bruges efter et substantiv, for eksempel 食事の前に — “før måltidet”. Partiklen に markerer her tidsforholdet. 書類 betyder “dokumenter” eller, i denne sammenhæng, papirarbejde/formularer. Ordet er bredere end én bestemt formular; den faste danske oversættelse viser, at det her forstås som en formular, der skal udfyldes. I mønstret 書類に記入する markerer に det dokument, som man skriver oplysninger ind i. Eksempel: この書類に記入してください。 — “Udfyld venligst dette dokument.” 記入する betyder “at udfylde” ved at skrive oplysninger i et dokument eller en formular. Det er grundformen i en する-forbindelse; den høflige nutidsform er 記入します. Eksempel: 名前を記入します。 — “Jeg skriver mit navn på formularen.” 必要がありますか er en høflig måde at spørge, om noget er nødvendigt. 必要 betyder “nødvendig/nødvendighed”, og あります er den høflige form af ある, “at være til stede/at findes”, i konstruktionen “der er behov for”. か gør udsagnet til et spørgsmål. Eksempel: 予約が必要ですか。 — “Er en reservation nødvendig?” Mønstret verbets grundform + 前に betyder “før man gør …”. Her kommer 会う først i denne tidskonstruktion, og 看護師さんに viser, hvem der mødes. Derefter angiver 書類に記入する selve handlingen, mens 必要がありますか spørger, om denne handling er nødvendig. Den underforståede person, der skal udfylde dokumentet, forstås som “jeg” i den faste danske oversættelse. Hele sætningen betyder derfor: “Skal jeg udfylde en formular, før jeg møder sygeplejersken?” Den høflige form gør spørgsmålet passende i en service- eller behandlingssituation.

5. おそらく必要です。特に初めての受診なら、なおさらです。

   Det skal du sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.

   おそらく

   sandsynligvis

   必要です

   er nødvendigt

   特に

   især

   初めて

   første gang

   受診

   lægebesøg

   なら

   hvis det er tilfældet

   なおさら

   så meget desto mere

   Uddybende forklaring

   おそらく betyder her “sandsynligvis”. Det er et adverbium, som udtrykker usikker sandsynlighed og normalt står foran det, der vurderes: おそらく必要です = “det er sandsynligvis nødvendigt”. Det er ikke det samme som et sikkert udsagn. 必要です betyder her “er nødvendigt”. 必要 er et navneord/adjektivisk prædikat med betydningen “nødvendighed” eller “nødvendig”, og です giver en høflig præsentationsform. Den mere uformelle form er 必要だ; nægtelse kan for eksempel være 必要ではありません = “det er ikke nødvendigt”. I denne samtale er den konkrete handling underforstået fra spørgsmålet lige før: om det er nødvendigt at udfylde formularen. Japansk udelader ofte en handling, når den allerede er tydelig af konteksten. 特に betyder “især” eller “specielt”. Det fremhæver den betingelse, der kommer bagefter, uden selv at angive den. Eksempel: 特に冬は寒いです。 — “Især om vinteren er det koldt.” 初めて betyder her “for første gang” og bruges i 初めての受診 til at beskrive en førstegangs- eller første konsultation. Det kan også stå selvstændigt, for eksempel 初めて行きます。 — “Jeg tager derhen for første gang.” Det er altså 初めて, ikke 受診, der udtrykker “første”. 受診 betyder “lægekonsultation” eller “besøg hos en sundhedsfaglig behandler” i denne sammenhæng. Det er et mere formelt ord end et almindeligt ord for blot at besøge et sted. I 初めての受診 forbinder の beskrivelsen “første gang” med navneordet 受診: “en førstegangs konsultation”. なら markerer en betingelse eller et tilfælde: 初めての受診なら betyder “hvis det er en førstegangs konsultation” eller “hvis det drejer sig om dit første besøg”. Her står なら efter hele navneordsgruppen 初めての受診; det er ikke kun 受診, der er betingelsen. Eksempel: 初めてなら、説明します。 — “Hvis det er første gang, forklarer jeg det.” なおさら betyder “så meget desto mere” eller “i endnu højere grad”. Det viser, at nødvendigheden, som allerede er nævnt, gælder endnu stærkere under den betingelse, der står foran: 初めての受診なら、なおさらです = “hvis det er dit første besøg, så gælder det så meget desto mere”. なおさら er derfor en forstærkning, ikke selve betingelsen. Samlet består utterancen af en sandsynlig vurdering (おそらく必要です) og en fremhævet betingelse (特に初めての受診なら). Den afsluttende なおさらです gentager den allerede nævnte nødvendighed uden at gentage hele prædikatet. Med den givne oversættelse bliver helheden: “Det skal du sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.”

