En fair løsning på et dobbeltbooket mødelokale | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 共有オフィスのカレンダーで、会議室が二重に予約されています。

   Mødelokalet er dobbeltbooket i det fælles kontors kalender.

   共有オフィス

   fælles kontor

   カレンダー

   kalender

   会議室

   mødelokale

   二重に

   dobbelt

   予約されています

   er reserveret eller booket

   Uddybende forklaring

   共有オフィス betyder her “fælles kontor”. Det er en sammensætning af 共有 (“fælles; delt”) og オフィス (“kontor”). Mønstret AのB betyder, at B hører til eller er knyttet til A; her kommer の mellem 共有オフィス og カレンダー. カレンダー betyder “kalender” og er et låneord skrevet med katakana. 共有オフィスのカレンダー betyder derfor “det fælles kontors kalender”. 会議室 betyder “mødelokale”. Det er en sammensætning, hvor 会議 betyder “møde”, og 室 betyder “rum”. 会議室が markerer mødelokalet som det, der beskrives i resten af sætningen. Partiklen が markerer typisk subjektet i denne type beskrivelse. 二重に betyder “dobbelt” eller “på en dobbelt måde”. 二重 betyder “dobbelt”, og に gør her ordet adverbielt, så det beskriver hvordan reservationen foreligger. Det er ikke selve mødelokalet, men reservationens tilstand, der beskrives som dobbelt. 予約されています betyder her “er reserveret/booket”. Den nyttige grundform er 予約する (“at reservere; at booke”). 予約される er den passive form, “blive reserveret”, og 予約されています består af denne form med ている i høflig nutidsform. I denne sætning udtrykker ている den vedvarende, aktuelle tilstand, så resultatet er “er booket” snarere end blot “bliver booket”. Formen er høflig; den ændres ikke her på grund af mødelokalets køn eller tal. Hele strukturen er: 共有オフィスのカレンダーで (“i det fælles kontors kalender”) + 会議室が (“mødelokalet”) + 二重に予約されています (“er dobbeltbooket”). で angiver den kalender eller sammenhæng, hvor oplysningerne findes. Samlet betyder sætningen: “Mødelokalet er dobbeltbooket i det fælles kontors kalender.”

2. どちらがより急いで使う必要がありますか。

   Hvem har mest akut brug for det?

   どちらが

   hvem (blandt alternativerne)

   より急いで

   mere skyndsomt

   使う

   bruge

   必要がありますか

   være nødvendigt

   Uddybende forklaring

   どちらが betyder her “hvem”, som den faste danske oversættelse viser. どちら bruges til at vælge mellem alternativer, ofte to; i denne ytring spørges der efter en person blandt alternativerne, men personerne identificeres ikke nærmere. が markerer den spørgende sætnings subjekt. より急いで kombinerer より, som markerer en højere grad, med 急いで, te-formen af verbet 急ぐ (“skynde sig”). Foran 使う fungerer 急いで adverbialt og beskriver, at brugen skal ske med større hast eller større hastende karakter. Den faste oversættelse gengiver dette som “mest akut”; den observerede form er ikke i sig selv en særskilt superlativform. 使う betyder “bruge”. Det er verbets grundform og indgår i mønstret Vる必要がある, som udtrykker behov for at udføre handlingen V. Her er objektet ikke udtrykt i den japanske ytring, mens den faste oversættelse gengiver det som “det”. 必要がありますか spørger høfligt, om der er nødvendighed eller behov. 必要がある udtrykker, at der findes et behov, og ありますか gør udtrykket til et spørgsmål. Sammen med 使う bliver 使う必要がありますか et spørgsmål om, hvem der har behov for at bruge det. Samlet bliver strukturen どちらが (“hvem”) + より急いで (“mere skyndsomt”) + 使う必要がありますか (“har behov for at bruge det?”). Hele ytringen betyder derfor: “Hvem har mest akut brug for det?”

3. 顧客との非公開の電話があります。

   Jeg har et privat opkald med en kunde.

