At afklare en ændret dagsorden | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. ローンチのチェックリストを確認するつもりで、この通話に参加しました。

   Jeg kom med i opkaldet i forventning om at gennemgå tjeklisten for lanceringen.

   ローンチ

   lancering

   チェックリスト

   tjekliste

   確認する

   gennemgå; kontrollere

   つもりで

   med hensigt om at

   この

   denne

   通話

   opkald

   参加しました

   deltog; kom med

   Uddybende forklaring

   ローンチ betyder her “lancering”. Det er et låneord, som fungerer som et substantiv. Sammen med の dannes ローンチのチェックリスト, altså “lancerings-tjeklisten” eller “tjeklisten for lanceringen”. の forbinder her et substantiv med det substantiv, som beskrives: XのY svarer ofte til “Y for X” eller “X’s Y”. チェックリスト betyder “tjekliste” og er også et substantiv. Kombinationen ローンチのチェックリスト er den tjekliste, der vedrører lanceringen; の gør ikke i sig selv klart, hvem der ejer noget, men angiver forbindelsen mellem de to substantiver. 確認する er grundformen og betyder at kontrollere, bekræfte eller gennemgå noget. I denne sætning er betydningen at gennemgå tjeklisten. する-verbet står her i grundformen, fordi det kommer efter つもりで i en konstruktion om en tilsigtet handling. Eksempel: 予定を確認する — “at kontrollere planen”. つもりで bygger på substantivet つもり, som her udtrykker en hensigt eller forventning, efterfulgt af partiklen で. Mønstret verbets grundform + つもりで kan bruges om at gøre noget med den hensigt eller forventning at udføre handlingen. Her er mønstret 確認するつもりで, “med hensigt om at gennemgå” eller “i forventning om at gennemgå”. Det er ikke selve つもり alene, der betyder “at gennemgå”; den betydning kommer fra 確認する. この er et attributivt demonstrativ, der betyder “denne/dette” foran et substantiv. Det står her foran 通話 i この通話, “dette opkald”. Formen この bruges i denne placering og bøjes ikke efter grammatisk køn eller tal på samme måde som et dansk adjektiv. 通話 betyder “opkald”, specifikt en telefonsamtale eller et taleopkald. I この通話 er det det opkald, som taleren deltog i. 通話 er substantivet; この bestemmer det og betyder ikke “opkald” i sig selv. 参加しました er den høflige datidsform af 参加する, “at deltage” eller “at være med”. 参加し er verbets forbindelsesdel, og ました markerer høflig, afsluttet fortid. Derfor betyder formen her “deltog” eller “kom med”. Eksempel: 会議に参加しました — “Jeg deltog i mødet.” Partiklen に efter 通話 markerer det arrangement eller den aktivitet, som man deltager i. Samlet er opbygningen ローンチのチェックリストを確認するつもりで + この通話に参加しました: “Jeg deltog i dette opkald med hensigt om at gennemgå tjeklisten for lanceringen.” を markerer ローンチのチェックリスト som det, der skulle gennemgås, mens に参加しました angiver deltagelsen i opkaldet. Den faste danske oversættelse formidler samme forventede hensigt og deltagelse.

2. 顧客から新たなコンプライアンス上の懸念が出た後、議題が変わりました。

   Dagsordenen blev ændret, efter at kunden rejste en ny bekymring om overholdelse af reglerne.