6. その後は、中央の待合室で待てばよいですか。

   Skal jeg så vente i det centrale venteværelse?

   その後は

   derefter

   中央

   centralt; midten

   待合室

   venterum

   待てば

   hvis jeg venter

   よいですか

   er det i orden?

   Uddybende forklaring

   その後は betyder her “derefter” eller “efter det”. その後 er et tidsudtryk, og は markerer dette tidspunkt som samtalens tema: “hvad angår tiden derefter”. Det siger ikke i sig selv, hvor lang tid der går. 中央 betyder her “central” i forbindelsen 中央の待合室. Som navneord kan det også betyde “midten” eller “centrum”; i denne placering beskriver det det følgende navneord. の forbinder et navneord med et andet navneord, omtrent som “central(e) venteværelse”. 待合室 betyder “venteværelse”. Det er et sammensat navneord: 待合 betegner venten eller et venteområde, og 室 betyder “værelse” eller “rum”. Ordet kan genbruges som et almindeligt navneord, for eksempel: 待合室で待ちます。 — “Jeg venter i venteværelset.” 待てば kommer fra verbet 待つ, “at vente”. Formen 待てば består af verbets betingelsesform 待て og ば: “hvis man venter” eller “ved at vente”. Japanske verber viser ikke her, om subjektet er jeg, du eller en anden, så 待てば alene angiver ikke personen. I mønsteret 待てばよい bliver betydningen “det er godt/tilstrækkeligt, hvis jeg venter” eller “skal jeg vente?”. よいですか spørger høfligt, om noget er passende eller acceptabelt. よい betyder “godt” eller “i orden”; den mere dagligdags variant er いい. I 待てばよいですか er spørgsmålet ikke bare, om det er “godt” i abstrakt forstand, men om det er den rigtige fremgangsmåde at vente. ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Samlet er その後は、中央の待合室で待てばよいですか。 en høflig afklaring: “Skal jeg så vente i det centrale venteværelse?” で markerer stedet, hvor handlingen foregår, så 中央の待合室で待つ betyder “vente i det centrale venteværelse”. Hele mønsteret V-ばよいですか kan genbruges til at spørge, om det er passende at gøre noget: ここで待てばよいですか。 — “Skal jeg vente her?”

7. 受付の人に別の場所へ行くように言われない限り、そこで待っていてください。

   Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.

   受付の人

   receptionens medarbejder

   別の

   anden

   場所

   sted

   行く

   gå

   言われない限り

   medmindre der bliver sagt

   そこで

   dér

   待っていてください

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   受付の人 betyder her receptionens medarbejder. 人 er substantivet “person”, mens 受付 angiver receptionen eller modtagelsesfunktionen. I 受付の人に markerer に den person, som ytringens handling kommer fra: i den passive konstruktion er det receptionens medarbejder, der siger noget til den underforståede modtager. 別の betyder “anden” eller “en anden”. Det står foran et substantiv, som i 別の場所; det er altså ikke selve ordet “sted”. 場所 betyder “sted” eller “lokation”. Et genanvendeligt mønster er 別の + substantiv, for eksempel 別の部屋 — “et andet værelse”. 行く er grundformen “gå” eller “tage hen”. Sammen med ように言う bruges den til at gengive en besked eller instruktion om, at nogen skal gå: 行くように言う betyder omtrent “sige, at nogen skal gå” eller “bede nogen om at gå”. I 別の場所へ行く viser へ, at bevægelsen er rettet mod et sted: “tage hen til et andet sted”. 言われない限り er den negative passive form af 言う (“sige”) plus 限り. 言われる betyder “blive fortalt” eller “få at vide”; 言われない betyder “ikke blive fortalt”. Mønstret V-ない限り betyder “medmindre V” eller mere bogstaveligt “så længe V ikke sker”. Her er den fulde handling, der ikke må ske, 別の場所へ行くように言われる: medmindre personen får besked på at tage et andet sted hen. そこで betyder “der” med henvisning til en relevant allerede etableret lokation. そこ er et sted-demonstrativ, og で markerer stedet, hvor en handling foregår. Det angiver derfor stedet for ventningen, mens det ikke i sig selv navngiver stedet. 待っていてください er en høflig anmodning om at vente. 待って er te-formen af 待つ (“vente”), og 待っている beskriver, at man er i gang med at vente eller forbliver ventende. ください gør det til en høflig anmodning: V-てください betyder “vær venlig at V” eller “V venligst”. Samlet er opbygningen: 受付の人に “af/fra receptionens medarbejder” + 別の場所へ行くように言われない限り “medmindre du får besked på at tage et andet sted hen” + そこで待っていてください “så vent venligst der”. Den faste betydning er derfor: “Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.”