   顧客

   kunde

   との

   med …

   非公開

   privat; ikke offentligt

   電話

   telefonopkald

   あります

   er der; findes

   Uddybende forklaring

   顧客 betyder her “kunde”. Det er et selvstændigt navneord; en nyttig modsætning er 顧客 “kunde” og 会社 “virksomhed”. Eksempel: 顧客に電話します。 — “Jeg ringer til en kunde.” との forbinder 顧客 med det følgende navneord og betyder her “med en kunde”. Det kan forstås som と “med/sammen med” plus の, som gør forbindelsen til en bestemmelse foran 電話: 顧客との電話 = “et telefonopkald med en kunde”. と kan også markere andre relationer, så betydningen afhænger af konstruktionen. 非公開 betyder “privat” eller “ikke offentligt”. Her beskriver det 電話 gennem の: 非公開の電話 = “et privat telefonopkald”. の placerer altså et navneord eller en beskrivende nominal enhed foran et andet navneord. Eksempel: 非公開の会議 — “et privat møde”. 電話 betyder “telefon” eller, som her, “telefonopkald”. I denne sætning er det den konkrete begivenhed, der er privat og foregår med kunden, ikke blot selve apparatet. Eksempel: 電話があります。 — “Der er et telefonopkald.” あります er den høflige nutidsform af ある, som bruges om eksistens eller tilstedeværelse af noget, der ikke behandles som en levende person. I denne sætning udtrykker det, at et sådant opkald findes eller er planlagt/til rådighed; i den faste danske oversættelse bliver det naturligt til “jeg har”. Formen er høflig; den almindelige ikke-høflige form er ある. Eksempel: 予定があります。 — “Jeg har en aftale.” Samlet bygges sætningen sådan op: 顧客との beskriver relationen “med en kunde”, 非公開の beskriver typen “privat”, og 電話があります siger, at der er et sådant telefonopkald. Derfor bliver den naturlige betydning: “Jeg har et privat opkald med en kunde.”

4. でも、別の人が一人で仕事をするために予約しています。

   Men en anden har booket det til at arbejde alene.

   でも

   men

   別の

   en anden

   人

   person

   一人で

   alene

   仕事

   arbejde

   する

   gøre

   ために

   for at

   予約しています

   har booket

   Uddybende forklaring

   でも betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående. Det er en forbindelsesform, som ofte står først i en sætning. 別の betyder “en anden” i betydningen en anden end den allerede omtalte. 別 er den del, der udtrykker forskel eller adskillelse, og の forbinder den med det følgende navneord. Mønstret 別の + navneord kan bruges om en anden person eller ting. 人 betyder “person” eller “menneske”. Her står det efter 別の, så 別の人 bliver “en anden person”. 人 kan også bruges i tælleudtrykket 一人 om én person, men i den faste sætning er 一人で et separat udtryk med betydningen “alene”. 一人で betyder “alene” eller “på egen hånd”. 一人 betyder én person, og partiklen で angiver her den måde eller situation, som handlingen udføres i. Sammenlign 一人で仕事をする — “at arbejde alene”. Dette udtryk siger ikke, hvem personen er; det beskriver, at arbejdet udføres uden andre personer. 仕事 betyder “arbejde” eller “job”. I 仕事をする fungerer det som det, man gør: “arbejde”. を markerer det, som verbet retter sig mod i denne faste kombination. Et kort eksempel er 仕事をします — “jeg arbejder” eller høfligt “jeg vil arbejde”, afhængigt af sammenhængen. する betyder “gøre” og bruges også i mange kombinationer, hvor et navneord bliver til en handling. I 仕事をする betyder det derfor ikke blot “gøre”, men “arbejde”. Formen する er ikke-fortid og neutral stil; høflig form er します, og fortidsformen er した. ために betyder her “for at” og udtrykker formålet med den efterfølgende handling. Mønstret verbets grundform + ために kan bruges til “for at gøre ...”: 勉強するために図書館へ行きます — “Jeg går på biblioteket for at studere.” Her er 仕事をするために formålet “for at arbejde”. 予約しています betyder her “har booket” eller “har reserveret”. Den bygger på 予約する, “at booke/reservere”, og います viser formen 〜ている. Med dette verbum beskriver 予約している en gældende reservationssituation eller et allerede foretaget valg, hvilket passer til den faste oversættelse “har booket”. Den høflige form er 予約しています; neutral nutidsform er 予約している, og fortidsformen 予約しました betyder “bookede/har booket” i en afsluttet, høflig fremstilling. Sammenbygning: 別の人が er “en anden person” som sætningens aktør. 一人で仕事をする betyder “arbejde alene”, og ために gør dette til formålet “for at arbejde alene”. Til sidst siger 予約しています, at personen har booket eller reserveret noget til dette formål. Hele ytringen bliver derfor: “Men en anden har booket det til at arbejde alene.”

