At udfordre en urealistisk tidsplan | Lær japansk på dansk

Sætningsforklaringer

1. 未解決のテストの問題を考えると、提案されたスケジュールはかなり意欲的に見えます。

   Den foreslåede tidsplan virker ambitiøs i betragtning af de uløste problemer med testningen.

   未解決の

   uløste

   テスト

   testning

   問題

   problem

   考えると

   i betragtning af

   提案された

   foreslåede

   スケジュール

   tidsplan

   かなり

   ret; ganske

   意欲的に

   ambitiøst

   見えます

   virker

   Uddybende forklaring

   未解決の beskriver her noget, der endnu ikke er løst. 未解決 betyder "uløst" eller "uafklaret", og の forbinder dette beskrivende led med det efterfølgende substantiv. Mønstret 未解決のN betyder "et uløst N". Eksempel: 未解決の問題 — "et uløst problem". テスト er et låneord skrevet med katakana og betyder her "testning" eller "test". I テストの問題 forbinder の to substantiver; med den faste oversættelse forstås helheden som problemer med testningen. Eksempel: テストの結果 — "testresultatet". 問題 betyder "problem" her. Flertalsbetydningen i den danske oversættelse kommer af sammenhængen og oversættelsen; den japanske form har ikke en særskilt flertalsendelse. Eksempel: 問題を解決します。 — "Jeg løser problemet/problemerne." 考えると betyder her "når man tager i betragtning" eller "i betragtning af". Grundformen er 考える, "at tænke over" eller "overveje". Endelsen -と kan efter en verbalform markere en betingelse eller en naturlig følge; i dette mønster svarer den til "når man overvejer ...". Eksempel: 費用を考えると、高いです。 — "Når man tager udgiften i betragtning, er det dyrt." 提案された betyder "foreslået". Det er den attributive form af 提案する, "at foreslå": 提案された viser, at noget er blevet foreslået, og beskriver det følgende substantiv. Formen er passiv med fortidsmarkering i denne navneordsbeskrivelse; det er altså 提案する, ikke スケジュール, der bærer denne grammatiske form. Eksempel: 提案された方法 — "den foreslåede metode". スケジュール betyder "tidsplan" her. Det er et substantiv og får ikke en japansk flertalsendelse i denne form. Eksempel: スケジュールを確認します。 — "Jeg tjekker tidsplanen." かなり er et gradsadverbium, "ret" eller "ganske". Det forstærker det efterfølgende udsagn uden selv at markere tid eller antal. Eksempel: かなり難しいです。 — "Det er ret svært." 意欲的に betyder "ambitiøst" i den måde, tidsplanen fremstår på. Grundformen er det na-adjektiviske ord 意欲的だ, "ambitiøs" eller "præget af stor vilje"; -に gør det adverbielt, så det beskriver måden eller karakteren ved 見えます. Eksempel: 意欲的に取り組みます。 — "Jeg går ambitiøst til opgaven." 見えます betyder her "virker" eller "ser ud til". Grundformen er 見える, "at kunne ses" eller "at fremstå"; 見えます er den høflige ikke-fortidsform. I denne brug handler det ikke nødvendigvis om fysisk syn, men om hvordan noget fremstår for vurderingen. Eksempel: この案は現実的に見えます。 — "Dette forslag virker realistisk." Samlet er 未解決のテストの問題を考えると en indledende overvejelse: "i betragtning af de uløste problemer med testningen". Derefter er 提案されたスケジュール "den foreslåede tidsplan", かなり意欲的に angiver graden og måden, og 見えます siger, at den fremstår sådan. Hele ytringen betyder derfor: "Den foreslåede tidsplan virker ambitiøs i betragtning af de uløste problemer med testningen."

2. 私はその懸念を共有していますが、経営陣はレビューの前に勢いをつけたいと考えています。

   Jeg deler den bekymring, selv om ledelsen ønsker fremdrift inden gennemgangen.

