Udløbet mad i det fælles køleskab | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. また共有の冷蔵庫に期限切れの食品があります。

   Der er udløbet mad i det fælles køleskab igen.

   また

   igen

   共有の

   fælles

   冷蔵庫

   køleskab

   期限切れの

   udløbet

   食品

   fødevarer

   あります

   der er

   Uddybende forklaring

   また betyder her “igen” og står først som et tids-/gentagelsesadverbium. Det markerer, at den samme slags situation sker endnu en gang. Det er ikke det samme som もう, som ofte betyder “allerede” eller “mere” afhængigt af sammenhængen. 共有の betyder “fælles”. 共有 er et navneord, som også indgår i verbet 共有する, “at dele”. I mønstret 共有の + navneord forbinder の det beskrivende ord med navneordet: 共有の冷蔵庫 betyder “det fælles køleskab”. Eksempel: 共有の部屋 — “det fælles værelse”. 冷蔵庫 betyder “køleskab” og er et navneord. Når det angiver stedet, hvor noget findes, står det her sammen med に: 冷蔵庫に betyder “i køleskabet”. Eksempel: 牛乳は冷蔵庫にあります。 — “Mælken er i køleskabet.” 期限切れの betyder “udløbet”. 期限切れ er en fast betegnelse for noget, hvis gyldigheds- eller holdbarhedsfrist er overskredet, og の gør det til en beskrivelse foran det følgende navneord. Her beskriver det 食品, ikke køleskabet. Eksempel: 期限切れの薬 — “udløbet medicin”. 食品 betyder “fødevarer” eller “madvarer” og er et navneord, ofte med en lidt mere saglig eller kategoriserende tone end det bredere 食べ物, “mad/spiselige ting”. I denne sætning er 食品 det, der findes i køleskabet. Eksempel: 食品を買います。 — “Jeg køber fødevarer.” あります betyder “der er” eller “findes” her. Det er den høflige form af ある, som bruges om ting og andre ikke-levende forhold; den høflige form af いる bruges derimod om levende væsener. I et mønster som stedに tingが あります angiver に stedet, が det, der findes, og あります selve eksistensen. I den faste sætning står der dog ikke et synligt が: navneordsforbindelsen 期限切れの食品 står direkte foran あります, og betydningen er stadig, at fødevarerne findes dér. Eksempel: 机の上に本があります。 — “Der er en bog på skrivebordet.” Hele opbygningen er また + stedに + beskrivende の-forbindelse + ting + あります: また markerer gentagelsen, 共有の冷蔵庫に angiver stedet, 期限切れの食品 angiver de udløbne fødevarer, og あります siger, at de findes der. Tilsammen betyder sætningen: “Der er udløbet mad i det fælles køleskab igen.”

2. そこにもう長く置いておくと、衛生上の問題になるかもしれません。

   Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det står der meget længere.