5. それなら、その人に少しの間使わせてもらえないか聞いてみてください。

   Så spørg, om personen kan lade dig bruge det i kort tid.

   それなら

   så, hvis det er sådan

   その人

   den person

   少しの間

   i kort tid

   使わせてもらえないか

   om du kan få lov til at bruge det

   聞いてみてください

   prøv at spørge

   Uddybende forklaring

   それなら står først og betyder her “så, hvis det er sådan”. それ henviser ikke nødvendigvis til en bestemt genstand; her peger hele udtrykket på den netop givne situation. Mønstret それなら、... kan bruges til at indlede en konsekvens: “Hvis det er sådan, så ...”. その人 betyder “den person”. その er et demonstrativt bestemmende ord, og 人 er substantivet “person”. Formen その angiver ikke grammatisk personens køn eller antal. Her er personen den, der ifølge den faste oversættelse kan lade den person, der tiltales, bruge det. 少しの間 betyder “i kort tid” eller “et lille stykke tid”. 少し betyder “lidt”, og 間 betyder et tidsrum eller et interval. Det angiver brugens varighed, ikke hvor mange gange noget bruges. Et genbrugeligt mønster er 少しの間 + handling, for eksempel 少しの間待ってください — “Vent et lille stykke tid.” 使わせてもらえないか er en høfligt formuleret forespørgsel om tilladelse til at bruge noget. Grundformen 使う betyder “bruge”. 使わせる er kausativformen “lade nogen bruge” eller “få nogen til at bruge”; i 使わせてもらう fremstilles det som at modtage den fordel eller tilladelse at få lov til at bruge noget. もらえないか er den negative potentialform af もらう i en forsigtigt formuleret forespørgsel: “mon ikke du kan få lov til ...?” Her er den tilsigtede læsning, at den person, der tiltales, beder om at få lov til at bruge det; den faste oversættelse gengiver dette som “lade dig bruge det”. Kausativformen står altså på 使う, ikke på その人. 聞いてみてください betyder “prøv at spørge”. Grundformen 聞く kan blandt andet betyde “spørge” eller “lytte”, men her er betydningen “spørge”, fordi der spørges om tilladelse. 聞いてみる betyder at prøve at spørge, og ください gør anmodningen høflig. Mønstret Vてみてください kan genbruges som “prøv at V”, for eksempel 読んでみてください — “Prøv at læse det.” Samlet bliver opbygningen: それなら (“så, hvis det er sådan”) + その人に (rettet til den person) + 少しの間 (i kort tid) + 使わせてもらえないか (om du kan få lov til at bruge det) + 聞いてみてください (prøv at spørge). Hele ytringen betyder derfor: “Så spørg, om personen kan lade dig bruge det i kort tid.” に markerer her den person, som der spørges til, mens 聞いてみてください er den høflige opfordring til at prøve at spørge.

6. 自分の仕事のほうが重要だと思われる言い方はしたくありません。

   Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.

