Fair brug af fællesvaskeriet | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 洗濯機はまた全部いっぱいです。

   Alle vaskemaskinerne er fulde igen.

   洗濯機

   vaskemaskine(r)

   また

   igen

   全部

   alle; det hele

   いっぱい

   fuld(e)

   です

   er

   Uddybende forklaring

   洗濯機 betyder her “vaskemaskine”. Formen ændrer sig ikke for ental og flertal; japansk markerer normalt ikke flertal på dette substantiv. I denne sætning gør 全部 det klart, at udsagnet gælder for alle vaskemaskinerne samlet. Eksempel: 洗濯機を使います。— “Jeg bruger vaskemaskinen.” は efter 洗濯機 markerer emnet for udsagnet. Det udtales her wa, selv om tegnet normalt forbindes med ha. Mønstret [emne] は [beskrivelse] です kan genbruges til en høflig beskrivelse. また betyder “igen” i denne sætning og viser, at tilstanden gentager sig. Eksempel: また雨です。— “Det regner igen.” 全部 betyder “alle” eller “det hele” og står her før いっぱい for at omfatte hele den relevante gruppe. Japansk bruger ikke nødvendigvis en særskilt flertalsendelse på 洗濯機; 全部 giver i stedet betydningen “alle vaskemaskinerne” i den faste oversættelse. いっぱい betyder her “fuld”. Det kan også betyde “meget” eller “en masse” i andre sammenhænge, så betydningen afhænger af det, ordet beskriver. Her beskriver det vaskemaskinernes tilstand. Eksempel: 箱がいっぱいです。— “Kassen er fuld.” です er den høflige afslutning på en nominal eller beskrivende sætning og svarer her omtrent til “er”. Den gør udsagnet høfligt; den bærer ikke alene betydningen “fuld”. Samlet er strukturen 洗濯機は また 全部 いっぱいです: “Hvad vaskemaskinerne angår, er de alle fulde igen.” は indfører 洗濯機 som emne, 全部 angiver omfanget, また angiver gentagelsen, いっぱい angiver tilstanden, og です giver en høflig sætning.

2. 予定表を確認して、次の洗濯がいつ終わるか見てください。

   Tjek tidsplanen, og se, hvornår den næste vask er færdig.

   予定表

   tidsplan

   確認して

   tjek

   次の

   næste

   洗濯

   vask

   いつ

   hvornår

   終わる

   blive færdig

   見てください

   se venligst

   Uddybende forklaring

   予定表 betyder her “tidsplan” eller “skema”. 予定 handler om planlagte ting, og 表 er en oversigt eller tabel. Et nyttigt eksempel er 予定表を見る — “at se på tidsplanen”. 確認して kommer fra verbet 確認する, “at kontrollere” eller “at bekræfte”. Formen 確認して er te-formen; her forbinder den denne handling med den følgende handling: “kontrollér tidsplanen, og …”. 確認する er et såkaldt する-verb, så andre former dannes med する, for eksempel 確認します — “kontrollerer/kontrollerer høfligt”. 次の betyder “den næste” foran det ord, det beskriver. 次 betyder “næste” eller “det næste”, mens 次の洗濯 betyder “den næste vask”. の forbinder her 次 med navneordet og gør udtrykket beskrivende. 洗濯 betyder “vask” eller “vasketøj” i denne sammenhæng. Det kan også indgå i 洗濯する, “at vaske tøj”. I den faste sætning er 洗濯 navneordet, der betegner den næste vask; det er ikke i sig selv et udsagn om, hvem der udfører den. いつ er spørgsmålsordet “hvornår”. Det spørger efter et tidspunkt, ikke efter en person eller en ting. Et genbrugeligt eksempel er いつ終わりますか — “Hvornår bliver det færdigt?” 終わる betyder “at slutte” eller, om en aktivitet som denne, “at blive færdig”. Det er grundformen. I 次の洗濯がいつ終わるか er 洗濯 det, der bliver færdigt, og 終わる står i grundform, fordi hele spørgsmålet er indlejret i sætningen. 終わります er den høflige form i en selvstændig ytring: 洗濯はいつ終わりますか — “Hvornår bliver vasken færdig?” 見てください betyder “se venligst” eller “kontrollér venligst”. 見て er te-formen af 見る, “at se”, og ください gør anmodningen høflig. Her betyder udtrykket ikke blot at kigge tilfældigt, men at finde svaret ved at se efter det i tidsplanen. Et eksempel er ここを見てください — “Se venligst her.” Strukturen er 予定表を確認して — “kontrollér tidsplanen, og” — efterfulgt af 次の洗濯がいつ終わるか — “hvornår den næste vask bliver færdig” — og til sidst 見てください — “se venligst efter det”. か markerer det indlejrede spørgsmål, så hele ytringen betyder: “Tjek tidsplanen, og se, hvornår den næste vask er færdig.”