   顧客

   kunde

   新たな

   ny

   コンプライアンス上の

   om overholdelse af reglerne

   懸念

   bekymring

   出た

   kom frem

   後

   efter

   議題

   dagsorden

   変わりました

   ændrede sig

   Uddybende forklaring

   顧客 betyder her “kunden”. Det er et substantiv; i 顧客から markerer から, at noget kommer fra kunden. I den faste oversættelse gengives dette som, at kunden rejste bekymringen. Eksempel: 顧客から連絡が来ました。 — “Der kom en henvendelse fra kunden.” 新たな betyder “ny” i betydningen nyopstået eller yderligere. Det står foran substantivet 懸念, så 新たな懸念 betyder “en ny bekymring”. 新しい er en almindelig alternativ form med samme grundbetydning i mange sammenhænge. Eksempel: 新たな問題が見つかりました。 — “Der blev fundet et nyt problem.” コンプライアンス上の beskriver en forbindelse til overholdelse af regler eller krav. Mønstret X上のY betyder her “Y med hensyn til X” eller “Y relateret til X”; 上の handler ikke bogstaveligt om fysisk placering. Her beskriver hele ledet 懸念. 懸念 betyder “bekymring” eller “bekymringspunkt”, ofte om en mulig risiko eller et problem. I コンプライアンス上の懸念 er det en bekymring vedrørende overholdelse af reglerne. Eksempel: 安全上の懸念があります。 — “Der er en sikkerhedsmæssig bekymring.” 出た er datidsformen af 出る, “at komme ud”, “at opstå” eller “at komme frem”. Med 懸念 som subjekt betyder det her, at bekymringen kom frem. Sammen med 顧客から svarer hele udtrykket i den faste oversættelse til, at kunden rejste en ny bekymring. 出た er den korte, uformelle datidsform; den høflige tilsvarende form er 出ました. 後 betyder “efter” og står her efter en hel hændelse: 懸念が出た後 — “efter at bekymringen kom frem”. Mønstret verbets korte datidsform + 後 kan bruges til “efter at …”. Eksempel: 会議が終わった後、メールを送りました。 — “Efter at mødet sluttede, sendte jeg en e-mail.” 議題 betyder “dagsorden” eller “punkt på dagsordenen”, afhængigt af sammenhængen. Her viser den faste oversættelse, at der menes dagsordenen som det, der blev ændret. Eksempel: 議題を確認します。 — “Jeg gennemgår dagsordenen.” 変わりました er den høflige datidsform af det intransitive verbum 変わる, “at ændre sig” eller “at blive anderledes”. Formen beskriver, at 議題 ændrede sig; den angiver ikke i sig selv en bestemt person, der ændrede det. Det står i kontrast til det transitive 変える, “at ændre noget”, hvor en ændrer og et objekt normalt udtrykkes. Eksempel: 予定が変わりました。 — “Planen ændrede sig.” Hele strukturen er 顧客から 新たな コンプライアンス上の 懸念が 出た後、議題が 変わりました。 Først kommer hændelsen, hvor en ny bekymring om overholdelse af reglerne kommer fra kunden; i den faste oversættelse udtrykkes dette som, at kunden rejste bekymringen. 後 gør denne hændelse til tidsrammen for den næste del, hvor dagsordenen ændrede sig. Den samlede betydning er: “Dagsordenen blev ændret, efter at kunden rejste en ny bekymring om overholdelse af reglerne.”

3. スライドを準備する前に知っておけたら、助かりました。

   Det havde været nyttigt at vide, før jeg forberedte slides.

