Skærmdeling med tydelige nøgletal | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 画面は見えていますが、スプレッドシートの文字がかなり小さく見えます。

   Din skærm kan ses, men teksten i regnearket ser ret lille ud.

   画面

   skærm

   見えています

   kan ses / er synlig

   が

   men

   スプレッドシート

   regneark

   文字

   teksttegn

   かなり

   ret / temmelig

   小さく

   lille på en måde, der beskriver hvordan noget ser ud

   見えます

   ser ud / kan ses

   Uddybende forklaring

   画面 betyder her “skærm”. Det er et substantiv og kan bruges i mange sammensætninger, for eksempel 画面表示 (“visning på skærmen”). 見えています beskriver, at noget er synligt eller kan ses i den relevante situation. Formen bygger på 見える (“være synlig / kunne ses”) og bruger 〜ています til en vedvarende tilstand: det er altså skærmen, der er synlig nu, ikke en handling hvor nogen aktivt kigger på den. Eksempel: 山が見えています。 — “Bjerget kan ses.” が står efter denne første del og forbinder den med en kontrasterende fortsættelse. I denne brug svarer det til “men”; det er ikke det samme som が, der kan markere subjektet inde i en enkelt sætning. スプレッドシート er et låneord for “regneark”. Det er et substantiv, som kan stå foran et andet substantiv for at afgrænse, hvad der tales om, som i スプレッドシートの文字 — “tegnene i regnearket”. 文字 betyder her teksttegnene eller skriften. Det er et substantiv og kan også bruges om et enkelt tegn, for eksempel この文字 — “dette tegn”. かなり er et gradsadverbium: “ret” eller “temmelig”. Det forstærker 小さく見えます, men angiver ikke et præcist mål. 小さく er adverbialformen af adjektivet 小さい (“lille”). Den viser, hvordan noget fremtræder i den følgende beskrivelse. Den samme formtype bruges ofte, når et i-adjektiv beskriver en måde eller overgang, for eksempel 速く走る — “løbe hurtigt”. Her betyder kombinationen ikke, at teksten fysisk bliver mindre; den beskriver, at teksten ser lille ud. 見えます er den høflige ikke-fortidsform af 見える (“være synlig / kunne ses”). Sammen med 小さく betyder den “ser lille ud” eller “fremstår som lille”. Den er forskellig fra 見ます, som er den aktive handling “ser på”. Samlet følger sætningen mønstret A は ... 見えていますが、B が かなり 形容詞-く 見えます: først beskrives A som synlig, og derefter kontrasteres dette med, at B fremstår i høj grad som noget, der har egenskaben. Her er A 画面, B スプレッドシートの文字, og 小さく見えます betyder “ser lille ud”. Hele betydningen er derfor: “Din skærm kan ses, men teksten i regnearket ser ret lille ud.”

2. ただ、私は拡大表示できます。

   Jeg kan dog zoome ind.