   自分

   ens egen; sig selv

   仕事

   arbejde; opgave

   のほうが

   den side eller mulighed, der fremhæves

   重要だ

   er vigtig

   と思われる

   bliver opfattet som; synes at være

   言い方

   måde at formulere det på

   したくありません

   ønsker ikke at gøre det

   Uddybende forklaring

   自分 betyder her “ens egen”, og den faste oversættelse gør det klart, at det er talerens egen opgave, der menes. Ordet kan dog i andre sammenhænge få sin reference fra konteksten; det betyder ikke altid automatisk “jeg”. Med の bliver det et ejende led: 自分の仕事 = “ens egen opgave/arbejde”. 仕事 er et substantiv for arbejde eller en opgave. I denne sætning er det den opgave, som 自分の beskriver. Eksempel: 仕事が終わりました。 — “Arbejdet/opgaven er færdig.” のほうが fremhæver den ene side i en sammenligning: “den ene er mere …” eller “det er snarere denne, der …”. Sammenligningen kan være underforstået; sætningen nævner ikke en bestemt anden opgave. Her fremhæves 自分の仕事 som den side, der kunne blive opfattet som vigtigere. Mønstret AのほうがB kan bruges, når A sammenlignes med en anden mulighed eller størrelse. 重要だ betyder “er vigtig”. 重要 er et na-adjektiv, og だ fungerer som den almindelige ikke-høflige kopula i denne indlejrede udsagnsdel. En høflig tilsvarende formulering er 重要です. Eksempel: 安全のほうが重要です。 — “Sikkerhed er vigtigere.” と思われる betyder her “blive opfattet som” eller “synes at være”. と markerer indholdet af den opfattelse, og 思われる er den form, der gør opfattelsen upersonlig/passiv: fokus ligger på, hvordan noget bliver opfattet, ikke på hvem der tænker det. Sammen med den foregående del bliver 重要だと思われる derfor “blive opfattet som vigtigere”. Eksempel: 彼の説明は正しいと思われます。 — “Hans forklaring bliver anset for at være korrekt.” 言い方 er “måde at formulere noget på”. Det er et substantiv dannet af verbet 言う (“sige”) og 方 (“måde”); 言い er den form, der indgår i denne sammensætning. Eksempel: もっと丁寧な言い方 — “en mere høflig måde at formulere det på.” したくありません betyder “ønsker ikke at gøre det”. Det bygger på する (“gøre”): したい betyder “ønske at gøre”, og den høflige negative form er したくありません. Her er det 言い方 — altså at bruge eller fremsætte en sådan formulering — der ikke ønskes. Eksempel: 急ぎたくありません。 — “Jeg ønsker ikke at skynde mig.” Samlet beskriver 自分の仕事のほうが重要だと思われる言い方 en formulering, som får talerens egen opgave til at fremstå som den vigtigere. したくありません føjes til og giver hele betydningen: “Jeg vil ikke formulere mig på en måde, der får det til at lyde, som om min opgave er vigtigere.”

7. 妥協案として、電話のために使って、終わったらすぐに出ることを提案してください。

   Tilbyd et kompromis, for eksempel at bruge det til opkaldet og gå derfra lige bagefter.