3. 一台はもうすぐ終わるはずですが、それを始めた人はここにいません。

   En af dem burde snart være færdig, men personen, der startede den, er her ikke.

   一台

   én maskine/enhed

   もうすぐ

   snart

   終わる

   blive færdig; slutte

   はずですが

   burde …, men …

   それ

   den/det

   始めた

   startede

   人

   person

   ここ

   her

   いません

   er ikke til stede

   Uddybende forklaring

   一台 angiver én enhed med tælleren 台, som bruges for maskiner og andre apparater. I denne sammenhæng er betydningen én af de relevante enheder. Tælleren står efter tallet: 一台 betyder ikke bare "én", men "én maskine/enhed". もうすぐ betyder, at noget sker inden længe. Det kan bruges foran en handling eller tilstand: もうすぐ終わる betyder "bliver snart færdig". 終わる er grundformen "slutte" eller "blive færdig". Her beskriver den, at enheden eller den relevante opgave snart når sin afslutning. Formen kan også bøjes, for eksempel 終わった "sluttede/blev færdig" og 終わらない "slutter ikke/bliver ikke færdig". はずですが kombinerer forventningen はず med den kontrastive høflige form ですが. はず udtrykker, at noget forventes ud fra oplysninger eller en plan, snarere end at taleren direkte konstaterer det. Her er forventningen, at den nævnte enhed snart bliver færdig. ですが betyder her "men" og åbner kontrasten til den næste del. Mønstret kan genbruges som ...はずですが、...: "... burde/forventes ..., men ...". それ er et demonstrativt pronomen med betydningen "den/det". I denne sætning bruges det om den relevante enhed eller genstand, som personen begyndte på; den præcise genstand er ikke navngivet med et særskilt substantiv i selve sætningen. Demonstrativer i denne form bøjes ikke efter køn eller tal som danske stedord. 始めた er fortidsformen af 始める, "begynde/starte". Som attributiv form står den foran 人 og betyder "som startede ...". Sammenlign grundformen 始める "starte", nutids-/ikke-fortidsformen 始める og fortidsformen 始めた "startede". Her er 始めた den, der bærer fortidsbetydningen, ikke 人. 人 betyder "person" eller "menneske". I それを始めた人 fungerer det som hovedordet i en beskrivende forbindelse: "personen, der startede den". Japansk placerer normalt den beskrivende del foran det substantiv, den beskriver. ここ betyder "her" og betegner stedet nær taleren eller det relevante samtalested. Det er et stedord for sted, ikke selve personen, der mangler. いません er den høflige negative form af いる, som bruges om levende væsener og deres tilstedeværelse. Her betyder den, at personen ikke er til stede her. Formen udtrykker ikke i sig selv, hvem personen er; 人 i den foregående beskrivende forbindelse identificerer rollen som den person, der startede den. Den almindelige ikke-høflige negative form er いない, mens den høflige positive form er います. Samlet består sætningen af forventningen 一台はもうすぐ終わるはず — "én enhed burde snart være færdig" — efterfulgt af kontrasten ですが. Derefter beskriver それを始めた人 personen, der startede den, og ここにいません siger, at denne person ikke er til stede her. Hele betydningen er derfor: "En af dem burde snart være færdig, men personen, der startede den, er her ikke."