   私は

   jeg

   その

   den

   懸念

   bekymring

   共有しています

   deler

   が

   men / selv om

   経営陣

   ledelsen

   レビュー

   gennemgang

   前に

   før

   勢い

   fremdrift

   つけたい

   ønsker at skabe

   考えています

   har til hensigt

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som emnet for første del. は markerer emnet eller kontrasttemaet; 私 er den første persons pronomenform. Et genbrugeligt mønster er 私はXです = “jeg er X” eller “hvad mig angår, er X”. その betyder “den” foran 懸念. Det er et prænominalt pegeord, så det står direkte før det navneord, det bestemmer. Her peger den samlede formulering på den bekymring, som oversættelsen identificerer; その angiver ikke i sig selv køn eller tal. 懸念 er “bekymring” eller “betænkelighed”. Det er et navneord og bruges ofte om en saglig bekymring ved en mulig risiko eller et problem. Eksempel: 安全上の懸念があります。 — “Der er sikkerhedsmæssige bekymringer.” 共有しています betyder her “deler”. Grundformen er 共有する “at dele”; 共有しています består af den høflige form af 共有する med ている. I denne sammenhæng beskriver ている en gældende tilstand: taleren har den samme bekymring som andre, ikke nødvendigvis en handling, der foregår lige nu. 共有する kan også bruges om at dele information eller ressourcer, men her er det en bekymring, der deles. が forbinder de to hoveddele med en modsætning: “men” eller, i den danske oversættelses vinkel, “selv om”. Det er forbindelsen mellem talerens delte bekymring og ledelsens andet ønske. Betydningen kommer fra hele forbindelsen, ikke fra が alene. 経営陣 betyder “ledelsen”. Det er et navneord for ledelsesgruppen som kollektiv; formen viser ikke i sig selv en grammatisk pluralisbøjning. Det er dette led, der er emnet for den følgende tanke, markeret med は i den fulde sætning. レビュー er et låneord og betyder her “gennemgang” eller “review”. Det fungerer som et navneord. I kombinationen レビューの前に bliver det tidspunktet for gennemgangen, som noget skal ske før. 前に betyder “før”. 前 er navneordet “foran/før”, og に markerer det relevante tidspunkt eller den tidsmæssige grænse. Mønstret Nの前に betyder “før N”; eksempel: 会議の前に確認します。 — “Jeg tjekker det før mødet.” 勢い betyder “fremdrift” eller “momentum”. Det er et navneord for kraften eller udviklingen, der driver noget videre. I den faste formulering 勢いをつける bruges det sammen med つける i betydningen “skabe eller få fremdrift”; det er ikke blot den fysiske betydning “sætte”. つけたい betyder her “ønsker at skabe”. Grundformen er det transitive verbum つける; endelsen -たい udtrykker et ønske om at udføre handlingen. Sammen med 勢いを bliver mønstret 勢いをつけたい = “ønsker at skabe fremdrift”. -たい står altså på verbet つける, ikke på navneordet 勢い. 考えています betyder “har til hensigt” eller “mener/overvejer” her. Grundformen er 考える “at tænke, overveje”; 考えています er den høflige ている-form. Efter en -たい-sætning, som i つけたいと考えています, formulerer den ledelsens plan eller hensigt: “overvejer/har til hensigt at ville skabe ...”. Samlet er strukturen 私はその懸念を共有していますが、経営陣はレビューの前に勢いをつけたいと考えています。: “Jeg deler den bekymring, men ledelsen har til hensigt at skabe fremdrift før gennemgangen.” Den første del angiver talerens holdning, og が stiller den over for ledelsens mål. I den danske oversættelse gengives kontrasten som “selv om”, uden at ændre hvem der har bekymringen eller hvem der ønsker fremdrift.

3. 不安定なものをリリースしたら、勢いが失われます。

   Det vil gå ud over fremdriften, hvis vi sender noget ustabilt ud.