   スライド

   slides

   準備する

   forberede

   前に

   før

   知っておけたら

   hvis man kunne have vidst det på forhånd

   助かりました

   det var en hjælp

   Uddybende forklaring

   スライド er et låneord, der her betyder slides som det, der skal forberedes. を efter ordet markerer det direkte objekt for den følgende handling. 準備する betyder “forberede” og er verbets grundform. I スライドを準備する er slides objektet: “forberede slides”. Formen する er den ikke-fortidige form af する; i konstruktionen V-る 前に kan den udtrykke en handling, der skal ske før noget andet. 前に betyder “før” i tid. Efter et verbum bruges mønstret V-る 前に: 準備する前に betyder “før jeg forberedte/forbereder”. Her angiver det, at det at vide noget skulle ligge før forberedelsen af slides. 知っておけたら bygger på 知る (“vide/få at vide”) og 知っておく. -ておく bruges om at gøre noget på forhånd eller have noget klar til senere; med 知る giver det betydningen “vide på forhånd”. Formen おけた er den fortidsrelaterede potentialisform af おく i denne konstruktion, og -たら danner en betingelse. Derfor betyder hele formen her omtrent “hvis jeg havde kunnet vide det på forhånd”. Det er ikke blot den almindelige fortidsform “vidste”; den fremhæver muligheden for at have haft denne viden før forberedelsen. 助かりました er høflig fortid af 助かる, hvis grundbetydning er “blive hjulpet” eller “blive reddet”. I denne type udsagn bruges det naturligt om, at noget ville have været en hjælp: “det havde hjulpet” eller “det havde været nyttigt”. Den høflige form er 助かりました; den bærer ikke i sig selv den betingelse, som kommer fra -たら i den foregående del. Samlet følger sætningen mønstret V-る 前に、V-ておけたら、結果. Her er betydningen: “Hvis jeg havde kunnet vide det, før jeg forberedte slides, havde det været nyttigt.” Den udeladte person forstås i den faste oversættelse som “jeg”, mens japansk ikke behøver at gentage subjektet.

4. 私もそう思います。それに、その更新情報はもっと早く共有されるべきでした。

   Jeg er enig, og opdateringen burde være blevet delt tidligere.

   私も

   jeg også

   そう

   sådan; det

   思います

   mener; synes

   それに

   desuden

   その

   denne; den dér

   更新情報

   opdateringsinformation; opdateringen

   もっと早く

   tidligere

   共有されるべきでした

   burde være blevet delt

   Uddybende forklaring

   私も betyder her “jeg også”. 私 er et almindeligt førstepersonspronomen, og も føjer betydningen “også” til det, der står foran det. Mønstret Xも kan derfor bruges, når X skal føjes til en anden person eller ting med samme rolle. Eksempel: 私も行きます。 — “Jeg tager også af sted.” そう betyder her “sådan” eller “på den måde” og henviser til den vurdering, der allerede er relevant i samtalen. Det er et adverbialt henvisningsord; det betyder ikke i sig selv “det” som et almindeligt navneord. 思います er den høflige ikke-fortidsform af 思う (“at synes; at mene; at tænke”). I denne sætning udtrykker den talerens vurdering: “jeg synes/mener det samme”, hvilket passer med den faste oversættelses “jeg er enig”. Mønstret そう思います er en naturlig måde at sige “det synes jeg” eller “det mener jeg”. 思います er ikke fortid; høflig fortid er 思いました. それに er en forbindende form med betydningen “desuden” eller “derudover”. Den tilføjer et nyt punkt til den foregående vurdering. Her indleder den udsagnet om, hvornår opdateringsinformationen burde være blevet delt. その betyder “den” eller “den dér” foran et navneord. Det er et bestemmende henvisningsord, som står før 更新情報; den konkrete betydning her er derfor “den pågældende opdateringsinformation”. その bøjes ikke efter tal eller køn. 更新情報 er et navneord, sammensat af 更新 (“opdatering; fornyelse”) og 情報 (“information”). I denne sætning betegner hele sammensætningen opdateringsinformationen, ikke to separate handlinger. Eksempel: 更新情報を確認します。 — “Jeg tjekker opdateringsinformationen.” もっと早く betyder her “tidligere” eller “på et tidligere tidspunkt”. 早く er adverbialformen af 早い (“tidlig; tidligt”), og もっと gør sammenligningen stærkere: på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, der faktisk eller forventeligt var tale om. 早い beskriver tidspunkt eller hastighed, mens 速い typisk beskriver fart. Eksempel: もっと早く知らせてください。 — “Fortæl mig det tidligere.” 共有されるべきでした udtrykker, at noget burde have været delt. 共有する betyder “at dele” i betydningen at gøre information fælles eller tilgængelig; 共有される er passivformen “blive delt”. Det er derfor 更新情報, ikke den underforståede person, der grammatisk fremstilles som det, der bliver delt. べきだ markerer, hvad der er rigtigt, passende eller forventet, og でした gør vurderingen høflig og fortidig: 共有されるべきでした svarer til “burde være blevet delt”. Agenten, altså hvem der skulle have delt informationen, angives ikke i denne sætning. Samlet består udsagnet af 私もそう思います (“Det mener jeg også”), efterfulgt af それに (“desuden”). Derefter identificerer その更新情報 den pågældende opdateringsinformation, もっと早く angiver et tidligere tidspunkt, og 共有されるべきでした siger, at informationen burde være blevet delt. Hele betydningen er derfor: “Jeg er enig, og opdateringen burde være blevet delt tidligere.”

