En realistisk sundere rutine | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. もっと健康的な習慣を身につけたいのですが、いつも一週間でやめてしまいます。

   Jeg vil gerne have en sundere rutine, men jeg giver altid op efter en uge.

   もっと

   mere

   健康的な

   sund; sundere i sammenligning

   習慣

   vane; rutine

   身につけたい

   vil tilegne mig; vil få som vane

   のですが

   men …

   いつも

   altid

   一週間

   en uge

   やめてしまいます

   ender med at stoppe

   Uddybende forklaring

   もっと betyder her “mere” og øger graden af det, der kommer bagefter: en vane, der er sundere end den nuværende eller en tidligere mulighed. Det er ikke i sig selv et selvstændigt udsagn om, hvad sammenligningen er. Eksempel: もっとゆっくり話してください。— “Tal venligst langsommere.” 健康的な beskriver en vane som sund eller sundhedsfremmende. Formen 健康的な står foran substantivet 習慣; な er den forbindelsesform, som dette な-adjektiv bruger foran et substantiv. Sammen med もっと bliver betydningen “en sundere vane”. Et な-adjektiv ændrer ikke form her på grund af substantivets antal eller køn; japansk markerer ikke disse kategorier på denne form. 習慣 betyder “vane” eller “rutine”: noget, man plejer at gøre. I mønstret 健康的な習慣 er det dette ord, der betegner den vane, taleren gerne vil tilegne sig. 身につけたい betyder her “gerne ville tilegne sig” eller “gerne ville gøre til en vane”. Grundformen er 身につける, “at tilegne sig” eller “at få som en fast evne/vane”. たい føjes til verbets forbindelsesform for at udtrykke talerens ønske: 身につけたい = “vil gerne tilegne sig”. Eksempel: 新しい技術を身につけたいです。— “Jeg vil gerne tilegne mig en ny færdighed.” のですが afslutter den første del med en blød kontrast eller baggrund for det, der følger. Her svarer det samlet til “men”, fordi ønsket om en sundere vane sættes op mod, at taleren altid stopper efter kort tid. の gør udsagnet forklarende eller baggrundsgivende, og ですが markerer den høflige kontrast. Konstruktionen kan også bruges, når man vil føre videre til en forklaring eller et problem, uden at den altid skal oversættes ordret med “men”. いつも betyder “altid” eller “hver gang” i denne sammenhæng. Det beskriver, at det følgende gentagne mønster gælder regelmæssigt, ikke kun ved én enkelt lejlighed. Eksempel: 彼はいつも早く来ます。— “Han kommer altid tidligt.” 一週間 betyder “én uge” som en tidsperiode. 一 er “én”, og 週間 er tælleren for et antal uger. I hele sætningen forbindes perioden med で i 一週間で; her angiver で, hvor lang tid der går, før handlingen når sit resultat: “efter/på én uge”. やめてしまいます betyder her “ender med at stoppe” eller “kommer til at opgive”. Grundformen er やめる, “at stoppe” eller “at holde op”. てしまう føjes til やめて og viser, at handlingen bliver afsluttet; i denne sammenhæng giver det også en tydelig fornemmelse af et uønsket eller beklageligt resultat. ます gør formen høflig, og den ikke-fortidige form bruges her om et gentaget mønster: “jeg ender altid med at stoppe”. Det er やめる, ikke 習慣, der bøjes i denne verbalkonstruktion. Samlet bygges sætningen sådan op: もっと健康的な習慣 = “en sundere vane”, 身につけたい = “jeg vil gerne tilegne mig”, og のですが indleder kontrasten. Derefter viser いつも det gentagne mønster, mens 一週間で angiver tidsforløbet, og やめてしまいます beskriver det beklagelige resultat. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne tilegne mig en sundere vane, men jeg ender altid med at stoppe efter en uge.”

2. 一度に多くを変えようとしているのかもしれません。

   Måske prøver du at ændre for meget på én gang.