4. その人の洗濯物を動かす前に、数分待ってください。

   Giv dem et par minutter, før du flytter deres vasketøj.

   その人の

   den persons / deres

   洗濯物

   vasketøj

   動かす

   flytte

   前に

   før

   数分

   et par minutter

   待ってください

   vent venligst

   Uddybende forklaring

   その人の betyder her “den persons” eller, som i den faste oversættelse, “deres”. その人 er udtrykket for “den person”, og の forbinder ejeren med det, der ejes: AのB = “A's B” eller “B, som tilhører A”. Her angiver det ejerskab til det følgende 洗濯物; det japanske udtryk fastslår ikke personens køn. 洗濯物 betyder “vasketøj”. Det er et selvstændigt navneord for tøj eller tekstiler, der vaskes eller er blevet vasket. Eksempel: 洗濯物をたたむ。 — “Jeg folder vasketøjet.” 動かす betyder “flytte” i denne sætning. Det er grundformen af det transitive verbum, altså et verbum, hvor nogen flytter noget; det, der flyttes, står typisk med を, som i 洗濯物を動かす — “flytte vasketøjet”. Det adskiller sig fra 動く, “bevæge sig” eller “flytte sig”, hvor selve tingen er den, der bevæger sig. I den faste sætning er det underforståede subjekt den person, der skal udføre handlingen, mens vasketøjet er genstanden. 前に betyder “før”. Når et verbum står foran 前に, dannes mønstret V-る前に = “før man gør V” eller “før V sker”. Derfor betyder 動かす前に “før [man] flytter [det]”. 前に kan også bruges efter et navneord, for eksempel 出発の前に — “før afrejsen”. 数分 betyder “et par minutter” eller mere bogstaveligt “flere minutter”. 数 udtrykker et lille, upræcist antal, og 分 er tælleordet for minutter. Det angiver her en kort ventetid uden at fastsætte et bestemt antal. 待ってください er en høflig anmodning: “vent venligst”. 待って er て-formen af 待つ, “vente”, og ください efter denne form bruges til at bede nogen om at gøre noget. Mønstret V-てください kan genbruges, for eksempel 見てください。 — “Se venligst.” Her er det netop ventehandlingen, ikke et efterfølgende verbum, der anmodes om. Samlet er strukturen その人の洗濯物を (“den persons vasketøj” som genstand) + 動かす前に (“før [man] flytter”) + 数分 (“et par minutter”) + 待ってください (“vent venligst”). Hele ytringen betyder derfor: “Giv dem et par minutter, før du flytter deres vasketøj.”

5. 私が動かす前に、どのくらい待つのが公平ですか。

   Hvor lang tid er det rimeligt at vente, før jeg flytter det?

   私が

   jeg som subjekt

   動かす

   flytte

   前に

   før

   どのくらい

   hvor lang tid

   待つ

   vente

   公平

   rimelig; fair

   ですか

   er det? (høfligt spørgsmål)