   ただ

   dog; men

   私は

   hvad mig angår; jeg

   拡大表示

   forstørret visning; zoom

   できます

   kan gøre det; er i stand til det

   Uddybende forklaring

   ただ betyder her “dog” eller “men” og markerer en begrænsning eller kontrast til det foregående. Det er ikke selve handlingen “zoome”. Et genanvendeligt mønster er ただ、Xです = “dog er X” eller “men X”. 私は består af 私 “jeg” og partiklen は, som markerer emnet. 私 er ikke i sig selv en form, der ændres efter grammatisk køn eller tal; は viser, hvad udsagnet drejer sig om. Her betyder kombinationen “hvad mig angår” eller naturligt på dansk “jeg”. Partiklen は kan også bruges til kontrast, så 私は kan i passende sammenhæng fremhæve “hvad mig angår”. 拡大表示 betyder “forstørret visning” og bruges om at vise noget i større størrelse, altså at zoome ind. Det er et sammensat udtryk med 拡大 “forstørrelse” og 表示 “visning/display”. I denne sætning er det ikke et selvstændigt udsagn om, at en visning allerede er forstørret; det er det, som できます siger, at taleren kan udføre. Et nyttigt mønster er 拡大表示する “at vise i forstørret størrelse” og 拡大表示できます “kan vise i forstørret størrelse”. できます er den høflige nutidsform af できる, “kunne” eller “være i stand til”. Den står efter 拡大表示 og gør betydningen til en mulighed eller evne: “kan zoome ind”. できる bruges ofte efter et handlingsudtryk for at sige, at handlingen er mulig eller kan udføres; den høflige form ender her på ます. I den faste sætning er det ikke nødvendigt at oversætte den som en særskilt handling “gøre”; den giver hele udtrykket betydningen “kan gøre det”. Sammenlagt betyder ただ、私は拡大表示できます。: “Jeg kan dog zoome ind.” ただ giver kontrasten, 私は angiver taleren som emne, og 拡大表示できます siger, at taleren er i stand til at vise indholdet større. Den høflige ます-form gør udsagnet neutralt og høfligt.

3. いくつかの列が画面から外れるかもしれません。

   Det kan få et par kolonner til at forsvinde fra billedet.

   いくつかの

   et par

   列

   kolonner

   画面

   billedet

   から

   fra

   外れる

   falde uden for

   かもしれません

   måske

   Uddybende forklaring

   いくつかの angiver her en ubestemt mængde af det følgende substantiv: »flere/nogle«. いくつか kan bruges alene om »flere/nogle«, mens の forbinder det med et substantiv som attributiv led. Den danske oversættelse præciserer mængden som »et par«, men formen いくつか angiver ikke nødvendigvis præcis tallet to. 列 betyder her »kolonner«. Det er et substantiv; i sammensætninger kan det også bruges om en række eller kolonne, afhængigt af hvad der organiseres. Her er det de kolonner, der omtales som mulige dele af skærmbilledet. 画面 betyder »skærm« eller »skærmbillede«. I denne sætning er det den visuelle visning, som kolonnerne kan falde uden for; 画面 betyder ikke selve kolonnerne. から markerer udgangspunkt eller grænse: 画面から betyder »fra skærmen« eller mere naturligt i denne sammenhæng »uden for skærmen«. Den står efter 画面, som er det område, bevægelsen eller afvigelsen relateres til. 外れる er grundformen og betyder her »falde uden for«, »komme uden for grænsen« eller »ikke længere være med i visningen«. Grundformen bruges blandt andet i almindelige udsagn og efter bestemte grammatiske forbindelser. Eksempel: 枠から外れる。 — »Det falder uden for rammen.« Her er 外れる ikke det samme som 外す, som betyder at få noget til at falde udenfor eller tage noget ud; 外れる beskriver selve det, der kommer udenfor. かもしれません føjes til en almindelig form for at udtrykke mulighed eller usikkerhed på en høflig måde. Her står den efter 外れる, så 外れるかもしれません betyder »kan muligvis falde uden for« eller »måske falder uden for«. Det er ikke en sikker forudsigelse. かもしれない er den mere uformelle variant, mens かもしれません er høfligere. Samlet bygges sætningen sådan op: いくつかの列 = »et par kolonner«, 画面から外れる = »falde uden for skærmen«, og かもしれません gør hele påstanden usikker. Hele ytringen betyder derfor: »Et par kolonner kan muligvis falde uden for skærmen.«

4. 重要な数値が見えたままなら、それで大丈夫です。

   Det fungerer, så længe nøgletallene stadig er synlige.

