At låne en oplader og aftale, hvornår den afleveres | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 充電器を別の場所に置き忘れてしまい、ノートパソコンのバッテリー残量がほとんどありません。

   Jeg har efterladt min oplader et andet sted, og batteriet på min bærbare computer er næsten tomt.

   充電器

   oplader

   別の場所

   et andet sted

   置き忘れて

   efterlade ved en fejl

   ノートパソコン

   bærbar computer

   バッテリー残量

   batteriets resterende strøm

   ほとんど

   næsten; næsten ikke

   ありません

   findes ikke; er ikke til stede

   Uddybende forklaring

   充電器 betyder her en oplader. Det er et navneord og kan genbruges i sammensætninger, for eksempel 充電器を使う = »at bruge en oplader«. Partiklen を markerer den direkte genstand for den følgende handling. 別の場所 betyder »et andet sted«. 別の står foran et navneord og angiver, at det er et andet eller separat sted end det allerede relevante sted. I 別の場所に markerer に det sted, som noget placeres på eller efterlades på. 置き忘れて kommer fra verbet 置き忘れる, »at glemme noget, efter at man har lagt det et sted«. Formen 置き忘れて er en te-form. Her forbinder den denne handling med den næste del af ytringen. Konstruktionen er altså ikke bare »lægge«, men »lægge og derefter glemme at tage med«. しまい er forbindelsesformen af しまう i hjælpeverbskonstruktionen 〜てしまう; det er ikke selve te-formen af しまう. Efter 置き忘れて bliver 置き忘れてしまい en sammenkædning til den næste del af ytringen. 〜てしまう kan efter en handling give betydningen, at noget blev gjort helt eller uheldigvis, eller at resultatet nu beklages. I denne ytring passer den uheldige, beklagelige nuance med, at opladeren blev glemt. Sammen med 置き忘れて bliver betydningen derfor »have glemt at tage opladeren med efter at have lagt den et andet sted«. 〜てしまう kan også bruges uden stærk beklagelse i andre sammenhænge, så nuancen kommer fra sammenhængen. ノートパソコン er et navneord for en bærbar computer. Japansk bruger også パソコン mere generelt om en computer; ノートパソコン præciserer her typen, nemlig en bærbar. バッテリー残量 er et sammensat navneord: バッテリー betyder »batteri«, og 残量 betyder »resterende mængde«. Det betegner altså den strøm, der er tilbage på batteriet. I ノートパソコンのバッテリー残量 forbinder partiklen の den bærbare computer med dens batteris resterende strøm. ほとんど betyder her »næsten« i kombination med en negativ form. ほとんどありません betyder derfor »der er næsten ikke noget« eller mere naturligt »er næsten tomt«. Med en positiv form kan ほとんど i stedet betyde »næsten helt«, som i ほとんど終わりました = »det er næsten færdigt«. ありません er en høflig negativ form af ある, som bruges om tilstedeværelse eller eksistens af ikke-levende ting. ある → ありません betyder »findes/er til stede« → »findes ikke/er ikke til stede«. Her er det ikke en påstand om, at batteriet slet ikke eksisterer; sammen med 残量 og ほとんど betyder det, at den resterende batteristrøm næsten ikke er til stede. Den høflige form ありません står ved slutningen af denne del. Samlet bygges ytringen sådan op: 充電器を markerer opladeren som det, der blev glemt, 別の場所に置き忘れてしまい siger, at taleren uheldigvis efterlod den et andet sted, og ノートパソコンのバッテリー残量がほとんどありません siger, at den bærbare computers resterende batteristrøm næsten ikke er der. Den naturlige samlede betydning er: »Jeg har efterladt min oplader et andet sted, og batteriet på min bærbare computer er næsten tomt.«

2. 私の充電器なら、あなたのポートが新しいコネクターを使っていれば合うはずです。

   Min burde passe, hvis din port bruger det nyere stik.