   Uddybende forklaring

   私が markerer, at 私 er den, der udfører handlingen: “jeg” som subjekt. が fremhæver subjektet i denne ledsætning. I den faste oversættelse er det derfor taleren selv, der skal flytte det. Eksempel: 私がします。 — “Jeg gør det.” 動かす betyder her “flytte det”. Det er grundformen og en transitiv form: nogen får noget til at skifte placering. Den tilsvarende intransitive idé “flytte sig” udtrykkes ikke af denne form. Eksempel: 箱を動かす。 — “Jeg flytter kassen.” Her markerer を det, der flyttes. 前に betyder “før”. 前 betyder bogstaveligt “foran/før”, og に gør udtrykket til et tids- eller positionsudtryk. Mønstret verbets grundform + 前に kan bruges om en handling, der skal ske før en anden: 寝る前に、歯をみがきます。 — “Før jeg går i seng, børster jeg tænder.” I den faste sætning står handlingen 動かす før 前に, så flytningen er det, der endnu ikke skal være sket på det omtalte tidspunkt. どのくらい spørger om omfang eller varighed; her betyder det “hvor lang tid”. Det kan også spørge om mængde eller grad, afhængigt af hvad det forbindes med. Eksempel: どのくらい待ちますか。 — “Hvor længe venter vi?” 待つ er grundformen “vente”. Efter どのくらい spørges der her til længden af ventetiden. I japansk kan et verbum få の efter sig for at blive behandlet som en nominaliseret handling; i denne sætning er 待つの derfor “det at vente”. Eksempel: ここで待つのは大切です。 — “Det er vigtigt at vente her.” 公平 betyder “fair” eller “rimelig” i betydningen retfærdig eller afbalanceret. Det er ikke selve ordet for “tid”; her beskriver det, om den foreslåede ventetid er rimelig. Eksempel: その決め方は公平です。 — “Den måde at beslutte det på er fair.” ですか afslutter et høfligt spørgsmål. です giver en høflig udsagnsform, og か markerer spørgsmålet. Sammen gør det vurderingen høflig: “er det ...?” Det er ikke selve ordet, der betyder “rimelig”; den betydning kommer fra 公平. Samlet bygges sætningen sådan op: 私が動かす前に = “før jeg flytter det”, どのくらい待つの = “det at vente hvor længe”, og 公平ですか = “er rimeligt?”. Hele betydningen er derfor: “Hvor lang tid er det rimeligt at vente, før jeg flytter det?”

6. ほかの人が待っているなら、短い待ち時間で十分です。

   En kort ekstra ventetid er nok, hvis andre mennesker venter.

   ほかの人

   andre mennesker

   待っている

   venter

   なら

   hvis

   短い

   kort

   待ち時間

   ventetid

   十分です

   er nok

   Uddybende forklaring

   ほかの人 betyder her “andre mennesker”. ほか angiver noget andet eller øvrigt, og 人 betyder “person/menneske”; sammen danner de et almindeligt udtryk for andre personer. Eksempel: ほかの人も来ます。 — “Andre mennesker kommer også.” 待っている betyder her “venter”. Grundformen er 待つ — “at vente”. Formen 待っている bruger て-formen 待って sammen med いる og beskriver en igangværende situation: nogen er i gang med at vente. Eksempel: 友達が外で待っています。 — “Min ven venter udenfor.” なら gør den foregående situation til en betingelse: “hvis …” eller “hvis det er sådan, at …”. Mønstret Aなら、Bです kan bruges som “hvis A, så er B”. Her er det situationen, at andre mennesker venter, der opstilles som betingelse. 短い betyder “kort”. Det er grundformen af det såkaldte i-adjektiv; samme form kan stå foran et navneord, som i 短い時間 — “kort tid”. Det er 短い, ikke 時間, der beskriver længden. 待ち時間 betyder “ventetid”. Det er et sammensat navneord: 待ち kommer fra 待つ og fungerer her som første led, mens 時間 betyder “tid”. Det betegner den tid, man bruger på at vente. Eksempel: 待ち時間が長いです。 — “Ventetiden er lang.” 十分です betyder “er nok” eller “er tilstrækkeligt”. 十分 udtrykker tilstrækkelighed, og です gør udsagnet høfligt. Det handler her om, at den korte ventetid er tilstrækkelig; です betyder ikke i sig selv “nok”. Eksempel: これで十分です。 — “Dette er nok.” Samlet er strukturen ほかの人が待っているなら、短い待ち時間で十分です: ほかの人が待っているなら — “hvis andre mennesker venter” — efterfølges af 短い待ち時間で十分です — “en kort ventetid er nok”. が markerer den person eller gruppe, der venter, og で forbinder den nævnte ventetid med vurderingen af, hvad der er tilstrækkeligt. Hele udsagnet betyder derfor: “En kort ekstra ventetid er nok, hvis andre mennesker venter.”

7. 私は、自分の洗濯が終わったらすぐ戻れるように、リマインダーを設定します。

   Jeg sætter en påmindelse, så jeg kommer tilbage, så snart min vask er færdig.