   重要な

   vigtig

   数値

   talværdi; nøgletal

   見えたままなら

   så længe det stadig er synligt

   それで大丈夫です

   så er det i orden

   Uddybende forklaring

   重要な beskriver 数値 som noget vigtigt eller centralt. Det er den attributive form af な-adjektivet 重要だ: foran et substantiv bruges 重要な, mens man selvstændigt kan sige 数値は重要です — “talværdien/talværdierne er vigtige”. 数値 betyder her en numerisk værdi eller et nøgletal. Ordet angiver ikke selv ental eller flertal; den faste danske oversættelse gør betydningen til “nøgletallene”. 数字 bruges derimod ofte om et ciffer eller et taltegn, så 数値 passer bedre til værdier i data eller en visning. 見えたままなら bygger på det intransitive verbum 見える, “være synlig” eller “kunne ses”. 見えた er dets fortidsform, og まま viser, at en tilstand fortsætter uændret. なら gør denne tilstand til en betingelse: “hvis det fortsat er i den tilstand”. I denne sætning bliver betydningen derfor “så længe det stadig er synligt”. Det er ikke det samme som 見せる, “vise” eller “gøre synlig”, som beskriver en handling udført af nogen. Et genbrugeligt mønster er Vたままなら、…: “hvis noget forbliver i den tilstand, efter at V er sket”. Eksempel: ドアが開いたままなら、寒くなります。 — “Hvis døren bliver stående åben, bliver det koldt.” それで大丈夫です betyder “så er det i orden”. それで peger her på den netop beskrevne situation, nemlig at de vigtige numeriske værdier er synlige, og 大丈夫です er den høflige form af “være okay/ikke være et problem”. 大丈夫 kan også bruges i andre sammenhænge om, at noget eller nogen er i orden, men her vurderes situationen som acceptabel. Samlet sættes betingelsen 重要な数値が見えたままなら sammen med vurderingen それで大丈夫です: “Det fungerer, så længe nøgletallene stadig er synlige.”

5. それなら、差異の項目を先に表示します。

   I så fald sætter jeg afsnittet om afvigelser først.

   それなら

   i så fald

   差異

   afvigelse

   項目

   afsnit

   先に

   først

   表示します

   viser

   Uddybende forklaring

   それなら betyder her “i så fald” og bruges til at tage udgangspunkt i det, der netop er sagt eller accepteret. なら markerer betingelsen “hvis det er sådan”; den samme form kan også bruges i mønstre som AならB = “hvis det er A, så B”. 差異 betyder “afvigelse” eller “forskel” i denne sammenhæng. Det er et substantiv; 違い er et almindeligt, mere dagligdags ord for “forskel”, mens 差異 ofte lyder mere fagligt eller skriftligt. Eksempel: 二つのデータの差異を確認します。 — “Jeg kontrollerer forskellen mellem de to datasæt.” 項目 betyder her “afsnit” eller “punkt” — altså en særskilt del, der kan vises eller behandles. I 差異の項目 forbinder の de to substantiver: “punktet/afsnittet om afvigelser”. の angiver her relation eller emne, ikke en selvstændig betydning som “af”. 先に betyder “først” eller “på forhånd” og viser, at handlingen sker før noget andet relevant. Grundformen er 先 (“foran”, “tidligere”); 先に er en adverbiel form. Eksempel: 先に説明します。 — “Jeg forklarer det først.” 表示します betyder “viser” eller “viser på skærmen”. Den nyttige grundform er 表示する — “at vise/visualisere”. 表示します er den høflige ikke-fortidsform: 表示し + ます; den kan derfor beskrive en planlagt eller nært forestående handling såvel som en generel handling. Eksempel: 結果を表示します。 — “Jeg viser resultaterne.” Det er verbet 表示する, ikke substantivet 項目, der bærer handlingen. Samlet er strukturen それなら、差異の項目を先に表示します: “I så fald viser jeg først afsnittet om afvigelser.” それなら knytter beslutningen til den foregående situation, 差異の項目 angiver det, der skal vises, 先に angiver rækkefølgen, og 表示します udtrykker den høflige handling. Det japanske subjekt er udeladt; den faste danske oversættelse identificerer her taleren som “jeg”.

