En rolig besked om oprydning i fælleskøkkenet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 共有キッチンは夕食の後、また散らかったままでした。

   Fælleskøkkenet var rodet igen efter aftensmaden.

   共有キッチン

   fælleskøkken

   夕食

   aftensmad

   後

   efter

   また

   igen

   散らかった

   rodet

   ままでした

   forblev sådan

   Uddybende forklaring

   共有キッチン betyder «fælleskøkken». Det er et sammensat navneord: 共有 betyder fælles/delt, og キッチン betyder køkken. I den faste sætning er は emnemarkøren: 共有キッチンは sætter fælleskøkkenet som det, resten af udsagnet handler om. 夕食 betyder aftensmad eller middag. Det er et navneord; i 夕食の後 forbindes det med 後 gennem の. 後 betyder «efter» i denne tidskonstruktion. Mønstret Xの後 betyder «efter X», for eksempel 授業の後 — «efter undervisningen». Her betyder 夕食の後 derfor «efter aftensmaden». また betyder «igen» i denne sammenhæng. Det viser, at den beskrevne tilstand gentager sig. Det står før beskrivelsen 散らかったまま og modificerer hele denne situation, ikke kun navneordet 共有キッチン. 散らかった kommer fra verbet 散らかる, «at blive rodet» eller «at være blevet rodet». Formen 散らかった er fortidsformen af 散らかる; her beskriver den den resulterende tilstand «rodet». Den skal ikke forveksles med 散らかした, som er fortidsformen af det transitive 散らかす, «at rode noget til». Et eksempel: 部屋が散らかった。 — «Værelset blev rodet.» ままでした består af まま, «i samme tilstand / sådan som det var», og den høflige fortidsform でした af です. Efter en beskrivelse som 散らかった viser 散らかったままでした, at noget fortsatte med at være i den tilstand: «forblev rodet» eller mere bogstaveligt «var stadig sådan, rodet». Mønstret Xまま kan bruges om en tilstand, der ikke ændres; for eksempel ドアを開けたままにする — «lade døren stå åben». Samlet er opbygningen 共有キッチンは («fælleskøkkenet» som emne) + 夕食の後 («efter aftensmaden») + また («igen») + 散らかったままでした («forblev rodet»). Hele sætningen betyder derfor: «Fælleskøkkenet var rodet igen efter aftensmaden.»

2. 一人を責めずに、そのことを話し合うべきです。

   Vi bør tage det op uden at give én person skylden.

   一人

   én person

   責めずに

   uden at give skylden

   その

   den/det pågældende

   こと

   sag eller forhold

   話し合う

   drøfte sammen

   べきです

   bør

   Uddybende forklaring

   一人 betyder her “én person”. Det læses ひとり og er den særlige tælleform for én person; 一つ bruges i stedet for én ting. I sætningen handler det om ikke at placere skylden hos en enkelt person. 責めずに kommer fra verbet 責める, “at bebrejde eller give skylden”. Endelsen -ずに udtrykker, at den følgende handling sker uden den nævnte handling. En almindelig moderne variant er 責めないで, som har samme grundbetydning i denne konstruktion. その er et demonstrativ, der peger på en allerede kendt eller relevant sag. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. こと betyder her “sag” eller “forhold”; sammen betyder そのこと derfor “den sag” eller “det”. Det præcise danske “det” følger den faste oversættelse. 話し合う betyder “at drøfte noget sammen”. Det er et sammensat verbum: 話す betyder “at tale”, mens 話し合う betegner en gensidig drøftelse. Eksempel: 問題について話し合います。 — “Vi drøfter problemet.” べきです udtrykker, at noget bør gøres eller er det rigtige at gøre. Her står det efter verbets ikke-fortidsform i 話し合うべきです: “bør drøfte”. です gør udsagnet høfligt; det er べき, ikke です, der udtrykker “bør”. Mønsteret V-べきです kan genbruges som “man bør V”. Sammen betyder 一人を責めずに “uden at give én person skylden”, hvor を markerer den person, der ikke skal bebrejdes. そのことを話し合う betyder “drøfte den sag”, hvor を markerer det, der drøftes. Hele udsagnet betyder derfor: “Vi bør tage det op uden at give én person skylden.” Det danske “vi” kommer fra den faste oversættelse; subjektet står ikke udtrykt i den japanske sætning.