   そこに

   der

   もう

   endnu

   長く

   længe

   置いておく

   lade stå

   と

   hvis

   衛生上

   ud fra et hygiejnisk synspunkt

   問題

   problem

   なる

   blive

   かもしれません

   kan måske

   Uddybende forklaring

   そこに betyder her "der" og angiver et sted, hvor noget står. そこ er et stedangivende demonstrativt ord, mens に markerer stedet for placeringen. Eksempel: そこに置いてください。 – "Sæt den der, tak." もう bidrager her sammen med 長く til betydningen "endnu længere" eller "længere endnu". Det betyder derfor ikke alene, at noget allerede er sket; i denne sammenhæng markerer det en yderligere forlængelse af den nuværende varighed. 長く er adverbialformen af adjektivet 長い ("lang"): 長い beskriver noget som langt, mens 長く her beskriver varighed. 置いておく betyder her "lade stå" eller "lade blive stående". Det består af 置く ("sætte/placere") i te-formen 置いて plus おく, som fremhæver, at noget lades på den valgte placering. Konstruktionen kan også bruges med andre verber, for eksempel 準備しておく – "forberede på forhånd". Her handler den om at lade noget blive stående der. と forbinder betingelsen med dens følge og svarer her til "hvis". Hele betingelsesleddet er そこにもう長く置いておくと, ikke kun と. Denne form bruges ofte, når følgen fremstilles som en naturlig eller forventelig konsekvens, mens かもしれません her gør selve følgen usikker. 衛生上 betyder "ud fra et hygiejnisk synspunkt". 衛生 betyder "hygiejne", og 上 læses her じょう og danner et udtryk for et synspunkt eller område. 衛生上 præciserer altså, hvilken slags problem der er tale om. 問題 betyder "problem". Det kan for eksempel indgå i 問題があります – "Der er et problem." Her indgår det i 衛生上の問題になる, "blive et hygiejneproblem". なる betyder "blive" eller "komme til at være". I 問題になる bliver betydningen "blive et problem": 問題 angiver resultatet, og なる er verbet. Eksempel: 大きな問題になる。 – "Det bliver et stort problem." かもしれません udtrykker mulighed i høflig stil: "kan måske" eller "det er muligt, at ...". Den mindre høflige form er かもしれない. Formen gør ikke udfaldet sikkert; her gælder usikkerheden hele udsagnet 衛生上の問題になる. Samlet betyder そこにもう長く置いておくと "hvis det får lov at stå der meget længere". 衛生上の問題になる betyder "blive et hygiejneproblem", og かもしれません gør dette til en mulighed. Hele ytringen betyder derfor: "Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det står der meget længere."

3. ラベルのない容器があるので、誰のものか誰にも分かりません。

   Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.

   ラベル

   etiket

   のない

   uden at have; uden

   容器

   beholder

   ある

   findes; er der

   ので

   fordi; så

   誰のものか

   hvem det tilhører

   誰にも

   for ingen

   分かりません

   ved ikke; er ikke klart

   Uddybende forklaring

   ラベル: Betyder her “etiket” eller “mærkat”. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er NのないN: et substantiv uden N, for eksempel 名前のない箱 — “en kasse uden navn”. のない: Sammen med ラベル betyder det “uden etiket”. ない er den negative form, der beskriver, at noget ikke findes eller mangler; i denne konstruktion står den efter の og beskriver det efterfølgende substantiv. Her er det altså beholderne, der mangler etiketter. Et eksempel er 電池のない時計 — “et ur uden batteri”. 容器: Betyder “beholder”. Det er et substantiv, for eksempel en dåse, flaske eller anden genstand, der kan indeholde noget; sætningen specificerer ikke, hvilken slags beholdere der er tale om. ある: Bruges om, at en ikke-levende ting findes eller er til stede. Formen er ordbogsformen; i den observerede sammenhæng kommer den efter 容器が og siger, at der findes beholdere. For levende væsener bruges normalt いる i stedet. Eksempel: 机の上に箱がある。 — “Der står en kasse på bordet.” ので: Forbinder en årsag med det, der følger, og kan her forstås som “fordi” eller “så”. Mønstret er årsag + ので + resultat: 時間がないので、帰ります。 — “Fordi jeg ikke har tid, går jeg hjem.” Her er eksistensen af beholdere uden etiketter årsagen til den følgende situation. 誰のものか: Betyder “hvem det tilhører”. 誰 betyder “hvem”, mens もの her betyder “ting/ejendel”, og か gør spørgsmålet til et indlejret spørgsmål. Mønstret 誰のものか分かる betyder “vide, hvem noget tilhører”. Det er ikke et direkte spørgsmål til en samtalepartner, men det indlejres som det, man ved eller ikke ved. 誰にも: Betyder her “for ingen” eller “ingen”. 誰 betyder “hvem”, og にも får sammen med den efterfølgende negative form betydningen “ingen”. Det er den negative sammenhæng, der giver denne betydning: 誰にも分からない betyder “ingen ved det”. 分かりません: Den høflige negative form af 分かる, “forstå” eller “vide/kunne se klart”. Her betyder den “ved ikke” eller “det er ikke klart”. Kæden er 分かる → 分かりません: 分かり er forbindelsesformen af 分かる, og ません er den høflige negative endelse. Eksempel: 理由が分かりません。 — “Jeg ved ikke, hvad grunden er.” Samlet består sætningen af ラベルのない容器があるので — “fordi der er beholdere uden etiketter” — og 誰のものか誰にも分かりません — “ingen ved, hvem de tilhører”. Den faste danske oversættelse gengiver derfor betydningen: “Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.”