   一度に

   på én gang

   多く

   for meget

   変えようとしている

   prøver at ændre

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   一度に betyder her “på én gang” eller “ad gangen”. 一度 betyder “én gang”, og に gør udtrykket adverbielt, så det beskriver, hvordan handlingen foregår. Eksempel: 一度に一つだけ変えます。 — “Jeg ændrer kun én ting ad gangen.” 多く betegner her en stor mængde eller mange ting. Sammen med objektmarkøren を bliver det det, der forsøges ændret; den danske oversættelse “for meget” gengiver den tilsigtede betydning i denne sammenhæng. Formen 多く kan også stå i 多くの人 — “mange mennesker”. Eksempel: 多くを求めません。 — “Jeg kræver ikke meget.” 変えようとしている betyder “prøver at ændre”. 変えよう er volitionsformen af verbet 変える — “at ændre”; den viser her den handling, man forsøger at udføre. Mønstret verbets volitionsform + とする betyder “forsøge at gøre noget”, og している viser, at forsøget er aktuelt eller er i gang. Eksempel: 生活を変えようとしています。 — “Jeg prøver at ændre mit liv.” かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed og betyder her “måske”. Det er en høflig form; ません gør ikke hele udsagnet negativt. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — “Det kan være, at det regner i morgen.” Samlet er strukturen 一度に + 多くを + 変えようとしている + かもしれません: “Måske prøver du at ændre for meget på én gang.” Det japanske subjekt er udeladt, men den faste oversættelse angiver her “du” som den, der prøver. Udsagnet beskriver et muligt, aktuelt forsøg på at ændre en stor mængde ting samtidig.

3. 私は普段、運動や料理、早く寝ることを全部同時に計画します。

   Jeg planlægger som regel motion, madlavning og at gå tidligere i seng på samme tid.

   私は

   hvad angår mig; jeg

   普段

   som regel; normalt

   運動

   motion; træning

   料理

   madlavning

   早く

   tidligere; tidligt

   寝ること

   det at gå i seng; det at sove

   全部

   det hele; alle sammen

   同時に

   samtidig

   計画します

   planlægger

   Uddybende forklaring

   私は gør taleren til emnet for udsagnet: “hvad angår mig” eller “jeg”. は markerer emnet, mens 私 er et pronomen for “jeg”. Formen angiver ikke i sig selv køn eller antal. 普段 er et adverbium, der betyder “som regel” eller “normalt”. Sammen med den høflige ikke-fortidsform 計画します beskriver det en vane eller typisk fremgangsmåde, ikke nødvendigvis én bestemt plan lige nu. 運動 betyder her motion eller træning. Det er et substantiv; som aktivitet kan det sættes ind i samme opremsningsmønster som 料理. 料理 betyder madlavning. Det er også et substantiv og fungerer her som én af de aktiviteter, der planlægges. 早く er adverbiumsformen af adjektivet 早い. 早い kan blandt andet betyde “tidlig” eller “hurtig”; her beskriver 早く tidspunktet for at gå i seng og svarer derfor til “tidligere/tidligt”. Eksempel: 早く起きます。 — “Jeg står tidligt op.” 寝ること består af verbet 寝る (“sove; gå i seng”) og こと, som gør verbhandlingen til noget substantivisk: “det at sove” eller “det at gå i seng”. Derfor kan hele handlingen 早く寝る indgå som et punkt i opremsningen. Mønstret verbets grundform + こと bruges ofte om en handling som aktivitet eller emne. 運動や料理、早く寝ること er en opremsning. や forbinder her eksempler eller punkter i en liste; kommaet fortsætter listen. 全部 bagefter samler den opremsede mængde som “det hele” eller “alle sammen”. 全部 betyder “det hele” eller “alle sammen” og henviser her samlet til de nævnte planlagte aktiviteter. Det er ikke selve や, der betyder “alle”; や laver forbindelsen i opremsningen, mens 全部 udtrykker helheden. 同時に betyder “samtidig”. 同時 er “samme tidspunkt”, og に giver her en adverbiel funktion. Det beskriver, at planlægningen af aktiviteterne sker på samme tid; det siger ikke i sig selv, at aktiviteterne faktisk udføres samtidig. 計画します betyder “planlægger”. Grundformen er 計画する; します er den høflige ikke-fortidsform af する i denne sammensætning. Ikke-fortid kan bruges både om nutidige vaner og fremtidige handlinger, og her hjælper 普段 med at give en vanemæssig læsning. Samlet er strukturen: 私は + “som regel” + en opremsning af aktiviteter + 全部 (“dem alle”) + 同時に (“samtidig”) + 計画します (“planlægger”). Den samlede betydning er: “Jeg planlægger som regel motion, madlavning og det at gå tidligere i seng på samme tid.”