   不安定な

   ustabil

   もの

   ting

   リリースしたら

   hvis [man] sender ud

   勢い

   fremdrift

   失われます

   går tabt

   Uddybende forklaring

   不安定な betyder her “ustabil”. Det er attributivformen af na-adjektivet 不安定だ, som står foran et substantiv: 不安定なもの = “noget ustabilt”. Na-adjektiver bruger altså な i denne position; 不安定 er selve beskrivelsen, mens な forbinder den med もの. もの betyder her “ting” eller mere naturligt “noget”. I mønstret adjektiv + もの kan det betegne noget med den beskrevne egenskab, uden at teksten specificerer præcis hvilken genstand eller type produkt der menes. Eksempel: 新しいものを選びます。 — “Jeg vælger noget nyt.” リリースしたら betyder “hvis man sender det ud” eller “når man har udgivet det” i denne sammenhæng. リリース er et låneord, der bruges som verbet リリースする; den observerede form リリースした er datidsformen af する-verbet. Tilføjelsen ら til denne form danner 〜たら, et almindeligt betingelses- eller tidssignal: Aしたら、B kan gengives som “hvis/når A, så B”. Her er 不安定なものを objektet for リリースした: det er altså noget ustabilt, der sendes ud. Japansk udelader ofte subjektet, når det kan forstås af sammenhængen. 勢い betyder her “fremdrift” eller “momentum” i en proces. Det kan også bruges om fart eller kraft, men i denne sætning er den abstrakte betydning den relevante. Eksempel: 勢いを保ちます。 — “Vi bevarer fremdriften.” 失われます betyder “går tabt”. Formen hænger sammen med 失われる, “gå tabt” eller “blive mistet”, og ます gør udsagnet høfligt. Den er ikke den aktive form 失います, som betyder “mister” og har en aktør, der mister noget. I 勢いが失われます er 勢い markeret med が som det, der går tabt; der angives ikke nogen separat aktør. Formen er grammatisk ikke-fortid, men kan her beskrive den forventede følge af betingelsen. Samlet består udsagnet af betingelsen 不安定なものをリリースしたら — “hvis man sender noget ustabilt ud” — og resultatet 勢いが失われます — “går fremdriften tabt”. Hele betydningen er derfor: “Det vil gå ud over fremdriften, hvis vi sender noget ustabilt ud.” Mønstret Aしたら、B kan genbruges til at sige “hvis/når man gør A, sker B”; den præcise oversættelse afhænger af sammenhængen.

4. 私は理解していますが、根拠なしに延期すると、私たちの主張が弱くなるかもしれません。

   Jeg forstår det, men hvis vi udskyder uden dokumentation, kan det svække vores argumentation.