4. 皆さんに名前と日付を書いてもらうようお願いする掲示を出すべきです。

   Vi bør hænge en besked op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer.

   皆さんに

   til alle

   名前

   navn

   日付

   dato

   書いてもらう

   få nogen til at skrive

   ようお願いする

   bede om at …

   掲示

   opslag

   出すべきです

   bør hænge op

   Uddybende forklaring

   皆さんに betyder her “til alle”. 皆さん er en høflig måde at omtale alle de relevante personer på, mens に markerer den person eller gruppe, som en handling er rettet mod. I mønstret AにBを書いてもらう er A den, der udfører skrivningen. 名前 betyder “navn”. Japansk markerer normalt ikke flertal på denne form, så den kan passe med både “navn” og “navne”; her læses den som “navne” i den faste oversættelse. 日付 betyder “dato” og er et sammensat navneord, der betegner en kalenderdato. Sammen er 名前と日付 “navne og datoer”; と forbinder de to navneord. 書いてもらう bygger på 書く “skrive”. 書いて er forbindelsesformen af verbet, og もらう betyder i denne konstruktion, at taleren får den fordel eller hjælp, at en anden gør noget. Derfor betyder AにBを書いてもらう “få A til at skrive B” eller mere bogstaveligt “få den tjeneste, at A skriver B”. Det er ikke det samme som blot 書く, “skrive”, fordi konstruktionen fremhæver, at handlingen udføres af en anden for talerens eller gruppens skyld. ようお願いする er mønstret “bede om, at …”. Her står hele 皆さんに名前と日付を書いてもらう før dette mønster: man beder altså om, at alle skriver navn og dato. お願いする er en høflig formulering for “bede om” eller “anmode om”; よう forbinder den ønskede handling med anmodningen. Et genbrugeligt mønster er Vようお願いする, for eksempel 確認するようお願いする — “bede om, at nogen kontrollerer det”. 掲示 betyder “opslag” eller “meddelelse, der er slået op”. Som navneord bliver det her modificeret af den lange del før det: 皆さんに名前と日付を書いてもらうようお願いする掲示 er “et opslag, der beder alle om at skrive navne og datoer”. Japansk placerer sådan en beskrivende del foran det navneord, den beskriver. 出すべきです betyder her “bør hænge op” eller “bør slå op”. Det selvstændige verbum 出す har grundbetydningen “bringe ud”, “sætte frem” eller “udgive”, men kan i denne sammenhæng bruges om at sætte et opslag frem. べき føjes til verbets grundform, her 出す, og udtrykker, hvad man bør gøre: 出すべきです = “bør sætte op”. です giver en høflig afslutning. Dette er en anbefaling eller vurdering af, hvad der er rigtigt at gøre, ikke en ren beskrivelse af en allerede udført handling. Hele opbygningen er: 皆さんに angiver modtagerne af anmodningen; 名前と日付を書いてもらう angiver den handling, man ønsker udført; ようお願いする gør denne handling til indholdet af en anmodning; og denne beskrivelse står foran 掲示. Til sidst siger 出すべきです, at et sådant opslag bør sættes op. Den samlede betydning er derfor: “Vi bør hænge et opslag op, hvor vi beder alle om at skrive deres navne og datoer.”

5. 1週間以上たったものは、全部捨てますか。

   Skal vi smide alt, der er mere end en uge gammelt, ud?