   私の

   min

   充電器

   oplader

   なら

   hvis det gælder …

   あなたの

   din

   ポート

   port

   新しい

   nyere

   コネクター

   stik

   使っていれば

   hvis … bruger

   合う

   passe

   はずです

   burde …

   Uddybende forklaring

   私の betyder her “min” og består af 私 “jeg” plus の, som viser tilhørsforhold. Mønstret AのB betyder “B, der hører til A” eller “A's B”; 私の充電器 er derfor “min oplader”. の ændrer ikke formen efter køn eller tal. 充電器 betyder “oplader” og er et navneord. Eksempel: 充電器を持っています。 — “Jeg har en oplader.” なら gør den foregående nominale del til udgangspunkt for en betingelse eller afgrænsning: “hvis det er …” eller “hvad … angår”. Her betyder 私の充電器なら “hvis det er min oplader” / “hvad min oplader angår”. Det er ikke i sig selv en almindelig tidsform. あなたの betyder “din” og bruger samme AのB-mønster som 私の: あなた “du” plus の. Her beskriver det ポート, altså “din port”. ポート er et låneord og betyder “port”. Det er et navneord; の-formen i あなたのポート viser, hvem porten er knyttet til. 新しい betyder her “ny”. Formen står foran navneordet コネクター og beskriver det: “et nyt stik”. Den er ikke en komparativ form; i denne sammenhæng kan “nyere” dog være en passende dansk gengivelse, fordi stikket forstås i kontrast til en ældre type. Eksempel: 新しいポートです。 — “Det er en ny port.” コネクター betyder “connector” eller “stik” og er et navneord. I 新しいコネクター er det dette navneord, som 新しい beskriver. 使っていれば betyder her “hvis … bruger”. Det bygger på 使う “bruge”: 使っている udtrykker, at brugen er i gang eller gælder som en nuværende tilstand, og 使っていれば gør denne tilstand betinget med -ば. I den faste sætning er ポート det grammatiske subjekt for 使っている, så betydningen er “hvis din port bruger det nye/nyere stik”. Det er ikke nødvendigt at gøre porten til en menneskelig “bruger”; japansk kan her beskrive en ports kompatible stiktype med 使う. Eksempel: このケーブルを使っていれば、接続できます。 — “Hvis du bruger dette kabel, kan du oprette forbindelse.” 合う betyder “passe sammen” eller “passe til”. Det er ordbogsformen og beskriver her, at opladeren passer til portens stikforbindelse. Eksempel: この部品は合います。 — “Denne del passer.” はずです udtrykker en forventning eller en velbegrundet konklusion: “burde …” eller “skulle …”. はず er et navneord for det forventede, og です giver en høflig afslutning. Her siger formen, at opladeren forventes at passe under den nævnte betingelse; den er ikke en ordre. Samlet er strukturen 私の充電器なら、あなたのポートが新しいコネクターを使っていれば、合うはずです: “Hvis det er min oplader, burde den passe, hvis din port bruger det nyere stik.” 私の充電器なら opstiller min oplader som det, der vurderes. あなたのポートが新しいコネクターを使っていれば angiver betingelsen, og 合うはずです giver den forventede konklusion: opladeren bør passe til portens stik.

3. 私のポートは新しいコネクターを使っていますが、このアップロード中だけ必要です。

   Min port bruger det nyere stik, men jeg har kun brug for opladeren under denne upload.

   私の

   min

   ポート

   port

   新しい

   ny

   コネクター

   stik

   使っています

   bruger

   このアップロード中

   under denne upload

   だけ

   kun

   必要です

   har brug for

   Uddybende forklaring

   私の betyder “min”. 私 er “jeg/mig”, og の viser tilhørsforhold: 私のポート er “min port”. Samme mønster kan bruges i 私のパソコン (“min computer”). ポート er substantivet “port”. Det er et låneord skrevet med katakana. I denne sætning er det porten, der forbindes med et stik. 新しい betyder “ny” og står foran substantivet コネクター: 新しいコネクター betyder “det nye stik”. Det er et i-adjektiv; grundformen er allerede 新しい, mens den høflige ikke-fortidsform er den samme. I andre sammenhænge kan ordet også betyde “moderne” eller “nyligt anskaffet”, men her beskriver det stikket. コネクター er substantivet “stik” eller “konnektor”. Sammen med 新しい danner det en almindelig beskrivende gruppe: “et nyt stik”. 使っています betyder her “bruger”. Grundformen er 使う (“at bruge”). Formen 使っています består af 使って plus います og beskriver en igangværende eller gældende tilstand på høflig måde: porten er i brug med det nye stik. Mønstret 〜を使っています kan genbruges om noget, man bruger, mens 〜が使われています i stedet beskriver, at noget bliver brugt. Efter denne del står が, som her forbinder udsagn med en kontrast svarende til “men”. Det første udsagn siger altså, hvad porten bruger, før den begrænsning, der kommer bagefter. このアップロード中 betyder “under denne upload”. この peger på den relevante upload, アップロード er substantivet “upload”, og 中 betyder her “under/imens noget foregår”. Mønstret この〜中 kan bruges om noget, der kun gælder, mens en bestemt aktivitet er i gang. だけ betyder “kun” og begrænser den tids- eller situationsgruppe, der står foran: このアップロード中だけ er “kun under denne upload”. Det siger derfor, at behovet ikke gælder uden for denne angivne situation. 必要です betyder bogstaveligt “er nødvendigt” eller “behøves”. 必要 er et na-adjektiv/substantivisk adjektiv, og です gør udsagnet høfligt; den almindelige ikke-høflige form er 必要だ. I den givne sammenhæng forstås det som, at opladeren er nødvendig under uploaden, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den foregående omtale af en oplader. Et almindeligt mønster er 〜が必要です (“〜 er nødvendigt/der er brug for 〜”); det nødvendige element kan udelades, når det allerede er klart af sammenhængen. Samlet bygges udsagnet sådan op: 私のポート (“min port”) は gør porten til samtaleemnet; 新しいコネクターを使っています siger, at den bruger det nye stik; が indleder kontrasten; og このアップロード中だけ必要です begrænser behovet til denne upload. Hele meningen er derfor: Min port bruger det nyere stik, men jeg har kun brug for opladeren under denne upload.