6. 数値はその点を裏付けていますが、説明にはもう少し背景が必要です。

   Tallene understøtter pointen, men forklaringen har brug for mere kontekst.

   数値

   talværdier

   その

   den/det pågældende

   点

   pointe

   裏付けています

   understøtter

   説明

   forklaring

   もう少し

   lidt mere

   背景

   baggrund; kontekst

   必要です

   er nødvendig

   Uddybende forklaring

   数値 betyder her “talværdier” eller “numeriske værdier”. Det er et substantiv, som kan bruges om taldata i en analyse. Eksempel: 数値を確認します。— “Jeg kontrollerer talværdierne.” その står foran 点 og betyder “den/det pågældende”. Det er et attributivt demonstrativ, så det beskriver det følgende substantiv; den præcise reference bestemmes af sammenhængen. Her følger det den tilsigtede betydning “pointen”. Sammenlign med この点 (“dette punkt”) og あの点 (“det punkt derovre/den tidligere omtalte pointe”). 点 betyder her “pointe” eller “punkt”. Ordet kan også betegne et konkret punkt eller et aspekt, men i その点 er den relevante betydning et punkt i argumentationen. Mønstret その点 kan genbruges om “det punkt” eller “den sag”. 裏付けています kommer fra verbet 裏付ける, “at underbygge” eller “at støtte”. Formen med -ています viser her en gældende understøttelse: talværdierne underbygger pointen. 裏付ける er et transitivt verbum, og det, der underbygges, står med を: 主張を裏付ける betyder “at underbygge en påstand”. 説明 betyder “forklaring”. I 説明には står に sammen med kontrastmarkøren は: “hvad forklaringen angår” eller “for forklaringen”. Det fremhæver forklaringen som det område, hvor et behov beskrives, uden at 説明 i sig selv betyder “mere kontekst”. もう少し betyder “lidt mere” eller “noget mere”. Det angiver en yderligere, ikke præcist angivet mængde eller grad. Eksempel: もう少し時間が必要です。— “Der er brug for lidt mere tid.” 背景 betyder “baggrund” og kan i denne sammenhæng naturligt gengives som “kontekst”. Det er det, forklaringen mangler mere af. Eksempel: 背景を説明します。— “Jeg forklarer baggrunden.” 必要です betyder “er nødvendig” eller “der er brug for”. 必要 er et substantiv/adjektivisk ord for nødvendighed, og です er den høflige afslutning. En almindelig alternativ form er 必要だ i en mindre høflig stil. I denne sætning gælder nødvendigheden もう少し背景, altså lidt mere baggrund, ikke selve forklaringen. Hele strukturen er 数値はその点を裏付けていますが (“Tallene understøtter pointen, men”) efterfulgt af 説明にはもう少し背景が必要です (“forklaringen har brug for lidt mere baggrund”). は markerer det første led som emne, が forbinder de to dele kontrastivt og markerer 背景 som det, der er nødvendigt, og den faste oversættelse bliver derfor: “Tallene understøtter pointen, men forklaringen har brug for mere kontekst.”

7. それぞれの予測の前提に触れます。

   Jeg vil nævne antagelserne bag hver prognose.