   私は

   jeg (som emne)

   自分の

   ens egen

   洗濯

   vask; vasketøj

   終わったら

   når det er færdigt

   すぐ

   straks

   戻れる

   kan vende tilbage

   ように

   så at; for at

   リマインダー

   påmindelse

   設定します

   sætter; indstiller

   Uddybende forklaring

   私は gør udsagnet til et udsagn om taleren: “jeg” som emne. は markerer emnet; det er ikke i sig selv en markør for, hvem der grammatisk udfører alle handlinger i sætningen. 自分の betyder her “ens egen” og henviser i den faste oversættelse til talerens egen vask. 自分 kan bruges om “selv/egen”, og の forbinder det med det følgende navneord. Eksempel: 自分の部屋 betyder “ens eget værelse”. 洗濯 er “vask” eller “vasketøj” her. Det kan betegne selve tøjvasken som aktivitet eller det, der vaskes; i denne sætning er det det, hvis afslutning omtales. 終わったら kommer af 終わる “at slutte/blive færdig” og består her af 終わった plus ら. たら laver en betingelse eller tidsangivelse: “når/hvis det er blevet færdigt”. Formen beskriver altså, at vasken er færdig, før den næste handling bliver mulig. Eksempel: 仕事が終わったら帰ります。 — “Når arbejdet er færdigt, tager jeg hjem.” すぐ betyder “straks” eller “med det samme”. Her angiver det, at tilbagevendingen sker uden mærkbar ventetid efter det tidspunkt, der beskrives med 終わったら. 戻れる er potentialisformen af 戻る “at vende tilbage”: 戻る → 戻れる, “kan vende tilbage”. Det er altså 戻る, der bærer betydningen “vende tilbage”, mens れる giver muligheden. Eksempel: 明日戻れる。 — “Jeg kan vende tilbage i morgen.” ように følger her en form, der udtrykker mulighed, og angiver det ønskede mål: “så … kan” eller “for at kunne …”. Mønstret 可能form + ように kan bruges til at indrette noget, så en mulighed bliver sikret. I denne sætning er målet, at taleren kan vende tilbage straks, når vasken er færdig. リマインダー er et låneord for “påmindelse”. Det er det, der bliver indstillet; ordet siger ikke i sig selv, hvornår påmindelsen udløses. 設定します kommer af 設定する, “at indstille/sætte”, i høflig ikke-fortidsform. します er den høflige form af する; her præsenteres handlingen som noget, taleren sætter op. Eksempel: アラームを設定します。 — “Jeg indstiller en alarm.” Samlet er strukturen: 私は “jeg” + 自分の洗濯が終わったら “når min egen vask er færdig” + すぐ戻れるように “så jeg kan vende tilbage straks” + リマインダーを設定します “indstiller jeg en påmindelse”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg sætter en påmindelse, så jeg kan komme tilbage, så snart min vask er færdig.” Formen er høflig og egner sig til almindelig neutral samtale.

8. そうすれば、ほかの人にも同じことをお願いしやすくなります。

   Så er det lettere at bede alle andre om at gøre det samme.