4. それなら大丈夫です。私のパソコンはもう完全に充電されているので。

   Det kan godt lade sig gøre, eftersom min computer allerede er helt opladet.

   それなら

   så / i så fald

   大丈夫です

   det er i orden

   私の

   min

   パソコン

   computer

   もう

   allerede

   完全に

   helt

   充電されている

   er opladet

   ので

   fordi / eftersom

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “så / i så fald” og knytter udsagnet til noget, der allerede er nævnt: “hvis det er sådan”. なら bruges til at tage en oplysning eller situation som udgangspunkt. Et genanvendeligt mønster er それなら、… = “så er … / i så fald …”. 大丈夫です betyder her, at situationen er i orden eller ikke giver et problem. 大丈夫 er et beskrivende ord, og です gør udsagnet høfligt. Det kan også bruges om, at nogen eller noget er okay, men den konkrete betydning her er “det er i orden”. 私の betyder “min”. 私 er “jeg / mig”, mens の forbinder ejeren med det, der kommer bagefter: 私のパソコン = “min computer”. 私の angiver ejerskab eller tilhørsforhold; det fastslår ikke i sig selv noget om antal. パソコン er et substantiv for en computer, især en personlig computer. Det er den almindelige forkortede form af パーソナルコンピューター. I denne sætning er det パソコン, der er det ejede substantiv i 私のパソコン. もう betyder her “allerede” og viser, at en tilstand er nået før det relevante tidspunkt. Det kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her kombineres det med den efterfølgende opladningstilstand: computeren er allerede opladet. 完全に betyder “helt / fuldstændigt”. 完全 betyder “fuldstændig”, og に gør det muligt at bruge ordet adverbielt foran 充電されている. Det beskriver graden af opladningen, ikke hvem der udførte opladningen. 充電されている betyder her “er opladet”. Grundverbet er 充電する “at oplade”. 充電される er den passive form, og いる efter den passive form udtrykker den fortsatte eller aktuelle tilstand, der følger af handlingen: “befinder sig i at være opladet”. Det er altså ikke パソコン, der bøjes som et tillægsord; den relevante form er verbalkonstruktionen 充電されている. Et nyttigt kontrastpar er 充電する “oplade” og 充電される “blive opladet / være genstand for opladning”. Eksempel: スマートフォンを充電する。 — “Jeg oplader smartphonen.” Her er taleren den, der udfører handlingen, i modsætning til den passive konstruktion i den faste sætning. ので betyder “fordi / eftersom” og angiver grunden til udsagnet. Her kommer grunden efter vurderingen 大丈夫です: det er i orden, eftersom computeren allerede er helt opladet. ので forbindes med den foregående situation og er en høflig, forklarende måde at give en årsag på. Samlet bliver strukturen: それなら “i så fald” + 大丈夫です “det er i orden” + 私のパソコン “min computer” + もう完全に充電されている “er allerede helt opladet” + ので “eftersom”. Den faste betydning er derfor: “Så er det i orden, eftersom min computer allerede er helt opladet.”

5. ファイルの同期が終わり次第、充電器を返せます。

   Jeg kan give opladeren tilbage, så snart filerne er færdige med at synkronisere.