4. まず一つの習慣を選び、何が邪魔になるのかを見てみてください。

   Vælg én vane først, og se på, hvad der står i vejen.

   まず

   først

   一つの

   én

   習慣

   vane

   選び

   vælg

   何が

   hvad

   邪魔になる

   stå i vejen

   見てみてください

   prøv at se

   Uddybende forklaring

   まず betyder her “først” og placerer dette trin før de andre. Det er et nyttigt adverbium til rækkefølge: まずA、それからB = “først A, derefter B”. 一つの betyder her “én” i betydningen én enkelt ting/enhed. 一つ er den generelle tælleform for ting; の forbinder den med substantivet bagefter. Det er ikke selve の, der angiver tallet. Eksempel: 一つの方法を選びます。 = “Jeg vælger én metode.” 習慣 betyder “vane” eller “rutine”. Det er et substantiv, og 一つの習慣 er “én vane”. I den faste sætning er det den ting, der skal vælges. 選び er forbindelsesformen af verbet 選ぶ (“at vælge”). Den fulde form 選びます er høflig nutid, mens stammen 選び her forbinder handlingen med den efterfølgende anmodning: Aを選び、B = “vælg A, og B”. Eksempel: 色を選び、注文してください。 = “Vælg en farve, og bestil.” 何が betyder “hvad” som det, der udfører eller har den relevante funktion i den indlejrede sætning. 何 er spørgsmålsordet “hvad”, og が markerer subjektet i denne del. Det er ikke nødvendigvis den person, der vælger; her spørges der om, hvad der står i vejen. Eksempel: 何が必要ですか。 = “Hvad er nødvendigt?” 邪魔になる betyder her “stå i vejen” eller “blive en hindring”. Det består af 邪魔 (“forhindring/interferens”) og なる (“blive”); sammen beskriver det, at noget kommer til at hindre handlingen. 邪魔する er en anden konstruktion, hvor nogen eller noget aktivt hindrer noget: 音が集中の邪魔になる。 = “Lyden står i vejen for koncentrationen.” 見てみてください er en høflig anmodning med mønsteret Vてみてください: “prøv at V”. 見て er te-formen af 見る (“se”), og みて fungerer her som hjælpeverbum med betydningen “prøv”. ください gør anmodningen høflig. Den bogstavelige idé er derfor “prøv at se”. Eksempel: もう一度読んでみてください。 = “Prøv at læse det én gang til.” Samlet er strukturen まず [一つの習慣を選び]、[何が邪魔になるのかを見てみてください]: “Vælg først én vane, og prøv at se, hvad der står i vejen.” I den anden del gør の og か spørgsmålet 何が邪魔になる til et indlejret spørgsmål, som er genstand for 見てみてください. Sætningen opfordrer altså til først at vælge én vane og derefter undersøge hindringen for den.

5. 一番の問題は、私が仕事の後にあまり元気がないことです。

   Det største problem er, at jeg ikke har meget energi efter arbejde.