   1週間

   en uge

   以上

   eller mere; mindst

   たった

   forløbet

   もの

   ting; genstand

   全部

   alt; alle sammen

   捨てます

   smider ud

   か

   markerer et spørgsmål

   Uddybende forklaring

   1週間 betyder her “en uge”. Tallet 1 står sammen med tælleordet 週間, som måler en periode i uger. Mønstret 数字 + 週間 kan genbruges, fx: 三週間待ちます。 — “Jeg venter i tre uger.” 以上 føjes til en mængde eller grænse og betyder “eller mere” eller “mindst”. Derfor betyder 1週間以上 “mindst en uge”: én uge er grænsen, og længere tid er også inkluderet. Det står i kontrast til 1週間未満, “mindre end en uge”. たった er her datidsformen af verbet 経つ (たつ), “at forløbe” eller “at gå” om tid. I 1週間以上たった angiver formen, at mindst en uge er forløbet på det tidspunkt, der tales om. Den skal ikke læres som et selvstændigt tidsord. もの betyder her “ting” eller “genstand”. Beskrivelsen 1週間以上たった står foran もの og beskriver ting, for hvilke der er gået mindst en uge. Et genbrugeligt mønster er en beskrivelse foran もの, fx: 壊れたもの — “ting, der er gået i stykker”. Hvilke konkrete ting der menes, bliver ikke specificeret i denne sætning. 全部 betyder “alt” eller “alle sammen”. Her samler det de ting, som 1週間以上たったもの beskriver; det betyder derfor ikke nødvendigvis alle ting uden begrænsning. 捨てます er den høflige ikke-datidsform af 捨てる, “at smide væk”. Den kan bruges om en kommende handling eller om en beslutning og politik. Eksempel: 古い紙を捨てます。 — “Jeg smider det gamle papir ud.” か står til sidst og markerer et spørgsmål. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen; her gengiver den faste oversættelse det som “vi”. Samlet er 1週間以上たったもの “ting, for hvilke der er gået mindst en uge”. 全部 gør dem til den samlede mængde, og 捨てますか spørger høfligt, om de skal smides ud. Hele betydningen er: “Skal vi smide alt, der er mere end en uge gammelt, ud?”

6. 全員に明確な期限を知らせてからです。

   Først når vi har givet alle en klar frist.

   全員

   alle

   明確な

   klar

   期限

   frist

   知らせてからです

   først efter at have givet besked

   Uddybende forklaring

   全員 betyder her “alle” eller “alle de berørte personer”. Det er et selvstændigt navneord og kan stå med に, når det angiver modtageren for en handling. Mønstret Aに知らせる betyder “at informere A” — for eksempel 先生に知らせる = “at informere læreren”. 明確な betyder “klar” i betydningen tydelig eller præcist afgrænset. 明確 er grundformen som na-adjektiv: foran et navneord bruges 明確な, mens en selvstændig beskrivelse kan bruge 明確だ i en passende stil. Her beskriver 明確な navneordet 期限, ikke 全員. 期限 betyder “frist” eller “tidsfrist”. Det er det, der bliver meddelt i denne sætning, så det står med objektmarkøren を: 明確な期限を知らせる = “at meddele en klar frist”. Det er forskelligt fra 時間, som mere generelt betyder “tid” eller “tidsrum”. 知らせてからです bygger på verbet 知らせる, “at informere” eller “at meddele”. Formen 知らせて er te-formen af 知らせる; Vてから betyder “efter at have gjort V” eller “først når V er gjort”. Slutningen です gør udsagnet høfligt. I den faste betydning bliver 知らせてからです derfor “det er først, efter at [man] har informeret ...”; den danske oversættelses “vi har givet” angiver den tilsigtede handling, uden at japanskformen selv markerer et bestemt subjekt med et særskilt pronomen. Samlet er strukturen: 全員に = til alle 明確な期限を = en klar frist 知らせてからです = det er først efter at have meddelt den. Hele ytringen betyder derfor: “Først når vi har givet alle en klar frist.” に markerer modtageren, を markerer det, der meddeles, og 知らせてから angiver, at denne meddelelse skal komme først.