8. 手順が分からないと、不安になります。

   Jeg bliver nervøs, når jeg ikke kender proceduren.

   手順

   procedure; fremgangsmåde

   分からない

   ikke vide; ikke forstå

   不安になります

   blive nervøs

   Uddybende forklaring

   手順 betyder her “procedure” eller “fremgangsmåde”: de trin, man følger for at gøre noget. Det er et navneord og kan bruges i mønsteret 手順を説明する — “forklare proceduren”. I den næste sætning i konteksten uddybes det med 一つ一つの手順, “hvert enkelt trin”. 分からない er den negative form af 分かる, “forstå” eller “vide”. Her betyder formen, at taleren ikke ved, hvordan proceduren er eller skal følges. 分かる bøjes ikke som et almindeligt handlingsudsagnsord med direkte objekt; en ting, man forstår eller ved, markeres ofte med が, som i 手順が分かる — “jeg forstår proceduren”. Den negative form er 分からない; den høflige variant er 分かりません. と efter 分からない danner her en betingelse med en naturlig eller forventelig følge: AとB kan i denne type sætning gengives som “når/hvis A, så B”. Det beskriver ikke nødvendigvis en enkelt fremtidig mulighed, men en sammenhæng mellem situationen og dens følge. 不安になります betyder “bliver nervøs” eller “bliver urolig”. 不安 beskriver uro eller bekymring, og なる betyder “blive” eller “komme i en tilstand”; になります er den høflige ikke-fortidsform af なる med に, som markerer den tilstand, man bliver til. Sammenlign 不安です — “er nervøs/urolig” — med 不安になります — “bliver nervøs/urolig”. Den observerede form er altså ikke bare en beskrivelse af en allerede eksisterende tilstand, men en overgang til den tilstand. Hele sætningen samles sådan: 手順が分からない — “ikke vide eller forstå proceduren” — står før と, og den betingede del får følgen 不安になります — “bliver nervøs”. Det svarer til: “Når jeg ikke kender proceduren, bliver jeg nervøs.” Det underforståede subjekt følger den faste oversættelse og er taleren; japansk udelader ofte et subjekt, når det kan forstås af sammenhængen. Den høflige form gør udsagnet passende i en neutral samtale.

9. それは普通のことです。スタッフに一つ一つの手順を説明してもらうように頼むことができます。

   Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.