   妥協案

   kompromisforslag

   として

   som

   電話

   telefonopkald

   のために

   til; med henblik på

   使って

   bruge

   終わったら

   når det er slut

   すぐに

   straks

   出る

   gå derfra

   提案してください

   foreslå venligst

   Uddybende forklaring

   妥協案 betyder her et kompromisforslag: en mulig løsning, der forsøger at imødekomme de involverede behov. 案 bruges i mange ord om et forslag eller en plan, mens 妥協 betegner et kompromis. として følger her efter 妥協案 og markerer den rolle eller status, som noget har: “som et kompromisforslag”. Mønstret Nとして kan genbruges, når man beskriver noget som værende i en bestemt funktion eller egenskab. Eksempel: 例として説明します。 — “Jeg forklarer det som et eksempel.” 電話 betyder her et telefonopkald eller telefonisk kontakt. Ordet kan også indgå i sammensætninger om telefoner og telefoni, men i denne sætning er det formålet med den foreslåede brug, der er relevant. のために angiver formål: “til” eller “med henblik på”. Her knytter det 電話 til den aktivitet, som noget skal bruges til. Mønstret Nのために kan også bruges om at gøre noget til fordel for eller for nogen, så den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. Eksempel: 勉強のために図書館へ行きます。 — “Jeg går på biblioteket for at studere.” 使って er te-formen af verbet 使う (“bruge”). Te-formen forbinder her brugen med den næste handling: noget skal bruges til telefonopkaldet, og derefter skal man gå. Objektet er udeladt i den japanske sætning; oversættelsen angiver det som “det”, men identificerer ikke præcist, hvad det er. Eksempel: これを使ってください。 — “Brug dette, tak.” 終わったら bygger på 終わる (“slutte; være færdig”) og bruger たら-formen. V-たら kan markere “når” eller “så snart/når først” en betingelse eller handling er opfyldt. Her betyder det, at man går, når det relevante er slut. Sætningen angiver ikke særskilt, hvad der er slut; det må forstås ud fra situationen. Eksempel: 仕事が終わったら帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, tager jeg hjem.” すぐに betyder “straks” eller “lige bagefter” og beskriver, at den følgende handling sker uden nævneværdig forsinkelse. Det er adverbiet, der tilføjer denne tidsmæssige betydning til 出る, ikke 出る selv. 出る er grundformen af verbet “gå ud; forlade”. I denne sætning er betydningen at forlade stedet, mens destinationen ikke er angivet. Eksempel: 部屋を出ます。 — “Jeg forlader rummet.” 提案してください er en høflig anmodning dannet af 提案する (“foreslå”) i te-form plus ください. 〜てください beder nogen om at udføre handlingen og svarer her til “foreslå venligst”. Det er 提案する, der er det leksikalske verbum; ください gør anmodningen høflig. Eksempel: 別の方法を提案してください。 — “Foreslå venligst en anden metode.” Samlet er strukturen: 妥協案として (“som et kompromisforslag”) + 電話のために使って (“bruge det til telefonopkaldet”) + 終わったらすぐに出る (“gå derfra straks, når det er slut”) + ことを提案してください (“foreslå, at man gør dette”). Hele ytringen beder altså om, at man foreslår kompromiset: at bruge det til telefonopkaldet og derefter forlade stedet med det samme.

8. それなら公平だと思います。別の作業スペースを探すのも手伝えます。

   Det føles rimeligt. Jeg kan også hjælpe personen med at finde en anden arbejdsplads.

   それなら

   så; i så fald

   公平

   rimelig; fair

   だと思います

   jeg synes, at …

   別の

   en anden

   作業スペース

   arbejdsplads; arbejdsområde

   探す

   finde; lede efter

   のも

   også det at …

   手伝えます

   kan hjælpe

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til den foregående situation. なら bruges til at tage noget allerede nævnt eller antaget som betingelse: それなら、別の方法を考えます。 — “Så tænker jeg på en anden måde.” 公平 betyder “rimelig” eller “fair”. I 公平だ fungerer ordet som et na-adjektiv eller substantivisk prædikat, og だ forbinder det med udsagnet: “det er rimeligt”. Formen 公平 ændres ikke her for at vise tal eller køn. だと思います gør udsagnet til en høflig vurdering: 公平だと思います betyder “jeg synes, det er rimeligt” eller mere direkte “jeg mener, at det er fair”. と思います består af と, som markerer det, man tænker eller mener, og den høflige form 思います af 思う (“synes; tænke”). Det er selve talerens vurdering, ikke en sikker konstatering. 別の står foran et navneord og betyder “en anden” eller “en anderledes”. Det beskriver her det følgende navneord, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. 別の案 — “et andet forslag”. 作業スペース er et sammensat navneord for et arbejdsområde eller en arbejdsplads. 作業 handler om arbejde eller en arbejdsopgave, mens スペース betyder “plads” eller “område”; i den faste tekst er helheden den plads, hvor man arbejder. 探す er grundformen og betyder “at lede efter” eller “at finde”. Her står den i grundform, fordi den indgår i en konstruktion, hvor handlingen gøres til noget, man også kan hjælpe med. Den beskriver søgehandlingen, ikke nødvendigvis at pladsen allerede er fundet. 鍵を探す。 — “Jeg leder efter en nøgle.” のも gør handlingen 別の作業スペースを探す til et navneagtigt led og betyder her “også det at …”. の nominaliserer handlingen, og も tilføjer den som endnu en ting. Mønsteret er V-のも手伝う eller i høflig form V-のも手伝えます: “også hjælpe med at V”. 手伝えます er den høflige form af potentialisformen 手伝える, fra grundformen 手伝う (“hjælpe”). Potentialisformen udtrykker mulighed eller evne, så 手伝えます betyder “kan hjælpe”. Den underforståede hjælper er taleren, hvilket stemmer med den faste oversættelse “jeg kan også hjælpe”. Samlet bliver それなら公平だと思います til “Så synes jeg, det er rimeligt”. Derefter angiver 別の作業スペースを探す handlingen “at lede efter en anden arbejdsplads”, og のも手伝えます siger, at taleren også kan hjælpe med denne handling. Hele ytringen betyder derfor: “Det føles rimeligt. Jeg kan også hjælpe personen med at finde en anden arbejdsplads.”