7. グループチャットで、毎週片付けることを提案してもよいかもしれません。

   Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.

   グループチャット

   gruppechat

   で

   i; via

   毎週

   hver uge

   片付ける

   rydde op

   こと

   det at …

   提案して

   foreslå

   てもよい

   det er i orden at …

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   グループチャット betyder “gruppechat” og er et låneord brugt som et navneord. Det betegner her det sted eller den kanal, hvor forslaget fremsættes. で markerer den sammenhæng eller kanal, hvor noget foregår. Her betyder グループチャットで “i gruppechatten”. Det er ikke det samme som に, som blandt andet kan markere et mål eller en modtager. 毎週 betyder “hver uge” og fungerer her som tidsangivelse. Det står foran handlingen, som gentages ugentligt. Eksempel: 毎週勉強します。 — “Jeg studerer hver uge.” 片付ける er grundformen og betyder “rydde op” eller “ordne”. I denne sætning står den i grundform foran こと, så handlingen behandles som noget, man kan foreslå. Grundformen kan også bruges i andre neutrale forbindelser, for eksempel 部屋を片付ける — “rydde værelset op”. こと kan gøre en handling til et navneordsagtigt udtryk. 毎週片付けること betyder derfor “det at rydde op hver uge” eller mere naturligt “en ugentlig oprydning”. Her er hele dette udtryk objektet for 提案する, ikke kun ordet 片付ける. 提案して er te-formen af 提案する, “foreslå”. Te-formen forbinder her verbet med もよい, så 提案してもよい betyder “det er i orden at foreslå” eller “man må gerne foreslå”. Sammenlign grundformen 提案する — “foreslå” — med te-formen 提案して i denne forbindelse. てもよい udtrykker tilladelse eller accept af en handling: “det er i orden at …”. I 提案してもよい er handlingen “at foreslå”; den efterfølgende かもしれません gør hele vurderingen usikker. かもしれません betyder “måske” eller “det kan være, at …” og står efter den form, som vurderes usikker. Her gælder usikkerheden altså ikke kun for oprydningen, men for vurderingen af, om det er i orden eller muligt at fremsætte forslaget. ません giver udtrykket en høflig stil; det skal ikke her læses som en selvstændig benægtelse af hele sætningen. Samlet bygges sætningen således op: グループチャットで (“i gruppechatten”) + 毎週片付けること (“det at rydde op hver uge”) + を提案してもよい (“det er i orden at foreslå”) + かもしれません (“måske”). Den faste danske oversættelse gengiver den underforståede aktør som “vi”: “Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.”

8. そうすれば、毎週の片付けが突然ではなく、予測しやすくなります。

   Det vil gøre den ugentlige oprydning forudsigelig i stedet for pludselig.