   それは

   det

   普通

   normalt; almindeligt

   こと

   ting; sag

   スタッフ

   personalet

   一つ一つ

   hvert enkelt

   手順

   trin; procedure

   説明してもらう

   få forklaret

   ように頼む

   bede om at …

   ことができます

   kan

   Uddybende forklaring

   それは betyder her “det”, med は som emnemarkør. Den konkrete henvisning er ikke entydigt angivet i den faste sætning; formen viser ikke i sig selv, hvad “det” er. は kan også markere kontrast, men her er den naturlige læsning et emne. 普通 betyder her “normal” eller “almindelig”. I 普通のこと fungerer det som et substantivisk beskrivende ord foran の, som forbinder beskrivelsen med substantivet bagefter. Et nyttigt mønster er AのN = “N, der er A”; for eksempel 静かな場所 betyder “et roligt sted”, hvor 静かな er den attributive form af 静か. こと betyder her “ting” eller “sag” og gør udtrykket 普通のこと til “en normal ting” eller mere naturligt “det er normalt”. Det kan også nominalisere en handling, for eksempel 読むこと = “det at læse”. I denne sætning er こと ikke et konkret fysisk objekt. スタッフ er et låneord for “personalet” eller “medarbejderne”. I スタッフに markerer に den person eller gruppe, som den næste handling retter sig mod, og i denne konstruktion er det personalet, der skal udføre forklaringen. に kan have andre funktioner i japansk, så betydningen kommer også fra konstruktionen omkring det. 一つ一つ betyder “ét for ét” eller “hvert enkelt”. Gentagelsen fremhæver de enkelte elementer. 一つ er den generelle tælleform for én ting, mens 一つ一つ her ikke bare angiver tallet to gange; det betyder, at man tager elementerne enkeltvis. 手順 betyder “trin” eller “procedure”. I 一つ一つの手順 betyder det “hvert enkelt trin i proceduren”: の forbinder den forudgående beskrivelse med substantivet. Et genbrugeligt mønster er XのY = “Y, som hører til eller forbindes med X”; her er 手順 det ord, der betyder trinene. 説明してもらう betyder her “få forklaret” eller “få nogen til at forklare”. Grundformen er 説明する = “forklare”. 説明して er te-formen, og もらう betyder bogstaveligt at modtage; i Vて+もらう viser det, at taleren modtager den fordel, at nogen udfører V. I denne sætning er det altså den underforståede “du”, der får personalet til at forklare trinene. Eksempel: 先生に説明してもらいます。 — “Jeg får læreren til at forklare det.” ように頼む er et mønster for at bede om, at nogen gør noget. 頼む betyder “bede om” eller “anmode om”, og ように forbinder anmodningen med den ønskede handling. Her står 説明してもらう foran ように, så hele delen betyder at bede om at få trinene forklaret. Det er ikke selve ように, der betyder “bede”; den betydning kommer fra kombinationen med 頼む. ことができます betyder “kan”. Grundformen er できる, og den høflige form er できます. Mønstret verbum i ordbogsform + ことができる udtrykker mulighed eller evne til at udføre handlingen: 読むことができます = “kan læse”. Her er handlingen 頼む, så betydningen er “kan bede”, ikke “kan forklare”. Samlet er strukturen: それは 普通のことです — “Det er normalt.” Derefter beskrives den mulige handling: スタッフに 一つ一つの手順を 説明してもらうように 頼むことができます — “Du kan bede personalet om at forklare hvert enkelt trin.” を markerer det, der bliver forklaret, og です gør den første del høflig; hele udtrykket har derfor en neutral, høflig tone.

10. 書類に記入する時間を十分に取れるように、早めに着きます。

    Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.