   私は

   jeg

   理解しています

   forstår

   が

   men

   根拠なしに

   uden dokumentation

   延期すると

   hvis man udskyder

   私たちの

   vores

   主張

   argumentation

   弱くなる

   blive svagere

   かもしれません

   kan muligvis

   Uddybende forklaring

   私は markerer 私 som sætningens tema: "jeg" i betydningen "hvad mig angår". は er temamarkøren; den er ikke selve pronomenet. I denne sætning er personen derfor den, der siger, at vedkommende forstår det. 理解しています betyder her "forstår". Grundformen er 理解する (at forstå), og しています viser en igangværende eller gældende tilstand på en høflig måde; i denne sammenhæng bliver resultatet naturligt oversat med "jeg forstår". Objektet er ikke udtrykt på japansk, men den faste oversættelse angiver, at det er "det", der forstås. Eksempel: 内容を理解しています。 — "Jeg forstår indholdet." が står efter den første del og forbinder den med en kontrasterende fortsættelse: "men". Den samme form kan også være en subjektmarkør i andre sætninger, så funktionen følger placeringen og sammenhængen her. 根拠なしに betyder "uden dokumentation" eller mere bogstaveligt "uden grundlag/bevisgrundlag". 根拠 er grundlag eller belæg, なし betyder fravær af noget, og に gør udtrykket adverbielt. Det beskriver altså måden eller betingelsen for udsættelsen. I den næste kontekst bruges 根拠を集められます om at indsamle dokumentation, hvilket passer til denne betydning. 延期すると betyder "hvis vi udskyder" i den faste oversættelse. Grundformen er 延期する (at udskyde), og すると er する i en と-betingelseskonstruktion. と forbinder her handlingen med den forventede følge, snarere end at udtrykke en løs mulighed. Den faste oversættelse identificerer de underforståede aktører som "vi". Eksempel: 出発を延期すると、費用が増えます。 — "Hvis vi udskyder afrejsen, stiger omkostningerne." 私たちの betyder "vores". 私たち er "vi/os", og の forbinder det med det følgende substantiv som ejer eller tilknytning. Her er det den gruppe, som talerens "vi" henviser til, der har 主張. 主張 betyder her "argumentation" eller "påstand/argument". Det er et substantiv, der betegner det synspunkt eller argument, som gruppen fremsætter. I sammensætningen 私たちの主張 bliver det "vores argumentation"; の viser relationen, ikke en grammatisk flertalsform. 弱くなる betyder "blive svagere". 弱い er grundformen af adjektivet "svag", og før なる får det formen 弱く: 弱い → 弱くなる (at blive svag). Det er altså 弱い, der bøjes, ikke なる. Eksempel: この説明は弱くなります。 — "Denne forklaring bliver svagere." かもしれません udtrykker mulighed: "kan muligvis" eller "måske". Konstruktionen sættes efter den form, som muligheden gælder for; her gælder den for hele udsagnet 弱くなる. ません gør udtrykket høfligt, men gør ikke selve resultatet til en sikker negation. Samlet bygges sætningen sådan op: "Jeg forstår det, men hvis vi udskyder uden dokumentation, kan vores argumentation blive svagere." Først markerer 私は理解しています talerens forståelse, が skifter kontrasterende til den næste pointe, og 根拠なしに延期すると angiver betingelsen. Derefter er 私たちの主張 det, der kan blive påvirket, 弱くなる beskriver forandringen, og かもしれません gør konklusionen usikker snarere end kategorisk.

5. 最もリスクの高いテストを優先すれば、根拠を集められます。

   Vi kan indsamle dokumentation ved at prioritere de mest risikable tests.

   最も

   mest

   リスク

   risiko

   高い

   høj

   テスト

   test

   優先すれば

   hvis man prioriterer

   根拠

   dokumentation

   集められます

   kan indsamle

   Uddybende forklaring

   最も betyder “mest” og gør den følgende egenskab til en superlativ. I mønstret 最も + adjektiv betyder det altså “den mest …”; her er det 高い, der får denne grad. リスク er substantivet “risiko”. Det står i forbindelsen リスクの高い, hvor の forbinder substantivet med egenskaben: bogstaveligt “høj i risiko”, naturligt “risikofyldt”. 高い er adjektivet “høj” og beskriver her graden af risiko, ikke fysisk højde. Dets grundform er også 高い; foran et substantiv kan det stå direkte: 高いリスク = “høj risiko”. I den faste forbindelse står 高い før テスト gennem リスクの: リスクの高いテスト = “tests med høj risiko”. テスト er substantivet “test”. Hele nominalgruppen 最もリスクの高いテスト betyder “de mest risikable tests”. 最も gælder således kombinationen af risiko og test, ikke selve ordet テスト. 優先すれば kommer fra verbet 優先する, “at prioritere”. すれば er betingelsesformen med -ば og betyder her “hvis man prioriterer” eller, i denne sammenhæng, “ved at prioritere”. Mønstret Aを優先すれば、B kan genbruges som “hvis man prioriterer A, kan/sker B”. 根拠 er et substantiv for “dokumentation”, “belæg” eller “grundlag”. I denne sætning passer “dokumentation” med den faste oversættelse. Det er det, der bliver indsamlet; forbindelsen 根拠を集める betyder “at indsamle dokumentation/belæg”. 集められます kommer fra 集める, “at samle/indsamle”. Formen 集められる er her potentialis, altså “kunne indsamle”, og ます gør udtrykket høfligt: 集められます = “kan indsamle”. I denne sætning angiver formen mulighed eller evne, ikke passiv, hvilket understøttes af den faste oversættelse “vi kan indsamle”. Samlet er 最もリスクの高いテストを objektet “de mest risikable tests”, 優先すれば betingelsen eller fremgangsmåden “ved at prioritere”, og 根拠を集められます resultatet “kan [man/vi] indsamle dokumentation”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan indsamle dokumentation ved at prioritere de mest risikable tests.”