   そうすれば

   hvis det sker sådan; så

   毎週の

   ugentlig

   片付け

   oprydning

   突然

   pludselig

   ではなく

   ikke at være; i stedet for

   予測しやすく

   let at forudsige

   なります

   bliver

   Uddybende forklaring

   そうすれば betyder her “hvis man gør det sådan” eller “på den måde”. Det er dannet af そう (“sådan”) og すれば, den betingede form af する (“gøre”). I denne sammenhæng peger det på den foreslåede måde at organisere den ugentlige oprydning på. Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “hvis man gør sådan, …”. 毎週の betyder “ugentlig”. 毎週 betyder “hver uge”, og の forbinder dette med det følgende substantiv: 毎週の片付け er altså “den ugentlige oprydning”. の fungerer her som en attributiv forbindelse; det er ikke selve ordet for oprydning. 片付け betyder “oprydning” eller “at rydde op” som aktivitet. Det hænger sammen med verbet 片付ける (“rydde op, bringe i orden”), mens 片付け er den observerede substantiviske form i denne sætning. Eksempel: 部屋を片付けます。 — “Jeg rydder værelset op.” 突然 betyder “pludselig”. Her beskriver det, hvordan den ugentlige oprydning opleves eller indtræffer: den skal ikke være uventet eller pludselig. 突然 kan fungere som et beskrivende ord foran ではなく. ではなく betyder “i stedet for at være” eller “ikke …, men snarere …”. Det er den forbindende negative form af kopulaen だ: ではない bliver til ではなく, når en kontrast eller næste beskrivelse følger. Her står den efter 突然, så kontrasten er mellem “pludselig” og den efterfølgende beskrivelse. Mønstret Aではなく、B betyder “ikke A, men B” eller “i stedet for A, B”. 予測しやすく betyder “let at forudsige” i den form, der kan forbindes med なる. Grundverbet er 予測する (“forudsige”); dets stamme 予測し kombineres med やすい for at danne “let at …”. Adverbialformen 予測しやすく står før なる. Eksempel: 予定が予測しやすくなります。 — “Planen bliver lettere at forudsige.” なります betyder “bliver”. Det er den høflige form af なる (“blive, komme til at være”). Her viser 予測しやすくなる en ændring til en tilstand, der er let at forudsige. なる kan også kombineres med andre beskrivende former, for eksempel 静かになります — “det bliver stille”. Samlet bygges sætningen sådan op: そうすれば angiver betingelsen eller måden; 毎週の片付け er det, der beskrives; 突然ではなく opstiller kontrasten “ikke pludselig”; og 予測しやすくなります siger, at det bliver let at forudsige. Hele betydningen er derfor: “Hvis man gør det sådan, bliver den ugentlige oprydning let at forudsige i stedet for pludselig.”

9. 皆さんは掃除の日の前に、自分の棚を整理できます。

   Folk kan rydde deres hylder, før rengøringsdagen kommer.

   皆さん

   alle

   掃除の日

   rengøringsdagen

   前に

   før

   自分の

   ens egen

   棚

   hylde

   整理できます

   kan rydde

   Uddybende forklaring

   皆さん betyder her “alle” eller “alle sammen” og henvender sig høfligt til en gruppe. さん er en høflig titel, ikke et separat ord for flertal; selve formen 皆さん bruges om gruppen som helhed. Et eksempel er 皆さん、こんにちは。 — “Hej alle sammen.” 掃除の日 er “rengøringsdagen”: 掃除 betyder rengøring, og 日 betyder dag. Forbindelsen Xの日 betyder “dagen for X” eller “X-dagen”. Et eksempel er 試験の日 — “eksamensdagen.” 前に betyder “før”. 前 er grundformen med betydningen “foran” eller “før”, og に markerer her tidspunktet eller den tidsmæssige relation. I mønsteret Xの前に betyder det “før X”. Her er X 掃除の日, så 掃除の日の前に betyder “før rengøringsdagen”. 自分の betyder “ens egen” eller, i denne sætning, “deres egen”. 自分 henviser refleksivt til den relevante person eller gruppe, og の forbinder denne med det følgende substantiv: 自分の棚 = “ens egne hylder”. Den konkrete danske oversættelse gør det naturligt at forstå ejeren som personerne i 皆さん; formen alene angiver ikke et bestemt antal ejere. Et eksempel er 自分の部屋 — “sit eget værelse”. 棚 betyder “hylde” eller “reol”. I den faste oversættelse er betydningen “hylder”; japansk bruger her den samme form uden en særskilt obligatorisk flertalsendelse. Et eksempel er 本を棚に置く。 — “Jeg lægger en bog på hylden.” 整理できます betyder her “kan rydde” eller “kan organisere”. Den hænger sammen med 整理する, “at rydde op eller organisere”; できます er den høflige form af できる i betydningen “kan” eller “er i stand til”. Det er altså 整理-handlingen, der er mulig, ikke 棚 der bøjes. Et eksempel er ここで整理できます。 — “Man kan rydde op her.” Sammen sættes delene sammen sådan: 皆さんは gør gruppen til sætningens emne, 自分の棚を markerer deres egne hylder som det, der organiseres, og 整理できます siger, at de kan gøre det. 掃除の日の前に placerer handlingen før rengøringsdagen. Hele ytringen betyder derfor: “Alle kan rydde deres hylder før rengøringsdagen.”