   一番

   mest; størst

   問題

   problem

   私

   jeg

   仕事

   arbejde

   後に

   efter; bagefter

   あまり

   i særlig grad

   元気がない

   ikke have energi; ikke være frisk

   ことです

   det er, at …

   Uddybende forklaring

   一番 betyder her “mest” eller “størst” og bruges til at danne en superlativ: 一番大きい = “størst”. I 一番の問題 står 一番 foran 問題 med の som forbindelse: “det største problem”. 問題 betyder “problem”. Det er et navneord og kan kombineres med 〜の問題, for eksempel 仕事の問題 = “et problem på arbejdet”. 私 betyder “jeg” eller “mig”. Her er 私が den, der har den tilstand, som beskrives i den indlejrede del. Partiklen が markerer dette led i konstruktionen; den er ikke en del af selve ordet 私. 仕事 betyder “arbejde” eller “job”. I 仕事の後 forbindes det med 後: “efter arbejde”. の viser her relationen mellem “arbejde” og “efter”. 後に betyder “efter” eller “bagefter”. 後 er “efterkant/den efterfølgende tid”, og に markerer tidspunktet eller det tidspunkt, hvor noget gælder. Eksempel: 食事の後に歩きます。 = “Jeg går en tur efter måltidet.” あまり bruges sammen med en nægtelse og betyder her “ikke særlig meget”. Det står foran 元気がない, så betydningen bliver, at energien eller friskheden efter arbejde ikke er særlig stor. Med en bekræftende form bruges あまり normalt ikke med denne betydning. 元気がない betyder her “ikke have meget energi” eller “ikke være frisk”. 元気 kan beskrive energi, velbefindende eller friskhed, mens ない er den nægtende form af ある (“findes/har”). I denne faste kombination beskrives personens tilstand, ikke at arbejde fysisk mangler. ことです gør den foregående verbale eller beskrivende del til et navneordsagtigt udsagn og afslutter forklaringen med betydningen “det er, at …”. Her nominaliserer こと hele delen 私が仕事の後にあまり元気がない, og です giver en høflig afslutning. Den samme type mønster ses i 大切なことです = “det er en vigtig ting” eller “det er vigtigt”, afhængigt af sammenhængen. Samlet er 一番の問題は “det største problem er”, hvor は markerer emnet. Derefter forklarer 私が仕事の後にあまり元気がないことです, hvad problemet består i: “at jeg ikke har meget energi efter arbejde”. Hele sætningen betyder derfor: “Det største problem er, at jeg ikke har meget energi efter arbejde.”

6. それなら、夕食の前に短い散歩から始めてください。

   Så begynd med en kort gåtur før aftensmaden.

   それなら

   så; i så fald

   夕食

   aftensmad

   前に

   før

   短い

   kort

   散歩

   gåtur

   から始めてください

   begynd med

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter anbefalingen til det, der netop er nævnt. なら kan bruges til at tage en oplysning eller situation som udgangspunkt: Xなら betyder omtrent “hvis det er X” eller “hvad det angår”. 夕食 er substantivet “aftensmad”. Det kan også indgå i andre tidsudtryk, for eksempel 夕食の後 = “efter aftensmaden”. 前に betyder “før”. Her står 夕食の前に: の forbinder 夕食 med 前, så udtrykket bogstaveligt angiver “før aftensmaden”. に markerer det tidspunkt eller den tidsmæssige grænse, som handlingen placeres i forhold til. 短い er i denne sætning den attributive form af adjektivet 短い, “kort”. Det beskriver 散歩, altså en gåtur, der ikke varer længe. Et nyttigt modsætningspar er 短い “kort” og 長い “lang”. I japansk står denne type adjektiv direkte foran substantivet: 短い散歩 = “en kort gåtur”. 散歩 er substantivet “gåtur” eller “at gå en tur”. Som sammensætning kan det for eksempel bruges i 散歩する = “gå en tur”; her er det dog selve substantivet efter 短い. から始めてください er en genbrugelig konstruktion med betydningen “begynd med ...” eller “start med ...”. から markerer udgangspunktet, 始めて er te-formen af verbet 始める “begynde”, og ください efter te-formen laver en høflig anmodning: “vær venlig at ...”. I den faste tekst er udgangspunktet 短い散歩, så anbefalingen er at begynde med en kort gåtur. Samlet bygges sætningen sådan op: それなら (“så”) + 夕食の前に (“før aftensmaden”) + 短い散歩から始めてください (“begynd med en kort gåtur”). Hele betydningen er derfor: “Så begynd med en kort gåtur før aftensmaden.” Udtrykket er en høflig anbefaling eller opfordring.