   ファイル

   filer

   同期

   synkronisering

   終わり次第

   så snart det er færdigt

   充電器

   oplader

   返せます

   kan give tilbage

   Uddybende forklaring

   ファイル betyder her “filer”. Japanske navneord markerer normalt ikke obligatorisk ental eller flertal, så flertallet kommer fra den faste oversættelse og sammenhængen, ikke fra selve ordformen. 同期 betyder “synkronisering”. Det kan bruges som navneord, som i 同期が終わる (“synkroniseringen slutter”), og som verbalnavn i 同期する (“at synkronisere”). I den faste sætning er 同期 en del af navneordsforbindelsen ファイルの同期: “filsynkroniseringen”. Partiklen の forbinder her ファイル med det, der synkroniseres. 終わり次第 betyder “så snart det er færdigt”. 終わり er stammen af verbet 終わる (“at slutte, blive færdig”), og 次第 efter denne form danner mønsteret “så snart …”. Her er det synkroniseringen, der bliver færdig: ファイルの同期が終わり次第 = “så snart filsynkroniseringen er færdig”. Mønstret kan genbruges, for eksempel 仕事が終わり次第、連絡します。 — “Så snart arbejdet er færdigt, kontakter jeg dig.” 充電器 betyder “oplader”. Det er et sammensat navneord med 充電 (“opladning”) og 器 (“apparat/udstyr” i denne type sammensætning). I denne sætning er det den oplader, som skal gives tilbage. 返せます betyder “kan give tilbage”. Grundformen er 返す (“at give tilbage, returnere”), et uregelmæssigt? Nej: et japansk godan-verb. Dets potentialisform er 返せる (“kunne give tilbage”), og den høflige form er 返せます. Det er altså 返す, ikke 充電器, der bærer den grammatiske form. Den underforståede person, der kan returnere opladeren, svarer her til “jeg” i den faste oversættelse. Samlet består sætningen af betingelsen ファイルの同期が終わり次第 (“så snart filsynkroniseringen er færdig”) og hovedudsagnet 充電器を返せます (“jeg kan give opladeren tilbage”). を markerer opladeren som det, der returneres. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan give opladeren tilbage, så snart filerne er færdige med at synkronisere.”

6. あとで必要になるかもしれないので、近くに置いておいてください。

   Lad den venligst blive i nærheden, for jeg kan få brug for den senere.

   あとで

   senere

   必要になる

   blive nødvendig; få brug for

   かもしれない

   måske; kan muligvis

   ので

   fordi; da

   近く

   i nærheden

   置いておいてください

   lad den blive placeret

   Uddybende forklaring

   あとで betyder her “senere” og angiver tidspunktet for det mulige behov. Det er et tidsadverbial; en nyttig kontrast er 今 “nu”. 必要になる betyder her “få brug for” eller mere bogstaveligt “blive nødvendigt”. 必要 angiver nødvendighed, mens なる betyder “blive” og står i den almindelige ikke-fortidsform. Konstruktionen beskriver altså, at noget senere kan blive nødvendigt, ikke blot at det er nødvendigt allerede nu. かもしれない sættes efter en almindelig udsagnsform og udtrykker usikker mulighed: “måske” eller “kan muligvis”. Her gælder usikkerheden hele 必要になる: taleren siger, at behovet kan opstå senere, men ikke at det sikkert vil gøre det. ので forbinder en grund med det, der følger, og betyder “fordi” eller “da”. Her kommer grunden først: muligheden for senere behov forklarer den efterfølgende anmodning. Mønstret kan genbruges som ...ので、... = “fordi ..., så ...”. 近く betyder “i nærheden”. I 近くに fungerer det som stedangivelse for, hvor noget skal placeres. Det hænger sammen med 近い “nær”, men den observerede form 近く er den form, der bruges i denne stedangivelse. 置いておいてください er en høflig anmodning om at placere noget og lade det blive dér. 置く er grundformen “sætte, lægge, placere”. I 置いておく forbindes te-formen 置いて med おく; konstruktionen betyder at placere noget på forhånd eller lade det være placeret, ofte med henblik på senere brug. ください gør hele udtrykket til en anmodning. Det kan derfor oversættes med “vær venlig at lade den blive placeret” eller, afhængigt af genstanden, “lad den blive liggende”. Eksempel: 鍵を机の上に置いておきます。 — “Jeg lader nøglen ligge på skrivebordet.” Her viser 置いておきます, at placeringen bevares med et senere formål. Samlet betyder あとで必要になるかもしれないので “fordi jeg måske får brug for den senere”, og 近くに置いておいてください “vær venlig at lade den blive placeret i nærheden”. Det udeladte objekt forstås i den givne sammenhæng som den genstand, der skal blive i nærheden; den danske oversættelse gengiver det som “den”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad den venligst blive i nærheden, for jeg kan få brug for den senere.”