3. 掃除の分担についてのリマインダーが役立つかもしれません。

   Måske ville en påmindelse om ansvaret for rengøringen hjælpe.

   掃除

   rengøring

   分担

   fordeling af ansvar

   について

   om; angående

   リマインダー

   påmindelse

   役立つ

   hjælpe; være nyttig

   かもしれません

   måske; det kan være

   Uddybende forklaring

   掃除 betyder her rengøring. Det er et navneord; japanske navneord bøjes ikke for tal eller bestemthed. I 掃除の分担 forbindes det med の og angiver, hvad fordelingen vedrører: fordelingen af rengøringen. 分担 betyder en fordeling af opgaver eller ansvar, hvor flere personer hver tager en del. Det er også et navneord og kan bruges i andre forbindelser, f.eks. 仕事の分担 — fordeling af arbejdet. Her handler det specifikt om, hvordan rengøringsopgaverne fordeles. について er en fast konstruktion efter et navneord eller en navneordsgruppe og betyder “om” eller “angående”. 掃除の分担について betyder derfor “om fordelingen af rengøringen”. Eksempel: この問題について話します。 — Jeg taler om dette problem. リマインダー er et låneord skrevet med katakana og betyder en påmindelse. 掃除の分担についてのリマインダー er en påmindelse om fordelingen af rengøringen. Det andet の forbinder emnet med det navneord, der beskriver påmindelsen. 役立つ er grundformen og betyder “at være nyttig” eller “at hjælpe”. Det er dette verbum, der står i formen 役立つ; リマインダー er ikke verbets bøjningsgrundlag, men det, som が markerer som subjekt i sætningen. Eksempel: このメモは役立つ。 — Denne note er nyttig. かもしれません udtrykker mulighed eller usikkerhed på en høflig måde. Efter den almindelige ikke-fortidsform 役立つ giver 役立つかもしれません betydningen “måske vil det være nyttigt” eller “det kan hjælpe”. Det er ikke en sikker påstand. Eksempel: 明日は雨かもしれません。 — Det regner måske i morgen. Samlet er strukturen 掃除の分担についてのリマインダー — “en påmindelse om fordelingen af rengøringen” — efterfulgt af が役立つかもしれません — “måske vil være nyttig”. Hele ytringen betyder derfor: “Måske ville en påmindelse om ansvaret for rengøringen hjælpe.”

4. 食器、カウンター、ゴミについて触れて、内容を具体的にしましょう。

   Gør den konkret ved at nævne opvask, køkkenborde og affald.