6. その方法なら、議論がより客観的になり、守りの姿勢も弱まります。

   Det vil gøre diskussionen mere objektiv og mindre præget af forsvar.

   その方法なら

   med den metode

   議論

   diskussion

   より客観的

   mere objektiv

   になり

   bliver

   守りの姿勢

   forsvarsholdning

   弱まります

   bliver svækket

   Uddybende forklaring

   その方法なら betyder her «med den metode» eller «hvis man bruger den metode». その er et demonstrativt bestemmelsesord for noget, der allerede er identificeret i situationen, og 方法 betyder «metode» eller «fremgangsmåde». Endelsen なら markerer den antagelse eller betingelse, som resten af udsagnet gælder for. Et genbrugeligt mønster er Xなら、Y = «hvis det er X / når det gælder X, så Y». 議論 betyder «diskussion» eller «argumentation». Det er et substantiv; den faste oversættelse gør det klart, at det er diskussionen, der beskrives som mere objektiv. Et enkelt eksempel er 議論を続けます。 — «Vi fortsætter diskussionen.» より客観的 betyder «mere objektiv». 客観的 er et な-adjektiv, og より markerer sammenligning med et tidligere eller underforstået niveau. Grundformen er 客観的だ; i attributiv brug står den typisk som 客観的な + substantiv, mens より客観的に betyder «mere objektivt» foran en handling eller forandring. Her står より客観的 foran になる, så betydningen er, at diskussionen bliver mere objektiv. になり er forbindelsesformen af になる. Konstruktionen Xになる betyder «blive X» eller «komme til at være X; med et な-adjektiv bruges 客観的になる. Formen になり` forbinder denne forandring med den næste del af sætningen: «bliver mere objektiv og ...». Den er ikke selve den høflige afslutning; den næste verbform afslutter udsagnet. 守りの姿勢 betyder «en defensiv holdning» eller «en forsvarsholdning». 守り er her substantivet «forsvar» eller «det at beskytte sig», og 姿勢 betyder «holdning» eller «indstilling». Mønstret AのB lader A beskrive typen af B: 守りの姿勢 er altså en holdning præget af forsvar. Det er en anden betydning end blot en fysisk kropsholdning, selv om 姿勢 også kan bruges sådan. 弱まります betyder her «bliver svækket» eller «bliver mindre stærk». Grundformen er det intransitive verbum 弱まる; 弱まります er dets høflige ikke-fortidsform. Det beskriver, at noget selv bliver svagere, uden at en bestemt aktør behøver at blive nævnt. Et genbrugeligt eksempel er 風が弱まります。 — «Vinden bliver svagere.» Det må ikke forveksles med 弱めます, som er transitivt og betyder «svækker noget». Samlet er strukturen その方法なら、議論がより客観的になり、守りの姿勢も弱まります。: «Med den metode bliver diskussionen mere objektiv, og den defensive holdning bliver også svagere.» Partiklen が markerer de forhold, der gennemgår forandringen, mens も føjer den anden virkning til som «også». になり forbinder de to virkninger, og ます giver den sidste verbform en høflig stil.