    書類

    papirarbejde; dokumenter

    記入する

    udfylde

    時間

    tid

    十分に

    tilstrækkeligt; nok

    取れる

    kunne afsætte eller få

    ように

    så at; med henblik på at

    早めに

    i god tid; lidt tidligere

    着きます

    ankommer

    Uddybende forklaring

    書類 betyder her dokumenter eller formularer, som skal udfyldes. Den konkrete type dokument er ikke angivet. Eksempel: 書類を確認します。 — »Jeg tjekker dokumenterne.« 記入する betyder »at udfylde« ved at skrive oplysninger i et dokument eller en formular. Grundformen er 記入する; den høflige form er 記入します. I 書類に記入する markerer に det dokument eller den formular, som oplysningerne skrives ind i. Eksempel: この欄に名前を記入してください。 — »Skriv venligst dit navn i dette felt.« 時間 betyder »tid«. Her er det tid til at udfylde dokumenterne: 書類に記入する時間 betyder »tid til at udfylde dokumenterne«. En beskrivende verbal del står foran navneordet i japansk. Eksempel: 読む時間があります。 — »Jeg har tid til at læse.« 十分に betyder »tilstrækkeligt« eller »nok« og beskriver her mængden af tid. 十分な bruges foran et navneord, som i 十分な時間 — »tilstrækkelig tid«. Eksempel: 十分に休みます。 — »Jeg hviler tilstrækkeligt.« 取れる er potentialformen af 取る og betyder her »kan afsætte eller få«. I 時間を十分に取れる er tiden det, der kan afsættes; den handlende er underforstået ud fra ytringens betydning. Eksempel: 少し時間が取れます。 — »Jeg kan få lidt tid.« ように forbinder handlingen med det mål eller den mulige tilstand, man vil opnå. 十分に取れるように betyder her »så der kan afsættes nok tid«. Mønstret V-るように kan bruges, når man handler med henblik på, at en mulighed eller ønsket tilstand opstår. 早めに betyder »i god tid« eller »lidt tidligere end ellers«. 早め er dannet med -め, som giver betydningen »forholdsvis eller lidt mere ...«; に gør udtrykket adverbialt. Det er ikke korrekt at analysere 早め som en form af et ikke-eksisterende 早めな. Det almindelige 早い betyder »tidlig« eller »hurtig«, mens 早めに fremhæver, at tidspunktet er lidt tidligere end normalt eller planlagt. Eksempel: 今日は早めに帰ります。 — »I dag går jeg hjem lidt tidligt.« 着きます betyder »ankommer«. Grundformen er 着く, og 着きます er den høflige ikke-fortidsform; den kan i denne ytring oversættes med »kommer« eller »ankommer«. Eksempel: 駅に着きます。 — »Jeg ankommer til stationen.« Samlet er strukturen 書類に記入する時間 »tid til at udfylde dokumenterne«, 十分に取れるように »så der kan afsættes nok tid«, og 早めに着きます »ankommer i god tid«. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.«

11. 余分な時間があれば、診察がそれほど慌ただしく感じられなくなるはずです。

    Den ekstra tid burde gøre besøget mindre hektisk.

    余分な

    ekstra

    時間

    tid

    あれば

    hvis der er

    診察

    undersøgelse eller konsultation

    それほど

    så meget

    慌ただしく

    hektisk

    感じられなくなる

    bliver ikke længere oplevet som

    はずです

    burde

    Uddybende forklaring

    余分な står foran 時間 og beskriver tid ud over det nødvendige: “ekstra”. Formen 余分な bruges foran et substantiv. Eksempel: 余分な費用 betyder “ekstra udgifter”. 時間 betyder “tid”. I 余分な時間 er det tid ud over det nødvendige, der omtales, uden at sætningen angiver en bestemt mængde. あれば er konditionalformen af ある (“findes / er til stede”): her “hvis der er” eller naturligt “hvis man har”. Mønstret Nがあれば kan genbruges som “hvis der er eller er adgang til N”. Eksempel: 時間があれば、休みます。 — “Hvis jeg har tid, hviler jeg.” 診察 betyder en lægelig undersøgelse eller konsultation. Her er det den undersøgelse eller konsultation, som den faste oversættelse gengiver som “besøget”. Det er et substantiv. それほど betyder her “så meget” i forbindelse med den negative form. Mønstret それほど ... ない betyder ofte “ikke så ...”. Derfor bidrager それほど til betydningen “ikke så hektisk”. 慌ただしく er adverbformen af i-adjektivet 慌ただしい, “hektisk” eller “travl og hektisk”. Endelsen -く gør et i-adjektiv egnet til at beskrive den måde, noget foregår eller opleves på. Eksempel: 忙しく働く betyder “arbejde travlt”. 感じられなくなる bygger på 感じられる (“føles / kan mærkes”), den negative form 感じられない og なる (“blive”). Det betyder her “blive sådan, at det ikke længere føles ...”. なる udtrykker en overgang til en ny tilstand; det behøver ikke betyde, at ændringen sker gradvist. Eksempel: 不安が感じられなくなった。 — “Uroen kunne ikke længere mærkes.” はずです udtrykker en forventning eller slutning: “burde” eller “forventes at”. はず bruges her sammen med です i et høfligt udsagn. Det markerer en forventning, ikke en sikker garanti. Hele strukturen er 余分な時間があれば (“hvis der er ekstra tid”) + 診察が (“undersøgelsen eller konsultationen”) + それほど慌ただしく感じられなくなる (“ikke længere vil føles så hektisk”) + はずです (“burde”). Samlet betyder sætningen: “Den ekstra tid burde gøre besøget mindre hektisk.”