9. それなら、相手の予約も尊重していることが伝わります。

   Det viser også, at du respekterer deres reservation.

   それなら

   så / i så fald

   相手

   den anden part

   予約

   reservation

   も

   også

   尊重している

   respekterer

   こと

   det at …

   伝わります

   bliver formidlet

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så / i så fald” og tager udgangspunkt i det, der netop er sagt: “hvis det er sådan”. Det er en betinget overgang, ikke en almindelig tidsangivelse. Eksempel: それなら、私も行きます。 — “Så tager jeg også med.” 相手 betyder “den anden part” eller “modparten”. Ordet bruges om den person eller part, man forholder sig til i situationen; den præcise person bestemmes her af sammenhængen og oversættelsen, ikke af ordets form alene. Eksempel: 相手の気持ちを考えます。 — “Jeg tænker på den anden parts følelser.” Partiklen の i 相手の予約 forbinder ejeren eller tilknytningen med navneordet: “den anden parts reservation”. 予約 betyder “reservation” eller “bestilling”. Det er et navneord og kan også indgå i verbet 予約する, “at reservere / bestille”. Eksempel: 予約を確認します。 — “Jeg tjekker reservationen.” も betyder “også” i denne sætning. Den føjer 相手の予約 til noget andet, der allerede er relevant: reservationen bliver også respekteret. Eksempel: 私も参加します。 — “Jeg deltager også.” 尊重している kommer fra verbet 尊重する, “at respektere”. Formen 尊重している er 尊重する i en ている-konstruktion; her beskriver den en igangværende eller gældende respektfuld handling/holdning. Eksempel: 私は相手の意見を尊重しています。 — “Jeg respekterer den anden parts mening.” こと gør udsagnet 尊重している til et navneordsagtigt indhold: “det, at [man] respekterer …”. Konstruktionen 尊重していること kan derfor fungere som det indhold, der bliver opfattet eller formidlet. Eksempel: 努力していることが分かります。 — “Man kan se, at [personen] gør en indsats.” 伝わります er den høflige ikke-fortidsform af 伝わる, “at blive formidlet”, “at nå frem” eller “at gå igennem”. Her betyder den, at et bestemt indhold bliver tydeligt for andre: det fremgår, at du respekterer reservationen. Den skal skelnes fra 伝えます, “at formidle eller fortælle noget” med fokus på den person, der sender budskabet. Eksempel: 気持ちが伝わります。 — “Følelserne går igennem.” Samlet betyder それなら “så / i så fald”, og 相手の予約も angiver, at den anden parts reservation også er omfattet. 尊重していること er indholdet “at du respekterer den”, og 伝わります siger, at dette indhold bliver tydeligt eller går igennem. Hele ytringen betyder derfor: “Så fremgår det også, at du respekterer deres reservation.”

10. 今、その人にメッセージを送って、状況を説明できます。

    Jeg kan skrive til personen nu og forklare situationen.