   そうすれば

   så / hvis det sker sådan

   ほかの人

   andre mennesker

   にも

   også til

   同じ

   samme

   こと

   ting

   お願いし

   bede om

   やすくなります

   bliver lettere

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her omtrent «hvis man gør sådan, så …». Det peger på en måde at handle på, som allerede er relevant i sammenhængen. Formen すれば er en betingelsesform af する; sammen med そう danner den det genanvendelige mønster そうすれば、… («hvis man gør sådan, …»). ほかの人 betyder «andre mennesker» her. ほか betyder «anden/andre», og 人 betyder «person». Japanske navneord markerer ikke nødvendigvis flertal, så 人 kan forstås som «person» eller «mennesker» efter sammenhængen; her støtter oversættelsen betydningen «andre mennesker». にも angiver, hvem anmodningen også rettes til. に markerer modtageren eller målet, mens も føjer betydningen «også» til. Mønstret Aにもお願いする kan derfor bruges om at bede A også om noget. 同じ betyder «samme» og står direkte foran navneordet i 同じこと. Det beskriver altså det følgende こと. I denne sætning betyder 同じこと «det samme» eller «den samme handling», ikke nødvendigvis en fysisk ting. こと er et navneord for en sag, handling eller noget abstrakt. Sammen med 同じ gør det en handling eller sag til «det samme», som kan omtales. Eksempel: 同じことを言います。 — «Jeg siger det samme.» お願いし er stammen af verbet お願いする, som betyder «at bede nogen om noget» eller «at anmode nogen om at gøre noget». Her står stammen foran やすい; den er ikke den fulde høflige verbform i sig selv. Et nyttigt mønster er verbets ます-stamme + やすい, «let at gøre …». やすくなります betyder «bliver lettere». やすい betyder «let» i denne konstruktion; før なる ændres det til やすく, og なります er den høflige ikke-fortidsform af なる, «blive». Derfor betyder お願いしやすくなります «bliver lettere at bede om». やすい kan i andre sammenhænge betyde «billig», men efter en verbal stamme betyder det her, at handlingen er nem at udføre. Hele sætningen bygges således op: そうすれば («hvis man gør sådan») + ほかの人にも («også andre mennesker») + 同じことを («det samme») + お願いしやすくなります («bliver det lettere at bede om»). Den samlede betydning er: «Så bliver det lettere også at bede andre mennesker om at gøre det samme.»

9. 私も自分の洗濯物をそこに置いたままにするなら、放置された洗濯物について文句は言えません。

   Jeg kan ikke klage over efterladt vasketøj, hvis jeg også lader mit stå der.

   私も

   jeg også

   自分の

   ens egen

   洗濯物

   vasketøj

   そこに

   der

   置いたままにする

   lade stå

   なら

   hvis

   放置された

   efterladt

   について

   om

   文句は言えません

   kan ikke klage

   Uddybende forklaring

   私も betyder her „jeg også“. 私 er et almindeligt førstepersonsord, og も føjes til det, der føjes til noget allerede nævnt eller underforstået: 私も = „jeg også“. Det er も, ikke 私, der udtrykker „også“. 自分の betyder „ens egen“ og knytter ejerskabet til taleren i denne sætning: 自分の洗濯物 = „mit eget vasketøj“. 自分 kan i andre sammenhænge betyde „selv“ eller „sig selv“; her viser konstruktionen med の, at det er talerens eget vasketøj. 洗濯物 betyder „vasketøj“. Det er et substantiv. Eksempel: 洗濯物をたたむ。 — „Jeg folder vasketøjet sammen.“ そこに betyder „der“. そこ er et stedord for „der“, og に markerer her stedet, hvor noget placeres eller befinder sig. Den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad stedet er. 置いたままにする er en genbrugelig konstruktion med betydningen „lade noget stå/ligge i den placerede tilstand“. Grundformen er 置く „at placere/sætte“, og 置いた er た-formen, som her står foran まま. まま viser, at en tilstand bevares; にする betyder her at lade eller holde noget i denne tilstand. Eksempel: 本を机の上に置いたままにする。 — „Jeg lader bogen ligge på skrivebordet.“ なら gør det foregående til en betingelse: „hvis ...“. Her står betingelsen i klausulen efter 置いたままにする, og den efterfølges af hovedsætningen om, hvad taleren ikke kan gøre. I denne sætning er den relevante betydning den betingende „hvis“. 放置された betyder her „efterladt“ eller „ladt ligge uden opsyn“ og beskriver 洗濯物. Formen bygger på 放置する, „at lade noget ligge urørt/uden opsyn“: 放置された er en passiv た-form, som står foran et substantiv og beskriver noget, der er blevet efterladt. Den er ikke det samme som den aktive 放置した, „(nogen) lod ... ligge“. について betyder „om“ eller „med hensyn til“. Det markerer emnet for det følgende udtryk: 放置された洗濯物について = „om efterladt vasketøj“. Eksempel: 予定について話す。 — „Jeg taler om planen.“ 文句は言えません betyder „kan ikke klage“. Den faste kombination 文句を言う betyder „at klage“; 文句 er „klage“, og 言う er „at sige“. Her er 言えません den høflige negative form af den mulige form 言える: „kan ikke sige“. は markerer 文句 som kontrastiv ramme, så udsagnet får formen „kan ikke klage [i den situation]“. Samlet bygges sætningen sådan op: 私も自分の洗濯物を = „jeg også mit eget vasketøj“; そこに置いたままにするなら = „hvis jeg lader det stå der“; og 放置された洗濯物について文句は言えません = „kan jeg ikke klage over efterladt vasketøj“. Den naturlige samlede betydning er derfor: „Jeg kan ikke klage over efterladt vasketøj, hvis jeg også lader mit stå der.“