   食器

   opvask eller service

   カウンター

   køkkenbord eller disk

   ゴミ

   affald

   について

   om; angående

   触れて

   nævne eller komme ind på

   内容

   indhold

   具体的

   konkret

   しましょう

   lad os gøre

   Uddybende forklaring

   食器 betyder her opvask eller service. Som selvstændigt navneord kan det også betegne service eller tallerkener og andre ting, man spiser af. Eksempel: 食器を洗います。 — Jeg vasker op. カウンター er et låneord for en disk eller et køkkenbord. Det er et navneord; den konkrete type overflade afhænger af sammenhængen. Eksempel: カウンターを拭きます。 — Jeg tørrer køkkenbordet af. ゴミ betyder affald eller skrald. Eksempel: ゴミを捨てます。 — Jeg smider affaldet ud. 食器、カウンター、ゴミ er en opremsning. Kommaerne adskiller de tre emner, som tilsammen står foran について; de udtrykker altså ikke en bestemt rækkefølge eller mængde. について betyder “om” eller “angående”. に og ついて fungerer her sammen som en fast konstruktion efter et navneord: Xについて = “om X”. Eksempel: 掃除について話します。 — Jeg taler om rengøring. 触れて er te-formen af verbet 触れる. I denne sætning betyder 触れる ikke fysisk “røre”, men “nævne” eller “komme ind på”, fordi emnet er information, der skal med. Te-formen forbinder denne handling med det følgende forslag: “ved at nævne ...”. Eksempel: その問題に触れました。 — Jeg kom ind på det problem. 内容 betyder indhold, her det indhold eller den information, der skal gøres mere konkret. を markerer 内容 som det direkte objekt for 具体的にしましょう. 具体的 er et na-adjektiv med betydningen “konkret”. Formen 具体的に er den adverbielle form, som beskriver, hvordan noget gøres: “på en konkret måde” eller “konkret”. Eksempel: 具体的に説明してください。 — Forklar det konkret, tak. しましょう er den høflige volitionelle form af する (“gøre”). Den foreslår fælles handling: “lad os gøre ...”. Her står den efter 具体的に, så betydningen bliver “lad os gøre indholdet konkret”. Den høflige form er ikke i sig selv et udsagn om, hvor mange personer der deltager. Samlet betyder 食器、カウンター、ゴミについて “om opvask, køkkenborde og affald”. Derefter angiver 触れて måden: ved at nævne eller komme ind på disse emner. 内容を具体的にしましょう betyder “lad os gøre indholdet konkret”. Hele ytringen bliver derfor: “Lad os gøre den konkret ved at nævne opvask, køkkenborde og affald.”

5. 予定表を掲示するか、先にグループチャットで話すべきですか。

   Skal vi sætte en plan op eller først tale i gruppechatten?

   予定表

   planoversigt

   掲示する

   sætte op; offentliggøre

   か、

   eller …

   先に

   først

   グループチャット

   gruppechat

   話す

   tale

   べきですか

   bør …?

   Uddybende forklaring

   予定表 betyder her en planoversigt eller tidsplan. Det er et selvstændigt navneord; 表 kan i andre sammensætninger betegne en tabel eller oversigt, men her er hele 予定表 den relevante enhed. 掲示する betyder at sætte eller slå noget op offentligt, for eksempel på en opslagstavle eller et andet sted, hvor andre kan se det. 掲示する er grundformen af verbet. Eksempel: 案内を掲示する。 — »Vi sætter en meddelelse op.« か、 markerer et alternativ efter den første mulighed. Sammen med den efterfølgende mulighed svarer mønstret til Aか、B — »A eller B«. Kommaet er kun tegnsætning; det er か, der markerer alternativet i denne sætning. 先に betyder »først« eller »forud«. Det angiver, at handlingen kommer før den anden overvejede handling, ikke nødvendigvis at den sker først i en større tidsplan. Eksempel: 先に話しましょう。 — »Lad os tale først.« グループチャット er et lånt navneord, der betyder »gruppechat«. I グループチャットで markerer で, at gruppechatten er det sted eller medium, hvor samtalen foregår. 話す betyder her »at tale«. Formen 話す er grundformen og angiver den handling, der skal udføres. Eksempel: ここで話す。 — »Vi taler her.« べきですか udtrykker spørgsmålet »bør …?«. べき sættes efter et verbs grundform, så 話すべき betyder »bør tale«; ですか gør udsagnet til et høfligt spørgsmål. Her er det altså 話す, ikke グループチャット, der står i grundform foran べき. Eksempel: 今出発するべきですか。 — »Bør vi tage af sted nu?« Samlet er strukturen 予定表を掲示するか、先にグループチャットで話すべきですか。 Første mulighed er at sætte planoversigten op; den anden er først at tale i gruppechatten. を markerer planoversigten som det, der sættes op, mens で markerer gruppechatten som samtalens medium. Hele spørgsmålet spørger derfor, hvilken af de to fremgangsmåder man bør vælge: at sætte planen op eller først tale i gruppechatten.

6. 攻撃的に感じられないように、穏やかなメッセージから始めましょう。

   Start med en rolig besked, så den ikke virker aggressiv.