    今

    nu

    その人に

    til personen

    メッセージを

    beskeden

    送って

    sender

    状況を

    situationen

    説明できます

    kan forklare

    Uddybende forklaring

    今 betyder her “nu”. Det er et tidsord, som normalt står uden bøjning. Eksempel: 今、行きます。 = “Jeg går nu.” その人に betyder “til personen”. その står foran et navneord og peger på en bestemt person i den relevante sammenhæng; 人 betyder “person”. に markerer her modtageren eller målet for handlingen. Mønstret person に beskedを sende kan derfor bruges om at sende en besked til nogen. Den danske oversættelse identificerer modtageren som personen, men den japanske formulering angiver ikke yderligere, hvem personen er. メッセージを betyder “beskeden”. メッセージ er et låneord for “besked”, og を markerer det direkte objekt for den følgende handling. Eksempel: メッセージを読みます。 = “Jeg læser beskeden.” 送って kommer fra grundformen 送る og betyder her “sende”. Formen 送って er te-formen. Den forbinder denne handling med den næste handling og giver her rækkefølgen “sende … og derefter forklare”. Te-formen er altså ikke i sig selv en markering af nutid eller datid. Eksempel: メールを送って、電話します。 = “Jeg sender en e-mail og ringer derefter.” 状況を betyder “situationen”. 状況 er et navneord for den aktuelle situation eller de aktuelle omstændigheder, og を markerer det, der bliver forklaret. Det er derfor ikke 状況, der bøjes; objektrollen vises af partiklen を. 説明できます betyder “kan forklare”. Den hænger sammen med grundformen 説明する “forklare”; 説明できる er den mulige eller kapable form “kunne forklare”, og 説明できます er den høflige form af den. I denne sætning udtrykker formen mulighed eller evne, ikke blot at forklaringen faktisk finder sted. Eksempel: この問題を説明できます。 = “Jeg kan forklare dette problem.” Samlet betyder 今 + その人にメッセージを送って + 状況を説明できます。: “Jeg kan nu sende en besked til personen og forklare situationen.” Det underforståede subjekt svarer i den faste oversættelse til “jeg”. Den første handling forbindes med den anden gennem te-formen 送って, mens 説明できます gør hele udsagnet til en mulighed: taleren kan udføre denne rækkefølge nu.

11. メッセージは短くして、その妥協案を提案してください。

    Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.

    メッセージ

    besked

    短くして

    gør kort; hold kort

    その

    det pågældende

    妥協案

    kompromisforslag

    提案して

    foreslå

    ください

    vær venlig at

    Uddybende forklaring

    メッセージ betyder her «besked». Det er et låneord skrevet med katakana; flertal markeres ikke særskilt i denne sætning. Eksempel: メッセージを送ります。 — «Jeg sender en besked.» 短くして betyder her «gør kort / hold kort». 短い er grundformen «kort», og 短く er adverbialformen, som gør adjektivet egnet til at beskrive en ændret tilstand. して er te-formen af する («gøre»). Her forbinder den første handling med den følgende del af sætningen; den er ikke i sig selv den høflige anmodningsform, som ください danner i den anden del. Med メッセージは som emne forstås det, der skal gøres kort, som beskeden. Eksempel: 説明を短くしてください。 — «Vær venlig at gøre forklaringen kort.» その betyder «det pågældende» og står foran et substantiv. I その妥協案 betyder det derfor «det pågældende kompromisforslag». Formen その bøjes ikke efter substantivets tal eller køn. Eksempel: その方法を使います。 — «Jeg bruger den pågældende metode.» 妥協案 betyder «kompromisforslag». 妥協 betyder «kompromis», mens 案 her tilføjer betydningen «forslag/plan», så hele ordet betegner et forslag til et kompromis. I その妥協案を markeres det som objekt med を. 提案して betyder «foreslå». Grundformen er 提案する, og 提案して er te-formen. Sammen med ください danner den en høflig anmodning: «vær venlig at foreslå ...». Eksempel: 別の案を提案してください。 — «Vær venlig at foreslå et andet forslag.» ください betyder her «vær venlig at ...». Efter en verbal te-form, som i 提案してください, gør det anmodningen høflig. Det er ikke selve verbet «foreslå»; den betydning ligger i 提案して. Konstruktionen V-てください kan genbruges, når man høfligt beder nogen om at udføre en handling. Eksempel: 読んでください。 — «Vær venlig at læse.» Samlet består sætningen af to forbundne anmodninger: メッセージは短くして beder om, at beskeden holdes kort, og その妥協案を提案してください beder høfligt modtageren om at foreslå det pågældende kompromisforslag. Samlet betyder sætningen: «Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.»