10. みんなが洗濯機の運転時間を確認すると、洗濯室の利用はもっとスムーズになります。

    Brugen af fællesvaskeriet går lettere, når folk holder øje med, hvor lang tid vaskene tager.

    みんな

    alle

    洗濯機

    vaskemaskine

    運転時間

    driftstid

    確認すると

    når man tjekker

    洗濯室

    vaskerum

    利用

    brug

    もっと

    mere

    スムーズに

    gnidningsfrit

    なります

    bliver

    Uddybende forklaring

    みんな betyder «alle» eller «alle sammen» og fungerer her som subjekt for 確認すると: alle tjekker altså noget. Det er et almindeligt kollektivt udtryk; みなさん er en høfligere tiltaleform, men er ikke den form, der står her. 洗濯機 betyder «vaskemaskine». Det er et sammensat navneord med 洗濯 «vask» og 機 «maskine», men 洗濯機 bruges som én fast betegnelse for en vaskemaskine. Eksempel: 洗濯機を使います。 — «Jeg bruger vaskemaskinen.» 運転時間 betyder «driftstid» eller «den tid, maskinen kører». I 洗濯機の運転時間 forbinder の de to navneord: driftstiden for vaskemaskinen. 運転 kan her beskrive en maskines kørsel, ikke en persons bilkørsel. 確認すると bygger på 確認する, «at kontrollere» eller «at tjekke», efterfulgt af と. Formen 確認すると kan bruges i en generel betingelse med betydningen «når man tjekker ..., så ...» eller «hvis man tjekker ..., så ...». Her præsenteres resultatet som en naturlig følge: Når alle tjekker vaskemaskinens driftstid, bliver den fælles brug lettere. Eksempel: 説明を確認すると、間違いに気づきます。 — «Når man tjekker forklaringen, opdager man fejlen.» 洗濯室 betyder «vaskerum» eller «vaskeriet» og er et navneord for rummet, hvor vask foregår. I 洗濯室の利用 viser の, at den følgende brug gælder vaskerummet. 利用 betyder «brug» eller «benyttelse». Det er et navneord, som ofte bruges med する: 利用する betyder «at bruge» eller «at benytte». Her er 利用 selv navneordsleddet i 洗濯室の利用, «brugen af vaskerummet». もっと betyder «mere» og øger graden af det følgende スムーズに: brugen bliver altså mere gnidningsfri end før eller end uden denne praksis. Det angiver ikke i sig selv et bestemt mål eller en bestemt mængde. スムーズに betyder «gnidningsfrit» eller «smidigt» og beskriver her, hvordan brugen foregår. スムーズ er et lånt, na-adjektiv; スムーズに er adverbialformen, der kan stå foran et verbum. Eksempel: 仕事がスムーズに進みます。 — «Arbejdet skrider gnidningsfrit frem.» なります er den høflige nutidsform af なる, «at blive» eller «at komme til at være». Efter et adverbium som スムーズに betyder スムーズになります «bliver gnidningsfrit/smidigt». なります markerer ikke alene fremtid; i denne generelle sammenhæng beskriver det den følge, der indtræffer, når betingelsen opfyldes. Hele sætningen samles således: みんなが «alle» er den, der udfører handlingen, og 洗濯機の運転時間を確認すると betyder «når de tjekker, hvor lang tid vaskemaskinen kører». Resultatet er 洗濯室の利用はもっとスムーズになります: «brugen af vaskerummet bliver mere gnidningsfri». Den samlede betydning er: «Når folk holder øje med, hvor lang tid vaskene tager, går brugen af fællesvaskeriet lettere.»