7. それは現実的で、あまり大変ではないと感じます。

   Det virker realistisk og ikke for krævende.

   それは

   det

   現実的で

   realistisk og

   あまり

   ikke særlig

   大変ではない

   ikke krævende

   感じます

   føler/vurderer

   Uddybende forklaring

   それは består af demonstrativet それ og partiklen は. Her svarer det til “det” i den faste oversættelse. Den præcise reference for それ er ikke identificeret, men formen har ikke grammatisk køn eller tal; は markerer emnet. 現実的で bygger på 現実的だ, “at være realistisk”. で er forbindelsesformen for dette な-adjektiv og forbinder det med den næste beskrivelse: “realistisk og …”. Eksempel: 計画は現実的で安全です。 — “Planen er realistisk og sikker.” あまり betyder her “ikke særlig” sammen med den efterfølgende negation. Derfor giver あまり大変ではない betydningen “ikke særlig krævende”. I denne brug er negationen vigtig: あまり uden negation kan ikke uden videre glosses som “ikke særlig”; i andre konstruktioner kan ordet blandt andet udtrykke overdreven grad, som i あまりに高い — “for dyr/høj”. 大変ではない er den negative form af 大変だ, som her betyder “at være krævende” eller “besværlig”. ではない gør beskrivelsen negativ. Det er 大変, ikke et nærliggende navneord, der bærer denne betydning. Eksempel: 仕事はあまり大変ではありません。 — “Arbejdet er ikke særlig krævende.” 感じます er den høflige ikke-fortidsform af 感じる, “at føle” eller “at vurdere/opleve”. Her står hele vurderingen 現実的で、あまり大変ではない før partiklen と, som markerer indholdet af vurderingen: “jeg føler/vurderer, at …”. ます giver en høflig stil; formen angiver ikke alene, at oplevelsen kun gælder netop nu. Samlet markerer それは emnet. 現実的で forbinder vurderingen “realistisk” med den næste. あまり sammen med 大変ではない udtrykker, at noget ikke er særlig krævende, og と感じます angiver, at dette er talerens vurdering. Den samlede betydning er derfor: “Det virker realistisk og ikke for krævende.”

8. 歩くことが自然に感じられるようになったら、後でバランスのよい食事も取り入れられます。

   Du kan senere tilføje afbalancerede måltider, når det føles naturligt at gå.