5. 新しい優先事項を簡単に確認できますか？

   Kan vi kort afklare den nye prioritet?

   新しい

   ny

   優先事項

   prioritet

   簡単に

   enkelt; kort

   確認

   kontrollere; afklare

   できますか？

   kan …?

   Uddybende forklaring

   新しい betyder her “ny” og står foran 優先事項 som beskrivende ord. Det er et japansk i-adjektiv: grundformen er 新しい, mens fx 新しくない betyder “ikke ny”, og 新しかった betyder “var ny”. I 新しく作る bruges samme ord adverbielt og betyder “skabe noget nyt”. 優先事項 betyder her “prioritet” eller et punkt, der har forrang. 事項 betegner et punkt eller emne, mens 優先 angiver forrang. Den danske oversættelse gør prioriteten bestemt og ental, men japansk markerer ikke i sig selv grammatisk ental i denne form. 簡単に gengives her naturligt som “enkelt” og, i denne oversættelse, “kort”. Grundbetydningen af 簡単 er “enkel” eller “let”, så formen behøver ikke altid at betyde “kort”. 簡単 fungerer som et na-adjektiv eller et beskrivelsesord, og -に gør det adverbielt: 簡単に説明する betyder “forklare enkelt”. Her beskriver det måden, kontrollen foretages på. 確認 betyder her “kontrol” eller “afklaring” og indgår i verbet 確認する, “at kontrollere/afklare”. Et genanvendeligt mønster er Nを確認する = “kontrollere eller afklare N”. Når 確認する sættes i mulighedsform, bliver det 確認できる; den høflige form er 確認できます. できますか？ er den høflige spørgende form af できる, “kunne” eller “være i stand til”. Sammen med 確認 danner det 確認できますか？, som spørger, om kontrollen er mulig. Det japanske subjekt er udeladt; den faste danske oversættelse angiver her “vi”. か gør ytringen til et spørgsmål, og ます markerer høflig stil. For et almindeligt verbum spørger V-ますか høfligt, om handlingen udføres eller vil blive udført; mulighed med 確認する udtrykkes derimod som 確認できる, fx 確認できますか. Som eksempel: この情報を確認できますか？ = “Kan du kontrollere denne information?” Samlet bygges sætningen sådan op: 新しい優先事項 betyder “den nye prioritet”, を markerer den som det, der kontrolleres, 簡単に angiver en enkel og her kort måde, og 確認できますか？ spørger høfligt, om kontrollen kan foretages. Den samlede betydning er derfor: “Kan vi kort afklare den nye prioritet?”

6. それは理にかなっています。そうしないと、全員が異なるリスクについて話し合うかもしれません。

   Det giver mening, for ellers kan alle komme til at drøfte forskellige risici.