   攻撃的に

   aggressivt

   感じられないように

   så det ikke virker sådan

   穏やかな

   rolig

   メッセージ

   besked

   から始めましょう

   lad os begynde med

   Uddybende forklaring

   攻撃的に betyder her «aggressivt» og beskriver, hvordan noget bliver opfattet. Det bygger på det beskrivende ord 攻撃的だ; endelsen -に gør det adverbielt. Sammenlign 穏やかに, «roligt», som har samme type adverbial form, men en anden betydning. 感じられないように betyder «så det ikke virker sådan» i denne sætning. 感じられる er her den form, der udtrykker, at noget bliver oplevet eller opfattet; 感じられない er dens nægtede form. ように efter en verbform kan markere et ønsket resultat eller formål: «så at …». Her identificerer oversættelsen beskeden som det, der ikke skal virke aggressivt. Mønstret kan genbruges som V-ないように, «så at … ikke». 穏やかな betyder «rolig» eller «mild» her. Grundformen er 穏やかだ. Når dette type beskrivende ord står foran et substantiv, bruges 穏やかな, så det beskriver メッセージ. Formen 穏やかに ville derimod være adverbiel, for eksempel i «at tale roligt». メッセージ er substantivet «besked». Det er et lånord og ændres ikke her for tal eller andre grammatiske kategorier. Kombinationen 穏やかなメッセージ betyder derfor «en rolig besked». から始めましょう betyder «lad os begynde med». から markerer udgangspunktet, og 始める er verbet «begynde» eller «starte». 始めましょう er den høflige volitionsform og bruges her som en venlig opfordring: «lad os starte». Mønstret Nから始める kan bruges om at begynde med eller fra noget, for eksempel 朝食から始めましょう, «lad os begynde med morgenmaden». Hele sætningen samler først formålet 攻撃的に感じられないように, «så den ikke virker aggressiv», og derefter handlingen 穏やかなメッセージから始めましょう, «lad os begynde med en rolig besked». Den naturlige samlede betydning er: «Start med en rolig besked, så den ikke virker aggressiv.»

7. そのメッセージで、みんなに共有スペースを大切にするようお願いできます。

   Beskeden kan bede alle om at respektere fællesområdet.

   そのメッセージで

   med den besked

   みんなに

   til alle

   共有スペース

   fællesområde

   大切にする

   værne om

   ようお願いできます

   kan bede om at

   Uddybende forklaring

   「そのメッセージで」は「そのメッセージを手段として／使って」という意味です。ここでの「その」は、文脈上すでに特定されているメッセージを指します。「で」は手段を示す助詞です。例えば「この方法で説明できます」は「この方法を使って説明できます」です。 「みんなに」の「みんな」は「全員、すべての人」という名詞です。「に」は、依頼を向ける相手を示します。したがって「みんなにお願いする」は「全員に頼む」です。「みんな」はくだけた表現で、より改まった語には「皆さん」などがあります。 「共有スペース」は、複数の人が共同で使う場所という名詞です。「共有」は「共同で使うこと」、「スペース」は「場所・空間」を表します。この文では、翻訳に対応して、共同で使う区域を指しています。 「大切にする」は「価値を認めて、粗末に扱わない」という動詞表現です。観察される「大切にする」は、形容動詞「大切だ」の語幹に「にする」を付けた形です。「大切だ」は状態を述べ、「大切にする」は何かを大切なものとして扱う行為を述べます。例えば「道具を大切にする」は「道具を丁寧に扱う」です。 「ようお願いできます」は、前の動作を相手に依頼する表現の一部です。基本的な型は「動詞の辞書形＋ようにお願いする」または、よく使われる短い形の「動詞の辞書形＋ようお願いする」です。ここでは「大切にするよう（に）お願いできます」となり、「大切にすることを依頼できます」という意味になります。「できます」は「できる」の丁寧な形で、可能性を表します。依頼を直接述べる「お願いします」と比べると、「お願いできますか」は相手に可能かどうかを尋ねる形です。例えば「静かにするようお願いします」は「静かにしてくれるよう頼みます」です。 全体では、「そのメッセージで、みんなに、共有スペースを大切にするようお願いできます」と組み立てられています。手段を「そのメッセージで」と示し、依頼の相手を「みんなに」と示し、依頼する行動を「共有スペースを大切にする」と示しているため、「そのメッセージを使って、全員に共同スペースを大切に扱うよう頼めます」という意味になります。

8. 穏やかな表現を使い、「いつも」や「絶対に」という言葉は避けましょう。

   Brug et roligt sprog, og undgå ord som altid og absolut aldrig.