   歩くこと

   det at gå

   自然に

   naturligt

   感じられる

   føles

   ようになったら

   når det bliver sådan, at …

   後で

   senere

   バランスのよい

   afbalanceret

   食事

   måltid; kost

   取り入れられます

   kan tilføje eller indarbejde

   Uddybende forklaring

   歩くこと betyder her “det at gå”. こと gør verbet 歩く (“gå”) til et navneordsagtigt udtryk, så hele udtrykket kan være det, man oplever. Mønstret verbets grundform + こと bruges ofte til at tale om en handling som en aktivitet eller kendsgerning. Eksempel: 読むことが好きです。 — “Jeg kan godt lide at læse.” 自然に betyder “naturligt” og beskriver her, hvordan det føles. 自然だ er den prædikative form, 自然な bruges foran et navneord, og 自然に er adverbformen. Her betyder det, at det opleves som naturligt eller ubesværet. 感じられる hænger sammen med 感じる (“føle; opleve”). Formen kan blandt andet udtrykke, at noget kan føles eller opleves; her passer betydningen “føles”. Sammen med 自然に bliver betydningen “føles naturligt”. Eksempel: この部屋は広く感じられます。 — “Dette rum føles rummeligt.” ようになったら består af ようになる og den betingende form なったら. ようになる beskriver en forandring til en ny tilstand, og なったら betyder her “når det er blevet sådan”. I denne sætning gælder det tidspunkt, hvor det at gå er blevet noget, der føles naturligt. Mønstret verb + ようになる kan også bruges om en ny evne eller vane: 日本語が読めるようになりました。 — “Jeg er kommet til at kunne læse japansk.” 後で betyder “senere” eller “bagefter” og placerer handlingen efter et andet tidspunkt eller en anden handling. Eksempel: 後で話します。 — “Jeg taler med dig senere.” バランスのよい betyder “afbalanceret”. よい betyder “god” og står her foran et navneord; バランスの angiver, hvad der har den gode egenskab. いい er en almindelig mere dagligdags variant af よい i andre tilsvarende formuleringer. 食事 betyder “måltid” eller “kost”, afhængigt af sammenhængen. Her er betydningen afbalancerede måltider eller en afbalanceret kost. Eksempel: 食事を取ります。 — “Jeg spiser et måltid.” バランスのよい beskriver 食事. 取り入れられます kommer fra 取り入れる, “indarbejde” eller “tage ind”. Her er 取り入れられる potentialisformen, altså “kan indarbejde/kan tilføje”, og ます markerer høflig ikke-fortid. I denne sætning er den relevante betydning derfor, at man kan tilføje afbalancerede måltider. Eksempel: 新しい方法を取り入れられます。 — “Man kan indarbejde en ny metode.” Samlet er strukturen 歩くことが自然に感じられるようになったら — “når det at gå er begyndt at føles naturligt” — efterfulgt af 後で — “senere” — og バランスのよい食事も取り入れられます — “kan man også tilføje afbalancerede måltider”. も bidrager med betydningen “også”. Hele udsagnet betyder derfor: “Du kan senere også tilføje afbalancerede måltider, når det føles naturligt at gå.”

9. 毎日やろうとするより、週に三回それを記録するほうがよさそうです。

   Det lyder bedre at holde styr på det tre gange om ugen end at prøve hver dag.