7. 現在の結果に基づくリスクの概要があれば、その考えを裏付けられます。

   En risikooversigt baseret på de aktuelle resultater ville understøtte den tilgang.

   現在の

   aktuelle

   結果

   resultater

   に基づく

   baseret på

   リスク

   risiko

   概要

   oversigt

   があれば

   hvis der er

   その考え

   den tilgang

   裏付けられます

   kan understøtte

   Uddybende forklaring

   現在の betyder her “aktuelle/nuværende”. 現在 kan bruges som substantiv og attributivt med の om noget, der gælder nu; の markerer ikke flertal. I 現在の結果 kan 結果 efter konteksten gengives som “resultater”, selv om japansk normalt ikke markerer tal obligatorisk. 結果 betyder “resultat(er)”. Formen ændres ikke for ental og flertal. Eksempel: 結果を確認します。 — “Jeg kontrollerer resultatet/resultaterne.” Det konkrete tal må afgøres af konteksten. に基づく betyder “baseret på”. 基づく er grundformen og står her foran et substantiv i konstruktionen Xに基づくY: “Y, der er baseret på X”. に markerer grundlaget; det er ikke に, der bøjer verbet. Her beskriver 現在の結果に基づく det efterfølgende リスクの概要. リスク er et låneord for “risiko”. I リスクの概要 forbinder の to substantiver: oversigten handler om eller vedrører risiko. Den samme struktur kan genbruges i 会議の概要 — “en oversigt over mødet”. 概要 betyder “oversigt” eller “sammenfatning”. Det er hovedsubstantivet i 現在の結果に基づくリスクの概要, som betyder “en risikooversigt baseret på de aktuelle resultater”. があれば betyder “hvis der er” eller “hvis der foreligger”. あれば er betingelsesformen af ある, “at være til” eller “at foreligge” for ikke-levende ting: ある → あれば. が markerer her det, hvis forekomst udgør betingelsen: 概要があれば — “hvis der er en oversigt”. その考え betyder i den faste oversættelse “den tilgang”. その er et demonstrativ, der står foran et substantiv, og 考え er substantivet “tanke/idé”. Her skal den konkrete betydning følge den faste oversættelse; formen alene tilføjer ikke en mere specifik beskrivelse af referenten. 裏付けられます betyder her “kan understøtte” eller “kan underbygge”. Grundformen er 裏付ける, “at underbygge/understøtte”. 裏付けられる er potentialisformen, “kan underbygge”, og 裏付けられます er den høflige form med ます. Potentialisformen kan have et underforstået subjekt, så formen alene siger ikke, at 概要 grammatisk er den handlende. I den faste oversættelse er risikooversigten den faktor, der ville understøtte tilgangen; den japanske tekst udtrykker dette som betingelse plus mulighed for at underbygge その考え. I andre sammenhænge kan 裏付けられる også være passiv, men den givne betydning støtter her potentialislæsningen. Samlet er strukturen Xがあれば、Yを裏付けられます: “Hvis X foreligger, kan [det underforståede subjekt] underbygge Y.” Her er X 現在の結果に基づくリスクの概要, en risikooversigt baseret på de aktuelle resultater, og Y その考え, den tilgang. Med den faste oversættelses tilsigtede relation betyder hele udsagnet: “En risikooversigt baseret på de aktuelle resultater ville understøtte den tilgang.”

8. 私はその概要を会議に持っていけます。

   Jeg kan tage den oversigt med til mødet.