   穏やかな

   roligt, mildt

   表現

   udtryk, formulering

   使い

   bruger

   いつも

   altid

   絶対に

   absolut

   言葉

   ord

   避けましょう

   lad os undgå

   Uddybende forklaring

   穏やかな beskriver noget som roligt, mildt eller afdæmpet. Det er den attributive form af な-adjektivet 穏やか og står foran substantivet 表現: 穏やかな表現, “en rolig formulering”. En nyttig kontrast er 強い表現, “en stærk eller hård formulering”; det er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste samtale. 表現 betyder “udtryk” eller “formulering” og kan bruges om den måde, noget bliver sagt eller skrevet på. I denne sætning er det objektet for 使い, altså det, man bruger. 使い er forbindelsesformen af verbet 使う, “at bruge”. Formen kobler denne del til den næste opfordring: 穏やかな表現を使い…, “brug en rolig formulering, og …”. Grundformen er 使う; i høflig nutid hedder det 使います, mens 使い her fungerer som en forbindende verbform og ikke som en selvstændig høflig opfordring. いつも betyder her “altid”. Det er et tidsadverbium, som kan stå foran et verbum, for eksempel いつも使う, “bruge altid”. I den faste sætning er det et af de ord, der anbefales undgået. 絶対に betyder her “absolut” eller “for alt i verden”. に-formen bruges adverbielt og forstærker den følgende vurdering eller handling. Den faste oversættelse gengiver udtrykket som “absolut aldrig” i sammenhængen, men den japanske form betyder ikke alene substantivet “aldrig”; dens præcise virkning afhænger af den omgivende formulering. 言葉 betyder “ord”. Her står det efter de citerede eksempler og betegner ordene いつも og 絶対に: 「いつも」や「絶対に」という言葉, “ord som ‘altid’ og ‘absolut’”. Partiklen や forbinder eksempler på en åben liste, omtrent “såsom …”. 避けましょう kommer fra verbet 避ける, “at undgå”. Formen ましょう er den høflige volitivform og gør udsagnet til en fælles, venlig opfordring: “lad os undgå”. Den er ikke en ren beskrivelse af, hvad nogen allerede gør. Grundformen er 避ける; nutidsformen er 避けます, og opfordringen er 避けましょう. Samlet består sætningen af en opfordring til først at bruge 穏やかな表現, “rolige formuleringer”, og derefter undgå bestemte ord, nemlig 「いつも」 og 「絶対に」. という言葉 identificerer dem som ord, mens は fremhæver dette emne, og 避けましょう afslutter med den høflige fælles opfordring: “Brug et roligt sprog, og undgå ord som ‘altid’ og ‘absolut aldrig’.”

9. そうすれば、メッセージが攻撃のように聞こえるのを防げます。

   Det forhindrer, at beskeden lyder som et angreb.

   そうすれば

   hvis man gør det; så

   メッセージ

   besked

   攻撃

   angreb

   のように

   som; på en måde, der minder om

   聞こえる

   lyde

   のを

   det at …; at …

   防げます

   kan forhindre

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det / så”. Det bygger på そうする (“gøre sådan”) og -ば, som forbinder en betingelse med dens følge. Her peger そう tilbage på den tidligere handling: at bruge rolige formuleringer og undgå bestemte ord. Mønsteret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør det, …”. Formen angiver ikke i sig selv en bestemt person. メッセージ er substantivet “besked”. Det står som subjekt sammen med partiklen が: メッセージが… betyder “beskeden …”. が markerer her det, der får en bestemt lyd eller fremtræden. 攻撃 er substantivet “angreb”. I 攻撃のように indgår det i mønsteret Xのように, “som X” eller “på en måde, der minder om X”. の forbinder substantivet med よう, og に gør hele sammenligningen egnet til at beskrive verbet bagefter. Her er betydningen altså “som et angreb”, ikke at beskeden faktisk er et angreb. 聞こえる betyder her “lyde” eller “blive opfattet som lyd”. Det er et selvstændigt intransitivt verbum, ikke en form af 聞く (“lytte til; spørge”). Mønsteret XがYのように聞こえる betyder “X lyder som Y”. Eksempel: その話は冗談のように聞こえる。 — “Den historie lyder som en joke.” のを gør den foregående handling til det, der påvirkes: メッセージが攻撃のように聞こえるの betyder “at beskeden lyder som et angreb”. Her er の nominaliserende, og を markerer dette indhold som objekt for 防げます. 防げます kommer fra grundformen 防ぐ (“forhindre; forebygge”). Formen 防げる er dens potentialis, “kunne forhindre”, og ます gør den høflig i ikke-fortid. Derfor udtrykker formen, at dette kan forhindres. Den høflige form af grundverbet er derimod 防ぎます; 防げます har altså en anden betydning end blot “forhindrer”. Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば angiver betingelsen, メッセージが gør beskeden til subjekt, 攻撃のように聞こえる beskriver, at den lyder som et angreb, og のを防げます siger, at dette kan forhindres. Hele betydningen er: “Hvis man gør det, kan man forhindre, at beskeden lyder som et angreb.”