   それぞれの

   hver sin; hver enkelt

   予測

   prognose; forudsigelse

   前提

   forudsætning; antagelse

   触れます

   nævner; berører

   Uddybende forklaring

   それぞれの betyder her “hver enkelt” eller “hver sin” og står foran det substantiv, som fordeles på de enkelte tilfælde. それぞれ betyder “hver især”; の forbinder det med et efterfølgende substantiv, som i mønsteret それぞれのN = “hver enkelt N”. Her er N 予測, så betydningen bliver “hver prognose” uden at fastslå et bestemt antal prognoser. 予測 betyder “prognose” eller “forudsigelse” og bruges om en vurdering af, hvad der forventes at ske. Det er et substantiv, men kan også indgå i sammensætninger, for eksempel 予測データ = “prognosedata”. I denne sætning er det den prognose, hvis forudsætning omtales. 前提 betyder “forudsætning” eller “antagelse”: noget, en vurdering eller forklaring bygger på. I mønsteret Nの前提 betyder の omtrent “for ...”, så 予測の前提 er “forudsætningen bag prognosen”. Det er ikke selve prognosen, men det grundlag eller den antagelse, den bygger på. 触れます er den høflige form af 触れる i ikke-fortid. Grundbetydningen af 触れる er “at berøre”, men i denne sammenhæng bruges den overført om kort at omtale eller komme ind på et emne. Formen ます gør udsagnet høfligt; den angiver ikke alene, at handlingen allerede er afsluttet. Eksempel: その問題に触れます。 = “Jeg kommer ind på det problem.” Partiklen に efter 前提 markerer det emne, som man kommer ind på: 前提に触れます betyder bogstaveligt omtrent “berører forudsætningen” og naturligt “nævner/omtaler forudsætningen”. Samlet bygges sætningen sådan op: それぞれの予測 = “hver prognose”, それぞれの予測の前提 = “forudsætningen bag hver prognose”, og それぞれの予測の前提に触れます = “Jeg vil nævne antagelserne bag hver prognose.” Den høflige ikke-fortidsform kan i denne sammenhæng fungere som en høflig erklæring om, hvad taleren vil gøre.

8. それなら、前の話し合いを聞き逃した人にも役立ちます。

   Det vil hjælpe de lyttere, som gik glip af den tidligere diskussion.

   それなら

   i så fald

   前の

   tidligere; forrige

   話し合い

   diskussion

   聞き逃した

   gik glip af at høre

   人

   person

   にも

   også for; selv for

   役立ちます

   hjælper; er nyttig

   Uddybende forklaring

   それなら それなら betyder her “i så fald” eller “så vil det ...”. Det peger tilbage på noget allerede nævnt og sætter den følgende påstand ind under betingelsen “hvis det er sådan”. Som genbrugeligt mønster kan man bruge それなら、... foran en konklusion eller et forslag. 前の 前の betyder “den tidligere” eller “den forrige”. 前 betyder grundlæggende “foran” eller “før”, mens 前の her står foran et substantiv og beskriver noget, der kom tidligere i rækken eller samtalen. I 前の話し合い er det derfor diskussionen fra tidligere, ikke nødvendigvis en diskussion, der fysisk befinder sig foran noget. 話し合い 話し合い betyder “diskussion” eller “samtale, hvor man taler sammen”. Det er et substantiv dannet af 話す “tale” og 合う “gøre sammen/gensidigt”; som fast ord betegner det en drøftelse mellem deltagere. Det bør ikke forveksles med 話 “historie, fortælling eller samtale” i bredere forstand. 聞き逃した 聞き逃した betyder her “gik glip af at høre” eller “ikke fik hørt”. Grundformen er 聞き逃す, “gå glip af at høre noget” eller “overhøre noget ved en fejl”; 聞き逃した er fortidsformen. Den første del 聞き- kommer fra 聞く “høre/lytte”, og 逃す bidrager med betydningen “gå glip af”. Eksempel: 大事な説明を聞き逃した。 — “Jeg gik glip af en vigtig forklaring.” 人 人 betyder “person” eller “menneske”. Her står det efter en beskrivende del, så 聞き逃した人 betyder “den person/de personer, som gik glip af at høre ...”. Japansk sætter normalt den beskrivende ledsætning foran substantivet: 聞き逃した人 svarer således til “person(er), der gik glip af at høre”. Formen 人 angiver ikke alene, hvor mange personer der er tale om. にも にも består her af に og も. に markerer den person, som noget er nyttigt for, og も føjer betydningen “også” eller “selv” til. Sammen betyder 人にも derfor “også for personen/personerne” eller “selv for personen/personerne”. I denne sætning knytter det den gruppe, der gik glip af diskussionen, til modtageren af nytten. 役立ちます 役立ちます betyder “hjælper” eller “er nyttigt”. Grundformen er 役立つ, og 役立ちます er den høflige ikke-fortidsform. 役立つ bruges om noget, der er nyttigt eller gør praktisk gavn; det er ikke det samme som det mere generelle 助ける, “hjælpe nogen” som en handling rettet mod en person. Eksempel: このメモは役立ちます。 — “Denne note er nyttig.” Hele sætningen それなら giver betingelsen “i så fald”. 前の話し合い er “den tidligere diskussion”, og 聞き逃した人 er “de personer, som gik glip af at høre den”. Med にも bliver disse personer også angivet som dem, noget er nyttigt for. Til sidst siger 役立ちます, at det vil være nyttigt for dem: “I så fald vil det også hjælpe de lyttere, som gik glip af den tidligere diskussion.”