   私は

   jeg (som emne)

   その

   den/det dér

   概要

   oversigt

   会議

   møde

   持っていけます

   kan tage med

   Uddybende forklaring

   私は betyder her “jeg” som sætningens emne. は markerer det, der tales om; det er ikke selve ordet for “jeg”. Pronomenet 私 er en almindelig neutral/høflig måde at omtale sig selv på i denne type udsagn. Eksempel: 私は学生です。 — “Jeg er studerende.” その betyder “den/det” og står foran et substantiv. Det peger på noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen; her er det oversigten. その bøjes ikke efter substantivets antal eller køn. Et tilsvarende mønster er その本 — “den bog”. 概要 betyder “oversigt” eller “resumé”. Det er et substantiv, så を efter ordet markerer det som det, der bliver taget med. I den foregående tekst handler samtalen også om en oversigt over risici, men denne sætning siger kun, at taleren kan tage den nævnte oversigt med; den specificerer ikke yderligere, hvilken slags oversigt den er. 会議 betyder “møde”. Med partiklen に bliver 会議に destinationen: til mødet. に kan blandt andet markere et mål eller en destination, så det er ikke selve substantivet, der betyder “til”. Eksempel: 学校に行きます。 — “Jeg tager i skole.” 持っていけます betyder her “kan tage med”. Formen bygger på 持っていく, “tage noget med” eller “føre noget væk fra talerens nuværende sted”, og いけます er den høflige potentialisform af いく i denne sammensætning: den udtrykker mulighed eller evne. Den observerede form er derfor ikke bare nutidsformen “tager”; den siger, at det er muligt for taleren at gøre det. 持っていく består af 持つ, “holde/medbringe”, i forbindelsesformen 持って plus いく, “gå”. Eksempel: 資料を持っていけます。 — “Jeg kan tage materialet med.” Samlet er mønsteret 私は X を Y に 持っていけます: “Jeg kan tage X med til Y.” Her er 概要 det, der tages med, og 会議 destinationen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan tage den oversigt med til mødet.”

9. そうすれば、現実的な判断ができます。

   Så kan vi træffe en praktisk beslutning.

   そうすれば

   så / hvis det gøres sådan

   現実的な

   praktisk

   判断

   beslutning

   できます

   kan

   Uddybende forklaring

   そうすれば peger tilbage på en forudgående handling eller situation og betyder her omtrent “så” eller “hvis man gør det sådan”. そう betyder “sådan”, og すれば er en betingelsesform af する (“gøre”). Mønstret そうすれば、… kan genbruges som “Hvis man gør det sådan, …” eller “Så kan …”. I denne sammenhæng følger det naturligt efter den foregående idé om at tage oversigten med til mødet, uden at selve formen behøver at gentage handlingen. 現実的な betyder her “praktisk” eller “realistisk”. Grundformen er adjektivet 現実的だ; foran et substantiv bruger det 現実的な, hvor な forbinder adjektivet med substantivet. Det skal ikke forveksles med 現実の, som snarere betyder “virkelig” eller “af virkeligheden”. Eksempel: 現実的な計画 — “en realistisk plan”. 判断 er et substantiv for en vurdering eller beslutning. Det kan også indgå i verbalkonstruktionen 判断する — “at vurdere / træffe en beslutning”. I den faste sætning står 判断 foran ができます, så betydningen bliver, at det er muligt at foretage en vurdering eller træffe en beslutning. Eksempel: 冷静な判断が必要です。 — “Der er brug for en rolig vurdering.” できます er den høflige form af できる, “kan” eller “er i stand til”. Her udtrykker den mulighed eller evne til at foretage 判断; den betyder ikke alene, at noget faktisk allerede er blevet besluttet. できる bliver til できます i høflig nutidsform. I mønstret 名詞ができます kan substantivet betegne noget, man kan udføre eller få gjort, som i 予約ができます — “man kan foretage en reservation”. Samlet betyder そうすれば、現実的な判断ができます。: “Så kan vi træffe en praktisk beslutning.” Først angiver そうすれば betingelsen eller den foreslåede fremgangsmåde; derefter beskriver 現実的な typen af 判断; og できます siger, at denne beslutning bliver mulig. できます har ikke selv en synlig personbøjning, så “vi” i den danske oversættelse følger den fastlagte betydning og sammenhæng, ikke en særskilt japansk personendelse.