   それは

   det

   理にかなっています

   giver mening

   そうしないと

   ellers; hvis man ikke gør det

   全員

   alle

   異なる

   forskellige

   リスク

   risici

   について

   om; angående

   話し合う

   drøfte

   かもしれません

   kan komme til at; måske

   Uddybende forklaring

   それは består af demonstrativet それ og partiklen は. Det peger her på den sag eller vurdering, der er under diskussion; materialet identificerer ikke et mere specifikt selvstændigt referent. は markerer dette som emne. それ kan også bruges om noget, der allerede er nævnt eller forstået i situationen. 理にかなっています er den høflige form af 理にかなう, et fast udtryk for at være fornuftigt eller give mening. かなっています er den høflige ikke-fortidsform af tilstandsudtrykket かなっている; her beskriver det den aktuelle vurdering. Eksempel: その説明は理にかなっています。 — “Den forklaring giver mening.” そうしないと betyder “hvis man ikke gør det” eller, i denne sammenhæng, “ellers”. そう peger på den relevante handling eller fremgangsmåde, mens しない er den negative form af する, “gøre”. と markerer her en betingelse med resultatet “hvis ikke, så ...”. Det præcise indhold af den handling, そう peger på, er ikke fastlagt af selve pronomenet. 全員 betyder “alle” eller “alle medlemmer af den relevante gruppe”. Det er et selvstændigt ord for en samlet gruppe og behøver ikke i sig selv at angive et bestemt antal. Eksempel: 全員が参加します。 — “Alle deltager.” 異なる betyder her “forskellige” foran リスク. Det er grundformen af verbet 異なる, “afvige” eller “være forskellige”, og ikke et i-adjektiv; i attributiv position kan grundformen stå direkte foran et substantiv: 異なるリスク = “risici, der er forskellige”. Som selvstændigt udsagn kan man for eksempel sige 二つの案は異なります。 — “De to forslag er forskellige.” リスク er substantivet “risiko”. I denne sætning står det i flertal på dansk, men japansk markerer normalt ikke flertal obligatorisk på substantiver; den samlede betydning kommer her blandt andet fra 全員 og 異なる. について er konstruktionen “om” eller “angående”. Den knytter emnet リスク til det efterfølgende verbum: リスクについて話し合う betyder “drøfte risici”. について kan bruges efter andre emner på samme måde, for eksempel 計画について話します。 — “Jeg taler om planen.” 話し合う er grundformen af et sammensat verbum, der betyder “drøfte” eller “diskutere sammen”. Det står her efter について og før かもしれません, så det er den handling, der vurderes som mulig. Eksempel: 問題について話し合います。 — “Vi drøfter problemet.” かもしれません udtrykker mulighed: “måske” eller “kan komme til at”. Det er den høflige form af かもしれない; かも知れない skrives også, men かもしれない er almindeligt. Konstruktionen står efter en almindelig form, her 話し合う: 話し合うかもしれません = “kan måske drøfte”. Den fastslår derfor ikke, at drøftelsen faktisk sker. Samlet er strukturen: それは理にかなっています — “Det giver mening” — efterfulgt af そうしないと — “ellers/hvis man ikke gør det”. Derefter er 全員が gruppen som grammatisk subjekt, 異なるリスクについて emnet for drøftelsen, og 話し合うかもしれません siger, at alle muligvis kommer til at drøfte forskellige risici. Hele udsagnet betyder derfor: “Det giver mening, for ellers kan alle komme til at drøfte forskellige risici.” Den høflige stil passer til en saglig samtale.

7. その背景が明確になってからでないと、チェックリストを要約できません。

   Jeg kan først opsummere tjeklisten, når konteksten er tydelig.