10. そうすれば、みんなが公平かつ安全に冷蔵庫を使えるようになるはずです。

    Det bør gøre det fair og sikkert for alle at bruge køleskabet.

    そうすれば

    hvis det sker / så

    みんな

    alle

    公平

    retfærdig

    安全に

    sikkert

    冷蔵庫

    køleskab

    使える

    kan bruge

    ようになる

    komme til at kunne

    はずです

    bør / forventes at

    Uddybende forklaring

    そうすれば betyder her “hvis det sker, så” og peger tilbage på den forudgående handling eller ordning. Det er en betinget forbindelse: そう betyder “sådan/på den måde”, og すれば er en betingelsesform af する (“gøre”). Et genanvendeligt mønster er そうすれば、… = “Hvis man gør sådan, …”. みんな betyder “alle” eller “alle sammen”. Det er et almindeligt, neutralt ord for en samlet gruppe. I denne sætning er det gruppen, der skal kunne bruge køleskabet; teksten specificerer ikke yderligere, hvem der hører til gruppen. 公平 betyder “retfærdig” eller “fair”. Her beskriver det måden, køleskabet kan bruges på, sammen med 安全に. 公平 kan også bruges som navneord i betydningen “retfærdighed”, men i denne sætning fungerer det som en beskrivelse i forbindelsen 公平かつ安全に. かつ forbinder to parallelle beskrivelser i en forholdsvis formel stil. 公平かつ安全に betyder derfor “på en fair og sikker måde”. に gør beskrivelsen egnet til at beskrive, hvordan handlingen udføres. I mere daglig japansk kan en enklere forbindelse ofte bruges, men かつ er nyttig i regler og formelle formuleringer. 安全に betyder “sikkert”. Den bygger på 安全 (“sikkerhed” eller “sikker”) med に, som her gør beskrivelsen til en måde at udføre handlingen på. Eksempel: 安全に使う betyder “at bruge [noget] sikkert”. 冷蔵庫 betyder “køleskab”. Det er det direkte objekt for 使える: det er køleskabet, som alle skal kunne bruge. Eksempel: 冷蔵庫を使う betyder “at bruge køleskabet”. 使える betyder her “kan bruge”. Det er potentialisformen af verbet 使う (“bruge”), ikke en almindelig nutidsform af et andet verbum. 使う → 使える udtrykker mulighed eller evne: 冷蔵庫を使える = “kan bruge køleskabet”. Den tilsvarende negative form er 使えない = “kan ikke bruge”. ようになる beskriver, at en tilstand eller mulighed bliver opnået eller ændrer sig. Sammen med 使える i 使えるようになる betyder det “komme til at kunne bruge” eller “blive i stand til at bruge”. Mønstret verbets potentialisform + ようになる er genanvendeligt: 読めるようになる betyder “komme til at kunne læse”. はずです udtrykker en forventning eller konklusion om, at noget bør være tilfældet. Her gælder forventningen hele udsagnet みんなが公平かつ安全に冷蔵庫を使えるようになる: det bør altså ende med, at alle kan bruge køleskabet fair og sikkert. はず kan også stå uden です, men はずです er en høflig form. Samlet bliver strukturen: そうすれば (“hvis det sker”) + みんなが (“alle” som subjekt) + 公平かつ安全に (“fair og sikkert”) + 冷蔵庫を使えるようになる (“kommer til at kunne bruge køleskabet”) + はずです (“bør det”). Hele udsagnet betyder: “Hvis det sker, bør det gøre det muligt for alle at bruge køleskabet på en fair og sikker måde.”