   毎日

   hver dag

   やろうとする

   prøve at gøre

   より

   end; frem for

   週に三回

   tre gange om ugen

   それ

   det

   記録する

   registrere; holde styr på

   ほうがよさそうです

   ser ud til at være bedre

   Uddybende forklaring

   毎日 betyder her “hver dag”. 毎 betyder “hver”, og 日 betyder “dag”; sammen danner de et almindeligt tidsudtryk. Det står som tidsramme for handlingen, ikke som den handling, der skal udføres. やろうとする betyder her “at prøve at gøre”. やる er grundformen “gøre”, og やろう er dens volitivform, som sammen med とする udtrykker et forsøg eller en bestræbelse på at gøre noget. Mønstret V-ようとする kan genbruges med andre verber: 食べようとする betyder “prøve at spise”. Her bruges det ikke som en påstand om, at handlingen faktisk lykkes. より markerer sammenligningsgrundlaget: “end” eller “frem for”. I mønstret AよりBのほうが... sammenlignes A og B, og B præsenteres som den bedre eller foretrukne mulighed. Her er det daglige forsøg sammenligningsgrundlaget for den efterfølgende mulighed. 週に三回 betyder “tre gange om ugen”. 週 betyder “uge”, 三回 betyder “tre gange”, og に angiver den tidsmæssige ramme eller hyppighed. 回 er tælleordet for antal gange; det er altså 三 sammen med 回, der udtrykker tallet tre gange. それ betyder “det” og er et demonstrativt pronomen. I denne sætning er det det, der skal registreres, som den danske oversættelse gengiver som “det”; selve sætningen specificerer ikke nærmere, hvad “det” er. Formen それ bruges om noget, der behandles som “det dér” i forhold til samtalen, men pronomenets form alene identificerer ikke en bestemt genstand. 記録する betyder “at registrere” eller “at holde styr på”. 記録 er navneordet “registrering/notat”, og する gør det til et verbum: “registrere”. Formen する er her ikke bøjet for fortid; i denne konstruktion fungerer den som den almindelige ikke-fortidsform, der indgår i sammenligningen. Et genbrugeligt eksempel er 結果を記録する — “at registrere resultatet”. ほうがよさそうです fremstiller den anden mulighed som den, der ser bedre ud. ほう betyder her “mulighed/side”, og mønstret Bのほうがいい betyder, at B er bedre eller foretrækkes. よい er grundformen for “god”, mens よさそう dannes af stammen よさ- plus そう og betyder “ser ud til at være god/bedre”; です gør udsagnet høfligt. I den faste sætning står den høflige vurdering よさそうです, ikke den mere direkte いいです. Samlet bygger sætningen på sammenligningen 毎日やろうとするより、週に三回それを記録するほうがよさそうです: Frem for at prøve at gøre det hver dag ser det ud til at være bedre at registrere det tre gange om ugen. より sætter den daglige bestræbelse op som sammenligningsgrundlag, mens ほうがよさそうです vurderer den efterfølgende mulighed som bedre.

10. 柔軟な目標のほうが、長く続けやすいです。

    Fleksible mål er lettere at holde fast i over tid.

    柔軟な

    fleksibel

    目標

    mål

    のほうが

    er den lettere mulighed i en sammenligning

    長く

    i lang tid

    続けやすい

    let at fortsætte

    です

    er

    Uddybende forklaring

    柔軟な betyder her “fleksibel”. 柔軟 er et な-adjektiv: foran et substantiv forbindes det med な, så 柔軟な目標 betyder “et fleksibelt mål” eller “fleksible mål”. Det er 柔軟, ikke 目標, der beskriver egenskaben. Et nyttigt mønster er な-adjektiv + な + substantiv. 目標 betyder “mål”. Japansk markerer ikke automatisk ental eller flertal her, så oversættelsen kan være “et mål” eller “mål” afhængigt af sammenhængen. Eksempel: 目標を決めます。 — “Jeg fastsætter et mål.” のほうが bruges til at fremhæve den ene side i en sammenligning: “den anden/denne mulighed er mere …” eller “det er lettere at …”. I denne sætning sammenlignes fleksible mål med en anden, underforstået type mål. ほう skrives her med kanji som 方 i andre tekster, men betydningen i konstruktionen er sammenlignende, ikke bogstaveligt “retning”. 長く betyder “i lang tid” her. Det er adverbiumsformen af i-adjektivet 長い (“lang”): 長い → 長く. Formen 長く beskriver, hvor længe man fortsætter, ikke hvor langt et mål er. Eksempel: 長く働きたいです。 — “Jeg vil gerne arbejde i lang tid.” 続けやすい betyder “let at fortsætte” eller, i denne sammenhæng, “let at holde fast i”. Det består af verbet 続ける (“fortsætte”) og 〜やすい, som sættes efter verbets stamme for at danne “let at gøre”. 続ける → 続けやすい; det er 続ける, der bærer betydningen “fortsætte”. Modstykket er ofte 〜にくい, “svær at gøre”: 続けにくい — “svær at fortsætte”. です gør udsagnet høfligt og afslutter den konstaterende sætning. Det svarer her omtrent til “er” i den danske oversættelse; det tilføjer ikke selv betydningen “let”. Samlet er opbygningen 柔軟な目標 (“fleksible mål”) + のほうが (den sammenlignede, foretrukne mulighed) + 長く続けやすい (“er lettere at fortsætte med i lang tid”) + です (høflig afslutning). Hele udsagnet betyder derfor: “Fleksible mål er lettere at holde fast i over tid.”