   その

   denne/det pågældende

   背景

   baggrund; kontekst

   明確

   klar; tydelig

   なってからでないと

   først når det er blevet …

   チェックリスト

   tjekliste

   要約できません

   kan ikke opsummere

   Uddybende forklaring

   その betyder her “den pågældende” og peger på en allerede identificeret baggrund eller kontekst. Formen ændrer sig ikke efter køn eller tal på dansk måde; den fungerer som et demonstrativt element foran substantivet. 背景 betyder “baggrund” og får i den faste oversættelse betydningen “kontekst”. Det er et substantiv. Et nyttigt mønster er Xの背景 = “baggrunden for X”. 明確 betyder “klar” eller “tydelig”. Det er et na-adjektiv, men her står det ikke alene som prædikativ; 明確になる betyder “blive klar/tydelig”. I 明確になる er 明確 det, der beskriver den tilstand, som なる fører til, mens なる betyder “blive”. Eksempel: 状況が明確になる。 = “Situationen bliver klar.” なってからでないと består af なって, forbindelsesformen af なる, efterfulgt af からでないと. Vてから angiver, at noget sker efter eller når handlingen/forandringen er gennemført. Vてからでないと betyder i denne konstruktion “først når V er sket” eller “ellers ikke før V er sket”. Her er betingelsen, at baggrunden først bliver tydelig. が markerer その背景 som det, der bliver tydeligt. チェックリスト er et substantiv, “tjekliste”. Partiklen を markerer det, der opsummeres, altså tjeklisten som objekt for 要約する. 要約できません betyder “kan ikke opsummere”. 要約する er grundformen “opsummere”, og 要約できる er den potentielle form “kunne opsummere”; den høfligt negative form 要約できません siger, at det ikke er muligt. Den negative form handler her om mulighed, ikke om et direkte forbud. Eksempel: 今は要約できません。 = “Jeg kan ikke opsummere det nu.” Samlet er strukturen その背景が明確になってからでないと、チェックリストを要約できません: “Jeg kan først opsummere tjeklisten, når den pågældende baggrund eller kontekst er blevet tydelig.” Betingelsen kommer før hovedsætningen, og でないと gør tydeligt, at opsummeringen ikke kan gennemføres, før betingelsen er opfyldt.

8. その懸念について認識を合わせてから、何を後回しにできるか決めましょう。

   Lad os blive enige om bekymringen og derefter beslutte, hvad der kan vente.

   その

   denne/det der

   懸念

   bekymring

   について

   om; angående

   認識

   forståelse

   合わせて

   afstemme

   から

   efter at

   何

   hvad

   後回し

   udskydelse

   できる

   kan

   決めましょう

   lad os beslutte

   Uddybende forklaring

   その står foran et substantiv og peger på det, der omtales som "den bekymring" her. Formen er et attributivt demonstrativ; den står ikke alene som et pronomen i denne sætning. 懸念 betyder bekymring eller betænkelighed. Det er et substantiv, og i その懸念 er det den bekymring, som samtalen skal afstemme forståelsen af. について sættes efter et substantiv for at markere emnet: "om" eller "angående". Mønstret Xについて kan derfor bruges om det emne, man taler om, undersøger eller tager stilling til. 認識 er et substantiv for forståelse eller opfattelse. Sammen med 認識を合わせる betyder det ikke blot at have en forståelse, men at få forståelserne til at stemme overens. I denne sætning er を objektmarkøren for det, der afstemmes. 合わせて er te-formen af det transitive verbum 合わせる, "at få til at passe sammen" eller "at afstemme". Her forbinder te-formen denne handling med det, der kommer bagefter. Et genbrugeligt mønster er Aを合わせる: "afstemme A". から følger her en handling eller tilstand og betyder "efter at" eller "når ... er gjort". 認識を合わせてから betyder derfor "efter at have afstemt forståelsen". Det markerer rækkefølgen: denne handling kommer før beslutningen. 何 er spørgeordet "hvad". I 何を er det objektet for den efterfølgende handling, altså det, der kan sættes på hold. 後回し er et substantiv, der betyder at lade noget vente eller skubbe det til senere. Mønstret 後回しにする betyder "at udskyde noget"; i denne sætning indgår det i 後回しにできる, "kan lade vente". できる er den almindelige form af 出来る og udtrykker mulighed eller evne: "kan". Her gælder muligheden ikke bare for できる isoleret, men for hele forbindelsen 後回しにできる: noget kan udskydes. に markerer den tilstand eller behandling, som noget kan bringes ind i. 決めましょう er den høflige volitionalform af 決める, "at beslutte". Endelsen -ましょう foreslår en fælles handling: "lad os ...". Den skal ikke forveksles med den almindelige høflige nutidsform 決めます, som blot betyder "beslutter" eller "vil beslutte" uden samme eksplicitte forslag. Samlet er opbygningen その懸念について認識を合わせてから — "efter at have afstemt forståelsen af den bekymring" — efterfulgt af 何を後回しにできるか — "hvad der kan vente" — og til sidst 決めましょう — "lad os beslutte". Hele ytringen betyder derfor: "Lad os blive enige om bekymringen og derefter beslutte, hvad der kan vente."