9. 予測の前に短い注記を入れれば、それで十分なはずです。

   En kort note før prognoserne burde være nok til det.

   予測

   prognoser

   前に

   før

   短い

   kort

   注記

   note

   入れれば

   hvis man indsætter

   それで

   med det

   十分な

   tilstrækkelig

   はずです

   burde være

   Uddybende forklaring

   予測 betyder her “prognoser”. Det er et substantiv; 予測する er den tilsvarende verbale form “at forudsige”. Eksempel: 予測を立てる betyder “at udarbejde en prognose”. 前に betyder “før”. Her står 前 efter 予測の, så mønstret Xの前に betyder “før X”. に markerer det tidspunkt eller den situation, som noget sker før. Eksempel: 出発の前に確認します。 — “Jeg tjekker det før afrejsen.” 短い betyder “kort” og beskriver 注記. Det er den attributive form af i-adjektivet 短い; i prædikativ brug kan man sige 注記は短いです — “noten er kort”. Den modsatte beskrivelse er 長い — “lang”. 注記 betyder “note” eller “bemærkning”. Det er et substantiv, som her er det, der indsættes. Eksempel: 注記を追加します。 — “Jeg tilføjer en note.” 入れれば kommer fra verbet 入れる, “at indsætte” eller “at sætte ind”. Endelsen -れば danner en betingelse: 入れれば betyder “hvis man indsætter”. Formen angiver ikke i sig selv, hvem “man” er; personen forstås ud fra sammenhængen. Eksempel: 名前を入れれば、分かりやすくなります。 — “Hvis man indsætter et navn, bliver det lettere at forstå.” それで betyder her “med det” eller “sådan”. Det peger på det, der netop er nævnt, og fungerer som grundlag for den følgende vurdering. Det skal ikke forstås som en ny selvstændig genstand, der er identificeret mere præcist i sætningen. 十分な betyder “tilstrækkelig” eller “nok til”. 十分 er et na-adjektiv eller substantivisk beskrivelsesord, og な bruges foran substantivet, når beskrivelsen er attributiv, som i 十分な注記 — “en tilstrækkelig note”. I denne sætning står det før den efterfølgende kopulære del, så betydningen er “tilstrækkelig”. はずです udtrykker en forventning eller slutning om, at noget bør være tilfældet: her “burde være”. はず er et substantiv, der bruges i mønstret Xはずです; det bygger på det, taleren anser for at følge af oplysningerne, ikke på et direkte løfte. Eksempel: 明日は休みのはずです。 — “I morgen burde være en fridag.” Sammen danner 予測の前に tidsrammen “før prognoserne”. 短い注記を入れれば betyder “hvis man indsætter en kort note”, hvor を markerer noten som verbets genstand. それで十分なはずです vurderer resultatet som tilstrækkeligt. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis man indsætter en kort note før prognoserne, burde det være nok til det.”