7. あなたが簡単に受け取れるように、私は近くにいられます。

   Jeg kan blive i nærheden, så du nemt kan få den tilbage.

   あなた

   du

   簡単に

   nemt

   受け取れる

   kan modtage den

   ように

   så … kan

   私は

   jeg

   近くに

   i nærheden

   いられます

   kan blive

   Uddybende forklaring

   あなた betyder her “du”. が markerer subjektet i den underordnede del: det er du, der skal kunne modtage den. Pronomenet angiver ikke i sig selv, hvem “den” er; den konkrete genstand er kun støttet af den faste oversættelse og konteksten. 簡単に betyder “nemt” eller “uden besvær” i denne sætning. Det er adverbialformen, som beskriver måden, handlingen udføres på. Sammenlign 簡単な “enkel” foran et substantiv, fx 簡単な方法 “en enkel metode”. 受け取れる er potentialisformen af verbet 受け取る, “modtage” eller “tage imod”. 受け取る → 受け取れる betyder “kunne modtage”. Her er det objektet, som i oversættelsen kaldes “den”, udeladt på japansk, mens あなたが angiver den, der kan modtage det. Eksempel: 荷物を受け取れる betyder “kunne modtage pakken”. ように forbinder en ønsket eller mulig situation med det, man gør for at muliggøre den. Mønstret Xように、Y kan her forstås som “så X kan ske, gør Y”. Derfor betyder あなたが簡単に受け取れるように “så du nemt kan modtage den”. 私は betyder “jeg” som samtaleemne. は markerer emnet; det er ikke selve verbet, der viser “jeg”. I denne sætning er det den person, der beskrives i den følgende del. 近くに betyder “i nærheden” og angiver stedet. に markerer her det sted, hvor man befinder sig eller bliver. Et nyttigt modsætningspar er 近くに “i nærheden” og 遠くに “langt væk”. いられます betyder her “kan blive” eller “kan opholde sig”. Grundformen er いる, som bruges om at være eller opholde sig et sted for levende væsener. Formen いられる er potentialisformen “kunne blive/opholde sig”, og いられます er den høflige form med ます. Eksempel: ここにいられます betyder “jeg kan blive her”. Samlet er opbygningen あなたが簡単に受け取れるように、私は近くにいられます: “Jeg kan blive i nærheden, så du nemt kan få den tilbage.” Først angives målet med ように—at du kan modtage den nemt—og derefter handlingen, at jeg kan blive i nærheden. Sætningen er høflig på grund af いられます.

8. その方法なら、私たちはどちらも作業を中断せずに済みます。

   Det fungerer uden at afbryde nogen af os.

   その方法なら

   med den metode

   私たち

   vi

   どちらも

   begge

   作業

   arbejde

   中断せずに済みます

   slipper for at afbryde

   Uddybende forklaring

   その方法なら består af その方法 (“den metode”) og なら, som gør en navneordsgruppe til en betingelse: “hvis det er den metode” eller mere naturligt “med den metode”. 私たち betyder “vi”. たち markerer en gruppe omkring taleren. どちらも betyder “begge” om to personer eller muligheder, så 私たちはどちらも betyder “vi begge” eller “begge af os”. 作業 betyder “arbejde” eller “arbejdsopgave”. Her nævnes arbejdet som det, der ikke bliver afbrudt. Der står ikke en を-partikel efter 作業 i denne sætning, så man bør ikke beskrive 作業 som et direkte objekt markeret med を. I 中断せずに済みます er 中断せずに den negative forbindelsesform af 中断する: “uden at afbryde”. 済みます kommer fra 済む og betyder her, at man undgår nødvendigheden af noget. Mønstret V-ずに済む betyder derfor “slippe for at V” eller “kunne undgå at V”. Hele sætningen betyder: “Med den metode kan vi begge undgå at afbryde arbejdet.” Den faste oversættelse udtrykker samme situation mere naturligt som, at ingen af os behøver at afbryde.