10. 明確なキッチンのルールは、相手を尊重する口調で話したほうがうまくいきます。

    Tydelige køkkenregler virker bedre, når tonen forbliver respektfuld.

    明確な

    tydelig

    キッチン

    køkken

    ルール

    regel

    相手

    den anden part

    尊重する

    respektere

    口調

    tone

    話したほうが

    det er bedre at tale

    うまくいきます

    fungerer godt

    Uddybende forklaring

    明確な: Her står 明確な foran et substantiv. 明確だ er den grundlæggende prædikative form, og な bruges, når et na-adjektiv beskriver et efterfølgende substantiv: 明確なルール betyder „tydelige regler“. Det er ikke selve substantivet ルール, der får denne form. キッチン: Dette er et låneord, der betyder „køkken“. Som substantiv kan det forbindes med の: キッチンのルール betyder „køkkenregler“ eller „regler for køkkenet“. ルール: Dette substantiv betyder „regel“. Sammen med キッチンの danner det nominalgruppen キッチンのルール; 明確な beskriver hele denne gruppe. は markerer gruppen som sætningens tema. 相手: Substantivet betyder „den anden part“ eller „modparten“. Her angiver det den part, som respekteres; teksten identificerer ikke mere specifikt, hvem denne person eller gruppe er. Et nyttigt mønster er 相手を尊重する, hvor を markerer den part, som verbet retter sig mod. 尊重する: Dette er den ikke-fortidige grundform af verbet „respektere“. Det står foran 口調 og fungerer som en relativ beskrivelse: 尊重する口調 er „en tone, der respekterer den anden part“. Formen 尊重する er ikke en bøjet form af 口調; det er verbet 尊重する, der beskriver substantivet bagefter. 口調: Dette substantiv betyder „tone“ eller „talemåde“, især den måde noget bliver sagt på. I denne sætning er det ikke bare indholdet, men taletonen, der beskrives som respektfuld gennem konstruktionen 相手を尊重する口調. 話したほうが: 話す er grundformen „tale“. Her bliver den til 話した foran ほうが: 話したほうが bruges til at sammenligne eller anbefale den mulighed, der består i at tale på denne måde. I kombination med うまくいきます betyder det her, at det fungerer bedre, hvis man taler sådan. Det er derfor ikke nødvendigt at læse formen som en selvstændig fortidsbeskrivelse; konstruktionen udtrykker den foretrukne handlingsmåde. うまくいきます: Dette er den høflige ikke-fortidsform af udtrykket うまくいく, „gå godt“ eller „fungere godt“. いきます er her en del af det faste udtryk og betyder ikke bogstaveligt, at nogen går et sted. Et genbrugeligt eksempel er 計画がうまくいきます, „Planen fungerer godt.“ Samlet bliver strukturen: 明確な + キッチンのルール gør „tydelige køkkenregler“ til temaet; 相手を尊重する beskriver, hvilken slags 口調 der er tale om; og 話したほうがうまくいきます siger, at det fungerer bedre at tale med denne tone. Med den faste oversættelse som betydningsvejledning er helheden: „Tydelige køkkenregler virker bedre, når tonen forbliver respektfuld.“